Aarhus Universitets segl

Søg som nuværende eller tidligere studerende

Sådan søger du som nuværende eller tidligere studerende


Hvis du går eller har gået på en bachelor- eller kandidatuddannelse, kan der gælde særlige regler, når du søger om optagelse på samme eller en lignende uddannelse.

Vælg det scenarie nedenfor, der passer til dig, og se, hvordan du skal søge.

Jeg læser på AU, men vil gerne skifte til en anden uddannelse på AU

Hvis du allerede læser og gerne vil skifte til en anden uddannelse på Aarhus Universitet, skal du i langt de fleste tilfælde søge optagelse på ny, ligesom da du søgte din nuværende uddannelse.


Har du bestået 1. studieår?

Hvis du har bestået mere end 60 ECTS og forventer at kunne få merit for hele det 1. studieår på den nye uddannelse på Aarhus Universitet, skal du i stedet søge om studieskift. Det er ofte relevant, hvis du skifter mellem to uddannelser, hvor 1. studieår minder meget om hinanden.

Læs mere om, hvordan du søger studieskift


Er du i tvivl om du har bestået 1. studieår?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få merit for hele 1. studieår, anbefaler vi, at du søger både studieskift og optagelse på ny på den uddannelse, du vil skifte til. Det er ikke noget problem at have to ansøgninger på samme tid.

Jeg har været indskrevet på en uddannelse – nu søger jeg ind på samme uddannelse

Hvordan du skal søge, afhænger af, hvor meget af uddannelsen du har bestået:
 


Er du i tvivl om du har bestået 1. studieår?

Måske er du i tvivl om, hvorvidt du har bestået, hvad der svarer til 1. studieår. Uddannelsen kan for eksempel være lavet om, så 1. studieår nu består af andre fag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få merit for hele 1. studieår, anbefaler vi, at du søger både genindskrivning og genoptagelse. Det er ikke noget problem at have to forskellige ansøgninger på samme tid.


Du skal være opmærksom på 5-månedersreglen

Når du søger ind på samme uddannelse, som du har læst på før, gælder 5-månedersreglen. Reglen betyder, at du skal have været udmeldt i mindst 5 måneder inden officiel studiestart på uddannelsen, du søger ind på.

Jeg læser på en uddannelse på et andet dansk universitet – jeg vil gerne skifte til samme uddannelse på AU

Hvordan du skal søge afhænger af hvor meget af uddannelsen, du har bestået.


Har du bestået 1. studieår?

Hvis du har bestået mere end 60 ECTS og forventer at kunne få merit for hele 1. studieår på uddannelsen på Aarhus Universitet, skal du søge om overflytning. Du skal være opmærksom på, at uddannelsen på Aarhus Universitet og dit nuværende universitet ikke nødvendigvis har samme opbygning og indhold. Det er derfor en god ide at sammenligne dine egne kurser med studieordningen for den uddannelse, du søger optagelse på.

Læs mere om, hvordan du søger overflytning


Er du i tvivl om du har bestået 1. studieår?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få merit for hele 1. studieår, anbefaler vi, at du søger både overflytning og optagelse på ny. Det er ikke noget problem at have to forskellige ansøgninger på samme tid.


Har du ikke bestået 1. studieår?

Hvis du har bestået mindre end 60 ECTS, skal du søge ind på uddannelsen på ny, som da du søgte ind på dit nuværende universitet.

Hvis du bliver optaget på uddannelsen, bliver det automatisk vurderet, om du kan få merit for nogle af de fag, du allerede har bestået på din nuværende uddannelse.

Jeg læser på en uddannelse på AU – jeg vil gerne skifte studieby

Hvis du læser på en uddannelse på Aarhus Universitet og gerne vil skifte til den samme uddannelse, men i en anden af universitetets studiebyer, skal du søge om skift af studieby.

Læs mere om, hvordan du søger skift af studieby

Jeg har afsluttet en uddannelse – nu ønsker jeg at starte på en ny

Hvis du har afsluttet en videregående uddannelse, der ikke er på kandidatniveau, kan du frit søge ind på en ny uddannelse.

Hvis du har afsluttet en kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den uddannelse, du søger. Dette gælder også, hvis du har afsluttet en kandidatuddannelse uden for Danmark.
 

Jeg læser eller har læst på et universitet uden for Danmark, nu vil jeg gerne læse på AU

Hvis du læser eller har læst på et universitet uden for Danmark, skal du altid søge om optagelse på ny, uanset hvor meget du har bestået af din uddannelse.

Merit

Hvis du bliver optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse, bliver dine beståede fag automatisk blive meritvurderet, hvis din uddannelse er uafsluttet. Hvis din uddannelse er afsluttet, skal du søge information om meritvurdering på uddannelsens studieportal.