Aarhus Universitets segl

Retskrav

Hvad er retskrav?


  • Når du har bestået en bacheloruddannelse ved et dansk universitet, har du ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der bygger oven på din bacheloruddannelse ved samme universitet.
     
  • Du kan i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse se hvilken bacheloruddannelse ved universitetet, der giver retskrav.
     
  • Du kan kun bruge dit retskrav én gang.


     

Hvornår har du retskrav?


Du har retskrav, så længe du søger optagelse på kandidatuddannelsen senest tre år efter, du har bestået din bacheloruddannelse. Eksempel:

  • Hvis du gennemførte din bacheloruddannelse i juni 2023, kan du bruge dit retskrav til og med sommeroptaget 2026.
  • Hvis du gennemførte din bacheloruddannelse i august/september 2023, kan du bruge dit retskrav til og med sommeroptaget 2026.
  • Hvis du gennemførte din bacheloruddannelse i december 2023, kan du bruge dit retskrav til og med sommeroptaget 2027.

Hvis du vil ændre din retskravsansøgning eller trække den tilbage


Du kan trække din retskravsansøgning tilbage eller ændre dit svar fra ja tak til nej tak til din tilbudte studieplads og stadig beholde dit retskrav. Ændringen skal ske inden acceptfristen 10. juni eller 15. december ved vinterstart.

Hvis du har søgt om optagelse i 2. runde og har fået en uges acceptfrist, kan du ændre dit svar fra ja tak til nej tak inden for denne uge og dermed beholde dit retskrav.

Hvis du ønsker at ændre dit svar fra 'ja tak' til 'nej tak' inden acceptfristen, bedes du kontakte os på kandidat@au.dk.

Vigtigt at vide om retskrav

 

Retskrav til uddannelser med linjer

Hvis du søger en uddannelse med flere linjer, er du som ansøger med retskrav sikret en plads på den linje, du ønsker.


Retskrav og kandidatreglen

Du skal være opmærksom på, at kandidatreglen trumfer reglerne om retskrav. Det betyder, at du mister dit retskrav, hvis du vælger at afslutte en anden kandidatuddannelse end din retskravsuddannelse i den udvidede retskravsperiode.


Har du spørgsmål om retskrav?

Hvis du har spørgsmål om retskrav, er du velkommen til at kontakte os på kandidat@au.dk