Fleksibel erhvervskandidatuddannelse, 4-årig
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: København | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) Uddannelsestype: Fleksibel erhvervskandidatuddannelse, 4-årig |
Den 4-årige erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Matematik) er designet til dig, der ønsker at videreuddanne dig, samtidig med at du arbejder mindst 25 timer om ugen og modtager løn i stedet for SU. Du gennemfører de samme antal ETCS-point som på den to-årige fuldtidsuddannelse, men fordeler studiet over fire år, så du kan balancere arbejde og studier.
Uddannelsen er tilrettelagt, så du følger ét modul hvert semester og har undervisning sammen med de studerende, som tager den to-årige fuldtidskandidatuddannelse.
De specifikke krav til beskæftigelse og optagelse fremgår under Adgangskrav.
Erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Matematik) klæder dig på til at udvikle og forme fremtidens matematikundervisning. Gennem uddannelsen lærer du at forholde dig kritisk og analytisk til den undervisning, du allerede kender. Det gør du fx ved at stille spørgsmål som:
Er det en god idé at undervise i variable i 7. klasse?
Kunne det gøres på et andet tidspunkt, på en anden måde?
Du stopper dog ikke ved den praktiske del. På uddannelsen dykker du også ned i de mere grundlæggende spørgsmål: Hvorfor skal vi undervise i matematik? Hvilke behov skal matematikundervisningen opfylde?
Uddannelsen giver dig mulighed for både at fordybe dig i selve matematikfaget og samtidig blive skarp på de kritiske spørgsmål, du kan stille til matematikundervisning i praksis. Du bliver præsenteret for den nyeste forskning og teori inden for udvalgte områder af matematikkens didaktik.
Studielivet er meget aktivt og præget af, at du og dine medstuderende bringer mange forskellige uddannelses- og erhvervserfaringer med jer til undervisningen.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Matematik).
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan desuden læse om det beskæftigelseskrav, som du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.
Endelig kan du finde ud af, hvilke sprogkrav der gælder, og hvilke rangeringskriterier vi vurderer din ansøgning ud fra, når vi prioriterer blandt de indkomne ansøgninger.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
| Matematik | 60 |
| Pædagogiske moduler | 30 |
| Hvis du har en mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i matematik, skal du supplere med følgende: | ECTS-krav |
Pædagogisk eller matematisk supplering | 10 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Når du søger en erhvervskandidatuddannelse, skal du opfylde kravet om at være i relevant beskæftigelse.
"Relevant beskæftigelse" betyder, at du arbejder mindst 25 timer om ugen i en offentlig eller privat virksomhed eller som iværksætter, og hvor dine arbejdsopgaver har faglig sammenhæng med din adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, som du søger ind på.
Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.
Du skal desuden kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
Alle kandidatuddannelser på Aarhus Universitet har adgangsbegrænsning. Det betyder, at du ikke er garanteret optagelse, selvom du opfylder adgangskravene. Når vi skal prioritere blandt ansøgerne, vurderer vi din ansøgning ved at kigge på en række faste rangeringskriterier, som du kan se herunder.
Hvis du har retskrav, er du garanteret en plads på uddannelsen og behøver ikke forholde dig til rangeringskriterierne.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Fagområde 1: Matematik
Fagområde 2: Pædagogik
Fagområderne vurderes ud fra følgende pointsystem:
Udover de obligatoriske ECTS-point gives et pointtal for det samlede antal ECTS inden for nævnte fagområder:
1-10 ECTS = 7,5 point
11 og flere ECTS = 15 point
Anden relevant erfaring
Anden relevant erfaring dokumenteres i form af:
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke tages med i vurderingen.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
Se studiediagrammet for erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Matematik).
I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Didaktik (Matematik) kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Som studerende på erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Matematik) får du en hverdag, hvor du skifter mellem universitet og dit arbejde. På studiet kommer du til at arbejde i studie-, læse- og eksamensgrupper, som du må forvente at engagere dig fagligt i og bruge tid på.
Undervisningen på erhvervskandidatuddannelsen er placeret i dagtimerne, da du læser sammen med de fuldtidsstuderende på uddannelsen. Du vil i udgangspunktet have to faste undervisningsdage om ugen.
På uddannelsen må du forvente, at der kan forekomme undervisning på engelsk ligesom meget faglitteratur vil være engelsksproget. På universitetet tilbyder vi moderne studiefaciliteter, som danner de bedste rammer for gruppearbejde og fordybelse, og desuden er der mulighed for at blive en del af et aktivt studiemiljø.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med en erhvervskandidatuddannelse i Didaktik (Matematik) får du stærke kompetencer til at arbejde med matematikundervisning på mange forskellige niveauer. Du lærer at reflektere over matematikfagets didaktik, bidrage til udviklingen af faget og deltage som en kvalificeret aktør i debatter om matematikfagets fremtid.
Du kan efter uddannelsen vende tilbage til folkeskolen eller gymnasiet som en mere reflekteret underviser og som en ressourceperson for andre undervisere. Du kan også bruge dine nye kompetencer som konsulent eller leder eller deltage i udviklingen af nye undervisningsmetoder eller -midler. Derudover har du mulighed for at arbejde inden for forskning i feltet.
Tidligere studerende har fx fået job som undervisere, fagkonsulenter, adjunkter og forlagsredaktører. Typiske ansættelsessteder er kommuner, professionshøjskoler, skoler, centre for undervisningsmidler og lærebogsforlag.
Arts Karriere tilbyder inspiration, vejledning og sparring om dine karrieremuligheder, mens du studerer. Du kan finde eksempler på flere jobmuligheder med en erhvervskandidat i Didaktik (Matematik) i Arts Karrieres Karrierekatalog.