Aarhus Universitets segl

COMPUTERTEKNOLOGI (CIVILINGENIØR)

Erhvervskandidatuddannelse (civilingeniør) 4 årig

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar
Uddannelsestype: Fleksibel erhvervskandidatuddannelse, 4-årig

Introduktion

På den 4 årige fleksible erhvervskandidatuddannelse i Computerteknologi får du mulighed for at tage hul på dit arbejdsliv, mens du læser til civilingeniør. Du kombinerer dit kandidatstudie med et relevant deltidsjob i en virksomhed eller som iværksætter. Her arbejder du 25 timer om ugen i gennemsnit pr. år og får løn i stedet for SU.

Uddannelsen er tilrettelagt med færre kurser pr. semester, så den varer fire år i stedet for to. Du opnår præcis den samme titel og det samme faglige niveau som på den ordinære kandidatuddannelse (cand.polyt.).

Fordelen ved at vælge en erhvervskandidatuddannelse er, at du kan koble det, du lærer på studiet, direkte til dine arbejdsopgaver i virksomheden – og dermed bringe ny viden i spil, mens du får værdifuld erhvervserfaring.


Hvad lærer du?

Du lærer at arbejde med teknologier, der driver den digitale udvikling i samfundet, og du opnår teoretisk indsigt i kerneområder som kunstig intelligens, trådløs kommunikation, big data, avanceret softwaredesign, robotteknologi og computer vision.

Du bygger videre på det fundament, du har med dig fra din bacheloruddannelse, og du bliver gradvist udfordret i at arbejde med computersystemer, hvor mange dele skal fungere sammen.

Du lærer samtidig at forholde dig analytisk og kritisk til teknologi og finde kreative løsninger på problemer, vi endnu ikke kender svarene på.

Kan vi designe algoritmer, som tager højde for menneskers følelser? Hvordan sikrer vi, at selvkørende biler træffer de rigtige beslutninger i pressede situationer? Kan kunstig intelligens opdage sygdomme, før vi får symptomer? Og hvad skal der til for at udvikle sikkerhedssystemer, der kan beskytte samfundet mod cyberangreb?

Det er blot få eksempler på emner, du som civilingeniørstuderende kan komme til at arbejde med.

Fra første semester på din kandidatuddannelse i Computerteknologi øver du dig i at se muligheder, hvor andre ser forhindringer og finde veje, der åbner for nye perspektiver. Det ruster dig til at lede innovationsprojekter i både forsknings- og erhvervslivet

Som færdiguddannet civilingeniør er du ikke blot i stand til at bruge den viden, andre har skabt. Du kan forholde dig til komplekse dilemmaer og skabe nye løsninger på teknologiske udfordringer, som kan give den virksomhed, du arbejder i, et værdifuldt innovationsforspring.

Den fleksible erhvervskandidatuddannelse i Computerteknologi er en overbygning til en bacheloruddannelse i Computerteknologi eller en diplomingeniøruddannelse i for eksempel Softwareteknologi, Elektrisk energiteknologi eller Sundhedsteknologi.


Hvilke specialiseringer kan du vælge?

Når du vælger at læse til civilingeniør på Aarhus Universitet, har du gode muligheder for at designe dit kandidatstudie efter dine interesser.

På kandidatuddannelsen i Computerteknologi kan du vælge mellem 11 forskellige specialiseringer, som tager udgangspunkt i både ny forskning og erhvervslivets innovationsbehov.

De 11 specialiseringer er:
(Klik på linket, hvis du vil læse mere om den enkelte specialisering)



Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på erhvervskandidatuddannelsen i Computerteknologi.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan desuden læse om det beskæftigelseskrav, som du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Endelig kan du finde ud af, hvilke sprogkrav der gælder, og hvilke rangeringskriterier vi vurderer din ansøgning ud fra, når vi prioriterer blandt de indkomne ansøgninger.

1. Retskrav

Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen: 

  • Bacheloruddannelsen i Computerteknologi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Computer Engineering fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Computer Science fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) I Computerteknologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Cyberteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Cyber- og computerteknologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Robotteknologi fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Development fra IT-universitetet i København 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Engineering fra Syddansk Universitet og University of the Faroe Islands 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Technology fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Elektronik fra Aarhus Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i IT og økonomi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) IT-elektronik fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Robotteknologi fra Syddansk Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software fra Aalborg Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (BEng) i Sundhedsteknologi fra Aarhus Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software Engineering fra Syddansk Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software Teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Softwareteknologi fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet

  • Professionsbacheloruddannelsen i Elektrisk Energiteknologi fra Syddansk Universitet

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.

Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.

Du kan opfylde adgangskravet med en anden bacheloruddannelse (BSc) eller professionsbacheloruddannelse (BEng), hvis du har følgende fagområder:  ECTS-krav

Matematik 

inden for følgende fagområder:  

  • Calculus  

  • Lineær Algebra   

  • Sandsynlighedsregning 

  • Statistik 

20

Computerteknologi 

Eksempler på emner inden for fagområdet er fx programmering og modellering, algoritmer og datastrukturer og computerarkitektur.

30

Yderligere bachelorkurser inden for et eller flere af emnerne:  

  • Computernetværk 

  • Reguleringsteknik 

  • Digital signalbehandling 

  • Machine learning 

10
I alt 60

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.

Download bilag til din ansøgning

Du skal udfylde dette bilag hvis du har taget din bacheloruddannelse på et universitet uden for Danmark. Bilaget bruges i vurderingen af din ansøgning.
Download bilag


Krav om beskæftigelse

Når du søger en erhvervskandidatuddannelse, skal du opfylde kravet om at være i relevant beskæftigelse

"Relevant beskæftigelse" betyder, at du arbejder mindst 25 timer om ugen i en offentlig eller privat virksomhed eller som iværksætter, og hvor dine arbejdsopgaver har faglig sammenhæng med din adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, som du søger ind på.

Læs mere om hvordan du opfylder beskæftigelseskravet

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.

Rangeringskriterier

Alle kandidatuddannelser på Aarhus Universitet har adgangsbegrænsning. Det betyder, at du ikke er garanteret optagelse, selvom du opfylder adgangskravene. Når vi skal prioritere blandt ansøgerne, vurderer vi din ansøgning ved at kigge på en række faste rangeringskriterier, som du kan se herunder.

Rangeringskriterier:

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):

  1. Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse   

  2. Relevante fagområder (målt i ECTS):

    • Fri projektarbejde 

    • Matematik  

    • Programmering 

    • Datastrukturer og algoritmer 

    • Computerarkitektur 

    • Signalbehandling  

    • Maskinlæring

  3. Én af følgende betingelser skal være opfyldt:

    • Ansættelsesaftale (se under "Krav om beskæftigelse")
    • Dokumentation for at være iværksætter inden for et fagligt område (se under "Krav om beskæftigelse")


Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke tages med i vurderingen.


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er delt op i 30 ECTS om året og varer 4 år. Erhvervskandidatuddannelsen i Computerteknologi bestående af:

Du sammensætter dit individuelle studieprogram under faglig vejledning og ud fra dine interesseområder. Du kan du vælge mellem disse specialiseringer.

Klik på linket og læs mere om specialiseringerne:

På specialiseringen kombinerer du kurser på ”Level I” og ”Level II”, så du får mindst 15 ECTS-kurser på ”Level II” (avanceret).

Når du vælger valgfag, kan du vælge bredt i Aarhus Universitets store udbud af kurser.

Civilingeniøruddannelsen i Computerteknologi er forskningsbaseret. Det vil sige, at du bliver undervist af aktive forskere, og du har gode muligheder for at blive involveret i deres projekter.

Se eksempler på forskningsprojekter fra Institut for Elektro- og Computerteknologi


Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.


Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.


Studiediagram

Studiediagrammet nedenfor viser et anbefalet studieforløb for studiestart sommer. For studiestart vinter vil rækkefølgen for de obligatoriske kurser være omvendt, så Informationsteori og kodning, Systems Engineering og Trådløse sensornetværk og elektronik ligger på første semester.

Studieliv

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen på kandidatuddannelsen i Computerteknologi veksler mellem forelæsninger, klasseundervisning og gruppearbejde. Du får en videnskabelig og eksperimentel tilgang til ingeniørarbejdet, hvor du arbejder undersøgende, afprøver idéer og udvikler nye prototyper i praksis. En stor del af studiet er projektbaseret, så du lærer at samarbejde tæt med andre studerende og ofte også med virksomheder om at løse virkelige problemstillinger.

Du bliver undervist af aktive forskere, som bringer den nyeste viden ind klasselokalet eller auditoriet. Samtidig har du gode muligheder for selv at tage del i forskningsprojekter og få erfaring med at arbejde videnskabeligt.


Hvordan er det sociale studiemiljø?

Du får din daglige gang på Katrinebjerg, hvor mange af Aarhus Universitets IT-uddannelser holder til. Her bliver du en del af aktivt studiemiljø, hvor du både kan engagere dig i studenterforeninger, deltage i sociale aktiviteter og være med til faglige arrangementer.

Når ugen går på hæld, er der mulighed for at mødes med andre ingeniørstuderende til fredagsbar i Katrines Kælder – et fast samlingspunkt på Katrinebjerg.


En del af AU Engineering

Som ingeniørstuderende på Aarhus Universitet bliver du en del af AU Engineering – et fællesskab med omkring 4000 andre ingeniørstuderende i Danmarks bedste studieby. Du finder et væld af sociale og faglige arrangementer samt studenterforeninger, der samler studerende på tværs af uddannelser.


Følg AU Engineering på Instagram

Karriere

Hvad kan jeg blive?

Som færdiguddannet civilingeniør i Computerteknologi fra Aarhus Universitet træder du ud på et arbejdsmarked med næsten ubegrænsede muligheder – og du vil opleve en stor efterspørgsel på dine kompetencer. Du kan arbejde som for eksempel softwareudvikler, projektleder, forskningsingeniør, innovation manager, teknisk specialist eller direktør med teknologiansvar (CTO). 

Den fleksible erhvervskandidatuddannelse i Computerteknologi vil i mange tilfælde føre til et tilbud om fast fuldtidsansættelse i den virksomhed, du er tilknyttet.

Men dine kompetencer inden for IT og din evne til at forstå komplekse systemer, skabe ny viden og tænke kritisk og helhedsorienteret omkring teknologi gør dig attraktiv i stort set alle brancher – fra energi, sundhed og finans til kultur og forsvar.

Du kan se frem til et arbejdsliv med meget lav ledighed og høje startlønninger.

Din kandidatuddannelse kan også være et springbræt til en forskerkarriere gennem en ph.d.-uddannelse, hvor du får mulighed for at dykke endnu dybere ned i dit felt.

Du kan læse mere om ph.d.-uddannelsen på Graduate School of Technical Sciences