Aarhus Universitets segl

ELEKTROTEKNOLOGI

Kandidatuddannelse (civilingeniør)

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Elektroteknologi bygger videre på en relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse, så du efter to års studier kan kalde dig civilingeniør. Uddannelsen foregår på engelsk, og du kommer til at arbejde med områder som lyd, radiobølger og robotter, og du bliver undervist i digital og analog elektronik samt programmering og elektromagnetisme.

Første studieår består af obligatoriske kurser og specialiserede studie linjer. De obligatoriske kurser skal følges af alle studerende, studie linjerne vælges inden for akademiske specialiseringsområder. Det andet studieår består af et valgfrie kurser og og et speciale.

Se mere under punktet "Uddannelsens opbygning" længere nede på siden.

Karrieremuligheder

Som Civilingeniør i Elektroteknologi kan du finde jobmuligheder inden for udvikling og rådgivning i produktionsvirksomheder. Derudover vil du kunne varetage forskellige konsulentjobs og eksempelvis arbejde med områder som satellitkommunikation, telekommunikation og robotteknologi. Du har også mulighed for at fortsætte dit studie i form af en ph.d.-uddannelse.

Ingeniørernes og teknikernes arbejde er noget, vi alle bruger i vores dagligdag, bl.a. fordi komponenter udviklet af elektroteknologi ingeniører sætter os i stand til at kommunikere med hele verden via computere, fiberoptiknetværk og satellitter. Disse ingeniører sætter også deres fingeraftryk på udviklingen af moderne vindmøller, biologiske sensorer og scannere til sundhedsvæsenet samt mange andre moderne hjælpemidler.


Mød studerende


Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til civilingeniøruddannelsen i elektroteknologi:

  • En teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i elektroteknologi fra et dansk universitet.
  • En teknisk eller naturvidenskabelig bacheloruddannelse fra et universitet eller dansk ingeniørhøjskole, som ifølge universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i elektroteknologi fra et dansk universitet.

Universitets vurdering af enhver anden teknisk eller naturvidenskabelig bacheloruddannelse lægger vægt på tilstrækkelige kvalifikationer i matematik, fysik og elektroteknologi. Desuden vurderes grundlæggende kvalifikationer i kommunikationssystemer, reguleringsteknik og digital signalbehandling sammen med fundamentale færdigheder i programmering og praktisk eksperimentel elektroteknologi laboratoriearbejde.

Universitet vil således vurdere:

  • Matematikkompetencer på bachelorniveau med et omfang på mindst 25 ECTS, som dækker emnerne: calculus, vector calculus, lineær algebra samt sandsynlighedsregning og statistik.
  • Fysikkompetencer på bachelorniveau med et omfang på mindst 10 ECTS, som dækker emnerne: klassisk fysik, elektrostatik og dynamik, klassisk optik og basal kvantemekanik.
  • Elektroteknologikompetencer på bachelorniveau med et omfang på mindst 30 ECTS, som dækker emnerne: digital og analog elektronik.
  • Kompetencer på bachelorniveau med et omfang på mindst 10 ECTS, som dækker et eller flere af emnerne: kommunikationssystemer, reguleringsteknik eller digital signalbehandling.

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Download bilag til din ansøgning

Hvis du søger om optagelse på baggrund af en international bacheloruddannelse, skal du udfylde dette bilag og vedhæfte det til din ansøgning. Bilaget bruges i vurderingen af, om du opfylder adgangskravene.

Download bilag

Sprogkrav

Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ikke-retskravsansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende.

Retskrav

Studerende, der afslutter bacheloruddannelsen i Elektroteknologi ved Aarhus Universitet, har retskrav på optagelse på civilingeniøruddannelsen i Elektroteknologi på Aarhus Universitet under forudsætning af, at der søges om optagelse med henblik på start på civilingeniøruddannelsen senest ved sommeroptaget tre år efter bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Uddannelsens opbygning

Undervisningen på Elektroteknologi

Undervisningen på Elektroteknologi er tilrettelagt med to semestre per studieår.

Dit første år på uddannelsen sammensættes individuelt under faglig vejledning. Den faglige specialisering består af 20 ECTS obligatoriske kurser og 40 ECTS kurser fra studielinjer, heraf skal mindst 15 ECTS være på avanceret niveau II.

På andet år kombinerer du den akademiske specialisering/studie linjer med et valgfrit program og vil på den måde specialisere dig yderligere inden for relevante fagområder.

Mandatory (Fall)

Electronic Hardware System Design - 5 ECTS


Mandatory (Spring)

Analog Circuits and Systems - 5 ECTS
Applied Innovation in Enginering – 5 ECTS
System engineering – 5 ECTS

Study Lines / Academic specialisation


Wearable Devices

  • Integrated Circuits – 10 ECTS (Fall - I)
  • Printed Electronics Technologies – 5 ECTS (Fall - I)
  • RF System Design – 5 ECTS (Fall - I)
  • Wearable and Implantable Devices – 5 ECTS (Fall - II)
  • MEMS and Sensors – 5 ECTS (Spring - II)

Photonics

  • Photonic Devices - 10 ECTS (Fall - II)
  • Fundamentals of Photonics - 5 ECTS (Spring - I)
  • Thz Photonics - 5 ECTS (Spring - I)

Digital Electronics

  • Integrated Circuits 10 ECTS (Fall - I)
  • Very Large Scale Integration (VLSI) Design – 5 ECTS (Spring - II)

Analog Electronics

  • Integrated Circuits – 10 ECTS (Fall - I)
  • Wearable and Implantable Devices – 5 ECTS (Fall - II)
  • Advanced Analog IC Design - 5 ECTS (Spring - II)

RF Electronics

  • Antenner – 5 ECTS (Fall - I)
  • Microwaves – 5 ECTS (Fall - I)
  • RF System Design – 5 ECTS (Fall - I)
  • RF IC Design – 10 ECTS (Spring - II)

Energy System Integration

  • Dynamic modelling and control of electrical systems – 10 ECTS (Fall - I)
  • Energy system policies, economics & markets – 10 ECTS (Spring - I)
  • Energy system integration – 10 ECTS (Spring - II)

Time Series Signal Processing

  • Stochastic Signal Processing – 5 ECTS (Fall - I)
  • Advanced Signal Processing – 10 ECTS (Fall - II)

Computer Vision

  • Deep Learning – 10 ECTS (Fall - II)
  • Image Processing – 5 ECTS (Spring - I)
  • Computer Vision – 10 ECTS (Spring - II)
  • Information Theory: From Communication to Learning - 5 ECTS (Spring - II)

Robotics

  • Advanced Control Systems – 5 ECTS (Fall - I)
  • Deep Learning – 10 ECTS (Fall - II)
  • Autonomous Mobile Robots – 5 ECTS (Spring - I)

Wireless Networks (EE)

  • Wireless Communication Systems – 10 ECTS (Fall - I)
  • Computer Networks – 5 ECTS (Spring - I)
  • Internet of Things Technology – 10 ECTS (Spring - II)
  • Information Theory: From Communication to Learning – 5 ECTS (Spring - II)
  • Wireless Sensor Networks - 5 ECTS (Fall- I)


Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.


Studiediagram

Studiediagrammet viser et anbefalet studieforløb for studiestart sommer. For studiestart vinter vil rækkefølgen for de obligatoriske kurser være omvendt, så Systems Engineering, Fundamentals of Photonics and Innovation and entrepreneurship ligger på første semester.


Forskeruddannelse

Har du lyst og evner, kan du efter endt kandidatuddannelse søge om optagelse på forskeruddannelsen, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker. Du kan læse mere på Graduate School of Technical Sciences.

Studieliv

Dagligdagen på Elektroteknologi

Du får din daglige gang i IT-byen Katrinebjerg. Her er hverdagen præget af hårdt arbejde med forelæsninger og opgaveløsninger samt masser af socialt samvær med dine medstuderende. I vil sammen afholde sociale arrangementer og fester, og I kommer til at arbejde tæt sammen i projektgrupper, hvor I vil skabe tætte forhold både fagligt og socialt.

De studerendes råd - RIA

 Rådet for Ingeniørstuderende i Aarhus (RIA) er de studerendes talerør og samlingspunkt for et bedre studiemiljø. RIA varetager de studiepolitiske og sociale interesser for alle studerende på Aarhus Universitet og er omdrejningspunkt for sociale arrangementer og aktiviteter for de studerende.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity og #auingeniør dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

 

Aarhus Universitet uddanner ingeniører til det regionale, nationale og internationale arbejdsmarked. Instituttets kandidater finder arbejde inden for et meget bredt spektrum af jobområder og institutioner.

De fleste jobs vil dog være at finde inden for forskning, forvaltning og rådgivning samt undervisning og formidling i den private eller den offentlige sektor.

Elektroteknologi-ingeniører får job inden for en lang række fagområder, lige fra ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig grundforskning i samarbejdsprojekter mellem forskningsinstitutter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) og industrien, til forsknings- og udviklingsprojekter i industrien og som produktionsingeniører.

Herudover er mange elektroteknologi-ingeniører beskæftiget som konsulenter ved GTS-institutter eller hos patentbureauer. Endelig er en del civilingeniører i elektroteknologi beskæftiget med formidling af viden inden for medie- og forlagsverdenen samt i bank- og forsikringsverdenen. Uddannelsen er nøglen til mange forskellige typer arbejde overalt i samfundet.


Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.