Aarhus Universitets segl

COMPUTERTEKNOLOGI

Kandidatuddannelse (civilingeniør)

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Computerteknologi er en overbygning til en bacheloruddannelse inden for computerteknologi, en diplomingeniøruddannelse inden for softwareteknologi eller andre beslægtede uddannelser. Efter to års studier kan du kalde dig civilingeniør, og du vil være i stand til at arbejde med udvikling af software til intelligente digitale systemer på et væsentligt højere niveau.

Som en del af kandidatuddannelsen i Computerteknologi vælger du specialisering. Det giver dig en særlig mulighed for at forme uddannelsen efter dine interesseområder. Fra sommeren 2025 kan du vælge mellem følgende specialiseringer:

Uddannelsen bygger videre på det, du allerede har lært om programmering, og du lærer at forstå teorien bag. Det giver dig kompetencer til at arbejde med alle digitale teknologier og programmeringssprog – også dem, vi endnu ikke kender.

Du lærer desuden, hvordan forskellige digitale systemer fungerer og taler sammen i netværk, og du får en grundlæggende teoretisk forståelse for arbejdet med data, sikkerhed og pålidelighed, så du som færdiguddannet civilingeniør har kompetencer til at arbejde med både modellering, softwareudvikling og softwareoptimering på det mest avancerede niveau.

Samtidig får du nogle værdifulde akademiske kompetencer med dig videre i dit arbejdsliv. Du lærer at sætte dig ind i de nyeste teknologier og bruge dem i praksis, og du lærer at forholde dig kritisk og etisk til dit ingeniørarbejde. Du kan lytte, eksperimentere, undersøge, stille spørgsmål og diskutere, og på den måde vil du opnå en fremtidssikret ingeniørprofil, der er efterspurgt i mange brancher overalt i verden, hvor den digitale udvikling går stærkt.

Kan det betale sig at læse til civilingeniør?

Efterspørgslen på ingeniører er høj i samfundet, og jobmulighederne er derfor gode.  Det betyder også, at mange studerende på et tidspunkt skal forholde sig til et valg om at gå direkte ud på arbejdsmarkedet med en diplomingeniør- eller bacheloruddannelse eller fortsætte på en kandidatuddannelse.

Vi har spurgt tre tidligere studerende fra Institut for Elektro- og Computerteknologi om, hvorfor de valgte civilingeniør-vejen, og hvad det har betydet for deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på civilingeniøruddannelsen i Computerteknologi.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Computerteknologi: 

  • Bacheloruddannelsen i Computerteknologi fra Aarhus Universitet 

Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.  

Læs mere om retskrav 

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen: 

  • Bacheloruddannelsen i Computerteknologi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Computer Engineering fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Computer Science fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) I Computerteknologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Cyberteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Cyber- og computerteknologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Robotteknologi fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Development fra IT-universitetet i København 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Engineering fra Syddansk Universitet og University of the Faroe Islands 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Technology fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Elektronik fra Aarhus Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i IT og økonomi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) IT-elektronik fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Robotteknologi fra Syddansk Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software fra Aalborg Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software Engineering fra Syddansk Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software Teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Softwareteknologi fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet 

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.

Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.

Du kan opfylde adgangskravet med en anden bacheloruddannelse (BSc) eller professionsbacheloruddannelse (BEng), hvis du har følgende fagområder:  ECTS-krav

Matematik 

inden for følgende fagområder:  

  • Calculus  

  • Lineær Algebra   

  • Sandsynlighedsregning 

  • Statistik 

20

Computerteknologi 

Eksempler på emner inden for fagområdet er fx programmering og modellering, algoritmer og datastrukturer og computerarkitektur.

30

Yderligere bachelorkurser inden for et eller flere af emnerne:  

  • Computernetværk 

  • Reguleringsteknik 

  • Digital signalbehandling 

  • Machine learning 

10
I alt 60

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.

Download bilag til din ansøgning

Du skal udfylde dette bilag og vedhæfte til din ansøgning. Bilaget bruges i vurderingen af din ansøgning. Hvis du har retskrav til kandidatuddannelsen, skal du ikke udfylde og vedhæfte bilaget.
Download bilag


Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.

Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).

Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen. 


Udvælgelseskriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):  

  1. Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse   

  2. Opnåede karakterer i relevante fagområder:

    • Fri projektarbejde 

    • Matematik  

    • Programmering 

    • Datastrukturer og algoritmer 

    • Computerarkitektur 

    • Signalbehandling  

    • Maskinlæring 

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.  

  1. Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’. 

    • Fri projektarbejde 

    • Matematik  

    • Programmering 

    • Datastrukturer og algoritmer 

    • Computerarkitektur 

    • Signalbehandling  

    • Maskinlæring 

* Fagområderne vurderes ud fra følgende pointsystem: 1 point pr. ekstra ECTS inden for de relevante fagområder med undtagelse af fri projektarbejde hvor der gives 1 point per 5 ECTS. Du kan maksimalt få 1,5 point per fagområde og 6 point for fri projektarbejde. Du kan maksimalt få 15 point indenfor dette kriterie.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning 2025

Undervisningen på Computerteknologi

Undervisningen på Computerteknologi er tilrettelagt med to semestre per studieår.

Dit første år på uddannelsen sammensættes individuelt under faglig vejledning.

De første 3 semestre følger et program: 20 ECTS obligatoriske fællesfaglige ingeniørkompetencer, 40 ECTS specialisering og 30 ECTS valgfag.

Kurserne på specialiseringerne kombineres med kurser på ”Level I” og kurser på ”Level II”, så du får mindst 15 ECTS kurser på ”Level II” (avanceret).

Læs mere om specialiseringerne på studieportalen:

Uddannelsens opbygning 2024

Undervisningen på Computerteknologi

Undervisningen på Elektroteknologi er tilrettelagt med to semestre per studieår.

Dit første år på uddannelsen sammensættes individuelt under faglig vejledning.

Den faglige specialisering består af 20 ECTS obligatoriske kurser og 40 ECTS kurser fra studielinjer. Kurserne på studielinjerne kombineres med kurser på "level I" og kurser på "level II". Du skal mindst 15 ECTS kurser på Level II (avanceret).

På andet år kombinerer du den studielinjer med et valgfrit program og vil på den måde specialisere dig yderligere inden for relevante fagområder.

Studielinjer

  • Wireless Networks (CE)
  • Distributed Systems
  • Embedded Systems
  • Software Engineering
  • Computer Vision
  • Robotics
  • Time Series Signal Processing

Læs mere om de enkelte studielinjer på studieportalen


Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.


Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.


Studiediagram

Studiediagrammet nedenfor viser et anbefalet studieforløb for studiestart sommer. For studiestart vinter vil rækkefølgen for de obligatoriske kurser være omvendt, så Informationsteori og kodning, Systems Engineering og Trådløse sensornetværk og elektronik ligger på første semester.

 


Forskeruddannelse

Har du lyst og evner, kan du efter endt kandidatuddannelse søge om optagelse på forskeruddannelsen, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker. Du kan læse mere på Graduate School of Technical Sciences eller studere eksempler på aktuelle PhD projekter.


Samarbejde med forskerne

Studieliv

Som civilingeniørstuderende på Computerteknologi får du din daglige gang i IT-byen Katrinebjerg. Her er hverdagen præget af hårdt arbejde med forelæsninger og opgaveløsninger samt masser af socialt samvær med dine medstuderende. I vil sammen afholde sociale arrangementer og fester, og I kommer til at arbejde tæt sammen i projektgrupper, hvor I vil skabe tætte forhold både fagligt og socialt.

Forskning og erhvervsliv

Civilingeniøruddannelsen i Computerteknologi er forskningsbaseret. Det betyder, at du bliver undervist af internationalt anerkendte forskere, som i meget høj grad samarbejder med erhvervslivet

De fleste studerende vil opleve at blive involveret i forskningsprojekter, og mange vælger også at skrive deres speciale med tilknytning til en forskergruppe og/eller en virksomhed.

Du kan læse mere om forskningsaktiviteterne inden for det computerteknologiske område her.

Studiejob på AU

Som civilingeniørstuderende på Computerteknologi har du gode muligheder for at få et spændende studiejob på universitetet enten som undervisningsassistent, forskningsassistent eller som projektvejleder for studerende på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen. Hvis du er interesseret i et studiejob, kan du læse mere her.

De studerendes råd - RIA

Rådet for Ingeniørstuderende i Aarhus (RIA) er de studerendes talerør og samlingspunkt for et bedre studiemiljø. RIA varetager de studiepolitiske og sociale interesser for alle studerende på Aarhus Universitet og er omdrejningspunkt for sociale arrangementer og aktiviteter for de studerende.


Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Med en civilingeniøruddannelse i Computerteknologi kan du åbne mange forskellige døre til et spændende arbejdsliv, og du vil opleve en stor efterspørgsel overalt i samfundet på din viden og dine kompetencer.

De fleste nyuddannede kommer til at arbejde med softwaredesign- og arkitektur, programmering og systemudvikling på et højt specialiseret niveau. Mange civilingeniører kommer desuden til at arbejde med organisationsudvikling og ledelse.

De typiske titler for en nyuddannet civilingeniør i Computerteknologi kan være udviklingsingeniør, softwareudvikler, rådgivende ingeniør, forskningsingeniør, projektleder, teknisk specialist og teknisk chef.

Som civilingeniør i Computerteknologi har du også mulighed for at fortsætte med en 3-årig forskeruddannelse, som fører til en ph.d.-grad.

Startlønnen for en civilingeniør i Computerteknologi er cirka 45.000 kr. om måneden.