Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Herning | Studiestart: August / september og Januar / februar |
Kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling i Herning handler om at indsamle, forstå og vurdere ny teknologisk viden i relation til forretningsmuligheder. Der kan i løbet af uddannelsen vælges mellem tre fokusområder: Teknologi- og driftsledelse, energisystemer og digitalisering. Uanset fokusområde tages der på studiet udgangspunkt i forandringer af virksomheder ud fra en grundig indsigt i eksisterende drift og en vurdering af teknologiske potentialer.
Uddannelsen foregår på engelsk, og du vil arbejde med teknologiledelse, forretningsudvikling samt ledelse af drifts- og udviklingsprocesser. Uddannelsen har stor fokus på praksis, og der er gode muligheder for at lave projekter og opgaver i samarbejde med virksomheder. De første to semestre består af obligatoriske kernefag, fokusfag og projektarbejder. Derefter kan du specialisere dig via valgfag, udveksling på andre danske eller udenlandske universiteter, virksomhedsforløb eller entreprenørskab.
Kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling udbydes nu også som en erhvervskandidatuddannelse. Erhvervskandidatuddannelsen er på halv tid og retter sig mod personer, der er i sideløbende beskæftigelse.
Som færdiguddannet kandidat i teknologibaseret forretningsudvikling kan du hjælpe virksomheder med at skabe nye, teknologibaserede forretningsområder samt udvikle teknologistrategier og produkter, som understøtter disse nye forretningsområder. Samtidig vil du have en god forståelse for sikring og optimering af den eksisterende drift. Du vil eksempelvis kunne arbejde som projektleder, Business Development Manager, Product Manager, produktionsledelse eller teknologisk specialist. Du har også mulighed for at gå forskningens vej og søge en ph.d.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Teknologibaseret forretningsudvikling.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Derudover kan du finde ud af, hvilke sprogkrav der gælder, og hvilke rangeringskriterier vi vurderer din ansøgning ud fra, når vi prioriterer blandt de indkomne ansøgninger.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har bestået 80 ECTS* inden for ét af de følgende fagområder: | ECTS-krav |
Bachelorkurser i industriel produktion Følgende er eksempler på kurser inden for fagområdet:
| 80 |
Bachelorkurser i softwareudvikling Følgende er eksempler på kurser inden for fagområdet:
| 80 |
Bachelorkurser i elektro-mekanisk ingeniørfaglighed Følgende er eksempler på kurser inden for fagområdet:
| 80 |
Bachelorkurser i teknisk design og bæredygtighed Følgende er eksempler på kurser inden for fagområdet:
| 80 |
Naturvidenskaber såsom kemi, fysik, geologi, geografi, biovidenskab, kernefysik, nanoteknologi, biologi og lignende – med vægt på industrielle og teknologiske praksisser. | 80 |
* Bachelorprojekt og praktikforløb tæller ikke med i disse ECTS.
Alle kandidatuddannelser på Aarhus Universitet har adgangsbegrænsning. Det betyder, at du ikke er garanteret optagelse, selvom du opfylder adgangskravene. Når vi skal prioritere blandt ansøgerne, vurderer vi din ansøgning ved at kigge på en række faste rangeringskriterier, som du kan se herunder.
Hvis du har retskrav, er du garanteret en plads på uddannelsen og behøver ikke forholde dig til rangeringskriterierne.
Rangeringskriterier:
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Anden relevant erfaring
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
I studieordningen kan du læse om studiets opbygning samt hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende, herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser. Nedenstående kassogram viser studieprogrammet for studerende, der starter uddannelsen i sommeren 2023.
En typisk uge på Teknologibaseret forretningsudvikling vil oftest bestå af undervisning mandag og tirsdag på de første to semestre.
Den resterende tid skal fordeles på studieaktiviteter hos virksomheder, øvelser og forberedelse til undervisning samt gruppearbejde.
Gruppearbejde er en væsentlig og obligatorisk del af uddannelsens obligatoriske fag og gruppearbejdet kan finde sted onsdag-fredag.
På campus Herning har du mulighed for at blive medlem af en række forskellige udvalg og være med i udviklingen af campus Herning som uddannelsesinstitution. Du kan deltage i den ugentlige fredagsbar, møde studerende fra andre uddannelsesinstitutioner i studenterhuset eller benytte motionscenteret på campus.
Herning er kendt for at huse store koncert- og sportsbegivenheder, men Herning er meget mere end det. I Herning er tæt på hver 5. indbygger studerende enten på ungdoms- eller videregående uddannelser – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende. I Herning er naturen lige uden for døren, og der er etableret fine badestrande ved søerne kun en cykeltur væk fra universitetet. Når du skal starte på dit studie i Herning, skal du ikke bekymre dig om tag over hovedet, Herning Kommune har nemlig et stort udbud af studieboliger. Her kan du bo i topmoderne lejligheder/studieboliger på 1-2 værelser til en lav husleje, og flytter du mere end 30 km for at komme til dit studie i Herning, så kommer du forrest i køen. Der er mere end 20 barer, cafeer og gå-i-byen steder i Herning, samt kulturelle arrangementer hele året rundt – lige fra store koncerter med internationale navne i Boxen til mindre koncerter på det lokale spillested Fermaten.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Som færdiguddannet kandidat i teknologibaseret forretningsudvikling kan du arbejde i virksomheder med at skabe nye, teknologibaserede forretningsområder samt udvikle teknologistrategier og produkter, som understøtter disse forretningsområder. Jobtyper er ofte projektleder eller forretningsudvikler normalt med et teknologisk fokus. Nogle kandidater vælger en mere kommerciel retning inden for product management og salg. Andre kandidater vælger en mere teknologisk vej inden for fysisk eller digital produktudvikling. Fælles for kandidater er den ingeniør-faglige orientering inden for løsningsudvikling, navigering imellem tekniske og kommercielle problemstillinger, samarbejde og arbejdet i netværk inden- og udenfor virksomheden. Kandidater er ofte beskæftiget i større private virksomheder med fokus på eksport. Mange kandidater er dog også beskæftiget i mindre virksomheder, i konsulentbranchen og i offentlige virksomheder og institutioner. Du har også mulighed for at gå forskningens vej og søge en ph.d.
På https://studerende.au.dk/karriere/aarhus-bss-career/karrierevejledning/ kan du læse mere om karrierevejledningstilbud, arrangementer og workshops.