Aarhus Universitets segl

SYGEPLEJE

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus|  Studiestart: August / september (ingen vinterstart)

Introduktion

Med kandidatuddannelsen i Sygepleje lærer du at identificere og analysere kliniske, organisatoriske og teoretiske problemstillinger inden for sygepleje. Du lærer at anvende forskellige metoder til at analysere dig frem til, hvordan du kan udforske, videreudvikle og forbedre den sygeplejefaglige praksis. I løbet af uddannelsen får ud også mulighed for at specialisere dig i dine specifikke interesseområder inden for sygepleje.

Du bliver undervist af engagerede og aktive forskere, som baserer deres undervisning på den nyeste viden og forskning inden for sygepleje.

Du får også mulighed for at sætte din viden fra praksis i spil og få en ny forståelse af den.

Kandidatuddannelsen i Sygepleje har to linjer: Advanced Practice Nursing (APN) og Nursing Science (NS). Når du søger optagelse på kandidatuddannelsen i Sygepleje, skal du vælge, hvilken linje du vil søge ind på. Du kan læse og høre mere om de to linjer under "uddannelsens linjer".

Det er også muligt at læse begge linjer på erhvervskandidatordningen.

Karrieremuligheder

Som færdiguddannet kandidat i Sygepleje kan du varetage specialiserede opgaver inden for ledelse, formidling, klinisk sygeplejepraksis, uddannelse og forskning. Uddannelsen gør dig i stand til at forstå og håndtere sygeplejefagets udvikling i et foranderligt sundhedsvæsen, og dine karrieremuligheder afhænger i høj grad af dine interesseområder inden for faget. Du har også mulighed for at gå forskervejen og tage en ph.d.


Informationsmøde 9/1

Hør mere om uddannelsen til vores online informationsmøde d. 9/1

Tjek om Sygepleje er noget for dig

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Sygepleje.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:

  • En professionsbacheloruddannelse i Sygepleje

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.

Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.

Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: ECTS-krav

En udenlandsk sygeplejerskeuddannelse (minimum 180 ECTS) 

Hvoraf følgende fagområder er dækket:  

  • 5 ECTS videnskabelig metode 

  • 10 ECTS større skriftlig opgave 

15
Hvis du har en mellemlang videregående uddannelse som sygeplejerske, skal du supplere med én af følgende muligheder:  ECTS-krav
Sundhedsvidenskabelige fag på diplom- eller bachelorniveau (herunder suppleringsuddannelsen i sygepleje eller suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse) 15

En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje

Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje  Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje  Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)  Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje  Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse til sundhedsplejerske  Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i borgernær sygepleje  Ikke ECTS-belagt
En sygeplejefaglig specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje  Ikke ECTS-belagt

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.


Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.

Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).

Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen. 


Udvælgelseskriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):  

  1. Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse   

  2. Opnåede karakterer i relevante fagområder:

    • Bacheloropgave/afsluttende skriftlig opgave 

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.  

  1. Anden relevant erfaring

    • Mindst to års praksiserfaring inden for det kliniske område ved ansøgningstidspunktet. Dokumentation for praksiserfaring skal vise, at ansættelsen har varet minimum to år på fuld tid efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Dokumentationen skal være et officielt dokument, for eksempel en udtalelse, lønseddel med anciennitetsdato, anbefaling, ansættelsesbrev eller lignende. Det vil sige, at hvis du anvender et ansættelsesbrev, anbefaling eller lønseddel, skal du sikre dig, at længden på ansættelsen også fremgår, eller dokumentere dette på anden vis: 10 point 

    • Videnskabelig erfaring i form af at være medforfatter til et skriftligt, videnskabeligt produkt: 5 point 

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole, når du søger en dansksproget kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning

Kandidatuddannelsen i Sygepleje består af fire semestre. På 1. og 2. semester har du obligatoriske kurser, mens du på 3. semester kan sammensætte uddannelsen efter dine interesser og karriereønsker. Her kan du blandt andet vælge fag fra andre institutter eller universiteter i ind- og udland. På 4. semester skriver du dit kandidatspeciale, hvor du kan tage afsæt i det felt inden for sygeplejen, som du er optaget af. Det kan være alt lige fra taltunge opgaver, observationer og interviews til arbejde med sygeplejens historie.

erhvervskandidatordningen er kandidatuddannelsen i Sygepleje et deltidsstudie. Således består kandidatuddannelsen i Sygepleje her af otte semestre svarende til fire års studier.

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Studieordning

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

Studiediagrammer

Nedenfor kan du vælge, om du vil se studiediagrammet for APN- eller Nursing Science-ordningen, og om det er som erhvervskandidat eller almindelig kandidat.

Uddannelsens linjer

Kandidatuddannelsen i Sygepleje bliver udbudt i to forskellige linjer:

Nursing Science:

På NS-linjen arbejder du konkret med videnskabelig teori og metode, og i løbet af uddannelsen får du mulighed for at fordybe dig i lige præcis det område af sygepleje, som du interesserer dig mest for. På NS linjen er der bl.a. fokus på teorier bag patient og borgerrettet sygepleje. Desuden får du indsigt i udvalgte aktuelle tendenser i sygepleje og bliver i stand til kritisk at analysere og diskutere disse tendensers konsekvenser for pleje og behandling af patienter og borgere. NS-linjen er særligt interessant for dig, der er interesseret i at arbejde kliniknært som fx udviklingssygeplejerske, arbejde i en ledende stilling, eller arbejde som underviser på en sygeplejeskole.

Advanced Practice Nursing:

APN-linjen er en linje, hvis kurser retter sig specifikt mod klinisk praksis, og hvor man bl.a. arbejder med praksisrelaterede cases. På APN-linjen kan du arbejde med at videreudvikle klinisk praksis med særlig fokus på  komplekse patientforløb, der går på tværs af sektorer og specialer. Du vil eksempelvis kunne arbejde forskningsbaseret med problemstillinger i forhold til organisering og koordinering i sundhedsvæsnet, og omkring sygepleje til borgere og patientgrupper med komplekse problemstillinger. APN-linjen er særligt interessant for dig, der er interesseret i at arbejde kliniknært med direkte patientkontakt i fx en kommune eller på et hospital, som udviklingssygeplejerske eller arbejde i en ledende stilling.

Fælles for begge linjer er, at du på baggrund af din viden og analytiske kompetencer vil kunne forstå og løse udfordringer inden for sygepleje på nye måder.

Overflytning mellem de to linjer på kandidatuddannelsen i sygepleje


Muligheden for at skifte fra NS-linjen til APN-linjen eller omvendt er begrænset.

For fuldtidsstuderende er det kun muligt at skifte linje inden påbegyndelse af 2. semester. Dette skyldes, at et senere skifte medfører tabte ECTS og studieforsinkelse.

For deltidsstuderende (Erhvervskandidater) er det kun muligt at skifte linje inden påbegyndelse af 3. semester. Dette skyldes, at et senere skifte medfører tabte ECTS og studieforsinkelse.


Muligheden for at skifte mellem linjerne kræver følgende:

  • Der skal være en ledig plads på den linje, du ønsker at skifte til. Der optages flere studerende, end der er studiepladser, da der er erfaring med et vist frafald i starten af uddannelsen. Derfor vil der formentlig kun blive tale om ganske få eller ingen ledige pladser.
  • Ansøgninger om skift af linje vil blive behandlet én gang årligt efter undervisningstilmeldingsperioden. Det betyder, at HE Studier skal have modtaget din ansøgning hhv. senest den 1. april (for deltidsstuderende) og den 1. oktober (for fuldtidsstuderende). Du ansøger om at skifte linje ved at sende en dispensationsansøgning via mitstudie.au.dk.
  • Hvis der er flere ansøgere, end der er ledige pladser, vil der blive trukket lod.

Cand.cur. som erhvervskandidatuddannelse

Du har mulighed for at tage en kandidatuddannelse i Sygepleje på erhvervskandidatordningen. Erhvervskandidatuddannelsen er en kandidatuddannelse tilrettelagt på halv tid og strækker sig over fire år. Den retter sig mod personer, der er i sideløbende beskæftigelse. Det er gratis at gå på uddannelsen. Studerende, der følger erhvervskandidatuddannelsen, er ikke SU-berettigede.

Erhvervskandidatuddannelsen har samme indhold som den toårige heltidsuddannelse, så fagene tages sammen med de fuldtidsstuderende. Undervisningsmængden på erhvervskandidatordningen varierer, så du nogle semestre har kurser på 10 ECTS eller 20 ECTS. Det svarer til, at du skal forvente en ugentlig arbejdsbelastning på henholdsvis 14 og 28 timer alt efter om du tager et kursus på 10 eller 20 ECTS.

Forventninger til arbejdspladsen

For studerende på erhvervskandidatordningen er det et krav, at man sideløbende er ansat 25 timer i ugen på en årsnorm inden for sygeplejefaget/i sundhedssektoren. Du skal forvente, at din arbejdsbelastning på studiet vil variere fra semester til semester. Derfor er det en god idé, hvis du kan lave en fleksibel ordning med din arbejdsgiver omkring, at dit timetal på din arbejdsplads kan variere over et år, så længe du opfylder en årsnorm på 25 timer om ugen i snit.
 

Hvad skal du være opmærksom på hvis du vil læse på erhvervskandidatordningen?

For at påbegynde erhvervskandidatuddannelsen i Sygepleje skal du:

  • Leve op til de faglige adgangskrav. Det er de samme krav, som gælder for den toårige kandidatuddannelse på uddannelsesinstitutionen.
  • Være i sideløbende beskæftigelse i gennemsnitligt 25 timer i ugen inden for sygeplejefaget/i sundhedssektoren.

Du skal hvert semester dokumentere, at du fortsat er i arbejde på mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Hvis dit arbejde ophører eller reduceres til mindre end det krævede antal timer, vil du hurtigst muligt blive overflyttet til den toårige fuldtidsuddannelse.

Som erhvervskandidatstuderende har du mulighed for at tilmelde eller framelde dig fag, så længe du er opmærksom på, om der er en anbefalet rækkefølge af fag samt hvornår fagene udbydes. Du skal derudover også være opmærksom på, at du har 4 ½ år samlet set til at færdiggøre din uddannelse som erhvervskandidat.  

Se studiediagrammer for nursing science og advanced practice nursing samt erhvervskandidatordningen i studieordningen for kandidatuddannelsen i Sygepleje.

Du kan læse mere om de faglige adgangskrav under 'Adgangskrav', og mere om erhvervskandidatordningen her.

Studieliv

En typisk arbejdsuge på Sygepleje

Undervisning - hvor og hvor meget?

På kandidaten i Sygepleje foregår undervisningen i nogle fag sammen med to andre sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser (henholdsvis Den sundhedsfaglige kandidat og Kandidat i Optometri og synsvidenskab). 

Undervisningsmængden på erhvervskandidatordningen varierer med semestre på 10 ECTS til 20 ECTS. Det svarer til en forventet ugentlig arbejdsbelastning på henholdsvis 14 og 28 timer. Da det for studerende på erhvervskandidatordningen er et krav, at man sideløbende er ansat 25 timer i ugen på en årsnorm inden for sygeplejefaget/i sundhedssektoren, skal du forvente at belastningen vil variere fra semester til semester.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

  • Oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Kandidat i Sygepleje: At have fingeren på pulsen og udvikle praksis Kandidatstuderende i Sygepleje, Signe, fortæller om at være med til at udvikle sygeplejen med nye redskaber. Video: Læs på Aarhus Universitet YouTube-kanal.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Som kandidatuddannet kan du arbejde med sygepleje på et overordnet niveau inden for udvikling, undervisning, forskning og ledelse. Dine valg under kandidatuddannelsen er med til at forme dine karrieremuligheder.

Eksempler på arbejdsområder for uddannede kandidater i Sygepleje

  • Kvalitetssikring af den kliniske sygeplejepraksis
  • Sygeplejefaglige projekter
  • Organisatorisk eller sundhedspolitisk planlægning
  • Klinisk sygeplejespecialist
  • Udviklingssygeplejerske, afdelingssygeplejerske, koordinerende sygeplejerske eller projektsygeplejerske
  • Menneskers sundhed, velvære og trivsel med og uden sygdom
  • Omsorg, pleje og rehabilitering
  • Sundhedsprofessionelles vilkår og virke
  • Kvalitetskoordinator
  • Ph.d-studerende

Funktion i sundhedsvæsenet - hvad siger aftagerne?

APN-Sygeplejersker

I den kommunale hjemmesygepleje har vi i dag mange hyperkomplekse borgerforløb, som vi har brug for APN-sygeplejersker til at løse i samarbejde med både sygehuse og de praktiserende læger. Hvad forventer vi af de nye APN-sygeplejersker?

 

Annette Secher, Ældre- og sundhedschef, Aalborg Kommune


Foto: Aalborg Kommune

 

”I den kommunale verden forventer vi, at de nye APN-sygeplejersker kan gøre en stor forskel for borgerne – især borgere med flere/samtidige sygdomme og borgere, der får mange typer af medicin. Det kunne eksempelvis dreje sig om:

  1. Den demente borger, som med jævne mellemrum bliver indlagt på grund af en blærebetændelse (UVI). I sundhedsvæsnet ved vi, at en indlæggelse kun forværrer den dementes tilstand i negativ retning. Vi forventer, at APN-sygeplejersken kan tage ud i hjemmet, undersøge urinen (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) samt sætte den rigtige medicinske behandling i gang. Samtidig kan APN-sygeplejersken iværksætte væskebehandling og igangsætte en udredning af, hvorfor den demente borger får tilbagevendende blærebetændelser. Dermed skal den demente borger ikke indlægges igen, og måske kan vi forebygge fremtidige indlæggelser til gavn for den dementes livskvalitet.

  2. En borger med rygerlunger i svær grad (KOL grad 3), der igennem de sidste par år gennemsnitligt har været indlagt en gang om måneden med forværring af lungesygdommen. Med tiden er der udbrudt flere forskellige sygdomme og symptomer som balance- og ernæringsproblemer, og ægtefællen er utryg ved at have borgeren hjemme, når der er en forværring i sygdomstilstanden. Vi forventer, at APN-sygeplejersken kan deltage i opsøgende hjemmebesøg med egen læge og eventuelt andre faggrupper for at medvirke til udarbejdelse af:
    1. handleplaner, der kunne handle om, hvad borgeren og ægtefællen skal være opmærksomme på og hvad de skal GØRE, når der kommer en forværring i tilstanden
    2. egenbehandling, der for eksempel kunne handle om at have bestemte former for medicin i eget hjem til brug ved forværringstilstande
    3. aftaler for vedvarende statusmøder i eget hjem
    4. inddragelse af hjemmesygeplejens akutfunktion, når tilstanden forværres

Ovenstående har alt sammen til formål at skabe ro og tryghed omkring borgeren og dennes ægtefælle, så de mange og opslidende genindlæggelser kan forebygges og helst undgås.

APN-sygeplejersken vil yderligere være i stand til at udrede og igangsætte behandling ved symptomforværring efter aftale med egen læge inden for lovens rammer.”