-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse bygger en akademisk uddannelse på din sundhedsfaglige professionsbachelor som eksempelvis sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker, bandagist, ergoterapeut, jordemoder, tandplejer eller inden for ernæring og sundhed. Du kommer til at arbejde med indsamling, behandling, analyse og formidling af sundhedsfaglige data og med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. Uddannelsen bygger på et naturvidenskabeligt og tværfagligt grundlag, og du arbejder eksempelvis med centrale metodefag, epidemiologi og biostatistik.
Når du er uddannet fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, kan du arbejde med udviklingsarbejde og projektarbejde inden for sundhedsområdet. Du kan arbejde med forskning i den kliniske sektor, fortsætte som ph.d.-studerende, eller du kan vælge at undervise i dit grundfag på professionshøjskoler. Du har også mulighed for at arbejde med evaluerings- og kvalitetssikring samt sundhedsorienteret kommunikation, ligesom en lederstilling i sundhedssektoren også er en mulighed.
Hør mere om uddannelsen til vores online informationsmøde d. 9/1
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
| Sundhedsvidenskabelige fagområde | 60 |
| Videnskabelig metode | 5 |
| En større skriftlig opgave | 10 |
| I alt | 75 |
| Hvis du har en mellemlang videregående uddannelse svarende til en af de uddannelser, der er anført som direkte adgangsgivende, skal du supplere med følgende: | ECTS-krav |
Sundhedsvidenskabelige fag på diplom- eller bachelorniveau | 15 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Bacheloropgave/afsluttende skriftlig opgave
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Anden relevant erfaring
Mindst 2 års praksiserfaring inden for det kliniske område ved ansøgningstidspunktet. Dokumentation for praksiserfaring skal vise, at ansættelsen har varet minimum to år på fuld tid efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Dokumentationen skal være et officielt dokument, for eksempel en udtalelse, lønseddel med anciennitetsdato, anbefaling, ansættelsesbrev eller lignende. Det vil sige, at hvis du anvender et ansættelsesbrev, anbefaling eller lønseddel, skal du sikre dig, at længden på ansættelsen også fremgår, eller dokumentere dette på anden vis: 10 point
Videnskabelig erfaring i form af at være medforfatter til et skriftligt, videnskabeligt produkt: 5 point
Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole, når du søger en dansksproget kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.
Når du begynder på Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, starter du på en af uddannelsens linjer:
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse bliver udbudt i to forskellige linjer:
Vurdering og prioritering i sundhedsvæsenet:
Prioriteringslinjen er en fortsættelse og videreudvikling af cand.scient.san.-uddannelsen, der har eksisteret siden 1997. På Prioriteringslinjen arbejder du med konkrete metoder, der kan anvendes ved gennemførsel af den tværdisciplinære Health Technology Assessment, som bruges som oplæg til beslutningstagere i sundhedsvæsenet. Prioriteringslinjen er særligt interessant for dig, der er interesseret i at komme ud og arbejde med grundlaget for prioriteringer i sundhedsvæsenet.
Rehabilitering og forebyggelse:
Linjen i rehabilitering og forebyggelse er videreudviklet fra den linje i rehabilitering, der har eksisteret på uddannelsen siden 2015. På linjen i rehabilitering og forebyggelse arbejder du med metoder til udvikling, evaluering, implementering og monitorering af forebyggende og rehabiliterende interventioner. Du vil kunne diskutere og anvende dette i en praktisk og forskningsmæssig sammenhæng. Linjen i rehabilitering og forebyggelse er særligt interessant for dig der ønsker at arbejde med komplekse interventioner der kræver en tværfaglig indsats.
Fælles for begge linjer er, at du arbejder konkret med videnskabelig teori og metode, både tværfagligt og inden for områder af dit eget fag, hvis du ønsker det. På baggrund af din viden og analytiske kompetencer fra uddannelsen, vil du kunne indgå i forskningsopgaver og varetage udviklings- og undervisningsopgaver med baggrund i tværfaglige sundhedsvidenskabelige forskningsaktiviteter.
Du har mulighed for at tage den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse på erhvervskandidatordningen. Erhvervskandidatuddannelsen er en kandidatuddannelse tilrettelagt på halv tid og strækker sig over fire år. Den retter sig mod personer, der er i sideløbende beskæftigelse. Det er gratis at gå på uddannelsen. Studerende, der følger erhvervskandidatuddannelsen, er ikke SU-berettigede.
Erhvervskandidatuddannelsen har samme indhold som den toårige heltidsuddannelse, så fagene tages sammen med de fuldtidsstuderende. Undervisningsmængden på erhvervskandidatordningen varierer, så du nogle semestre har kurser på 10 ECTS eller 20 ECTS. Det svarer til, at du skal forvente en ugentlig arbejdsbelastning på henholdsvis 14 og 28 timer alt efter om du tager et kursus på 10 eller 20 ECTS.
For studerende på erhvervskandidatordningen er det et krav, at man sideløbende er ansat 25 timer i ugen på en årsnorm inden for i sundhedssektoren. Du skal forvente, at din arbejdsbelastning på studiet vil variere fra semester til semester. Derfor er det en god idé, hvis du kan lave en fleksibel ordning med din arbejdsgiver omkring, at dit timetal på din arbejdsplads kan variere over et år, så længe du opfylder en årsnorm på 25 timer om ugen i snit.
For at påbegynde erhvervskandidatordningen på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse skal du:
Du skal hvert semester dokumentere, at du fortsat er i arbejde på mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Hvis dit arbejde ophører eller reduceres til mindre end det krævede antal timer, vil du hurtigst muligt blive overflyttet til den toårige fuldtidsuddannelse.
Som erhvervskandidatstuderende har du mulighed for at tilmelde eller framelde dig fag, så længe du er opmærksom på, om der er en anbefalet rækkefølge af fag samt hvornår fagene udbydes. Du skal derudover også være opmærksom på, at du har 4 ½ år samlet set til at færdiggøre din uddannelse som erhvervskandidatstuderende.
Se studiediagrammer for uddannelsens to linjer samt erhvervskandidatordningen i studieordningen her.
Du kan læse mere om de faglige adgangskrav under 'Adgangskrav', og mere om erhvervskandidatordningen her.
Du kommer til at gå til forelæsninger og deltage i holdundervisning og gruppearbejde. Du vil typisk arbejde med øvelser i mindre grupper, og efterfølgende gennemgå øvelserne i holdundervisningen. I de forskningsmetodiske fag følger du undervisningen sammen med studerende fra kandidatuddannelsen i Sygepleje og kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
I 2011 udførte Aarhus Universitet en stor jobundersøgelse blandt færdiguddannede kandidater
med en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. I undersøgelsen blev deltagerne blandt andet spurgt om, hvorfor de havde valgt at læse Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse:
”Jeg ville være underviser på en videregående uddannelse, f.eks. Fysioterapeutuddannelsen.”
”For at give min meget brede ernæringsfaglige grunduddannelse en mere videnskabelig dimension, og for at kunne højne det faglige niveau i mit fremtidige sundhedsarbejde.”
”Jeg havde lyst til at tage en akademisk uddannelse og blive bedre teoretisk funderet. Desuden ville jeg gerne lære at forstå og udføre forskning i mit fag."
”Jeg havde nogle helt konkrete faglige ideer, som jeg gerne ville kvalificere mig til at bringe ud i livet.”
Simone Kellenberger
Uddannet sygeplejerske og cand. scient. san.. Arbejder som udviklings- og
uddannelsessygeplejerske ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
På Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har jeg haft undervisning i udviklings- og
projektarbejde inden for sundhedsområdet. Det er én af mine hovedopgaver i mit daglige arbejde, hvor jeg eksempelvis laver koordinering af de kliniske uddannelsesforløb på Hammel Neurocenter for social- og sundhedsassistentelever samt sygepleje-, ergo- og fysioterapeutstuderende.
Jeg laver årshjul for de kliniske uddannelsespladser, afholder kliniske vejleder- og undervisningsmøder og praktikvejledermøder. Jeg udarbejder også årsrapport om de studerende og underviser kliniske vejledere, undervisere og praktikvejledere. Jeg hjælper også mine kolleger med litteratursøgning, laver projektbeskrivelser og skriver artikler.
Jeg deltager i diverse udvalg på de forskellige uddannelsessteder. I tilknytning til
Social- og Sundhedsskolen sidder jeg eksempelvis i et forum, hvor vi planlægger temadage
for de studerende og fordeler praktikpladser. I tilknytning til Sygeplejeskolen sidder jeg i
et pædagogisk klinisk forum, hvor vi planlægger temadage for kliniske vejledere.
Anders Due Suzuki Kristensen
Projekt- og forskningssygeplejerske på Postoperativ Smerteteam, Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Mit arbejde består i at udarbejde projektprotokoller. Jeg indsamler, indtaster og laver statistisk analyse af data. Mine projekter har primært handlet om at undersøge akutte og kroniske smerter hos børn efter operationer for lyskebrok, hjertekirurgi og operationer for forskellige ortopædkirurgiske lidelser.
Jeg udarbejder spørgeskemaer til børn med henblik på vurdering af forekomsten af kroniske smerter efter operation. Jeg laver systematisk litteratursøgning og vurdering af publicerede artikler med henblik på at vælge de bedste redskaber til vurdering af børns smerter. Jeg skriver desuden artikler, laver præsentationer og underviser nyuddannede sygeplejersker, stud.stien.san.'ere og ph.d. studerende i smertefysiologi og smertemåling.
Sundhedsfaglig kandidatuddannelse har betydet, at jeg har kunnet lave mine egne forskningsprojekter i tæt samarbejde med forskningsoverlægen i det postoperative smerteteam. Jeg har blandt andet lært at forholde mig kritisk til både egne og andres forskningsresultater.
Kandidat Henrik Thomsen
Radiograf, Lektor på University College Nordjylland
For mig har kandidatuddannelsen betydet, at jeg har fået et videnskabeligt fundament under mit fag. Jeg har opnået viden om radiografiens betydning i en større samfundsmæssig og helhedsorienteret sammenhæng, og jeg har fået værdifulde, eksterne videnskabelige samarbejdsrelationer.
Mit arbejdsområde er efter kandidatuddannelsen i høj grad rettet mod undervisning i kvantitativ videnskabelig metode, kvalitetsudvikling, epidemiologi og statistik. Jeg har deltaget i forskellige udviklingsprojekter i vores lokale videncenter for radiografi - VIRA, og jeg arbejder med internationalisering i radiografuddannelsen.
Foto: Lars Kruse, AU Foto
Ph.d. studerende, Sektion for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed
Mit ph.d. projekt handler om kvinders fedmerelaterede helbred efter graviditet. Kort fortalt så
undersøger jeg, hvordan vægtændringer under graviditeten har betydning for kvindens vægt
senere hen i livet, samt hvilke andre faktorer der har betydning for dette. Jeg undersøger også,
hvordan det komplekse sammenspil mellem vægtudvikling, amning og fedtlagring i forbindelse
med graviditet har betydning for kvinders sygdomsrisiko senere i livet.
Jeg endte med netop dette emne af tre grunde. For det første er jeg meget interesseret i
folkesundhed og livsstilens betydning for et godt helbred. For det andet har jeg i et tidligere job
arbejdet praksisnært med en stor gruppe borgere, som kæmpede med overvægten. En stor del af
kvinderne i denne gruppe beskrev graviditet som medvirkende til den høje vægt senere hen i deres
liv. Det vakte i høj grad min interesse for dette forskningsområde. Sidst, men ikke mindst var det
min kontakt til en lektor med forskningsområde inden for emnet, som gjorde, at jeg valgte
netop dette ph.d. projekt.
I mit daglige arbejde motiverer det mig, at jeg ved, at det jeg laver har stor betydning for mange
mennesker. Men hvad der også motiverer mig er min praktiske erfaring med målgruppen fra mit
tidligere arbejde, som gør, at jeg bag computeren stadig kan sætte ansigt på de mange tal.
Jeg synes det er spændende at arbejde med tal og analyser, hvilket er vigtigt, når man arbejder
med disse meget store befolkningsundersøgelser, som jeg gør. Hvad jeg også godt kan lide ved
at være ph.d. studerende er, at du lærer noget nyt hver dag og løbende har mulighed for at tilegne
dig ny faglig viden gennem de mange ph.d. kurser, som udbydes.
Uddannet sygeplejerske og Cand. Scient San. For tiden Ph.d.-studerende ved Sektion for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Mit Ph.d.-projekt handler om sammenhængen mellem stress/stærk sorg før og under graviditeten og udvikling af misdannelser hos det ufødte barn. Teorien er, at den stærke stressreaktion, som
moderen oplever ved at miste et nærtstående familiemedlem, fordrer en psykisk og kemisk reaktion i moderens krop, som muligvis kan påvirke udviklingen af det ufødte barns organer.
Inden jeg blev ansat, søgte jeg penge til et andet ph.d.-projekt, men fik ikke pengene til det, hvilket flere ph.d.-studerende oplever. Da muligheden bød sig med en opslået finansieret ph.d., søgte jeg denne og blev ansat. I mit speciale beskæftigede jeg mig også med stress under graviditeten, blot målt som moderens oplevelse af stress, ængstelse og depression uden nogen specifik årsag. Her var fokus sammenhængen mellem stress og overvægt hos børn. Mit nuværende ph.d. projekt er derfor en naturlig forlængelse af mit speciale.
Tilværelsen som ph.d. studerende er meget alsidig. Forskning er selvfølgelig i hovedsædet, men også undervisning både på den ene og den anden side af katederet. Jeg bliver motiveret af spændende forskningsresultater, nye ideer, muligheden for at komme til udlandet, og friheden til selv at planlægge mine arbejdsopgaver.
Der er i dag sundhedsfaglige kandidater spredt rundt i det danske sundhedsvæsen, hvor de gør gavn. Hvad siger aftagerne om deres kvalifikationer?
Foto: privat
"I det danske sundhedsvæsen spiller kvalitetsudvikling en stor rolle. Der er brug for højtkvalificerede nøglemedarbejdere til implementering og drift af Den Danske Kvalitetsmodel, kliniske databaser, landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser, patientsikkerhed og meget mere. Cand.scient.san’erne er som skabt til disse opgaver på grund af deres metodemæssige kvalifikationer i kvantitativ metode, databehandling og evidensbaseret medicin. Netop denne styrke adskiller cand.scient.san-uddannelsen fra andre masteruddannelser. Deres alsidige kompetencer i relation til forskning, MTV og kvalitetsudvikling samt grundige træning i at udarbejde rapporter og publikationer er ligeledes vigtige. Dette betyder, at de kan løse stort set alle evaluerings- og analyseopgaver samt gennemføre forskningsprojekter."
Foto: privat
"Der er i dag i høj grad brug for akademiske lærerkræfter på de mange nye University Colleges, hvor professionsbacheloruddannelserne er i stadig udvikling, og nye efteruddannelser hele tiden kommer til. Cand.scient.san’erne er rigtigt godt klædt på til disse opgaver! Deres kandidatuddannelse har givet dem en god akademisk skoling, som gør dem i stand til med høj faglighed og stor professionalisme at udføre disse opgaver. Samtidigt er de godt trænet i tværfagligt samarbejde. De udmærker sig ved at kunne indhente den nyeste viden, kritisk sortere den, og formidle centrale budskaber. Da de har arbejdet med mange projekter selv, kender de projektforløbets forskellige faser og er rigtigt gode vejledere. Alt dette gør at det falder naturligt for dem selvstændigt at planlægge og varetage undervisning samt vejlede de studerende i de mange projektforløb."