Aarhus Universitets segl

MEDICIN

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar

Introduktion

På medicinuddannelsen i Aarhus lærer du at forstå, forebygge og behandle sygdom – og at møde patienter med både faglig indsigt og menneskelig forståelse.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor forskning og praksis går hånd i hånd, og du udvikler de kompetencer, der gør dig i stand til at tage ansvar og træffe de rigtige beslutninger som læge.

På Aarhus Universitet får du en bred lægefaglig uddannelse, der ruster dig til at blive en god læge. Der vil være fokus på social ulighed, ligesom du får mulighed for at fordybe dig indenfor almen medicin og psykiatri, områder hvor du som kommende læge kan være med til at bidrage til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for patienterne.

Teori, praksis og helhedsorienteret patientforståelse

På Aarhus Universitet tilbydes du en kandidatuddannelse i medicin, der kombinerer stor teoretisk viden med udvikling af praktiske lægelige færdigheder i klinikophold. I klinikopholdene er der særligt fokus på, at du opnår generiske kompetencer, der kan bruges i alle specialer. Uddannelsen giver dig en helhedsorienteret forståelse af sygdom og behandling på tværs af specialer.

Du kommer i klinik både på hospitaler og i almen praksis, hvor du arbejder tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle og du får løbende feedback på dine kliniske færdigheder. Undervisningen integrerer medicinske og kirurgiske specialer, psykiatri og almen medicin, så du lærer at håndtere komplekse patientforløb, hvor psykiske og fysiske sygdomme påvirker hinanden.

Du har mulighed for at tone din uddannelse med valgfag og projektforløb – blandt andet kan de kombineres til et forskningsforløb, et større fokus på kliniske færdigheder eller det kan uddybe din viden inden for almen medicin, psykiatri og ulighed i sundhed. Uddannelsen klæder dig på med både faglige og menneskelige kompetencer, så du kan tage ansvar og bidrage til fremtidens sundhedsvæsen.

Din hverdag på kandidatuddannelsen i Aarhus

På kandidatuddannelsen i medicin i Aarhus har du dine klinikophold på hospitalsafdelinger og hos praktiserende læger i Aarhus og resten af Region Midtjylland. Undervisningen er baseret på cases og holdundervisning med tæt kobling mellem teori og klinisk praksis, og giver dig de faglige og menneskelige kompetencer, der skal til for at arbejde som læge og bidrage til fremtidens sundhedsvæsen. Den teoretiske undervisning foregår hovedsageligt på Aarhus Universitetshospital. I den del af den teoretiske undervisning, der er forelæsninger, kan du både deltage fysisk og online da forelæsningerne streames.

Du bliver du en del af et stærkt fagligt og klinisk miljø, hvor du udvikler dig som kommende læge i tæt samspil med forskere, undervisere og sundhedsprofessionelle.

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Medicin.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Derudover kan du finde ud af, hvilke sprogkrav der gælder, og hvilke rangeringskriterier vi vurderer din ansøgning ud fra, når vi prioriterer blandt de indkomne ansøgninger.

1. Retskrav

Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Medicin:

  • Bacheloruddannelsen i Medicin fra Aarhus Universitet

Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.

Læs mere om retskrav

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:

  • Bacheloruddannelsen i Medicin fra Aarhus Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Medicin fra Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Medicin fra Københavns Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Medicin fra Aalborg Universitet

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.

Du kan blive optaget på kandidatuddannelsen i Medicin, hvis universitetet vurderer, at din bacheloruddannelse giver dig viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til dem, der erhverves gennem en dansk bacheloruddannelse i Medicin. Når vi har modtaget din ansøgning, foretages der en individuel, faglig vurdering af, om din bacheloruddannelse lever op til dette.

Vi kan ikke på forhånd oplyse, om netop din uddannelse kan give adgang. Vi anbefaler derfor, at du søger ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder adgangskravene. For at få et indtryk af dette kan du orientere dig i bacheloruddannelsen i Medicin fra Aarhus Universitet eller de øvrige direkte adgangsgivende uddannelser, der er nævnt ovenfor. Her kan du finde studieordningen for bacheloruddannelsen i Medicin.

Senest 3 år efter, at den lægevidenskabelige bacheloruddannelse er afsluttet, kan man optages på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse.


Rangeringskriterier

Alle kandidatuddannelser på Aarhus Universitet har adgangsbegrænsning. Det betyder, at du ikke er garanteret optagelse, selvom du opfylder adgangskravene. Når vi skal prioritere blandt ansøgerne, vurderer vi din ansøgning ved at kigge på en række faste rangeringskriterier, som du kan se herunder.

Hvis du har retskrav, er du garanteret en plads på uddannelsen og behøver ikke forholde dig til rangeringskriterierne.

Rangeringskriterier:

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):

  1. Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse   

  2. Opnåede karakterer i relevante fagområder:

    • Anatomi 

    • Fysiologi 

    • Biokemi 

  3. Relevante fagområder (målt i ECTS)  

    • Anatomi, histologi og neuroscience 

    • Biokemi og fysiologi


Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke tages med i vurderingen.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole, når du søger en dansksproget kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Hvis du dokumenterer Dansk A med Studieprøven, skal Studieprøven være bestået med mindst karakteren 7 i hver af de tre discipliner. 

Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning

På kandidatuddannelsen i medicin er der fokus på at udvikle kompetencer inden for både teori og praksis. Den teoretiske undervisning giver dig viden om de specifikke lægelige specialer. Sideløbende med den teoretiske undervisning skal du i klinikforløb, der primært fokuserer på træning i patientvaretagelsen, klinisk beslutningstagen, kommunikation og samarbejde med kollegaer. Herudover har du med "det individuelle forløb" mulighed for at præge din uddannelse i en retning, der har din særlige interesse. 

I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Medicin kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser. Bemærk: Det kræver personlige manuelle færdigheder at blive kandidat i Medicin. Både på studiet og i patientbehandlingen. Har du et fysisk handicap, bør du tage dette med i dine overvejelser. Er du i tvivl, så kontakt vores studievejledning.

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

Studieliv

Medicinerhuset som centrum

Studielivet på Medicin er centreret omkring Medicinerhuset, som er de studerendes fælles bygning med grupperum, computerrum, læsesale og forskellige foreningslokaler. Mange studerende på Medicin er engagerede studenterorganisationer, festudvalg og forskellige interesseforeninger.

"Studiemiljøet er en essentiel del af Medicin, og vi har alle forudsætninger for at komme
hinanden ved. Læsesalene på studiet bruges flittigt, og i Medicinerhuset og Victor Albeck-bygningen opstår en særlig hyggelig kaffe-drikkende-eksamens-læsende atmosfære, hvor
vi alle er i samme båd. Uanset om man læser til den indledende eksamen i anatomi eller
den afsluttende lægeeksamen, er der en gensidig forståelse og smil på trappen."
(Mads, stud. med.)

Fredagsbar og kapsejlads

Efter en lang og hård uge med studier, kan du slappe af i godt selskab og hyggelige
omgivelser i fredagsbaren. Baren afholdes af foreningen Umbilicus i Medicinerhuset. Umbilicus arrangerer også temafester i løbet af studieåret og står for den årlige, traditionsrige kapsejlads i Universitetsparken.

Vores lille fredagsbar er optimal for at komme rigtigt tæt på hinanden, og her kommer
mange uanset semester og eksamenspres! På medicin er der store traditioner for
frivilligt arbejde, så igennem diverse foreninger lærer man studerende fra andre
semestre at kende, og der falder gerne et par gode råd og noter af på vejen."

(Mads, stud. med.)

Mulighed for forskerår

Som medicinstuderende har man mulighed for at søge om at tage et forskningsår i løbet af uddannelsen. I løbet at året arbejder man med et konkret forskningsprojekt i samarbejde med erfarne forskere på et institut eller en hospitalsafdeling. Det er en rigtig god mulighed for dig, hvis du gerne vil fordybe dig i et område, du brænder for.

Læs i udlandet

Du har gode muligheder for at komme til udlandet i løbet af kandidatuddannelsen. Dels i forbindelse med udvekslingsaftaler med forskellige universiteter i og uden for Europa, dels gennem studenterorganisationer. Størstedelen af de medicinstuderende, der tager af sted på et udvekslingsophold i udlandet rejser ud, mens de læser på kandidatuddannelsen.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Arbejdsopgave som færdiguddannet

 

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Lær at være læge på den kliniske basisuddannelse

Når du har afsluttet kandidatuddannelsen i Medicin, skal du igennem et 12 måneders forløb, kaldet den kliniske basisuddannelse (KBU). KBU består af 2 x 6 måneders ansættelse på et sygehus og i almen praksis. På den kliniske basisuddannelse får du dine første erfaringer med at arbejde som læge, og du tilegner dig generelle lægekompetencer, der ikke knytter sig til specifikke specialer. Når du har gennemført den kliniske basisuddannelse, får du ret til selvstændigt virke.

Introduktionsstilling, speciale og hoveduddannelse

Efter den kliniske basisuddannelse fortsætter du din karriere i en introduktionsstilling, hvor du i løbet af 12 måneder introduceres til et speciale. Herefter du fortsætter i et hoveduddannelsesforløb, hvor du i løbet af 4–5 år bliver uddannet til speciallæge.

Vil du forske?

Har du lysten, kvalifikationerne og forudsætningerne for forskning, kan du også efter kandidatuddannelsen søge om at fortsætte i et ph.d.-studium. Ph.d.-studiet er normeret til tre år.

Jobmuligheder

Efter specialiseringen bliver de fleste læger ansat på hospitaler rundt om i landet eller arbejder i almen praksis. Derudover ansættes læger i medicinalindustrien, på universiteter og i den offentlige forvaltning, hvor arbejdsområderne strækker sig fra undervisning og forskning til administration.

Mød uddannede læger i job

Forskning

Peter Hjertholm

Ph.d. studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.


Jeg forsker inden for kræftdiagnostik i almen praksis. Jeg undersøger, om variationer i brug af henvisninger, blodprøver og andre aktiviteter i almen praksis har betydning for, hvor tidligt kræftpatienter bliver diagnosticeret og dermed overlever. Som praktiserende læge har man ofte travlt, og man har derfor ikke tid til at gå i dybden med et emne. Dét har jeg mulighed for som Ph.d.-studerende.

Kræftdiagnostik i almen praksis er meget spændende. Man har mange patienter hver dag, som præsenterer potentielle kræftsymptomer, og det er den praktiserende læges opgave at vurdere, hvem der skal undersøges yderligere, og hvem der ikke skal. Den fornemste opgave som praktiserende læge er at fange de få, der er meget syge i en hverdag, hvor man møder mange ikke-specifikke og vage symptomer.

Praktiserende læge

Mette Videbæk Justesen

Praksisreservelæge i introduktionsstilling, arbejder hos Lægerne Doktorstien i Sulsted, Nordjylland.


Min dagligdag består af mange forskelligartede patientkontakter, lige fra snottede næser til mindre kirurgiske indgreb. Som praktiserende læge er ens primære arbejdsopgave at møde patienterne i deres daglige liv som en fremskudt del af sundhedsvæsenet. Jeg møder mange uklare problemstillinger, og i denne brogede masse skal jeg udvælge de få, der har brug for nærmere undersøgelse på hospitalet. Hver eneste dag bliver jeg præsenteret for nye problemstillinger, og det er derfor lidt af et detektivarbejde at være praktiserende læge.

Som praktiserende læge har jeg en stor grad af selvbestemmelse. Det betyder meget for mig, at jeg har indflydelse på, hvordan min arbejdsdag skal forløbe, og hvordan min arbejdsplads kan fungere mest optimalt. Herudover har jeg glæde af en unik og tæt patientkontakt. Ved de vedvarende patientkontakter opnår man en virkelig god indsigt i den enkelte patients psykiske og fysiske helbred.

På hospital

Tina Bødker Madsen

Læge i hoveduddannelse, Radiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.


Arbejdsopgaver 
Mine arbejdsopgaver består blandt andet i at beskrive CT-scanninger. Akutte, hvor jeg eksempelvis ser efter brud, blødninger og tarmslyng, samt ambulante som eksempelvis kontrolscanninger af cancerpatienter. Jeg ultralydsscanner patienter blandt andet for bylder, galdesten og væske i bughulen, og jeg lægger dræn og tager biopsier. Jeg udfører også beskrivelse af røntgenbilleder og gennemlysningsundersøgelser, hvor jeg tjekker for ting som lækage hos nyligt tarmopererede patienter. Endelig afholder jeg røntgenkonferencer for ortopædkirurger (primært læger fra skadestuen), anæstesilæger og cardiologer med flere.
 

Olav Schjørring

Læge i hoveduddannelse, anæstesien 4. afdeling, Aalborg Sygehus.


Arbejdsopgaver 
Mit arbejde består af dagarbejde og 3-4 længere vagter om måneden. I mit dagarbejde bedøver jeg patienter til operation på øre-næse-halskirurgisk og kæbekirurgisk afdeling. Der er typisk tale om bedøvelse af to-seks patienter om dagen. Jeg har en del narkosetilsyn på patienter, der skal bedøves til operation i løbet af de næste måneder. Et sådant tilsyn indeholder en samtale med patienten, en undersøgelse og planlægning af bedøvelsen.

I de længere vagter (kl. 15.00-08.00.) dækker jeg primært operationsgangen for størstedelen af Aalborg Sygehus. Her stabiliserer og bedøver jeg akutte patienter, hyppigst mave-tarm-kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter, men også øre-næse-hals og øjenpatienter. Desuden er jeg læge for sygehusets tre forskellige opvågningsafsnit. Her består opgaverne blandt andet i væske- og smertebehandling, anlæggelse af smerteblokader og epiduralblokader samt modtagelse og stabilisering af multitraumatiserede patienter i skadestuen.
 

Carsten Bach Baunsgaard

Roskilde Sygehus, neurologisk afdeling. Introduktionslæge til neurologien.


Arbejdsopgaver
Mine arbejdsopgaver er delt op i tre hovedfunktioner: forvagt, stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion. Som forvagt skal man løse ad hoc opgaver med akutte situationer på afdelingen, svare på spørgsmål fra sygeplejesker, tage imod nye patienter fra skadestuen og afgøre, hvilke patienter, der skal indlægges. Herudover besvarer jeg telefonopkald fra andre kolleger, der har spørgsmål vedrørende symptomer, de ikke er vant til at håndtere.

Som stuegangslæge tager man sig af de indlagte patienter og følger op på prøvesvar, blodprøver og lignende. Jeg snakker med patienter, laver de første indledende undersøgelser og laver en udredningsplan ud fra den enkelte problemstilling.

Medicinalindustrien 

Bent Winding

Læge, Medicinsk Direktør ved medicinalfirmaet Nycomed: a Takeda Company, Roskilde, Danmark


Arbejdsopgaver
Jeg har det overordnede, medicinske ansvar for Takeda Nycomeds mere end hundrede registrerede lægemidler i Danmark. Jeg arbejder blandt andet med at planlægge og beskrive de initiativer, vi fra medicinsk side skal iværksætte og støtte, så danske patienter kan få adgang til nye behandlingstilbud. Jeg skal desuden sørge for, at vigtige beslutningstagere orienteres om nye behandlingsmuligheder og de medfølgende sundhedsøkonomiske konsekvenser. Jeg er en del af den danske ledelsesgruppe i firmaet, og jeg deltager i internationale kliniske udviklingsgrupper. Jeg arbejder også med motivation og udvikling af mine kollegaer i afdelingen, og jeg har blandt andet ansvaret for, at mine kollegaers kvalifikationer er konstant optimerede.