-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar |
Kandidatuddannelsen i Medicin varer tre år, og bygger videre på din viden og færdigheder fra bacheloruddannelsen i Medicin. Din teoretiske viden og din praktiske kunnen bliver bragt op på et højere niveau, og dit medicinske perspektiv bliver større. På kandidatuddannelsen skal du hvert semester i praktik på sygehuse eller almen praksis i Region Midt. Praktikperioderne er på mellem 4 og 8 uger.
Læger arbejder i alle dele af sundhedssektoren. Det kan være som hospitalslæger, praktiserende læger, eller som forskere på universiteter og i medicinalindustrien. En helt central del af det at være læge er, at du altid videreuddanner dig. Medicin er et felt i rivende udvikling, hvor der hele tiden opdages nye sygdomme og nye behandlingsformer. Det kræver stor nysgerrighed at være læge.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Medicin.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Medicin:
Bacheloruddannelsen i Medicin fra Aarhus Universitet
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en anden bacheloruddannelse i Medicin, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Følgende fagområder skal tilsammen udgøre minimum 120 ECTS, herunder skal følgende minimumskrav være dækket for de enkelte fagpakker.
| 120 |
| Medicinsk basisuddannelse | 20 |
| I alt | 140 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Anatomi
Fysiologi
Biokemi
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Anatomi, histologi og neuroscience
Biokemi og fysiologi
* Fagområderne vurderes ud fra følgende pointsystem: 1 point pr. 4 ekstra ECTS inden for de relevante fagområder. Du kan maksimalt få 7,5 point pr. fagområde.
Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole, når du søger en dansksproget kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.
Hvis du dokumenterer Dansk A med Studieprøven, skal Studieprøven være bestået med mindst karakteren 7 i hver af de tre discipliner.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.
På kandidatuddannelsen i medicin er der fokus på at udvikle kompetencer inden for både teori og praksis. Den teoretiske undervisning giver dig viden om de specifikke lægelige specialer. Sideløbende med den teoretiske undervisning skal du i klinik på 5 ud af kandidatuddannelsens 6 semestre. Klinikforløbene fokuserer primært på træning i patientvaretagelsen, klinisk beslutningstagen, kommunikation og samarbejde med kollegaer. Herudover har du med "det individuelle forløb" mulighed for at præge din uddannelse i en retning, der har din særlige interesse. Du kan fx vælge kurser og forløb indenfor forskning, klinik, udvikling, innovation og ledelse.
Undervisningsformen på kandidatuddannelsen er meget varierende. Du har forelæsninger for hele årgangen, holdundervisning og laboratorieøvelser i hold på cirka 25 studerende, og du har klinisk undervisning på forskellige hospitalsafdelinger i grupper på 6−12 studerende. De fleste studerende får et stort udbytte af at være med i en læsegruppe, hvor kan man hjælpe hinanden med at løse opgaver og gennemgå pensum.
I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Medicin kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser. Bemærk: Det kræver personlige manuelle færdigheder at blive kandidat i Medicin. Både på studiet og i patientbehandlingen. Har du et fysisk handicap, bør du tage dette med i dine overvejelser. Er du i tvivl, så kontakt vores studievejledning.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
Mandag:
Kl. 08-11: Holdundervisning
Kl. 12-15: Læsegruppearbejde
Tirsdag:
Kl. 09-11: Opsamling på holdundervisning
Kl. 11-15: Forberedelse til forelæsning
Onsdag:
Kl. 09-11: Forberede til forelæsning
Kl. 12-14: Forelæsning
Kl. 14-16: Holdundervisning
Torsdag:
Kl. 09-11: Opsamling på holdundervisning
Kl. 11-13: Forberedelse til forelæsning
Kl. 13-17: Læsegruppearbejde
Fredag:
Kl. 08-16 Forelæsning
Mange medicinstuderende tager et forskningsår i løbet af uddannelsen. Året bliver for det meste brugt på konkrete projekter i samarbejde med et institut eller et hospital. Det er en rigtig god mulighed for dig, hvis du gerne vil give dit bidrag til et område, du brænder for.
Du har gode muligheder for at komme til udlandet i løbet af kandidatuddannelsen. Dels i forbindelse med udvekslingsaftaler med forskellige universiteter i og uden for Europa, dels gennem studenterorganisationer. Størstedelen af de medicinstuderende, der tager af sted på et udvekslingsophold i udlandet rejser ud, mens de læser på kandidatuddannelsen.
Studielivet på Medicin er centreret omkring Medicinerhuset, som er de studerendes fælles bygning med grupperum, computerrum, læsesale og forskellige foreningslokaler. Mange studerende på Medicin er engagerede studenterorganisationer, festudvalg og forskellige interesseforeninger.
"Studiemiljøet er en essentiel del af Medicin, og vi har alle forudsætninger for at komme
hinanden ved. Læsesalene på studiet bruges flittigt, og i Medicinerhuset og Victor Albeck-bygningen opstår en særlig hyggelig kaffe-drikkende-eksamens-læsende atmosfære, hvor
vi alle er i samme båd. Uanset om man læser til den indledende eksamen i anatomi eller
den afsluttende lægeeksamen, er der en gensidig forståelse og smil på trappen."
(Mads, stud. med.)
Efter en lang og hård uge med studier, kan du slappe af i godt selskab og hyggelige
omgivelser i fredagsbaren. Baren afholdes af foreningen Umbilicus i Medicinerhuset. Umbilicus arrangerer også temafester i løbet af studieåret og står for den årlige, traditionsrige kapsejlads i Universitetsparken.
Vores lille fredagsbar er optimal for at komme rigtigt tæt på hinanden, og her kommer
mange uanset semester og eksamenspres! På medicin er der store traditioner for
frivilligt arbejde, så igennem diverse foreninger lærer man studerende fra andre
semestre at kende, og der falder gerne et par gode råd og noter af på vejen."
(Mads, stud. med.)
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Når du har afsluttet kandidatuddannelsen i Medicin, er du stadig ikke færdiguddannet som læge. Du skal først igennem et 12 måneders forløb på den kliniske basisuddannelse, som består af 2 x 6 måneders ansættelse på et sygehus og/eller i almen praksis. På den kliniske basisuddannelse lærer du at være læge, og du tilegner dig generelle lægekompetencer, der ikke knytter sig til specifikke specialer. Når du har gennemført den kliniske basisuddannelse, får du ret til selvstændigt virke.
Efter den kliniske basisuddannelse fortsætter du din karriere i en introduktionsstilling, hvor du i løbet af 6-12 måneder introduceres til et speciale. Herefter kan du fortsætte i et hoveduddannelsesforløb, der i løbet af 4–5 år sikrer dig speciallægetitlen.
Har du lysten, kvalifikationerne og forudsætningerne for forskning, kan du også efter kandidatuddannelsen vælge at kaste dig ud i et ph.d.-studium. Ph.d.-studiet er normeret til tre år.
Efter specialiseringen bliver de fleste læger ansat på hospitaler rundt om i landet eller arbejder i almen praksis. Derudover ansættes læger i medicinalindustrien, på universiteter og i den offentlige forvaltning, hvor arbejdsområderne strækker sig fra undervisning og forskning til administration.
Peter Hjertholm
Ph.d. studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.
Jeg forsker inden for kræftdiagnostik i almen praksis. Jeg undersøger, om variationer i brug af henvisninger, blodprøver og andre aktiviteter i almen praksis har betydning for, hvor tidligt kræftpatienter bliver diagnosticeret og dermed overlever. Som praktiserende læge har man ofte travlt, og man har derfor ikke tid til at gå i dybden med et emne. Dét har jeg mulighed for som Ph.d.-studerende.
Kræftdiagnostik i almen praksis er meget spændende. Man har mange patienter hver dag, som præsenterer potentielle kræftsymptomer, og det er den praktiserende læges opgave at vurdere, hvem der skal undersøges yderligere, og hvem der ikke skal. Den fornemste opgave som praktiserende læge er at fange de få, der er meget syge i en hverdag, hvor man møder mange ikke-specifikke og vage symptomer.
Mette Videbæk Justesen
Praksisreservelæge i introduktionsstilling, arbejder hos Lægerne Doktorstien i Sulsted, Nordjylland.
Min dagligdag består af mange forskelligartede patientkontakter, lige fra snottede næser til mindre kirurgiske indgreb. Som praktiserende læge er ens primære arbejdsopgave at møde patienterne i deres daglige liv som en fremskudt del af sundhedsvæsenet. Jeg møder mange uklare problemstillinger, og i denne brogede masse skal jeg udvælge de få, der har brug for nærmere undersøgelse på hospitalet. Hver eneste dag bliver jeg præsenteret for nye problemstillinger, og det er derfor lidt af et detektivarbejde at være praktiserende læge.
Som praktiserende læge har jeg en stor grad af selvbestemmelse. Det betyder meget for mig, at jeg har indflydelse på, hvordan min arbejdsdag skal forløbe, og hvordan min arbejdsplads kan fungere mest optimalt. Herudover har jeg glæde af en unik og tæt patientkontakt. Ved de vedvarende patientkontakter opnår man en virkelig god indsigt i den enkelte patients psykiske og fysiske helbred.
Tina Bødker Madsen
Læge i hoveduddannelse, Radiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.
Arbejdsopgaver
Mine arbejdsopgaver består blandt andet i at beskrive CT-scanninger. Akutte, hvor jeg eksempelvis ser efter brud, blødninger og tarmslyng, samt ambulante som eksempelvis kontrolscanninger af cancerpatienter. Jeg ultralydsscanner patienter blandt andet for bylder, galdesten og væske i bughulen, og jeg lægger dræn og tager biopsier. Jeg udfører også beskrivelse af røntgenbilleder og gennemlysningsundersøgelser, hvor jeg tjekker for ting som lækage hos nyligt tarmopererede patienter. Endelig afholder jeg røntgenkonferencer for ortopædkirurger (primært læger fra skadestuen), anæstesilæger og cardiologer med flere.
Olav Schjørring
Læge i hoveduddannelse, anæstesien 4. afdeling, Aalborg Sygehus.
Arbejdsopgaver
Mit arbejde består af dagarbejde og 3-4 længere vagter om måneden. I mit dagarbejde bedøver jeg patienter til operation på øre-næse-halskirurgisk og kæbekirurgisk afdeling. Der er typisk tale om bedøvelse af to-seks patienter om dagen. Jeg har en del narkosetilsyn på patienter, der skal bedøves til operation i løbet af de næste måneder. Et sådant tilsyn indeholder en samtale med patienten, en undersøgelse og planlægning af bedøvelsen.
I de længere vagter (kl. 15.00-08.00.) dækker jeg primært operationsgangen for størstedelen af Aalborg Sygehus. Her stabiliserer og bedøver jeg akutte patienter, hyppigst mave-tarm-kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter, men også øre-næse-hals og øjenpatienter. Desuden er jeg læge for sygehusets tre forskellige opvågningsafsnit. Her består opgaverne blandt andet i væske- og smertebehandling, anlæggelse af smerteblokader og epiduralblokader samt modtagelse og stabilisering af multitraumatiserede patienter i skadestuen.
Carsten Bach Baunsgaard
Roskilde Sygehus, neurologisk afdeling. Introduktionslæge til neurologien.
Arbejdsopgaver
Mine arbejdsopgaver er delt op i tre hovedfunktioner: forvagt, stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion. Som forvagt skal man løse ad hoc opgaver med akutte situationer på afdelingen, svare på spørgsmål fra sygeplejesker, tage imod nye patienter fra skadestuen og afgøre, hvilke patienter, der skal indlægges. Herudover besvarer jeg telefonopkald fra andre kolleger, der har spørgsmål vedrørende symptomer, de ikke er vant til at håndtere.
Som stuegangslæge tager man sig af de indlagte patienter og følger op på prøvesvar, blodprøver og lignende. Jeg snakker med patienter, laver de første indledende undersøgelser og laver en udredningsplan ud fra den enkelte problemstilling.
Bent Winding
Læge, Medicinsk Direktør ved medicinalfirmaet Nycomed: a Takeda Company, Roskilde, Danmark
Arbejdsopgaver
Jeg har det overordnede, medicinske ansvar for Takeda Nycomeds mere end hundrede registrerede lægemidler i Danmark. Jeg arbejder blandt andet med at planlægge og beskrive de initiativer, vi fra medicinsk side skal iværksætte og støtte, så danske patienter kan få adgang til nye behandlingstilbud. Jeg skal desuden sørge for, at vigtige beslutningstagere orienteres om nye behandlingsmuligheder og de medfølgende sundhedsøkonomiske konsekvenser. Jeg er en del af den danske ledelsesgruppe i firmaet, og jeg deltager i internationale kliniske udviklingsgrupper. Jeg arbejder også med motivation og udvikling af mine kollegaer i afdelingen, og jeg har blandt andet ansvaret for, at mine kollegaers kvalifikationer er konstant optimerede.
Mange studerende vælger at tage et forskningsår i løbet af uddannelsen. Det bliver for det
meste brugt på konkrete projekter i samarbejde med et institut eller hospital, og er en rigtig
god mulighed for dig, der gerne vil give dit bidrag til et område, du brænder for.
Mød her en række forskningsstuderende, som fortæller om deres projekter (pdf.)
Foto: Jesper Rais, Roar Lava Paaske og Lars Kruse, Aarhus Universitet