-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar |
Kandidatuddannelsen i Matematik handler om matematiske discipliner som algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Uddannelsen foregår på engelsk, og du lærer at beherske de matematiske teorier samt at tænke logisk, så du kan løse forskellige former for matematiske problemer. Store dele af uddannelsen er tilrettelagt efter dine faglige interesser, og du kan specialisere dig inden for algebra og kombinatorik, analyse og geometri og topologi.
Med en kandidatuddannelse i Matematik kan du blandt andet arbejde med undervisning på gymnasier og tekniske skoler. Du kan arbejde i finanssektoren og hos virksomheder, der benytter avancerede matematiske modeller i deres produktion, hvor du kan bidrage med udvikling og optimering. På baggrund af dine kvalifikationer og din kandidat i Matematik har du også mulighed for at ansøge om at lave en ph.d. inden for Matematik.
I videoerne herunder fortæller tidligere studerende om deres vej fra studie til job og om de kompetencer fra matematikuddannelsen, som de bruger i deres nuværende job.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Matematik.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Matematik:
Bacheloruddannelsen i Matematik fra Aarhus Universitet
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Fagelementer inden for matematik hvoraf følgende fagområder bredt fordelt er dækket:
| 60 |
| Programmeringskursus | 10 |
| I alt | 70 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Abstrakt algebra
Kompleks analyse
Differentialregning
Elementær differentialgeometri/topologi
Mål- og integralteori
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Abstrakt algebra
Kompleks analyse
Differentialregning
Elementær differentialgeometri/topologi
Mål- og integralteori
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
Undervisningen på kandidatuddannelsen i Matematik er tilrettelagt med 2 semestre per studieår. Kandidatuddannelsen i Matematik består af 90 ECTS - kurser og projekter samt et 30 ECTS-speciale. Med hjælp fra en underviser fra Instituttet, vil du sammensætte dit individuelle studieprogram baseret på kurser fra kursuskataloget. Dit program vil afhænge af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og interesser. Planen skal godkendes af instituttet.
Mindst 60 ECTS af de 90 ECTS-kurser skal være inden for Matematik. Hvert studieprogram skal bestå af 40 ECTS-kernekurser. Følgende kernekurser tilbydes:
| Semester | ||||||
| 1. | Advanced Algebra | Differential and Riemannian Geometry | Cryptology | |||
| 2. | Valgfrie matematik-kurser | Cryptologic Protocol Theory | Algebraic Curves | Homological Algebra | ||
| 3. | Valgfrie matematikkurser | Algebraic Topology | Cryptographic Computing | |||
| 4. | Speciale | |||||
Dette er et eksempel på et program med kernekurser inden for algebra og geometri/topologi. Programmet inkluderer 30 ECTS inden for kryptografi, tilbudt af Institut for Datalogi.
For mere information om de enkelte kurser, gå til: http://kursuskatalog.au.dk/en/.
I forbindelse med undersøgelse og valg af emne til dit speciale, kan du få et overblik over den matematiske forskning, der udføres på instituttet, ved at besøge https://math.au.dk/en/research/mathematics/.
Undervisningen på Matematik varetages af aktive forskere og er anvendelses- og forskningsorienteret. Der bliver stillet store krav til både din faglighed og selvstændighed. En del af undervisningen udgøres af forelæsninger, mens den anden del primært består af teoretiske og eksperimentelle øvelser på hold.
Du får din daglige gang på Institut for Matematik, hvor du får dit eget skrivebord i et kontor, som du deler med andre kandidatstuderende. På instituttet finder du forskellige studenterorganisationer som Eulers Venner og Kalkulerbaren, der er instituttets fredagsbar, og som arrangerer faglige og sociale aktiviteter, studieture og fester. Du vil også møde Tågekammeret, som er en fest- og foredragsforening på Faculty of Natural Sciences på Aarhus Universitet.
Du kan følge Institut for Matematik og dets studerende på YouTube og Instagram. Her kan du se videoer, takeovers og opslag med studerende og undervisere og få et indtryk af, hvad det vil sige at være studerende netop her.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.
THOMAS LUNDSGAARD SCHMIDT, cand.scient. og Ph.D. i Matematik, arbejder som Quantitative Risk Manager hos Siemens Gamesa Renewable Energy
Modsat hvad mange tror, så handler matematik-studiet ikke så meget om at regne - og slet ikke om at lægge store tal sammen. I stedet handler det om beviser, abstrakte ideer og de store sammenhænge. Man ser beviserne for alle de ting, man bare tog for givet i gymnasiet, og man ser, hvordan de forskellige grene af matematikken hænger sammen. Jeg brugte meget af studietiden på at kigge ud af vinduet og forsøge at få gode ideer - matematik handler mest af alt om fordybelse, og det var der masser af plads til. Dybest set vidste jeg ikke hvad jeg ville bruge uddannelsen til; jeg læste bare matematik, fordi jeg ikke kunne lade være.
Min oplevelse var, at det kræver en del selvstændighed at være studerende, men studiemiljøet var godt, og de fleste læste matematik af interesse snarere end for at score den fede løncheck på den anden side. Mange af kurserne på kandidatuddannelsen blev kun fulgt af et par håndfulde studerende, så jeg oplevede på nærmeste hold, hvordan underviserne brændte for faget.
Studiemiljøet var godt, fordi instituttet blev den naturlige 'base' for rigtig mange på studiet. Man var der af interesse; sjældent fordi det var en sur pligt. Man havde ikke noget imod at sidde et par timer ekstra over opgaverne, og når dagens læsning var overstået, ville de fleste altid med i fredagsbaren og runde ugen af. Stemningen var afslappet, og der var plads til alle. Mange havde en nørdet hobby i bagagen, og det blev der ikke set skævt til - tværtimod. Kandidatfagene gik ofte på tværs af årgangene, så det var nemt at falde i snak med ældre og yngre studerende. Endelig synes jeg, at vi havde ret gode fysiske rammer; der var plads til gruppearbejde og mulighed for at få plads på et delekontor.
Mit arbejde drejer sig om at modellere fejl i vindmøller: Hvilke fejl forventer vi i en given møllepark i et givent tidsrum? En del af arbejdet er ren matematik: Hvilken matematisk model beskriver bedst den fysiske situation, vi står i? Hvilken fordeling er den rigtige at bruge? Derudover indeholder arbejdet en del dataanalyse og programmering - og det viser sig, at den abstrakte tænkning, man for eksempel bruger for at implementere en ny algoritme, minder ganske meget om tankegangen, når man forsøger at løse et matematisk problem. Endelig skal man kunne forklare for eksempel ingeniører og folk i jakkesæt, hvordan modellerne virker, og der har universitetets holdundervisning med teoretiske øvelser og mundtlige eksamener givet meget øvelse.
Det var en brat overgang at gå fra studiet og ud på arbejdsmarkedet af mange årsager: Fra et miljø, hvor alle talte 'matematik', endte jeg i en virksomhed sammen med ingeniører og business-typer med en helt anden baggrund, og dem skulle man også kunne arbejde sammen med. Der er ikke altid tid til at nørkle med de spidsfindige detaljer, fokus er oftere på at lave noget, der 'bare virker' inden en given deadline. Man får ansvar på en anden måde, for ens opgaver betyder pludselig noget for firmaets bundlinje og andre menneskers arbejde - ikke bare for ens eget eksamensbevis. Så ja, det var lidt af et kulturchok at gå fra universitetet til erhvervslivet, men jeg føler, at en uddannelse i matematik har åbnet mange døre for mig.