Kandidatuddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
Lingvister arbejder med sprog i dets mest generelle og grundlæggende forstand. Vi er omgivet af sprog i hverdagen, og lingvister søger at forstå, hvordan mennesker bruger lyd, skrift, tegn og gestik til at kode og formidle mening. De beskriver og udvikler teorier, der forklarer sprogets struktur, brug og udvikling, og de undersøger sproget i interpersonelle og kulturelle sammenhænge.
Lingvister forsker i kognitive, sociale og neurobiologiske processer i produktionen og forståelsen af sprog. En lingvist kan f.eks. forske i udviklingen af disse processer i barndommen; i processernes kliniske forstyrrelser; i de historiske og kulturelle processer, der indgår i udviklingen og brugen af sprog; i den rolle, sprog og dialekt spiller i samfundet samt i dannelsen af kulturel identitet; eller i de strukturelle karakteristika, der adskiller verdens sprog. Lingvister bidrager desuden til udviklingen af sprogteknologier såsom talegenkendelse, maskinoversættelse og automatisk tekstanalyse.
På kandidatuddannelsen i Lingvistik deltager du i kurser om sprogteori, sprog i brug, universalier og typologi, eksperimentelle og statistiske metoder til at studere sprog samt beregningsmetoder (herunder programmering). På kandidatuddannelsen får du mulighed for at gennemføre et projektorienteret forløb inden for lingvistik hos en ekstern organisation og lave egen forskning i en kandidatafhandling.
En kandidat i lingvistik har en veldefineret men bred vifte af muligheder for at finde arbejde og bidrage til samfundet. Mulighederne kan opdeles i tre overordnede karriereforløb: Traditionelle sprogtjenester, sociale sprogtjenester og databaserede sprogtjenester (se eksempler nedenfor).
Kandidatuddannelsen tilbyder derfor kurser i sprogteori og -praksis, herunder kurser i grammatisk teori, interaktionslingvistik, typologi, psyko-/neurolingvistik og datalingvistik. Du arbejder også med et forskningsemne og får praktisk erfaring ved at gennemføre et projektorienteret forløb. Uddannelsen afsluttes med en forskningsafhandling, hvor du selvstændigt forsker i et bestemt område inden for lingvistik. Foruden sparring med en specialevejleder, kan din afhandling også udarbejdes i samarbejde med en ekstern organisation.
Adgangskravet til kandidatuddannelsen i Lingvistik er en bestået bacheloruddannelse inden for et humanistisk fagområde med minimum 45 ECTS inden for Lingvistik.
Eksempler på adgangsgivende bacheloruddannelser til kandidatuddannelsen i Lingvistik
Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Disse skal som minimum indeholde:
Studerende på bacheloruddannelsen i lingvistik ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i lingvistik, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.
Da kandidatuddannelsen i lingvistik er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser, prioriteres ansøgerne på baggrund af følgende kriterier:
Det faglige bedømmelsesudvalg vurderer hver ansøger på baggrund af den vedlagte dokumentation i form af eksamensbevis/eksamensudskrift, evt. studieordninger, relevansbeskrivelsen, CV og evt. uddybende dokumentation.
Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ikke-retskravsansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse
Dokumentation
Ud over de generelle krav til dokumentation skal du også uploade følgende:
1) En relevansbeskrivelse. Ansøgningen skal være på 1-2 sider og forklare:
- Din bacheloruddannelses faglige relevans i forhold til kandidatuddannelsen i lingvistik.
- Hvilke kurser i din bacheloruddannelse, som indfrier de faglige adgangskrav til kandidatuddannelsen i lingvistik.
- Dine evt. karriereplaner.
2) Et Curriculum Vitae (CV), som beskriver din relevante uddannelses-, erhvervs- og anden erfaring i kronologisk rækkefølge.
- Du kan desuden vedlægge uddybende dokumentation for dit CV, eksempelvis anbefalinger, udtalelser, mv. Dette er dog ikke et krav.
3) Hvis din adgangsgivende bacheloruddannelse ikke er taget på Aarhus Universitet, skal du desuden uploade din studieordning eller et link til din studieordning.
Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende.
Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I den følgende grafiske præsentation af faget kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse.
På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af tre forskellige profiler:
Kandidatuddannelsen i Lingvistik er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom der måske ikke er skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og mødes med din studiegruppe. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk uge på 1. semester af kandidaten i Lingvistik.
Mandag:
8-10 Forberedelse
10-13 Holdundervisning i Language in context
14-16 Instruktor i Experimental Psycholinguistics
Tirsdag:
8-10 Forberedelse
10-12 Forelæsning i Experimental Psycholinguistics
13-16 Studiegruppearbejde
Onsdag:
9-12 Studiegruppearbejde
12-16 Forberedelse
Torsdag:
8-10 Forberedelse
10-12 Holdundervisning i Experimental Psycholinguistics
13-16 Forberedelse
Fredag:
8-11 Holdundervisning i Grammatisk teori: En funktionel tilgang
12-15 Forberedelse
16-?? Fredagsbar
Der er ca. 100 studerende på Lingvistik med et tæt og aktivt studiemiljø. De studerende har deres egne faciliteter og arrangerer mange forskellige, faglige og sociale aktiviteter. Der er også tæt kontakt mellem undervisere og studerende, ikke kun gennem undervisning, vejledning og projektarbejde, men også ved at de studerende har mulighed for at deltage i forskning sammen med de videnskabelige medarbejdere. Her er nogle af de aktiviteter og projekter, som de studerende deltager i:
Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Du kan danne dig et overblik over mulige jobs med en kandidat i Lingvistik gennem nedenstående præsentationer af fem af vores alumner:
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
En kandidatuddannelse i Lingvistik giver stor indsigt i alle aspekter af sprog, både skriftligt og mundtligt, samt god forståelse for informationsstrukturer. Kandidater i Lingvistik arbejder typisk inden for en af tre følgende kategorier:
Stadig nysgerrig på karrieremuligheder? Se videoen hvor alumne, Sara V. Løppenthin Stendevad, fortæller om sit arbejde som Senior Communications & Sustainability Consultant ved NNIT med specialisering i strategisk kommunikation.
Du kan også få inspiration til karriereveje blandt Arts Karrieres alumneportrætter af færdiguddannede kandidater fra Arts. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs med en kandidat i Lingvistik i Arts Karrieres karrierekatalog.