Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

INFORMATIONSVIDENSKAB

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  | Studiestart: August / september (ingen vinterstart)

Introduktion

På kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er samspillet mellem mennesker og informationsteknologien i højsædet. Du lærer, hvordan organisationer fungerer, og hvordan du integrerer IT i virksomheder. Desuden lærer du, hvordan du gør kommunikationen bedre både internt og eksternt i virksomheder og organisationer, og hvordan du designer brugervenlige programmer. På linjen i Digitalt Liv lærer du at analysere digitale teknologiers betydning og brug, og herudfra aktivt forme dem og strategisk planlægge deres ibrugtagning og udbredelse.

Projekter med erhvervslivet

Undervisningen på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er i høj grad baseret på projekt- og gruppearbejde, hvor du både arbejder med cases og empiri. Du vil i projekterne arbejde med eksempler fra erhvervslivet og herigennem få kontakt til både private virksomheder og offentlige institutioner. Mange studerende vælger også projektorienteret forløb, det vil sige praktik, som en del af uddannelsen.

Karrieremuligheder

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab giver dig en bred vifte af jobmuligheder. Der er lav arbejdsløshed blandt kandidater fra Informationsvidenskab og mange starter med succes deres egen virksomhed.

Kandidater i Informationsvidenskab arbejder både i store og mindre private virksomheder samt inden for det offentlige. De, der beskæftiger sig med digital forretningsudvikling, arbejder som forretningskonsulent, business analyst, eller digital forretningsudvikler. Andre kandidater beskæftiger sig med digital kommunikation og marketing og arbejder som community manager, social media manager, online presence manager, webmaster, eller digital konsulent. Et andet stort arbejdsområde er digital produkt- og serviceudvikling, hvor kandidater arbejder som UX-designer (User Experience), konceptudvikler, interaktionsdesigner, leder af brugerinvolvering, testspecialist eller som projektleder.

Adgangskrav

For linjen i informationsvidenskab gælder følgende:

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med Informationsvidenskab som centralt fag (AU) eller en bacheloruddannelse i Global Business Informatics fra IT-Universitet i København.

Ved optaget 2022 er sidste mulighed for at blive optaget med bestået bacheloruddannelse i Humanistisk Informatik, linjen Informationsvidenskab, Aalborg Universitet.

For linjen digitalt liv gælder følgende:

Adgangskravet er en bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.

Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Disse skal som minimum indeholde:

  • Programmering (f.eks. programmeringssprog og databaser) i et omfang af minimum 10 ECTS
  • Forretning og it i et omfang af minimum 10 ECTS
  • Organisationsetnografi (organisations forståelse i et it-perspektiv) i et omfang af 20 ECTS    

Retskrav på optagelse

Studerende på bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab, linjen i informationsvidenskab, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Adgangsbegrænsning

Da kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

Sprogkrav

  • Optagelse kræver dansk A-niveau

Læs hvordan sprogniveauer skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse

Uddannelsens opbygning

Studieordning

Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget, og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:

 

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser. 

I de følgende tabeller kan du se opbygningen af linjen i Informationsvidenskab og linjen Digitalt Liv. Her kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse. Yderligere kan du læse mere om "Linjen Digitalt liv".

Kernefag og perspektiveringsfag

Kerne- og perspektiveringsfag er fag med specialiseret viden inden for uddannelsens felt. Fagene er typisk baseret på aktuel forskning, og fokuserer på enten teoretiske, analytiske eller metodiske problemstillinger. Kernefagene giver dig mulighed for at fordybe dig i eller på tværs af centrale fagområder, og perspektiveringsfagene har til hensigt at udbygge samt perspektivere disse. Begge fag har til hensigt at underbygge din egen faglige profil i uddannelsen. 

Udbuddet af kerne- og perspektiveringsfag varierer fra semester til semester og kan findes i kursuskataloget. Udbuddet kan f.eks. se således ud:    

  • Data, overvågning og kapitalisme   
  • Design som kritisk praksis
  • Moderne projektledelse - mellem vandfald og agilitet
  • Computerspilsteori
  • 3D-interaktion
  • Digital entreprenørship

Profiler

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du en profil på 30 ECTS point. Du kan profilere uddannelsen på tre måder – nemlig ved at vælge mellem:  

  • Profilfag
    Profilfag er tværfaglige, arbejdsmarkedsorienterede fag, som er placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser. Læs mere om profilfag.   
  • Udland
    Det er oplagt at tage et semesters studieophold på et universitet i Norden, Europa eller uden for Europa. Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter i verden, og vi hjælper dig gerne med at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedr. udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD!
  • Projektorienteret forløb
    Ved at vælge et projektorienteret forløb sætter du din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Du kan også vælge at gå i praktik i egen virksomhed, hvor du vil blive del af et værtsforløb hos The Kitchen, AU Incubator. Sideløbende med dit uddannelsesophold/projektforløb følger du undervisning og/eller vejledning, og du afslutter forløbet med en opgave. Du kan læse mere om kravene i studieordningen samt finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Linjen Digitalt Liv

Socialt liv og arbejde i en æra med smarte maskiner og sociale medier

Hvordan påvirker sociale medier os? Hvordan begrænser eller frigør digitale teknologier sociale praksisser, fællesskaber, organisationer og arbejdspladser? Hvordan ændrer digitale teknologier vores forståelse af produktion, innovation, forretning og organisering? Digitalt Liv fokuserer på, hvordan digitale teknologier bruges i dagligdagen og giver studerende mulighed for at få kompetencer til at analysere, reflektere og blive aktive i forhold til, hvordan vi kan designe fremtiden ved at undersøge krydsfeltet mellem netbaseret socialitet, organiseringspraksisser og IT.

Uddannelsen er internationalt orienteret. Den har multidisciplinære komponenter: Internationalt anerkendte undervisere i digital kultur giver viden om digitale teknologiers indflydelse på det sociale liv. Dataloger arbejder med studerende til at opnå viden om, hvordan digitale former for kommunikation og interaktion designes og programmeres. Undervisere fra Informations- og Medievidenskab etablerer et stærkt grundlag i de politiske, sociale og økonomiske strukturer i det 21. århundredes organisationer og institutioner. Kurserne er designet til at hjælpe studerende til at opnå kompetence til at engagere sig i og blive aktive borgere og kritiske forbrugere i et digitalt mættet liv.

Aktivt engagement mens du læser

Kurserne tilbyder studerende at designe og bygge brugergrænseflader, udføre empiriske studier af digitale kontekster og udforske, hvordan e-Business modeller virker. Disse erfaringer giver praktiske erfaringer og træning i udvikling og forskningsmetoder. De giver også kompetencer til at forstå de infrastrukturer, der usynligt arbejder i baggrunden, og former måderne hvorpå digitale teknologier bruges.

Designet til at opnå ekspertise i sociale medier

Uddannelsen sigter mod at kandidater får kompetencer inden for innovation og en solid forståelse for såvel værdiskabelse som for kompleksiteterne i digitale teknologier i kulturelle kontekster. Kandidater vil være velkvalificerede til at arbejde inden for private såvel som offentlige institutioner, som bruger eller ønsker at udvikle sociale medier som en del af deres interne eller eksterne infrastrukturer. Kandidater kan arbejde med at udvikle services på sociale medier til borgere, klienter eller kunder. De kan arbejde med at integrere digitale medier som en del af organisationsudvikling, eller de kan udføre undersøgelser for at identificere trends med henblik på at lave mere effektive markedsanalyser. Dygtige kandidater vil være godt klædt på i forhold til en ph.d. inden for Informationsvidenskab, Medievidenskab, kommunikation, internet studier, og andre discipliner, hvor digitale medier og teknologier studeres fra multidisciplinære perspektiver.

Studieliv

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og på at mødes med din studiegruppe. Du skal være indstillet på, at undervisningen på uddannelsen kan foregå på engelsk.

Som studerende på Informationsvidenskab er der god mulighed for at kombinere det faglige aspekt med et socialt element. Informationsvidenskab ligger i IT-byen (Katrinebjerg) sammen med Digital design, Medievidenskab og en række IT- og medievirksomheder. IT-byen bliver din faste base undervejs i din uddannelse. Det er et inspirerende miljø, som er ret unikt for universitetet. Her finder du faciliteter som grupperum, radio- og video-redigeringsfaciliteter, TV-studie og ikke mindst de bløde sofaer. På Katrinebjerg er der desuden en række foreninger, som du kan engagere dig i som aktiv eller som bruger:

  • SAIS er studenterforeningen på Informationsvidenskab. SAIS laver fagligt relevante foredrag, virksomhedsbesøg og studieture.
  • I fredagsbaren arrangeres bar og fest for studerende på instituttet.
  • Festudvalget (PANIK) står for Party All Night in Katrinebjerg. Hvert semester arrangeres to til tre fester.
  • KONTEKST er Katrinebjergs studenterblad, som udkommer 4 gange årligt. Skrevet af studerende, til studerende. Du kan altid finde seneste udgave af bladet på hjemmesiden.
  • I løbet af semesteret arrangeres der gæsteforelæsningermed personer fra erhverv, andre universiteter og udlandet. Disse samles i kalenderen sammen med andre relevante arrangementer i Århus.

Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab

 

Interview med en studerende (A1-linjen)

Michael Tornøe

Hvorfor valgte du at læse din kandidat i Informationsvidenskab A1-linje ved Aarhus Universitet?
Jeg har læst min bachelor i informationsvidenskab, og har gennem den været rigtig glad for studiet, og den måde arbejdet foregår på på IMV. Dernæst passer fagudbuddet mig og mine forventninger i forhold til min uddannelse. Til sidst er der en meget høj frihed, hvilket giver mig en mulighed for selv at vælge lige præcis de ting, jeg mener er relevante for min uddannelse.

Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen?
Det er svært at sige, hvad der har overasket mig positivt, idet jeg kommer fra IMV og havde en god ide, om hvad jeg gik ind til, men jeg synes, der er udbudt nogle rigtig gode og interessante fag.

Beskriv en typisk studiedag
Det vil i mange tilfælde være en læsedag, eventuelt med en enkelt forelæsning. I eksamenstiden har det for mit vedkommende været grupparbejde, hvilket passer mig rigtig godt.

Hvilke arbejdsformer synes du særligt godt om?
Jeg foretrækker klart gruppearbejde, specielt i forbindelse med eksamensprojekter. Det er der mulighed for på Informationsvidenskab.

Hvad, synes du, især er godt ved studiemiljøet på uddannelsen?
Jeg synes, der for det meste er dygtige forelæsere, og brugen af gruppearbejde er jeg også rigtig glad for. Dernæst er der et godt socialt liv med en rigtig god fredagsbar og sjove fester

Ved du, hvordan mulighederne for praktik er på uddannelsen?
Mulighederne er rigtig gode, idet der er 20+10 point til valgfag, som kan være en praktik, i det omfang man har lyst.

Har du et job ved siden af studierne? Hvis ja, hvilket og hvad giver det dig?
Jeg arbejder ved IBM. Først og fremmest giver det mig penge, men dernæst giver det mig en indsigt i, hvordan en stor multinational koncern arbejder.

Hvad er dit bedste råd til en, som skal starte på kandidaten i Informationsvidenskab?
Sæt dig ind i de muligheder den meget frie kandidat giver. Det må være mit bedste råd.

Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdiguddannet?
Det ved jeg ikke endnu. Jeg vil gerne arbejde med organisationer, eventuelt som en form for konsulent. Ellers kunne jeg godt tænke mig at arbejde med forretningsudvikling.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Jobprofil

Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab kan du finde beskæftigelse inden for:

  • Systemudvikling og design. Nøgleordet på Informationsvidenskab er brugerdrevet design. Du lærer at analysere brugerens behov og at designe brugervenlig teknologi
  • It-konsulentbistand og it-strategiudvikling i mindre eller større virksomheder. Du lærer at implementere og specificere komplekse it-løsninger
  • Human Ressource og organisationskommunikation. Du får kendskab til organisationsanalyse og forandringsprocesser, som du kan bruge i forbindelse med HR-funktioner og organisationsudvikling
  • Projektledelse. Du lærer at skabe overblik og se relationer mellem problemer, opgaver og projektdeltagere
  • Undervisning og formidling – primært inden for IT-branchen
  • Forskning. Du har mulighed for at søge om optagelse på universitetets ph.d.-program - enten på den såkaldte Graduate School, hvor du søger efter første år på kandidatuddannelsen, eller efter du har skrevet dit speciale

Kompetenceprofil

Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab får du kompetencer i at:

  • Vurdere, analysere og agere i samspillet mellem informationsteknologi, mennesker, organisationer og samfund
  • Indgå i systemudviklings- og informationsprojekter og formidle mellem forskellige faglige perspektiver/fagområder
  • Anvende analytiske begreber til at forstå virksomheders samspil med samfundet og deres brug af informationsteknologier
  • Anvende forskellige IT-værktøjer og -systemer, som støtter systemudviklingsprocesser samt at vurdere formaliseringsmuligheder og begrænsninger i et konkret arbejde med systemudvikling

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.


Her kan du se eksempler på jobs, som kandidater i Informationsvidenskab har fået:

  • Udviklingskonsulent, It-vest - samarbejdende universiteter

På it-vests hjemmeside kan du yderligere læse om Mathias' arbejde og udfordringer i dagligdagen.

Kandidater i job (A1-linjen)

"Jeg har lært at omsætte de abstrakte begreber til noget praktisk", fortæller cand. it. og kommunikationsmedarbejder Jonas Andersen

Jonas Andersen har læst Informationsvidenskab og arbejder som kommunikationsmedarbejder på Advice, der rådgiver om kommunikation, ledelse og branding.

Ifølge Jonas giver Informationsvidenskab en god ballast, når man skal ud og arbejde som kommunikationsmedarbejder i den virkelige verden. Selvom studiet er teoretisk, bliver teorierne nemlig hele tiden ført ud i praksis.

- På Informationsvidenskab bliver man fra starten kastet ud i forskellige projekter, som ligner rigtigt arbejde. Da jeg startede på Advice fandt jeg ud af, at jeg grundlæggende kunne de ting, jeg skulle. Jeg fik ikke et chok, hverken fagligt eller i arbejdsformen, for jeg havde prøvet det før.

Man taler ind i forskellige systemer

Da Jonas i sin tid skulle vælge studie, spillede hans interesse for filosofi ind. Han valgte Informationsvidenskab, fordi filosofien her bringes i kontakt med virkeligheden og omsættes til noget, folk rent faktisk har gavn af. Også i sit nuværende job som kommunikationsmedarbejder bringer han interessen for filosofi og kommunikationsteorier i spil.

- På Advice har vi ofte kunder, som sidder i en politisk suppedas, hvor bestyrelsen er sammensat af arbejdstagere, arbejdsgivere, medlemmer og oveni kommer noget politisk regulering. Det kan være svært at navigere i. Her er det genialt at have læst om sociologi og Niklas Luhmann, som siger, at "forskellige sociale systemer har forskellige koder". Hvis du taler til din bestyrelse, skal du tale i overenskomst-termer, og hvis du taler til politikere, skal du tale i genvalgs-termer. Det handler altså om at være opmærksom på, hvilket system man taler ind i.

It gør noget ved mennesker

Jonas' kernekompetencer i Advice er hans viden om informationssamfundet, netværksteorier og kommunikation. Han ved noget om, hvad it gør ved mennesker og samfundet. Og det er en vigtig egenskab i dag, hvor flere og flere virksomheder satser på it.

- Virksomheder i Danmark har det generelt lidt svært med globalisering og netværkssamfund. Mange opfatter it og netværksmedier som en kanal som alle mulige andre. Her kan vi komme med nye input, og vi har virkelig en pointe at komme med i vores rådgivning.