Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
På kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er samspillet mellem mennesker og informationsteknologien i højsædet. Du lærer, hvordan organisationer fungerer, og hvordan du integrerer IT i virksomheder. Desuden lærer du, hvordan du gør kommunikationen bedre både internt og eksternt i virksomheder og organisationer, og hvordan du designer brugervenlige programmer.
Undervisningen på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er i høj grad baseret på projekt- og gruppearbejde, hvor du både arbejder med cases og empiri. Du vil i projekterne arbejde med eksempler fra erhvervslivet og herigennem få kontakt til både private virksomheder og offentlige institutioner. Mange studerende vælger også projektorienteret forløb, det vil sige praktik, som en del af uddannelsen.
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab giver dig en bred vifte af jobmuligheder. Der er lav arbejdsløshed blandt kandidater fra Informationsvidenskab og mange starter med succes deres egen virksomhed.
Kandidater i Informationsvidenskab arbejder både i store og mindre private virksomheder samt inden for det offentlige. De, der beskæftiger sig med digital forretningsudvikling, arbejder som forretningskonsulent, business analyst, eller digital forretningsudvikler. Andre kandidater beskæftiger sig med digital kommunikation og marketing og arbejder som community manager, social media manager, online presence manager, webmaster, eller digital konsulent. Et andet stort arbejdsområde er digital produkt- og serviceudvikling, hvor kandidater arbejder som UX-designer (User Experience), konceptudvikler, interaktionsdesigner, leder af brugerinvolvering, testspecialist eller som projektleder.
A1-linjen
Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med Informationsvidenskab som centralt fag (AU) eller en bestået bacheloruddannelse i Humanistisk Informatik, linjen Informationsvidenskab, Aalborg Universitet.
Linjen Digitalt Liv
Adgangskravet er en bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.
Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen.
Studerende på bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsvidensskab, A1-linjen, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.
Da kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.
Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.
Læs hvordan sprogniveauer skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse
Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget, og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:
Studieordningen er under opdatering frem mod 1. september 2021. I processen er der fokus på at styrke de forskningsmetodiske kompetencer, samt fagudbuddets tilknytning til den pågående forskning på afdelingen gennem henholdsvis et fag i IT-forskningsmetodik med et fokus på digitale metoder og værktøjer, og et fag med skiftende udbud i relation til aktuelle forskningsemner. Derudover ønskes der i forlængelse af bachelorrevisionen fra 2018 et fokus på den informationsvidenskabelige tværfaglighed gennem et ny fag i ”Forestillinger om fremtidens It” (arbejdstitel), og et nyt fag i ”Forretnings- og systemudvikling” der undersøger udfordringerne i virksomheder og organisationers digitale transformationsprocesser i relation til arbejdspraksisser, systemtekniske og ledelsesmæssige forhold. Der er således tale om en større revision med 3 nye obligatoriske fag, samt et nyt forskningsorienteret fag med varierende udbud. Hertil kommer yderligere to fag med skiftende udbud, henholdsvis ”Kernefag” og ”Perspektiveringsfag”. Placeringen af de enkelte fag på uddannelsens to førte semestre organiseres således, at der både på uddannelsens 1. og 2. semester er obligatoriske og mere valgfrie formater. Det skal sikre en bedre fordelingen af formaterne og en bedre balance mellem de to første semestre. |
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I de følgende tabeller kan du se opbygningen på linjerne A1, A2, A3 samt linjen Digitalt Liv. Her kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse. Yderligere kan du læse mere om de enkelte linjer under fanerne "Linjer" og "Linjen Digitalt liv".
Kerne- og perspektiveringsfag er fag med specialiseret viden inden for uddannelsens felt. Fagene er typisk baseret på aktuel forskning, og fokuserer på enten teoretiske, analytiske eller metodiske problemstillinger. Kernefagene giver dig mulighed for at fordybe dig i eller på tværs af centrale fagområder, og perspektiveringsfagene har til hensigt at udbygge samt perspektivere disse. Begge fag har til hensigt at underbygge din egen faglige profil i uddannelsen.
Udbuddet af kerne- og perspektiveringsfag varierer fra semester til semester og kan findes i kursuskataloget. Udbuddet kan f.eks. se således ud:
På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du en profil på 30 ECTS point. Du kan profilere uddannelsen på tre måder – nemlig ved at vælge mellem:
Informationsvidenskab har fire linjer: en A1-linje, en A2-linje, en A3-linje samt Digitalt Liv.
Hvordan påvirker sociale medier os? Hvordan begrænser eller frigør digitale teknologier sociale praksisser, fællesskaber, organisationer og arbejdspladser? Hvordan ændrer digital teknologier vores forståelse af produktion, innovation, forretning og organisering? Kandidatprogrammet i Digital Living fokuserer på, hvordan digitale teknologier bruges i dagligdagen og giver studerende mulighed for at få kompetencer til at analysere, reflektere og blive aktive i forhold til, hvordan vi kan designe fremtiden ved at undersøge krydsfeltet mellem netbaseret socialitet, organiseringspraksisser og IT.
Uddannelsen er internationalt orienteret. Den har multidisciplinære komponenter: Internationalt anerkendte undervisere i digital kultur giver viden om digitale teknologiers indflydelse på det sociale liv. Dataloger arbejder med studerende til at opnå viden om, hvordan digitale former for kommunikation og interaktion designes og programmeres. Undervisere fra Informations- og Medievidenskab etablerer et stærkt grundlag i de politiske, sociale og økonomiske strukturer i det 21. århundredes organisationer og institutioner. Kurserne er designet til at hjælpe studerende til at opnå kompetence til at engagere sig i og blive aktive borger og kritiske forbrugere i et digitalt mættet liv.
Kurserne tilbyder studerende at designe og bygge brugergrænseflader, udføre empiriske studier af digitale kontekster og udforske, hvordan e-Business modeller virker. Disse erfaringer giver praktiske erfaringer og træning i udvikling og forskningsmetoder. De giver også kompetencer til at forstå de infrastrukturer, der usynligt arbejder i baggrunden, og former måderne hvorpå digitale teknologier bruges.
Uddannelsen sigter mod at kandidater får kompetencer inden for innovation og en solid forståelse for såvel værdiskabelse som for kompleksiteterne i digitale teknologier i kulturelle kontekster. Kandidater vil være velkvalificerede til at arbejde inden for private såvel som offentlige institutione, som bruger eller ønsker at udvikle sociale medier som en del af deres interne eller eksterne infrastrukturer. Kandidater kan arbejde med at udvikle services på sociale medier til borgere, klienter eller kunder. De kan arbejde med at integrere digitale medier som en del af organisationsudvikling, eller de kan udføre undersøgelser for at identificere trends med henblik på at lave mere effektive markedsanalyser. Dygtige kandidater vil være godt klædt på i forhold til en ph.d. inden for Informationsvidenskab, Medievidenskab, kommunikation, internet studier, og andre discipliner, hvor digitale medier og teknologier studeres fra multidisciplinære perspektiver.
1. sem. | Udvikling af social interaktion på mobil web I (10 ECTS) | Digitale identiteter og sociale medier (10 ECTS) | Digital økonomi og innovation (10 (ECTS) |
2. sem. | Udvikling af social interaktion på mobil web II (10 ECTS) | Digital organisering: principper og praksisser (10 ECTS) | Projektledelse, design og evaluering (10 ECTS) |
3. sem. | Profil (20 ECTS) | ||
4. sem. | Speciale (30 ECTS) |
I bunden af siden kan du se en beskrivelse af de enkelte kurser. Du kan også få mere information om de enkelte kurser ved at interagere med diagrammet her (husk at vælge Digitalt Liv i drop-down menuen).
På første og andet semester har studerende tre kurser parallelt og undervises af erfarne undervisere med interesse for at udvikle undervisningsmetoder, der går ud over det traditionelle forelæsningsformat. Du skal være indstillet på, at undervisningen på uddannelsen kan foregå på engelsk.
Tre-kurser-parallelt afløses 2-4 gange hvert semester af en Temauge, hvor et emne, der går på tværs af kurserne, undersøges af studerende og en besøgende underviser med ekspertise indenfor dette område.
I 2014-2015 inkluderende Temaugerne flg. emner:
Blandt en bred vifte af muligheder kunne studerende:
Interesserede er velkomne til at henvende sig til fagkoordinator lektor Claus Bossen via imvcb@dac.au.dk eller (på engelsk) lektor Annette Markham via amarkham@dac.au.dk.
Digitale identiteter og sociale medier
Kursets mål er at introducere teoretiske begreber, der kan bruges til at forstå og forklare individets rolle i en digital kultur, inklusiv teorier om identitet, subjektivitet og forskellige aspekter af selvet såsom det relationelle, det virtuelle, det netværks-baserede og det algoritmiske selv. Kurset giver endivdere en introduktion til induktive, kvalitative og eksplorative forskningsmetoder og relevante teoretiske begreber, der kan hjælpe med at forstå og forklare individets rolle i digitale kulturer. Kurset lægger især vægt på interaktion som præmis for identitet og socialitet, og på forskellige fortolkninger af identitet og subjektivitet ligesåvel som nye spørgsmål om etik og ansvar, kulturelle og sociale konventioner, kommunikation og magtstrukturer i digitale kontekster.
Digitale økonomier og innovation
Kursets mål er at præsentere studerende for aktuelle teorier om og studier af digitale økonomier (for eksempel Internet of Things, Cloud Computing, deleøkonomi, Big Data, Social Media og andre nylige udviklinger), herunder især platforms øknomier og andre beslægtede teorier. Studerende vil også fokusere på innovation: Dels på hvorledes nye teknologiske muligheder kan skabe økonomisk værdi, dels ved at vise, hvordan teknologi og forretning sam-udvikler hinanden. Der lægges vægt på analyser af disse nye udviklinger og evaluering af business cases og de positive og negative effekter heraf. Overordnet er det kursets mål at gøre studerende i stand til at blive kritiske forbrugere, producenter og deltagere i digitale økonomier.
Udvikling af social interaction for mobilt web I
Kursets mål er at give studerende en begrebsmæssig forståelse af ’computer-logikkerne’ der ligger bag internettet og web-baserede interaktioner, en introduktion til basale informationsarkitekturer bag internettet, og en praktisk forståelse af og kompetencer i programmering af web-baserede brugergrænseflader. Studerende introduceres til HTML/CSS og programmeringsbegreber. Kurset gennemgår også, hvordan algoritmer bruges til at analysere brugerdata og brugen af programmering med henblik på at udvikle web-services. Endvidere introducerer kurset også til interaktionsdesign såsom usability, user experience, og værdi- og brugerinddragende design, og designprincipper for web og sociale medier.
Digital organisering: principper og praksisser
Kursets mål er at gøre studerende i stand til at forstå, analysere og kommunikere centrale begreber og teorier om processer og strukturer for organisering, og hvordan disse er påvirket af eller sammenflettet med digital kultur, sociale medier og IKT. Studerende vil arbejde med hypotetiske eller faktiske partnere for at studere situationer, hvor digitale medier og IKT spiller en central rolle i skabelsen af holdninger, normer og handlinger. Dette kan inkludere studier af byarkivers databaser, et universitets læringsplatform, klassiske erhvervsvirksomheder, iværksætter kulturer, eller spontane organisering i social bevægelser eller participatory borgerskab og translokale eller glokale projekter. Kurset giver studerende indsigt i digital arbejde og arbejdspladser såvel som i organisationsprocesser og sociale bevægelser baseret på sociale medier, såsom maker spaces, crowdwork og nomadiske arbejdsformer.
Projektledelse, -design og evaluering
Kurset giver indsigt i centrale begreber og redskaber inden for projekt design, ledelse og evaluering. Kurset introducerer til IT projektledelse i såvel sine klassiske som nyere udgaver, og herunder generelle principper, praksisser og teorier til, hvorledes projekter kan designes, håndteres og evalueres. Studerende vil blive bedt om at reflektere over, hvordan projektdesign, -ledelse og –evaluering er influeret eller ændret af større kulturelle forandringer via eller pga. digitale og sociale medier. Kurset dækker intra- såvel som inter-organisatoriske projekter og diskuterer, hvordan ’projekt’ er opstået som organisationsform historisk og aktuelt.
Developing social interaction for mobile web II
Kursets mål er at give studerende en forståelse for, hvordan servere udvikles og hvordan data i store mængder struktureres og arkiveres. Studerende vil lære forskellige redskaber, der er nødvendige for at arbejde med web-baserede data, håndtere data fra forskellige kilder og i forskellige formater. Studerende vil lære at udvikle en dynamisk applikation, inklusiv interface design til en klient, men med specielt fokus på server funktionalitet.
3. semester
På tredje semester kan studerende vælge mellem projektorienteret forløb (praktik eller digitalt medie projekt), kurser i udlandet inden for feltet Digital living, eller profilfag.
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og på at mødes med din studiegruppe. Du skal være indstillet på, at undervisningen på uddannelsen kan foregå på engelsk.
Som studerende på Informationsvidenskab er der god mulighed for at kombinere det faglige aspekt med et socialt element. Informationsvidenskab ligger i IT-byen (Katrinebjerg) sammen med Digital design, Medievidenskab og en række IT- og medievirksomheder. IT-byen bliver din faste base undervejs i din uddannelse. Det er et inspirerende miljø, som er ret unikt for universitetet. Her finder du faciliteter som grupperum, radio- og video-redigeringsfaciliteter, TV-studie og ikke mindst de bløde sofaer. På Katrinebjerg er der desuden en række foreninger, som du kan engagere dig i som aktiv eller som bruger:
Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Michael Tornøe
Hvorfor valgte du at læse din kandidat i Informationsvidenskab A1-linje ved Aarhus Universitet?
Jeg har læst min bachelor i informationsvidenskab, og har gennem den været rigtig glad for studiet, og den måde arbejdet foregår på på IMV. Dernæst passer fagudbuddet mig og mine forventninger i forhold til min uddannelse. Til sidst er der en meget høj frihed, hvilket giver mig en mulighed for selv at vælge lige præcis de ting, jeg mener er relevante for min uddannelse.
Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen?
Det er svært at sige, hvad der har overasket mig positivt, idet jeg kommer fra IMV og havde en god ide, om hvad jeg gik ind til, men jeg synes, der er udbudt nogle rigtig gode og interessante fag.
Beskriv en typisk studiedag
Det vil i mange tilfælde være en læsedag, eventuelt med en enkelt forelæsning. I eksamenstiden har det for mit vedkommende været grupparbejde, hvilket passer mig rigtig godt.
Hvilke arbejdsformer synes du særligt godt om?
Jeg foretrækker klart gruppearbejde, specielt i forbindelse med eksamensprojekter. Det er der mulighed for på Informationsvidenskab.
Hvad, synes du, især er godt ved studiemiljøet på uddannelsen?
Jeg synes, der for det meste er dygtige forelæsere, og brugen af gruppearbejde er jeg også rigtig glad for. Dernæst er der et godt socialt liv med en rigtig god fredagsbar og sjove fester
Ved du, hvordan mulighederne for praktik er på uddannelsen?
Mulighederne er rigtig gode, idet der er 20+10 point til valgfag, som kan være en praktik, i det omfang man har lyst.
Har du et job ved siden af studierne? Hvis ja, hvilket og hvad giver det dig?
Jeg arbejder ved IBM. Først og fremmest giver det mig penge, men dernæst giver det mig en indsigt i, hvordan en stor multinational koncern arbejder.
Hvad er dit bedste råd til en, som skal starte på kandidaten i Informationsvidenskab?
Sæt dig ind i de muligheder den meget frie kandidat giver. Det må være mit bedste råd.
Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdiguddannet?
Det ved jeg ikke endnu. Jeg vil gerne arbejde med organisationer, eventuelt som en form for konsulent. Ellers kunne jeg godt tænke mig at arbejde med forretningsudvikling.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.
Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab kan du finde beskæftigelse inden for:
Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab får du kompetencer i at:
Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.
På it-vests hjemmeside kan du yderligere læse om Mathias' arbejde og udfordringer i dagligdagen.
"Jeg har lært at omsætte de abstrakte begreber til noget praktisk", fortæller cand. it. og kommunikationsmedarbejder Jonas Andersen
Jonas Andersen har læst Informationsvidenskab og arbejder som kommunikationsmedarbejder på Advice, der rådgiver om kommunikation, ledelse og branding.
Ifølge Jonas giver Informationsvidenskab en god ballast, når man skal ud og arbejde som kommunikationsmedarbejder i den virkelige verden. Selvom studiet er teoretisk, bliver teorierne nemlig hele tiden ført ud i praksis.
- På Informationsvidenskab bliver man fra starten kastet ud i forskellige projekter, som ligner rigtigt arbejde. Da jeg startede på Advice fandt jeg ud af, at jeg grundlæggende kunne de ting, jeg skulle. Jeg fik ikke et chok, hverken fagligt eller i arbejdsformen, for jeg havde prøvet det før.
Man taler ind i forskellige systemer
Da Jonas i sin tid skulle vælge studie, spillede hans interesse for filosofi ind. Han valgte Informationsvidenskab, fordi filosofien her bringes i kontakt med virkeligheden og omsættes til noget, folk rent faktisk har gavn af. Også i sit nuværende job som kommunikationsmedarbejder bringer han interessen for filosofi og kommunikationsteorier i spil.
- På Advice har vi ofte kunder, som sidder i en politisk suppedas, hvor bestyrelsen er sammensat af arbejdstagere, arbejdsgivere, medlemmer og oveni kommer noget politisk regulering. Det kan være svært at navigere i. Her er det genialt at have læst om sociologi og Niklas Luhmann, som siger, at "forskellige sociale systemer har forskellige koder". Hvis du taler til din bestyrelse, skal du tale i overenskomst-termer, og hvis du taler til politikere, skal du tale i genvalgs-termer. Det handler altså om at være opmærksom på, hvilket system man taler ind i.
It gør noget ved mennesker
Jonas' kernekompetencer i Advice er hans viden om informationssamfundet, netværksteorier og kommunikation. Han ved noget om, hvad it gør ved mennesker og samfundet. Og det er en vigtig egenskab i dag, hvor flere og flere virksomheder satser på it.
- Virksomheder i Danmark har det generelt lidt svært med globalisering og netværkssamfund. Mange opfatter it og netværksmedier som en kanal som alle mulige andre. Her kan vi komme med nye input, og vi har virkelig en pointe at komme med i vores rådgivning.
"A2-linjen i Informationsvidenskab var det helt rigtige valg. Jeg skylder min uddannelse en hel del i forhold til at komme nemt og gnidningsfrit ind på en arbejdsplads", siger projektleder Mikael Havtorn Petersen
Mikael Havtorn Petersen er cand.it. i Informationsvidenskab og projektleder hos engodsag.dk, en virksomhed, der gør det muligt for forbrugeren gratis at donere penge til velgørende formål ved at handle på nettet. Mikael har en bachelor i historie, og han valgte at tage kandidatuddannelsen i It og Organisationer for at ruste sig bedre til et job i det private erhvervsliv.
Mikael understreger, at hans it- kompetencer fra uddannelsen i høj grad kommer i spil i jobbet som projektleder hos engodsag.dk
- Mine it-kompetencer kommer helt sikkert til sin ret. Det handler nemlig om at have en generel forståelse for it. I min studietid har jeg beskæftiget mig lidt med programmering og systemudvikling, og det har gjort det nemt at træde ind i dette job. Jeg kan forstå og kommunikere med dem, som er lidt mere tekniske, og jeg kan omsætte det, de siger, til noget brugbart i forhold til mine egne opgaver.
Jeg bruger hele min uddannelse
Udover et grundlæggende kendskab til it nyder Mikael i dag også godt af uddannelsens organisationsdel. Ifølge Mikael giver kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab et solidt indblik i, hvordan organisationer opererer, og dette er uvurderligt i jobbet som projektleder.
En del af Mikaels arbejde er desuden at skabe opmærksomhed omkring engodsag.dk ved at skrive pressemeddelelser og kontakte medierne. Her bruger han kommunikationsdelen fra kandidatuddannelsen i it og Organisationer.
- Man skal altid sætte sig ind i, hvilket medie man har med at gøre. Der er jo forskel på at sælge historien om engodsag.dk til Kristeligt Dagblad eller til Computerworld. Til Kristeligt Dagblad skal man lægge vægt på det næstekærlige aspekt, mens det er interessant for Computerworld, at et lille velgørenhedsprojekt samarbejder med en softwaregigant. Det er en ganske spændende øvelse hver gang.
Samarbejde er vejen frem
Mikael fremhæver gruppearbejdet som en stor styrke ved kandidatuddannelsen i it og Organisationer. Underviserne og tutorerne på studiet gjorde en stor indsats for at få skabt gode grupper, og det var godt at stå til ansvar over for andre end blot sig selv, fortæller han. Også i sit nuværende job nyder Mikael godt af erfaringerne fra gruppearbejdet.
- Jeg har en generel forståelse for, hvordan individer spiller sammen, og jeg prøver hele tiden at se det konstruktive. Det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage med korslagte arme, for vi har en forpligtelse til at få et professionelt samarbejde op at stå. Det er interessant, hvordan man selv kan påvirke gruppedynamikkerne.