A1-linjen

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med Informationsvidenskab som centralt fag (AU) eller en bestået bacheloruddannelse i Humanistisk Informatik, linjen Informationsvidenskab, Aalborg Universitet.

A2-linjen

Adgangskravet er en bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse (f.eks. Historie, Erhvervsøkonomi eller Filosofi).Studerende med bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages. Ligeledes kan studerende ikke optages, hvis de har en bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg i Informationsvidenskab.Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Datalogi eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.

Optaget på A2-linjen sættes i bero fra 2020, hvilket betyder, at sidste optag på A2-linjen er i september 2019 med ansøgningsfrist 1. marts.

A3-linjen

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg i Informationsvidenskab. Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller Datalogi eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.

Optaget på A3-linjen sættes i bero fra 2020, hvilket betyder, at sidste optag på A3-linjen er i september 2019.

Linjen Digitalt Liv

Adgangskravet er en bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.

Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen.

Retskrav på optagelse

Studerende på bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsvidensskab, A1-linjen, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

• Læs mere om retskrav

Adgangsbegrænsning

Da kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

Sprogkrav

• Optagelse kræver dansk A-niveau
• Optagelse på linjen Digitalt liv kræver desuden engelsk på B-niveau (dansk gymnasieniveau med et karaktergennemsnit på minimum 3,0) eller tilsvarende.

Læs hvordan sprogniveauer skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse

Studieordning

Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget, og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:

• SE STUDIEORDNING FOR INFORMATIONSVIDENSKAB
  
  

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab vægter 2 årsværk (120 ECTS-point). I de følgende tabeller kan du se opbygningen på linjerne A1, A2, A3 samt linjen Digitalt Liv. Her kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse. Yderligere kan du læse mere om de enkelte linjer under fanerne "Linjer" og "Linjen Digitalt liv".

Kernefag

Kernefag er et fag med specialiseret viden inden for det informationsvidenskabelige felt. Faget er typisk baseret på aktuel forskning, og fokuserer typisk på enten teoretiske, analytiske eller metodiske problemstillinger. Du kan vælge kernefag ud fra interesser eller for at underbygge din egen faglige profil i uddannelsen. Indholdet i kernefagene varierer fra semester til semester, og kan findes i kursuskataloget, og kan fx være:

• It-projektledelse
• Vidensdeling i organisationer
• Oplevelsesdesign
• Kommunikationsplanlægning i sociale medier
• 3D interaktion
• Analyzing IT, organization and agency

Profiler

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du en profil på 30 ECTS point. Du kan profilere uddannelsen på tre måder – nemlig ved at vælge mellem:  

• Profilfag
  Profilfag er tværfaglige, arbejdsmarkedsorienterede fag, som er placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser. Læs mere om profilfag.   
• Udland
  Det er oplagt at tage et semesters studieophold på et universitet i Norden, Europa eller uden for Europa. Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter i verden, og vi hjælper dig gerne med at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedr. udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD!
• Projektorienteret forløb
  Ved at vælge et projektorienteret forløb sætter du din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Sideløbende med dit uddannelsesophold/praktikforløb følger du undervisning og/eller vejledning, og du afslutter forløbet med en opgave. Du kan læse mere om kravene i studieordningen. Du kan blandt andet finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Informationsvidenskab har fire linjer: en A1-linje, en A2-linje, en A3-linje samt  Digitalt Liv.

• A1-linjen er for dig, der har en bachelor med Informationsvidenskab som centralt fag (dvs. de første to år af din bachelor). På A1-linjen har du mulighed for at sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil. Denne er både brugbar ude i erhvervslivet og i den offentlige sektor, hvor kandidater i Informationsvidenskab er efterspurgte. Det kunne for eksempel være inden for kommunikation, design og programmering af it-systemer eller organisationsudvikling. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb gennem praktikophold i erhvervslivet.
• A2-linjen er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Dog ikke bachelorer med centralt fag eller tilvalg i Informationsvidenskab eller Datalogi. Du har med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab mulighed for at tilføre din bacheloruddannelse nye synsvinkler, teorier og metoder og dermed erhvervsrette din uddannelse. For eksempel inden for kommunikation, organisations- eller systemudvikling. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb gennem praktik i erhvervslivet. OBS: Optaget på A2-linjen sættes i bero fra 2020, hvilket betyder, at sidste optag på A2-linjen er i september 2019 med ansøgningsfrist 1. marts.
• A3-linjen er for studerende, der har tilvalg i Informationsvidenskab, og som ønsker at tage en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab. På A3-linjen har du ligesom på A1-linjen mulighed for at sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil. På A3-linjen er der et obligatorisk kursus på 1. semester, og ellers er uddannelsen opbygget som A1-linjen. OBS: Optaget på A3-linjen sættes i bero fra 2020, hvilket betyder, at sidste optag på A3-linjen er i september 2019 med ansøgningsfrist 1. marts.
• Linjen Digitalt Liv er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsfaglig bacheloruddannelse, dog undtaget bachelorer med centralt fag i Informationsvidenskab eller Digital Design fra Aarhus Universitet. Uddannelsen uddanner kandidater, der kan analysere digitale teknologiers betydning og brug, og herudfra aktivt forme dem og strategisk planlægge deres ibrugtagning og udbredelse. Uddannelsen indeholder derfor kurser, der giver grundlæggende teknisk viden om web-udvikling, APIer og mobile medier, således at studerende opnår forståelse af de tekniske sider, som former digitale medier og betinger udviklingspotentialer. Derudover har uddannelsen fokus på metodisk-analystiske kompetencer til undersøgelse af brugen af digitale medier, og på evnen til at handle og se nye muligheder, der således inkluderer it-projektledelse og it-innovation.

Hvordan påvirker sociale medier os? Hvordan begrænser eller frigør digitale teknologier sociale praksisser, fællesskaber, organisationer og arbejdspladser? Hvordan ændrer digital teknologier vores forståelse af produktion, innovation, forretning og organisering? Kandidatprogrammet i Digital Living fokuserer på, hvordan digitale teknologier bruges i dagligdagen og giver studerende mulighed for at få kompetencer til at analysere, reflektere og blive aktive i forhold til, hvordan vi kan designe fremtiden ved at undersøge krydsfeltet mellem netbaseret socialitet, organiseringspraksisser og IT.

Uddannelsen er internationalt orienteret. Den har multidisciplinære komponenter: Internationalt anerkendte undervisere i digital kultur giver viden om digitale teknologiers indflydelse på det sociale liv. Dataloger arbejder med studerende til at opnå viden om, hvordan digitale former for kommunikation og interaktion designes og programmeres. Undervisere fra Informations- og Medievidenskab etablerer et stærkt grundlag i de politiske, sociale og økonomiske strukturer i det 21. århundredes organisationer og institutioner. Kurserne er designet til at hjælpe studerende til at opnå kompetence til at engagere sig i og blive aktive borger og kritiske forbrugere i et digitalt mættet liv.

Aktivt engagement mens du læser

Kurserne tilbyder studerende at designe og bygge brugergrænseflader, udføre empiriske studier af digitale kontekster og udforske, hvordan e-Business modeller virker. Disse erfaringer giver praktiske erfaringer og træning i udvikling og forskningsmetoder. De giver også kompetencer til at forstå de infrastrukturer, der usynligt arbejder i baggrunden, og former måderne hvorpå digitale teknologier bruges.

Designet til at opnå ekspertise i sociale medier

Uddannelsen sigter mod at kandidater får kompetencer inden for innovation og en solid forståelse for såvel værdiskabelse som for kompleksiteterne i digitale teknologier i kulturelle kontekster. Kandidater vil være velkvalificerede til at arbejde inden for private såvel som offentlige institutione, som bruger eller ønsker at udvikle sociale medier som en del af deres interne eller eksterne infrastrukturer. Kandidater kan arbejde med at udvikle services på sociale medier til borgere, klienter eller kunder. De kan arbejde med at integrere digitale medier som en del af organisationsudvikling, eller de kan udføre undersøgelser for at identificere trends med henblik på at lave mere effektive markedsanalyser. Dygtige kandidater vil være godt klædt på i forhold til en ph.d. inden for Informationsvidenskab, Medievidenskab, kommunikation, internet studier, og andre discipliner, hvor digitale medier og teknologier studeres fra multidisciplinære perspektiver.

Studiets opbygning

I bunden af siden kan du se en beskrivelse af de enkelte kurser. Du kan også få mere information om de enkelte kurser ved at interagere med diagrammet her (husk at vælge Digitalt Liv i drop-down menuen).

Undervisning

På første og andet semester har studerende tre kurser parallelt og undervises af erfarne undervisere med interesse for at udvikle undervisningsmetoder, der går ud over det traditionelle forelæsningsformat. Du skal være indstillet på, at undervisningen på uddannelsen kan foregå på engelsk.

Tre-kurser-parallelt afløses 2-4 gange hvert semester af en Temauge, hvor et emne, der går på tværs af kurserne, undersøges af studerende og en besøgende underviser med ekspertise indenfor dette område.

I 2014-2015 inkluderende Temaugerne flg. emner:

• “Computational Thinking”: Debora Tatar and Steve Harrison, Virginia Technical University, USA
• “The internet paradigm”: Andrew Herman, Wilfrid Laurier University, Canada
• “Gamification”: John Carter McKnight, Lancaster University, United Kingdom (Se: http://gamesumption.tumblr.com/ or http://healthgroupgamification.tumblr.com/) 
• “Modes of Inquiry”: Terry Senft, New York University, USA
• “Crowd-sourcing and –funding”, Antoni R. Telo, Barcelona University, Spain
• “Multimodal Project Design and management”, Cheryl Ball, West Virginia University, USA

Projekter og ting studerende kunne lave

Blandt en bred vifte af muligheder kunne studerende:

• Lave apps til borgere for at forbedre adgangen til myndigheder
• Lave praktik-baseret forskning indenfor sundheds-IT for at fremme vor viden om, hvordan digitale teknologier kan udvikles for at borgere kan leve sikkert hjemme med sygdom
• Udføre kvalitative eller kvantitative analyser af sociale medier eller internettet for at finde brugsmønstre, identificere nye trends eller kritisk undersøge digital kultur
• Anvende informationssøgningsteknikker til bruge for marketing eller informationshåndtering.

Interesserede er velkomne til at henvende sig til fagkoordinator lektor Claus Bossen via imvcb@dac.au.dk eller (på engelsk) lektor Annette Markham via amarkham@dac.au.dk.

Beskrivelse af de enkelte kurser

Digitale identiteter og sociale medier

Kursets mål er at introducere teoretiske begreber, der kan bruges til at forstå og forklare individets rolle i en digital kultur, inklusiv teorier om identitet, subjektivitet og forskellige aspekter af selvet såsom det relationelle, det virtuelle, det netværks-baserede og det algoritmiske selv. Kurset giver endivdere en introduktion til induktive, kvalitative og eksplorative forskningsmetoder og relevante teoretiske begreber, der kan hjælpe med at forstå og forklare individets rolle i digitale kulturer. Kurset lægger især vægt på interaktion som præmis for identitet og socialitet, og på forskellige fortolkninger af identitet og subjektivitet ligesåvel som nye spørgsmål om etik og ansvar, kulturelle og sociale konventioner, kommunikation og magtstrukturer i digitale kontekster.

Digitale økonomier og innovation

Kursets mål er at præsentere studerende for aktuelle teorier om og studier af digitale økonomier (for eksempel Internet of Things, Cloud Computing, deleøkonomi, Big Data, Social Media og andre nylige udviklinger), herunder især platforms øknomier og andre beslægtede teorier. Studerende vil også fokusere på innovation: Dels på hvorledes nye teknologiske muligheder kan skabe økonomisk værdi, dels ved at vise, hvordan teknologi og forretning sam-udvikler hinanden. Der lægges vægt på analyser af disse nye udviklinger og evaluering af business cases og de positive og negative effekter heraf. Overordnet er det kursets mål at gøre studerende i stand til at blive kritiske forbrugere, producenter og deltagere i digitale økonomier.

Udvikling af social interaction for mobilt web I

Kursets mål er at give studerende en begrebsmæssig forståelse af ’computer-logikkerne’ der ligger bag internettet og web-baserede interaktioner, en introduktion til basale informationsarkitekturer bag internettet, og en praktisk forståelse af og kompetencer i programmering af web-baserede brugergrænseflader. Studerende introduceres til HTML/CSS og programmeringsbegreber. Kurset gennemgår også, hvordan algoritmer bruges til at analysere brugerdata og brugen af programmering med henblik på at udvikle web-services. Endvidere introducerer kurset også til interaktionsdesign såsom usability, user experience, og værdi- og brugerinddragende design, og designprincipper for web og sociale medier.

Digital organisering: principper og praksisser

Kursets mål er at gøre studerende i stand til at forstå, analysere og kommunikere centrale begreber og teorier om processer og strukturer for organisering, og hvordan disse er påvirket af eller sammenflettet med digital kultur, sociale medier og IKT. Studerende vil arbejde med hypotetiske eller faktiske partnere for at studere situationer, hvor digitale medier og IKT spiller en central rolle i skabelsen af holdninger, normer og handlinger. Dette kan inkludere studier af byarkivers databaser, et universitets læringsplatform, klassiske erhvervsvirksomheder, iværksætter kulturer, eller spontane organisering i social bevægelser eller participatory borgerskab og translokale eller glokale projekter. Kurset giver studerende indsigt i digital arbejde og arbejdspladser såvel som i organisationsprocesser og sociale bevægelser baseret på sociale medier, såsom maker spaces, crowdwork og nomadiske arbejdsformer. 

Projektledelse, -design og evaluering

Kurset giver indsigt i centrale begreber og redskaber inden for projekt design, ledelse og evaluering. Kurset introducerer til IT projektledelse i såvel sine klassiske som nyere udgaver, og herunder generelle principper, praksisser og teorier til, hvorledes projekter kan designes, håndteres og evalueres. Studerende vil blive bedt om at reflektere over, hvordan projektdesign, -ledelse og –evaluering er influeret eller ændret af større kulturelle forandringer via eller pga. digitale og sociale medier. Kurset dækker intra- såvel som inter-organisatoriske projekter og diskuterer, hvordan ’projekt’ er opstået som organisationsform historisk og aktuelt.

Developing social interaction for mobile web II

Kursets mål er at give studerende en forståelse for, hvordan servere udvikles og hvordan data i store mængder struktureres og arkiveres. Studerende vil lære forskellige redskaber, der er nødvendige for at arbejde med web-baserede data, håndtere data fra forskellige kilder og i forskellige formater. Studerende vil lære at udvikle en dynamisk applikation, inklusiv interface design til en klient, men med specielt fokus på server funktionalitet.

3. semester

På tredje semester kan studerende vælge mellem projektorienteret forløb (praktik eller digitalt medie projekt), kurser i udlandet inden for feltet Digital living, eller profilfag.

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Jobprofil

Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab kan du finde beskæftigelse inden for:

• Systemudvikling og design. Nøgleordet på Informationsvidenskab er brugerdrevet design. Du lærer at analysere brugerens behov og at designe brugervenlig teknologi
• It-konsulentbistand og it-strategiudvikling i mindre eller større virksomheder. Du lærer at implementere og specificere komplekse it-løsninger
• Human Ressource og organisationskommunikation. Du får kendskab til organisationsanalyse og forandringsprocesser, som du kan bruge i forbindelse med HR-funktioner og organisationsudvikling
• Projektledelse. Du lærer at skabe overblik og se relationer mellem problemer, opgaver og projektdeltagere
• Undervisning og formidling – primært inden for IT-branchen
• Forskning. Du har mulighed for at søge om optagelse på universitetets ph.d.-program - enten på den såkaldte Graduate School, hvor du søger efter første år på kandidatuddannelsen, eller efter du har skrevet dit speciale. 

Kompetenceprofil

Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab får du kompetencer i at:

• Vurdere, analysere og agere i samspillet mellem informationsteknologi, mennesker, organisationer og samfund
• Indgå i systemudviklings- og informationsprojekter og formidle mellem forskellige faglige perspektiver/fagområder
• Anvende analytiske begreber til at forstå virksomheders samspil med samfundet og deres brug af informationsteknologier
• Anvende forskellige IT-værktøjer og -systemer, som støtter systemudviklingsprocesser samt at vurdere formaliseringsmuligheder og begrænsninger i et konkret arbejde med systemudvikling

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.

Her kan du se eksempler på jobs, som kandidater i Informationsvidenskab har fået:

• Udviklingskonsulent, It-vest - samarbejdende universiteter

På it-vests hjemmeside kan du yderligere læse om Mathias' arbejde og udfordringer i dagligdagen.

Kandidater i job (A-linjen)

"Jeg har lært at omsætte de abstrakte begreber til noget praktisk", fortæller cand. it. og kommunikationsmedarbejder Jonas Andersen

Jonas Andersen har læst Informationsvidenskab og arbejder som kommunikationsmedarbejder på Advice, der rådgiver om kommunikation, ledelse og branding.

Ifølge Jonas giver Informationsvidenskab en god ballast, når man skal ud og arbejde som kommunikationsmedarbejder i den virkelige verden. Selvom studiet er teoretisk, bliver teorierne nemlig hele tiden ført ud i praksis.

- På Informationsvidenskab bliver man fra starten kastet ud i forskellige projekter, som ligner rigtigt arbejde. Da jeg startede på Advice fandt jeg ud af, at jeg grundlæggende kunne de ting, jeg skulle. Jeg fik ikke et chok, hverken fagligt eller i arbejdsformen, for jeg havde prøvet det før.

Man taler ind i forskellige systemer

Da Jonas i sin tid skulle vælge studie, spillede hans interesse for filosofi ind. Han valgte Informationsvidenskab, fordi filosofien her bringes i kontakt med virkeligheden og omsættes til noget, folk rent faktisk har gavn af. Også i sit nuværende job som kommunikationsmedarbejder bringer han interessen for filosofi og kommunikationsteorier i spil.

- På Advice har vi ofte kunder, som sidder i en politisk suppedas, hvor bestyrelsen er sammensat af arbejdstagere, arbejdsgivere, medlemmer og oveni kommer noget politisk regulering. Det kan være svært at navigere i. Her er det genialt at have læst om sociologi og Niklas Luhmann, som siger, at "forskellige sociale systemer har forskellige koder". Hvis du taler til din bestyrelse, skal du tale i overenskomst-termer, og hvis du taler til politikere, skal du tale i genvalgs-termer. Det handler altså om at være opmærksom på, hvilket system man taler ind i.

It gør noget ved mennesker

Jonas' kernekompetencer i Advice er hans viden om informationssamfundet, netværksteorier og kommunikation. Han ved noget om, hvad it gør ved mennesker og samfundet. Og det er en vigtig egenskab i dag, hvor flere og flere virksomheder satser på it.

- Virksomheder i Danmark har det generelt lidt svært med globalisering og netværkssamfund. Mange opfatter it og netværksmedier som en kanal som alle mulige andre. Her kan vi komme med nye input, og vi har virkelig en pointe at komme med i vores rådgivning.

Kandidater i job (A2-linjen)

"A2-linjen i Informationsvidenskab var det helt rigtige valg. Jeg skylder min uddannelse en hel del i forhold til at komme nemt og gnidningsfrit ind på en arbejdsplads", siger projektleder Mikael Havtorn Petersen

Mikael Havtorn Petersen er cand.it. i Informationsvidenskab og projektleder hos engodsag.dk, en virksomhed, der gør det muligt for forbrugeren gratis at donere penge til velgørende formål ved at handle på nettet. Mikael har en bachelor i historie, og han valgte at tage kandidatuddannelsen i It og Organisationer for at ruste sig bedre til et job i det private erhvervsliv.

Mikael understreger, at hans it- kompetencer fra uddannelsen i høj grad kommer i spil i jobbet som projektleder hos engodsag.dk

- Mine it-kompetencer kommer helt sikkert til sin ret. Det handler nemlig om at have en generel forståelse for it. I min studietid har jeg beskæftiget mig lidt med programmering og systemudvikling, og det har gjort det nemt at træde ind i dette job. Jeg kan forstå og kommunikere med dem, som er lidt mere tekniske, og jeg kan omsætte det, de siger, til noget brugbart i forhold til mine egne opgaver.

Jeg bruger hele min uddannelse

Udover et grundlæggende kendskab til it nyder Mikael i dag også godt af uddannelsens organisationsdel. Ifølge Mikael giver kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab et solidt indblik i, hvordan organisationer opererer, og dette er uvurderligt i jobbet som projektleder.

En del af Mikaels arbejde er desuden at skabe opmærksomhed omkring engodsag.dk ved at skrive pressemeddelelser og kontakte medierne. Her bruger han kommunikationsdelen fra kandidatuddannelsen i it og Organisationer.

- Man skal altid sætte sig ind i, hvilket medie man har med at gøre. Der er jo forskel på at sælge historien om engodsag.dk til Kristeligt Dagblad eller til Computerworld. Til Kristeligt Dagblad skal man lægge vægt på det næstekærlige aspekt, mens det er interessant for Computerworld, at et lille velgørenhedsprojekt samarbejder med en softwaregigant. Det er en ganske spændende øvelse hver gang.

Samarbejde er vejen frem

Mikael fremhæver gruppearbejdet som en stor styrke ved kandidatuddannelsen i it og Organisationer. Underviserne og tutorerne på studiet gjorde en stor indsats for at få skabt gode grupper, og det var godt at stå til ansvar over for andre end blot sig selv, fortæller han. Også i sit nuværende job nyder Mikael godt af erfaringerne fra gruppearbejdet.

- Jeg har en generel forståelse for, hvordan individer spiller sammen, og jeg prøver hele tiden at se det konstruktive. Det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage med korslagte arme, for vi har en forpligtelse til at få et professionelt samarbejde op at stå. Det er interessant, hvordan man selv kan påvirke gruppedynamikkerne.