Kandidatuddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog Dansk| Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
På Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er samspillet mellem mennesker og informationsteknologi (IT) i højsædet. Du får viden om, hvordan forrentning og organisationer fungerer, samt hvordan man integrerer IT i virksomheder. Her undersøger du vores samfund, hverdagsliv, organisationer og praksisser ved hjælp af etnografiske, digitale metoder samt brugerdrevne designtilgange. Med uddannelsen cand.it fra Informationsvidenskab bliver du klædt på til at varetage stadig vigtigere erhvervsfunktioner, der vedrører forholdet mellem mennesker, IT og samfund.
Udover Informationsvidenskab er det muligt at vælge Linjen "Digitalt Liv". Den kan du finde information om under fanen "linjen i Digitalt liv."
Undervisningen på Informationsvidenskab og Digitalt Liv er i høj grad baseret på projekt- og gruppearbejde, hvor du både arbejder med cases og empiri. Du vil i løbet af projekterne arbejde med eksempler fra erhvervslivet og herigennem få kontakt til både private virksomheder og offentlige institutioner. Mange studerende vælger også projektorienteret forløb, det vil sige praktik, som en del af uddannelsen.
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab giver dig en bred vifte af jobmuligheder. Der er lav arbejdsløshed blandt kandidater fra Informationsvidenskab og mange starter med succes deres egen virksomhed.
Kandidater arbejder både i store og mindre private virksomheder samt inden for det offentlige. De, der beskæftiger sig med digital forretningsudvikling, arbejder som forretningskonsulent, business analyst eller digital forretningsudvikler. Andre kandidater beskæftiger sig med digital kommunikation og marketing og arbejder som community manager, social media manager, online presence manager, webmaster eller digital konsulent. Et andet stort arbejdsområde er digital produkt- og serviceudvikling, hvor kandidater arbejder som UX-designer (User Experience), konceptudvikler, interaktionsdesigner, leder af brugerinvolvering, testspecialist eller som projektleder.
For karrierebeskrivelse af linjen Digitalt Liv, se fanen "Digitalt Liv".
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab:
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til linjen i informationsvidenskab:
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til linjen i digitalt liv:
En bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse
Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
Du kan opfylde adgangskravet til linjen i informationsvidenskab med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Programmering (f.eks. programmeringssprog og databaser) | 10 |
Forretning og it | 10 |
Organisationsetnografi (organisations forståelse i et it-perspektiv) | 20 |
I alt | 40 |
Du kan opfylde adgangskravet til linjen digitalt liv med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Moduler i studium generale eller videnskabsteori | 10 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Linje A1 i Informationsvidenskab:
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Programmering
Forretning og it
Interaktionsdesign
Organisationsanalyse
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Programmering
Forretning og it
Interaktionsdesign
Organisationsanalyse
Linje i Digitalt liv:
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Studium generale
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Anden relevant erfaring
Anden relevant erfaring dokumenteres i form af:
Fagligt begrundet ansøgning. Vi vil bede dig begrunde dit valg af kandidatuddannelse med baggrund i din bacheloruddannelse og andre relevante erfaringer, fx erhvervserfaring, og beskrive dine overvejelser og sigte med en kandidatuddannelse i Digitalt liv.
Ansøgningen må maks. Fylde en side svarende til 2400 anslag inklusive mellemrum. Din ansøgning vil både blive vurderet på indhold, skrivestil og klarhed.
Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.
Du skal desuden kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget, og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I de følgende tabeller kan du se opbygningen af linjen i Informationsvidenskab og linjen Digitalt Liv. Her kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse.
Kerne- og perspektiveringsfag er fag med specialiseret viden inden for uddannelsens felt. Fagene er typisk baseret på aktuel forskning, og fokuserer på enten teoretiske, analytiske eller metodiske problemstillinger. Kernefagene giver dig mulighed for at fordybe dig i eller på tværs af centrale fagområder, og perspektiveringsfagene har til hensigt at udbygge samt perspektivere disse. Begge fag har til hensigt at underbygge din egen faglige profil i uddannelsen.
Udbuddet af kerne- og perspektiveringsfag varierer fra semester til semester og kan findes i kursuskataloget.
På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af tre forskellige profiler:
Hvordan begrænser eller frigør digitale teknologier sociale praksisser, fællesskaber, organisationer og arbejdspladser? Hvordan ændrer digitale teknologier vores forståelse af produktion, innovation, forretning og organisering? Digitalt Liv fokuserer på, hvordan digitale teknologier bruges i dagligdagen. Linjen giver de studerende kompetencer til at analysere og reflektere, samt at blive aktive i forhold til, hvordan vi kan designe fremtiden ved at undersøge krydsfeltet mellem netbaseret socialitet, organiseringspraksisser og IT.
Uddannelsen er internationalt orienteret. Den har multidisciplinære komponenter: Undervisere i digital kultur giver viden om digitale teknologiers indflydelse på det sociale liv. Dataloger arbejder med studerende for at opnå viden om, hvordan digitale former for kommunikation og interaktion designes og programmeres. Undervisere fra Informations- og Medievidenskab introducerer til de politiske, sociale og økonomiske strukturer i det 21. århundredes organisationer og institutioner. Kurserne skal hjælpe studerende til at engagere sig i og blive aktive borgere og kritiske forbrugere i et digitalt mættet liv.
Gennem kurserne får de studerende mulighed for at designe og bygge brugergrænseflader, udføre empiriske studier af digitale kontekster og udforske, hvordan e-Business modeller virker. Disse giver praktisk erfaring og træning i udvikling og forskningsmetoder. Kurserne giver desuden de studerende kompetencer til at forstå de infrastrukturer, der usynligt arbejder i baggrunden, og former måderne hvorpå digitale teknologier bruges.
Uddannelsen sigter mod, at de studerende får kompetencer inden for innovation og en solid forståelse for værdiskabelse såvel for kompleksiteterne i digitale teknologier i kulturelle kontekster. Kandidater vil være velkvalificerede til at arbejde inden for det private såvel som offentlige institutioner, som bruger eller ønsker at udvikle sociale medier som en del af deres interne eller eksterne infrastrukturer. Kandidater kan arbejde med at udvikle services på sociale medier til borgere, klienter eller kunder. De kan arbejde med at integrere digitale medier som en del af organisationsudvikling, eller de kan udføre undersøgelser for at identificere trends med henblik på at lave mere effektive markedsanalyser. Kandidater, som ønsker en karriere inden for forskning, vil være godt klædt på i forhold til en ph.d. inden for Informationsvidenskab, Medievidenskab, kommunikation, internet studier, og andre discipliner, hvor digitale medier og teknologier studeres fra multidisciplinære perspektiver.
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og på at mødes med din studiegruppe. Du skal være indstillet på, at undervisningen på uddannelsen kan foregå på engelsk.
Som studerende på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er der god mulighed for at kombinere det faglige aspekt med et socialt element. Informationsvidenskab ligger i IT-byen (Katrinebjerg) sammen med Digital design, Medievidenskab og en række IT- og medievirksomheder. IT-byen bliver din faste base undervejs i din uddannelse. Det er et inspirerende miljø, som er ret unikt for universitetet. Her finder du faciliteter som grupperum, radio- og video-redigeringsfaciliteter, TV-studie og ikke mindst de bløde sofaer. På Katrinebjerg er der desuden en række foreninger, som du kan engagere dig i:
Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab kan du finde beskæftigelse inden for:
Med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab får du kompetencer i at:
Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab i Arts Karrieres karrierekatalog.