-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
På kandidatuddannelsen i idrætsvidenskab udbygger du din viden om discipliner, metoder, teorier og begreber inden for idræt. Før du starter på uddannelsen, skal du vælge mellem tre profiler: den 1-faglige humanfysiologiske profil, den 1-faglige humanistisk-samfundsvidenskabelige profil eller en 2-faglig underviser- og formidlerprofil. Med den humanfysiologiske profil specialiserer du dig inden for områder som træning og sundhed, muskelfysiologi eller biomekanik. På den humanistisk-samfundsvidenskabelige profil kan du arbejde med områder som elitesport, kropskultur og sportspsykologi. Underviser- og formidlerprofilen er for to-faglige kandidater og er i overvejende grad målrettet undervisning i gymnasieskolen.
Du kan forme kandidatuddannelsen efter dine idrætsfaglige interesser, så du efterfølgende kan arbejde med undervisning, forskning eller andre idrætsspecifikke emner. Du kan eksempelvis arbejde inden for idrætsorganisationer, specialforbund og gymnasieskolen. Du kan også arbejde med områder som sundhed og sygdomsforebyggelse i virksomheder, kommuner og regioner.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab:
Bacheloruddannelse i Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til den et-faglige kandidatuddannelse:
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til den to-faglige kandidatuddannelse:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en bacheloruddannelse inden for samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab eller naturvidenskab, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Moduler indenfor et eller flere af følgende fagområder:
| 30 |
| Formidling og didaktik | 10 |
| Videnskabsteori samt kvantitative metoder (f.eks. statistik og/eller epidemiologi) og kvalitative metoder (f.eks. interview, casestudie og diskursanalyse). | 20 |
| I alt | 60 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Bachelorprojekt / afsluttende opgave
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Anden relevant erfaring
Erhvervserfaring i form af 1 års relevant erfaring indenfor idræt, sundhed, skole eller foreningsliv. Dokumentation for praksiserfaring skal vise, at ansættelsen har varet minimum 1 år, min. 10 timer om ugen. Dokumentationen skal være et officielt dokument, for eksempel en udtalelse, lønseddel med anciennitetsdato, anbefaling, ansættelsesbrev eller lignende. Det vil sige, at hvis du anvender et ansættelsesbrev, anbefaling eller lønseddel, skal du sikre dig, at længden på ansættelsen også fremgår, eller dokumentere dette på anden vis: 7,5 point.
Videnskabelig erfaring: Forfatter eller medforfatter af videnskabelige artikler eller faglig relevant populærvidenskabelig litteratur: 7,5 point.
Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole, når du søger en dansksproget kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.
På 4. semester skriver du dit kandidatspeciale. Her har du gode muligheder for at blive tilknyttet en forskergruppe, hvor du kan deltage i gruppens forskningsprojekter og faglige diskussioner med mulighed for artikelskrivning. Der er også mulighed for at skrive et erhvervsrettet speciale. På det 1-faglige kandidatuddannelse har du endvidere mulighed for at vælge et speciale, der strækker sig over to semestre (60 ECTS). Vælger du specialet, der varer to semestre har du mulighed for at udarbejde et større forskningsprojekt.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
Kandidatuddannelsen i idrætsvidenskab består af fire semestre fordelt på to år. I studiediagrammet kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Mandag:
Kl. 08-10 Forberedelse til undervisning
Kl. 10-12 Undervisning: Sport og globalisering
Kl. 12-15 Undervisning: Krop, medicin og sundhed
Tirsdag:
Kl. 08-11 Undervisning: Kropskultur
Kl. 12-16 Læsegruppearbejde
Onsdag:
Kl. 09-12 Forberedelse til undervisning
Kl. 13-17 Læsegruppearbejde
Torsdag:
Kl. 09-13 Forberedelse til undervisning
Kl. 14-16 Undervisning: Sport og globalisering
Fredag:
Kl. 10-16 Læsegruppearbejde
Sektion for Idrætsvidenskab holder til på Frederiksbjerg i Aarhus nær skov og strand. Her finder du både undervisningslokaler, læsepladser, kantine, fitnesslokale, omklædningsrum, bevægelsessal, idrætshal, svømmehal og boldbaner. Studiemiljøet er præget af nærhed og sammenhold blandt de studerende, og du har gode muligheder for medindflydelse i et velfungerende studiemiljø.
Aarhus Universitet har udvekslingsaftaler med universiteter i Europa, USA, Canada, Australien og Kina. Du kan læse mere om dine muligheder på Aarhus Universitets Rejs Ud portal
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med en kandidatuddannelse i idrætsvidenskab er du kvalificeret til mange forskellige typer jobs. Lige fra konsulentjobs i idrætsforeninger og kommuner til træner- og underviserjobs i både den private- og den offentlige sektor.
Som konsulent kan du eksempelvis arbejde med kommunale projekter inden for sundhed og idræt. Du kan også arbejde i idrætsorganisationer og specialforbund, hvor du kan være med til at rådgive om områder som tildeling af økonomisk støtte, talentudvikling og præstationsoptimering. Du kan også arbejde med handicapidræt, i det private erhvervsliv eller som konsulent i idrætsorganisationer og specialforbund.
Er du mere interesseret i sundhed og sygdomsforebyggelse, er der jobmuligheder i kommuner, regioner og i Sundhedsstyrelsen, som blandt andet arbejder med forebyggelse af velfærds- og livsstilssygdomme.
En stor del arbejder med undervisning og formidling i de gymnasiale uddannelser, på idrætshøjskoler, idrætsefterskoler, sportsklubber eller lignende.
Du kan også vælge at gå forskervejen, og allerede i slutningen af bacheloruddannelsen begynde at styre din uddannelse frem mod en ph.d. Du har mulighed for at forske inden for både det humanfysiologiske og det humanistisk-samfundsvidenskabelige område. Inden for begge retninger arbejder du med et videnskabeligt forskningsprojekt, og du uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker.
Gry Danø
Gymnasielærer
Kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab ruster dig rigtig godt til at undervise på et gymnasium. Du arbejder med pædagogik, og du bliver vant til at formidle, fordi du jævnligt underviser dine medstuderende på studiet.
Mit arbejde ligger meget tæt op af min uddannelse i Idrætsvidenskab. Jeg bruger både det faglige, det praktiske og det pædagogiske. Min undervisning er meget varierende, da det både kan foregå ude på fodboldbanen, i skoven eller inde i hallen. Derudover er der også planlægningsmøder i vores lærerteam, så vi kan arbejde ud fra en samlet plan for klassen. Jeg er også på konferencer, hvor jeg lærer nye ting inden for faget, og jeg er med i en innovationsgruppe som arbejder på, hvordan man kobler erhvervslivet og gymnasiet sammen. Jeg arbejder sammen med mine kolleger om idræt og om tværfaglige projekter på tværs af fag. Der er meget forskel på mine arbejdsdage. Jeg har som regel klasseundervisning i 3-7 timer og 1-2 timers forberedelse.
Linette N. Sørensen
Idrætskonsulent, DGI Midtjylland
Kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab har givet mig en kæmpe ballast i forhold til viden om idræt og sport og samspillet med det frivillige Foreningsdanmark. Jeg tror, jeg bruger uddannelsen meget mere, end jeg lige er klar over.
Mit primære arbejdsområde er foreningsudvikling, hvor jeg samarbejder tæt med de midtjyske svømmeforeninger. Jeg er ofte til møder ude af huset efter kl. 16.00, da bestyrelsesmedlemmerne først skal have fri fra arbejde. DGI er en stor, politisk organisation, der spænder vidt med masser af muligheder og udfordringer. Arbejdet kræver, at man kan have mange bolde i luften og prioritere skarpt. Jeg har et tæt samarbejde med mine kolleger på tværs af fagområder. Vi er inddelt i teams bestående at et administrativt team, et projektteam og et udviklingsorienteret team. Jeg arbejder også tæt sammen med andre svømmekonsulenter i andre landsdele i Danmark og med frivillige, som kan udfordre mig på det faglige niveau.
Mikkel Holm Thomsen,
Idrætskonsulent, DGI
Video: Læs på Aarhus Universitet YouTube-kanal
Nadia Højgaard,
Gymnasielærer, Silkeborg Gymnasium
Video: Læs på Aarhus Universitet YouTube-kanal
At studere i udlandet er en unik chance for at opleve et fremmed land, en ny kultur, et nyt sprog, og ikke mindst en anderledes måde at studere på. Rundt omkring i verden vil du opleve studentermiljøer og universiteter, der er forskellige fra de danske, og på den måde får du sat din egen uddannelse, karriere og liv i perspektiv.
Et udlandsophold er særligt relevant for dig, hvis du sigter mod en international karriere. Men der er også mange studerende, som satser på et job i Danmark, der benytter sig af chancen for et studieophold i udlandet. Vores erfaringer viser, at hvis du tager en del af din uddannelse i udlandet, får du udover det faglige også mange sociale, kulturelle og sproglige erfaringer med dig. Dem kan du bruge i din videre karriere. Hvis du søger ind på forskeruddannelsen, indgår et eller flere udlandsophold som en naturlig del af forløbet. Derudover vil du komme til at deltage i internationale kongresser, sommerskoler og lignende.
Sektion for Idræt har et nært samarbejde med de nordiske lande omkring friluftslivskurser. Du kan fx tage til Norge eller Sverige og udnytte de mange muligheder for udeliv, klatring og fjeldvandring.
Aarhus Universitet har desuden udvekslingsaftaler med universiteter i Europa, USA, Canada, Australien og Kina. I kraft af disse aftaler kan du studere fra et halvt til et helt år ved et af disse universiteter uden at skulle betale for undervisningen.
Læs mere om dine muligheder på Aarhus Universitets Rejs Ud portal
Idrætsuddannelsen har to forskningsenheder, der beskæftiger sig med centrale humanfysiologiske og humanistisk-samfundsvidenskabelige områder af idræt og fysisk aktivitet og sundhed.
I den biologiske forskningsenhed forskes der i præstationsoptimering inden for muskelfysiologi, kredsløbsfysiologi og bevægelsesanalyser. Forskningen sigter både på præstationsoptimering inden for eliteidræt og på udvalgte patientgrupper, hvor fysisk træning bruges som rehabilitering.
I den humanistisk-samfundsvidenskabelige forskningsenhed koncentrerer arbejdet sig om kulturanalytiske studier med vægt på eliteidræt og kropskulturelle ekstremer. Der fokuseres på doping i eliteidræt såvel som i fitness- og bodybuildingmiljøer. Derudover forskes i idrætshistorie, moral og etik, idrætspsykologi og talentudvikling.
Stine Klejs Rahbek, Cand.Scient i Kemi og Idrætsvidenskab
Erhvervs-Ph.D.-studerende, ansat i Arla Foods Ingredients Group P/S og tilknyttet Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Hvad skriver du ph.d. indenfor?
I mit projekt undersøges forskellige former for styrketræning i kombination med valleproteintilskud. Jeg undersøger, om styrketræning med muskelstrækkende øvelser giver en større muskelvækst end muskelforkortende øvelser. Mine analyser fokuserer på de molekylære signaleringsmekanismer i musklerne, der sætter gang i muskelvækst. Desuden ser jeg på, om valleprotein kan give en forbedret restitution efter styrketræningen.
Hvorfor blev det netop dette emne, du har valgt at forske i?
Da jeg var ved at færdiggøre mit speciale, var min vejleder på Idræt i gang med at starte et samarbejde med Arla Foods Ingredients Group P/S, som producerer valleproteiningredienser. Jeg blev hurtigt involveret i projektet og fik ansøgt om Erhvervs-Ph.d.-midler hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Jeg er glad for at kunne forsætte med at arbejde inden for den molekylære muskelfysiologi, som jeg også arbejdede med under specialet.
Hvad motiverer dig i dit daglige arbejde?
Som Erhvervs-Ph.d.-studerende bruger jeg min tid både på universitetet og i virksomheden. Det giver en meget varieret hverdag. Jeg synes forskningsarbejdet på Idræt er spændende, og det er interessant at se, hvordan min forskning bruges og skaber værdi for virksomheden.