-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
Virksomheder
Kommuner og regioner
Gymnasier
Myndigheder
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar (kun danske ansøgere) |
Du justerer laserne i laboratoriet, inden du går til din næste forelæsning om kolde atomer. Du fodrer din pc med data fra din seneste måling med scanning-tunnel mikroskopet og vil se, om de ekstra atomers placering på overfladen passer med din modelberegning. Du regner på din model for en kvantecomputer, inden du går til næste forelæsning i kvanteoptik. Eller måske er du lige nu en uge på CERN, hvor du laver eksperimenter med antiprotoner for at teste nye muligheder for stråleterapi eller med ultra relativistiske bly ioner for at kunne forudse deres skæbne i The Large Hadron Collider, LHC’en.
Undervisningen på kandidatuddannelsen i fysik, både i kurser og under specialet, er i høj grad præget af, at underviserne er aktive forskere. I denne kontekst får du som studerende stor glæde af det jordnære forhold, der er mellem fakultetets ansatte og de studerende. Som specialestuderende er du tilknyttet en forskergruppe, hvor du deltager i et eller flere af gruppens forskningsprojekter. Dine muligheder for specialisering har brede rammer, dels inden for Institut for Fysik og Astronomi, IFA, og dels via instituttets tætte samarbejde med Institut for Lagerringsfaciliteter, ISA, og med Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO. Instituttet har endvidere forskergrupper, der arbejder adskillige steder i udlandet, blandt andet ved flere af de store europæiske laboratorier. Du kan finde oplysninger om specialemulighederne ved Institut for Fysik og Astronomis forskningsgrupper på: http://phys.au.dk/forskning/
Optagelsesgrundlaget på kandidatuddannelsen i fysik er en bacheloruddannelse i fysik eller evt. en anden bacheloruddannelse inden for Science & Technology med mindst 60 ECTS relevant fysik og 30 ECTS relevant matematik. Uddannelsen er både praktisk orienteret samt forskningsbaseret og reflekterer interesser fra private virksomheder, forskningsinstitutioner og den offentlige sektor. Uddannelsen er meget fleksibel, og der er derfor stor mulighed for at særlige interesseområder og ønsker til uddannelsens indhold kan imødekommes. Som studerende får man mulighed for at specialisere sig inden for (eksempelvis) atom- og molekylær fysik, faststoffysik, subatomar fysik eller astrofysik. Uddannelsen kvalificerer også til opbygning af en karriere inden for forskning: Man har mulighed for at søge ind til universitetets ph.d. program, enten i løbet af kandidatuddannelsen eller efter specialet er afleveret.
Arbejdsløsheden for kandidater i fysik er meget lav, og de fleste studerende finder et job umiddelbart efter dimissionen. Der er en bred vifte af karrieremuligheder, når man har en kandidatuddannelse i fysik i rygsækken. En stor andel af de dimitterede studerende på fysik arbejder nu i den private sektor, fx inden for ledende konsulentvirksomheder og andre store virksomheder. Desuden er der også mange færdiguddannede fysikere, der bliver ansat i gymnasieskolen. Endvidere finder et stigende antal af de færdiguddannet studerende jobs inden for hospitalsvæsenet, lige som en del bliver ansat inden for forsknings- og universitetsverdenen. Læs mere omkring jobmuligheder under menupunktet karriere.
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i fysik:
Følgende uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i fysik:
Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.
Sprogkrav
Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ikke-retskravsansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau i den danske gymnasieskole.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse
Retskrav på optagelse
Studerende på bacheloruddannelsen i fysik ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i fysik, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.
Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.
Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:
Akademisk baggrund
*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor fysik, astronomi, matematik og statistik.
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.
Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.
Kandidatuddannelsen i fysik er på 120 ECTS point, hvilket svarer til 2 år. Uddannelsen består hovedsagligt af fysikkurser, og da man har stor indflydelse på, hvilke kurser man vil have på sin uddannelse, er der rig mulighed for at specialisere sig gennem disse samt specialet. Du kan læse mere om de kurser, der bliver udbudt i kursuskataloget.
Hvis du ønsker at vide mere om hvilke muligheder, der er for at skrive speciale i en af forskningsgrupperne ved Institut for Fysik og Astronomi, kan du læse mere på deres respektive hjemmeside.
Modsat mange andre steder vil du hurtigt få en oplevelse af at være i meget tæt kontakt med forskerne på Aarhus Universitet. Døren til forelæserens kontor er altid åben, hvis du har brug for hjælp til at forstå undervisningsmaterialet, og du vil blive opfordret til at stille spørgsmål både under forelæsninger, laboratorieøvelser og til teoretiske øvelser. Der vil være store krav til dine akademiske evner og evnen til at arbejde selvstændigt. Til gengæld vil du kunne tilskrive evnen til, at tilgå faglige problemstillinger professionelt ud fra en videnskabelig videns grundlag, til en bred vifte af kompetencer, du vil opnå under din fysikuddannelse.
Undervisning på universitetet er baseret på selvstændighed, en kritisk tankegang og evnen til at samarbejde. En del af undervisningen vil være i form af forelæsninger, hvor nye vinkler i forhold til tekstbogen vil blive præsenteret. I de teoretiske og eksperimentelle øvelser arbejdes der i grupper, og relevante emner undersøges i dybden.
Den varierende undervisningsform, gruppesamarbejde og muligheden for at bruge et videnskabeligt sprog i dialogen med forskere giver dig generelt nogle kompetencer, der er stor efterspørgsel på på arbejdsmarked. Disse kompetencer inkluderer en abstrakt, kritisk og selvstændig tankegang, analytiske egenskaber og strategisk planlægning. Du vil kunne udnytte disse evner i mange sammenhænge - selv i jobs, du ikke vidste, at du var kvalificeret til.
Undervisningsåret er opdelt i to semestre af 15 hver ugers varighed. Heraf vil der være 14 ugers undervisning samt en skemafri uge, som hhv. vil være uge 42 i efterårssemesteret og påskeugen i forårssemesteret. Efter hvert semester vil der være en eksamensperiode på 4 uger. For at se et eksempel på undervisningskalenderen klik her.
Hvis du har de nødvendige evner og interessen, har du mulighed for at søge ind på ph.d.-uddannelsen. Du har mulighed for at søge ind, når du er færdig med din bachelorgrad, efter første år på kandidatuddannelsen, eller når du har afsluttet din kandidatgrad. Under dit ph.d.-studium vil du arbejde i en forskningsgruppe, og du vil gradvist blive trænet op til at blive forsker gennem kurser og personlig vejledning. Find mere information omkring ph.d.-skolen.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I løbet af de seneste år, har der været stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på Institut for Fysik og Astronomi - dette omfatter arbejdsformer, det sociale miljø samt diverse faciliteter.
Når du er i gang med at skrive dit speciale, har du mulighed for at få din egen kontorplads i et fælleskontor sammen med de andre speciale studerende.
De mange entusiastiske og aktive studerende på instituttet spiller en stor rolle for studiemiljøet. Der er indtil flere sociale og akademiske foreninger på instituttet, der organiserer festlige events, såsom huefest, julefrokost, skovtur og mange andre, som er med til at give et behageligt afbræk fra hverdagen.
På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.
Du kan gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Du vil også have mulighed for at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Fysikshowet blev i sin tid grundlagt af en lille gruppe studerende og består nu af cirka 20 studerende. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Science and Technology på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende. UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.
Aarhus Universitet er unikt på det punkt at alle bygningerne ligger tæt sammen inden for et område der ikke er langt fra byens centrum. Campus ligger i en smuk park med mange grønne områder ned til en hyggelig sø. I universitetsparken findes også et underjordisk system af gange, så det er muligt at gå tørskoet mellem kantinen og dit læseområde. Universitetsparken er også vært for begivenhederne; Danmarks største fredagsbar og idrætsdag, Kapsejlads og mange andre arrangementer.
Universitetet er ikke alt Aarhus har at byde på. Som den anden største by i Danmark, er Aarhus vært for utallige kulturelle arrangementer. Et eksempel kunne være den velkendte Aarhus Festuge, som fejres hvert år i starten af september, hvor der for alvor kommer liv i gaderne. Et andet eksempel kunne være den årlige Northside festival. Desuden byder Aarhus også på et væld af forskellige spillesteder, teatre og museer, herunder skal ARoS, Moesgaard og Den Gamle By nævnes.
Hvis man har fået nok af alle de kulturelle tilbud, kan du altid cykle en tur til stranden, gå en tur i Risskov eller i parken ved Marselisborg.
Aarhus bærer præg af de rundt regnet fyrretusinde studerende, der bor i byen (17,5% af samlet indbyggertal), hvilket bl.a. er med til at gøre Aarhus til en ungdommelig og dynamisk by med masser af muligheder.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
MADS WRAA HYTTEL, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet
En af fordelene ved at læse Fysik på Aarhus Universitet er, at der bliver udbudt mange forskellige valgfag, og at man derfor har rigtigt gode muligheder for at vælge noget, der passer til ens interesser og karriereplaner. For mig betød det, at jeg allerede ved starten af mit kandidatstudie besluttede, at jeg ville vælge så mange valgfag som muligt inden for de områder af fysikken, der havde med industrien at gøre - f.eks. kurser om materiale- og laserfysik -, og at jeg ville specialisere mig inden for eksperimentel fysik.
Jeg kan godt lide at kombinere teoretiske og praktiske udfordringer, og det var derfor oplagt, at jeg søgte i retning af at arbejde med eksperimentel fysik.
Et stort mål for mig var også at komme på udlandsophold i løbet af min uddannelse, og jeg læste derfor første semester af min kandidatuddannelse i USA, hvilket var en stor oplevelse, både med hensyn til de faglige udfordringer og de sociale aktiviteter. En del af tiden i USA blev brugt på at lave laboratoriearbejde i en forskergruppe, som arbejdede med optiske materialer, og det var ret lærerigt at prøve at arbejde i en forskergruppe, hvor rammerne og kulturen var anderledes.
Da jeg skulle skrive mit speciale, gjorde jeg dette i samarbejde med Teknologisk Institut. Mit speciale handlede om overfladebelægninger til skærende værktøjer, hvor jeg fremstillede belægningerne på Teknologisk Institut og så analyserede dem på universitetet. Specialet gav mig en masse relevante erfaringer om, hvordan man skaber udvikling af ny viden og samarbejde på tværs, og som jeg har brugt meget senere hen i min karriere.
I mit job i dag er jeg produktansvarlig for alle temperatursensorprodukter hos Kamstrup. Som produktansvarlig er man bindeleddet imellem en lang række funktioner i Kamstrup, herunder salg, produktion, kvalitet og teknologiudvikling.
Jeg har derfor en meget varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor jeg løbende trækker på min viden fra fysikstudiet, typisk inden for termodynamik, elektromagnetisme, mekanik og materialevidenskab. Nogle opgaver ligger i direkte forlængelse af dette. Eksempelvis skal jeg sørge for, at vores temperatursensorer hele tiden overholder de nyeste typetests og fremlægge forsøgsresultater på konferencer om energimåling.
Jeg har tit mange opgaver i dagligdagen, hvor jeg hurtigt skal sætte mig ind i nogle komplekse tekniske problemstillinger og gennemskue konsekvenserne af en given ændring, og det er noget af det, som man lærer på fysikstudiet igennem de teoretiske og eksperimentelle øvelser.
Da jeg også er ansvarlig for datablade og træning af vores sælgere i vores temperatursensorprodukter, så er det at kunne lave en god faglig formidling også et af de områder, hvor jeg bruger min fysikuddannelse i mit nuværende job.
Jeg har også en del arbejdsopgaver inden for for eksempel sammensætning af produktportefølje, prissætning af produkter og afdækning af nye kundebehov, som egentlig ligger et stykke væk fra mit oprindelige uddannelsesområde, men hvor jeg udnytter, at jeg i løbet af min fysikuddannelse har fået udviklet en analytisk tilgang til tingene og en evne til at lære noget nyt.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med en kandidat i fysik opnås følgende kompetencer:
Som kandidatuddannet i fysik kan du arbejde med forskning og udvikling i højt specialiserede virksomheder, hvor du kan udnytte din indsigt i emner som moderne optik, materialefysik, overfladefysik og meget mere. I de seneste år bliver stadig flere fysikere ansat inden for store IT-virksomheder, patentbureauer og i den finansielle sektor.
Du kan desuden undervise i gymnasieskolen eller på seminarierne. Ønsker du at blive gymnasielærer, skal du bestå kandidatuddannelsen og gennem dine tilvalg af blandt andet fagpakker sørge for at opnå undervisningskompetence i yderligere ét gymnasiefag udover fysik.
I de seneste år er antallet af fysikere der arbejder på hospitaler steget voldsomt. De fleste arbejder primært med strålefysik i forbindelse med stråleterapi, men der er også mange andre muligheder.
Slutteligt er der også mange fysikere der fortsætter inden for en forskeruddannelse, typisk som ph.d.-studerende både i Danmark og i udlandet. Nogle af de store udenlandske forskningsinstitutioner kan nævnes; CERN, European Southern Observatory (ESO) eller European Space Agency (ESA).
Arbejdsløshedsprocenten blandt dimitterede fysikere fra Aarhus Universitet er meget lav.