Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar (kun danske ansøgere) |
Du justerer laserne i laboratoriet, inden du går til din næste forelæsning om kolde atomer. Du fodrer din pc med data fra din seneste måling med scanning-tunnel mikroskopet og vil se, om de ekstra atomers placering på overfladen passer med din modelberegning. Du regner på din model for en kvantecomputer, inden du går til næste forelæsning i kvanteoptik. Eller måske er du lige nu en uge på CERN, hvor du laver eksperimenter med antiprotoner for at teste egenskaber med antistof eller egenskaber af kortlivede isotoper ved ISOLDE faciliteten. Eller måske er du afsted til Nordisk Optisk Teleskop på La Palma for at observere en ny supernova.
På kandidatuddannelsen i fysik er undervisningen både i kurser og specialeforløb dybt forankret i det aktive forskningsmiljø. Dette skaber en unik forbindelse mellem underviserne og de studerende. Som specialestuderende bliver du en integreret del af en forskergruppe, hvor du deltager i spændende forskningsprojekter. Du kan finde oplysninger om specialemulighederne ved Institut for Fysik og Astronomis forskningsgrupper på: http://phys.au.dk/forskning/
Optagelsesgrundlaget på kandidatuddannelsen i fysik er en bacheloruddannelse i fysik eller evt. en anden bacheloruddannelse inden for Faculty of Natural Sciences med mindst 60 ECTS relevant fysik og 30 ECTS relevant matematik. Uddannelsen er både praktisk orienteret samt forskningsbaseret og reflekterer interesser fra private virksomheder, forskningsinstitutioner og den offentlige sektor. Uddannelsen er meget fleksibel, og der er derfor stor mulighed for at særlige interesseområder og ønsker til uddannelsens indhold kan imødekommes. Som studerende får man mulighed for at specialisere sig inden for (eksempelvis) atom- og molekylær fysik, faststoffysik, subatomar fysik eller astrofysik. Uddannelsen kvalificerer også til opbygning af en karriere inden for forskning: Man har mulighed for at søge ind til universitetets ph.d.-program, enten i løbet af kandidatuddannelsen eller efter specialet er afleveret.
Arbejdsløsheden blandt fysik-kandidater er bemærkelsesværdig lav, og de fleste nyuddannede får job umiddelbart efter dimissionen. Med en kandidatuddannelse i fysik åbnes en bred vifte af karrieremuligheder. En stor andel af de dimitterede studerende på fysik arbejder nu i den private sektor, med job i ledende konsulentvirksomheder og større virksomheder. Desuden er der også en del færdiguddannede fysikere, der bliver ansat i gymnasieskolen. Der er også en stigende andel, der finder jobs inden for hospitalsvæsenet, lige som en del bliver ansat inden for forsknings- og universitetsverdenen.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Fysik.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Fysik:
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Bacheloruddannelse i Fysik fra Aarhus Universitet
Bacheloruddannelse i Fysik fra Syddansk Universitet
Bacheloruddannelsen i Fysik fra Københavns Universitet
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Bacheloruddannelsen indeholder fagelementer inden for fysik og astronomi af et omfang på mindst 60 ECTS bredt fordelt blandt følgende emner:
Mekanik, relativitetsteori, elektromagnetisme, kvantemekanik, stoffets opbygning, universets opbygning og eksperimentelle elementer.
Bacheloruddannelsen indeholder fagelementer inden for matematik og statistik af et omfang på mindst 30 ECTS.
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Læs mere om hvilken dokumentation du skal uploade til din ansøgning.
Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.
Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:
Akademisk baggrund
*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor fysik, astronomi, matematik og statistik.
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.
Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
Kandidatuddannelsen i fysik er på 120 ECTS, hvilket svarer til to år. Der er stor valgfrihed for kurser på kandidatuddannelsen, og der er dermed rig mulighed for at specialisere sig gennem disse og specialet. Du kan læse mere om de kurser, der bliver udbudt, i kursuskataloget.
Studieprogrammet skal indeholde videregående studieelementer inden for fysik af et omfang på mindst 90 ECTS, herunder:
Følgende er forslag til, hvordan kandidatuddannelsen i fysik kan bygges op.
I løbet af de seneste år, har der været stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på Institut for Fysik og Astronomi - dette omfatter arbejdsformer, det sociale miljø samt diverse faciliteter.
Når du er i gang med at skrive dit speciale, har du mulighed for at få din egen kontorplads i et fælleskontor sammen med de andre speciale studerende.
De mange entusiastiske og aktive studerende på instituttet spiller en stor rolle for studiemiljøet. Der er indtil flere sociale og akademiske foreninger på instituttet, der organiserer festlige events, såsom huefest, julefrokost, skovtur og mange andre, som er med til at give et behageligt afbræk fra hverdagen.
På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.
Du kan gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Du vil også have mulighed for at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Fysikshowet blev i sin tid grundlagt af en lille gruppe studerende og består nu af cirka 20 studerende. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Science and Technology på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende. UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.
Aarhus Universitet er unikt på det punkt at alle bygningerne ligger tæt sammen inden for et område der ikke er langt fra byens centrum. Campus ligger i en smuk park med mange grønne områder ned til en hyggelig sø. I universitetsparken findes også et underjordisk system af gange, så det er muligt at gå tørskoet mellem kantinen og dit læseområde. Universitetsparken er også vært for begivenhederne; Danmarks største fredagsbar og idrætsdag, Kapsejlads og mange andre arrangementer.
Universitetet er ikke alt Aarhus har at byde på. Som den anden største by i Danmark, er Aarhus vært for utallige kulturelle arrangementer. Et eksempel kunne være den velkendte Aarhus Festuge, som fejres hvert år i starten af september, hvor der for alvor kommer liv i gaderne. Et andet eksempel kunne være den årlige Northside festival. Desuden byder Aarhus også på et væld af forskellige spillesteder, teatre og museer, herunder skal ARoS, Moesgaard og Den Gamle By nævnes.
Hvis man har fået nok af alle de kulturelle tilbud, kan du altid cykle en tur til stranden, gå en tur i Risskov eller i parken ved Marselisborg.
Aarhus bærer præg af de rundt regnet fyrretusinde studerende, der bor i byen (17,5% af samlet indbyggertal), hvilket bl.a. er med til at gøre Aarhus til en ungdommelig og dynamisk by med masser af muligheder.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
MADS WRAA HYTTEL, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet
En af fordelene ved at læse Fysik på Aarhus Universitet er, at der bliver udbudt mange forskellige valgfag, og at man derfor har rigtigt gode muligheder for at vælge noget, der passer til ens interesser og karriereplaner. For mig betød det, at jeg allerede ved starten af mit kandidatstudie besluttede, at jeg ville vælge så mange valgfag som muligt inden for de områder af fysikken, der havde med industrien at gøre - f.eks. kurser om materiale- og laserfysik -, og at jeg ville specialisere mig inden for eksperimentel fysik.
Jeg kan godt lide at kombinere teoretiske og praktiske udfordringer, og det var derfor oplagt, at jeg søgte i retning af at arbejde med eksperimentel fysik.
Et stort mål for mig var også at komme på udlandsophold i løbet af min uddannelse, og jeg læste derfor første semester af min kandidatuddannelse i USA, hvilket var en stor oplevelse, både med hensyn til de faglige udfordringer og de sociale aktiviteter. En del af tiden i USA blev brugt på at lave laboratoriearbejde i en forskergruppe, som arbejdede med optiske materialer, og det var ret lærerigt at prøve at arbejde i en forskergruppe, hvor rammerne og kulturen var anderledes.
Da jeg skulle skrive mit speciale, gjorde jeg dette i samarbejde med Teknologisk Institut. Mit speciale handlede om overfladebelægninger til skærende værktøjer, hvor jeg fremstillede belægningerne på Teknologisk Institut og så analyserede dem på universitetet. Specialet gav mig en masse relevante erfaringer om, hvordan man skaber udvikling af ny viden og samarbejde på tværs, og som jeg har brugt meget senere hen i min karriere.
I mit job i dag er jeg produktansvarlig for alle temperatursensorprodukter hos Kamstrup. Som produktansvarlig er man bindeleddet imellem en lang række funktioner i Kamstrup, herunder salg, produktion, kvalitet og teknologiudvikling.
Jeg har derfor en meget varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor jeg løbende trækker på min viden fra fysikstudiet, typisk inden for termodynamik, elektromagnetisme, mekanik og materialevidenskab. Nogle opgaver ligger i direkte forlængelse af dette. Eksempelvis skal jeg sørge for, at vores temperatursensorer hele tiden overholder de nyeste typetests og fremlægge forsøgsresultater på konferencer om energimåling.
Jeg har tit mange opgaver i dagligdagen, hvor jeg hurtigt skal sætte mig ind i nogle komplekse tekniske problemstillinger og gennemskue konsekvenserne af en given ændring, og det er noget af det, som man lærer på fysikstudiet igennem de teoretiske og eksperimentelle øvelser.
Da jeg også er ansvarlig for datablade og træning af vores sælgere i vores temperatursensorprodukter, så er det at kunne lave en god faglig formidling også et af de områder, hvor jeg bruger min fysikuddannelse i mit nuværende job.
Jeg har også en del arbejdsopgaver inden for for eksempel sammensætning af produktportefølje, prissætning af produkter og afdækning af nye kundebehov, som egentlig ligger et stykke væk fra mit oprindelige uddannelsesområde, men hvor jeg udnytter, at jeg i løbet af min fysikuddannelse har fået udviklet en analytisk tilgang til tingene og en evne til at lære noget nyt.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med en kandidat i fysik opnås følgende kompetencer:
Som kandidatuddannet i fysik kan du arbejde med forskning og udvikling i højt specialiserede virksomheder, hvor du kan udnytte din indsigt i emner som moderne optik, materialefysik, overfladefysik og meget mere. I de seneste år bliver stadig flere fysikere ansat inden for store IT-virksomheder, patentbureauer og i den finansielle sektor.
Du kan desuden undervise i gymnasieskolen eller på seminarierne. Ønsker du at blive gymnasielærer, skal du bestå kandidatuddannelsen og gennem dine tilvalg af blandt andet fagpakker sørge for at opnå undervisningskompetence i yderligere ét gymnasiefag udover fysik.
I de seneste år er antallet af fysikere der arbejder på hospitaler steget voldsomt. De fleste arbejder primært med strålefysik i forbindelse med stråleterapi, men der er også mange andre muligheder.
Slutteligt er der også mange fysikere der fortsætter inden for en forskeruddannelse, typisk som ph.d.-studerende både i Danmark og i udlandet. Nogle af de store udenlandske forskningsinstitutioner kan nævnes; CERN, European Southern Observatory (ESO) eller European Space Agency (ESA).
Arbejdsløshedsprocenten blandt dimitterede fysikere fra Aarhus Universitet er meget lav.
