-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar |
I løbet af kandidatuddannelsen udbygger du den biologiske viden, som du har tilegnet dig på bacheloruddannelsen. Til forskel fra bacheloruddannelsen arbejder du mere selvstændigt i laboratoriet og i felten. Desuden lærer du at håndtere og analysere store datasæt og at modellere komplekse sammenhænge. Indholdet og undervisningsformen af kandidatkurserne styrker dine analytiske evner, og hjælper dig med at videreudvikle din kritiske og kreative tænkning.
Dit studieprogram på kandidatuddannelsen opbygges udelukkende af kurser, du selv vælger, gerne i samarbejde med underviserne. Dette giver dig mulighed for at fokusere på fagområder, som har din særlige interesse, for eksempel biodiversitet og bevaringsbiologi; genetik og evolution; akvatisk økologi; fysiologi; mikrobiologi; eller natur- og miljøforvaltning. Du har desuden mulighed for at indskrive dig i det internationale dobbeltgradsforløb 'Biodiversitet, Økologi og Evolution', at tage på udlandsophold eller at lave omfattende feltstudier.
Kandidatgraden i Biologi giver dig adgang til et globalt og mangfoldigt jobmarked, især i en tid, hvor løsninger på klima- og biodiversitetskrisen samt omstilling til grønne teknologier står øverst på dagsordenen. Du kan eksempelvis arbejde med udviklingen af nye miljøteknologier, risikovurderinger af kemiske stoffer eller med bioteknologiske produktionsprocesser. Mange biologer arbejder i konsulentvirksomheder, i miljøforvaltningen, i medicinalindustrien og inden for landbrugs- og fiskerisektoren. Biologer spiller en central rolle, når det drejer sig om bæredygtig udnyttelse af ressourcer og forvaltningen af vores natur. I samarbejde med andre faggrupper kan du bidrage til at løse disse samfundsopgaver i kommuner, statslige styrelser, private virksomheder eller interesseorganisationer. Du kan også arbejde som underviser på gymnasiale uddannelser eller på videregående uddannelser som eksempelvis udbydes af erhvervsakademierne, eller du kan formidle biologi på museer og oplevelsescentre. Du har desuden gode muligheder for at uddanne dig til forsker gennem ph.d.-uddannelsen.
Læs om andre biologers arbejdsområder og karriereveje på bio.au.dk/uddannelse/karrieremuligheder.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Biologi.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Biologi:
Bacheloruddannelsen i Biologi fra Aarhus Universitet
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Fagelementer inden for biologi hvoraf følgende fagområder er dækket:
| 60 |
| Grundlæggende fagelementer inden for matematik, kemi og statistik | 30 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Biovidenskab
Matematik
Kemi
Statistik
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Biovidenskab
Matematik
Kemi
Statistik
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
På kandidatuddannelsen i Biologi får du mulighed for at specialisere dig inden for et af tre overordnede biologiske fagområder, der særligt interesserer dig:
En specialisering har et omfang på 30 ECTS og sammensættes af kurser, som er centrale for det valgte fagområde (konstituerende kurser). De resterende 30 ECTS på kandidatuddannelsens første år kan du vælge fra det samlede kursusudbud på kandidatuddannelsen, herunder kurser der indgår i andre specialiseringer. Du har også mulighed for at følge kurser udbudt fra andre fagområder, såfremt den faglige sammenhæng i uddannelsen sikres.
Du afslutter kandidatuddannelsen med et selvstændigt specialeprojekt, der typisk varer et år. Specialet giver dig teoretisk og praktisk ekspertviden, som kan bygge på en kombination af eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i felten, håndtering af store datamængder, statistisk analyse, modellering samt fordybelse i faglitteratur og seminarer. Du får en specialevejleder, der sikrer, at du kommer gennem specialets forskellige faser, og du bliver tilknyttet en forskergruppe, der beskæftiger sig med det fagområde, du vælger at specialisere dig indenfor. Her får du gode muligheder for at afprøve dine egne ideer i et fagmiljø, der giver dig sparring i dine teoretiske overvejelser, og hjælper dig med praktiske spørgsmål. I løbet af specialeprojektet vil du også udvikle dine evner til projektstyring og faglig kommunikation.
”Problemknusning i mit eget projekt er fedt! Det giver mig mulighed for at arbejde meget kreativt, og jeg kan rigtig godt lide de praktiske udfordringer, jeg står overfor hele tiden.” - Mads Lundgreen Bendixen, kandidatstuderende i Biologi
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende –herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Kandidatuddannelsen i Biologi består af laboratoriearbejde, feltarbejde, forelæsninger og seminarer, hvorved der opnås en værdifuld balance mellem teori, observationer og eksperimentelt arbejde. Mens forelæsningerne foregår i større grupper, hvor du bliver præsenteret for nye vinkler på det aktuelle emne, foregår seminarer og teoretiske øvelser på små hold. Her går du i dybden med specifikke problemstillinger og løser konkrete opgaver, ofte i samarbejde med medstuderende. Du kommer til at udføre eksperimenter i øvelseslaboratorier og i forskningslaboratorier, der er åbne for dig som studerende. Afhængig af din specialiseringsretning kan du benytte feltstationer i Danmark og Arktis, ligesom det er muligt at tage på togt med forskningsskibet Aurora. Hvis du har interesse for det, kan du påvirke undervisningen og fagets udvikling gennem engagement i fagpolitiske organisationer og interesseorganisationer.
Institut for Biologi ligger midt i Universitetsparken. Her deltager du i undervisning, arbejder på projekter, får vejledning, går til fester og mødes med dine medstuderende. Det er også her, du finder Biologiens Hus, som er base for et velfungerende socialt studieliv. Biologiens Hus, også kaldet Biohuset, er omdrejningspunktet for de biologistuderendes samvær. Her finder du læsesale og grupperum, hvor du kan mødes med andre studerende omkring både faglige og sociale aktiviteter. Biohuset huser desuden Biologisk Fagudvalg (BFU), som drives af de studerende og har ansvar for at informere de medstuderende om, hvad der foregår på studiet. BFU repræsenterer de studerende over for institutledelsen og stiller repræsentanter til råd og udvalg, eksempelvis instituttets uddannelsesudvalg. Biologistudiet er kendt for de mange studenterdrevne aktiviteter og foreninger, såsom boldklubben GD Biobold, Bio-bål, bio-badning, festforeningen BIOGAS samt Kulten, som arrangerer feltture.
Under kandidatuddannelsen har du tæt kontakt til underviserne, der er aktive forskere, og som arbejder med den nyeste viden inden for deres felt. Det giver dig mulighed for at blive del af en forskergruppe og at møde et internationalt forskermiljø med danske og udenlandske forskere. Du har også mulighed for at gennemføre projektforløb i samarbejde med en virksomhed.
”Man har lyst til at være her på Biologi døgnet rundt. Vi har et enormt godt sammenhold, og i Biologiens Hus møder man alle mulige forskellige slags mennesker. Jeg tror, at huset højner det faglige niveau på Biologi, fordi vi snakker meget om faget samtidig med, at vi er en del af et fedt fællesskab.”
- Mathias Engell Holmstrup, kandidatstuderende i Biologi.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
HANS PAARUP THOMSEN, cand.scient. i Biologi, seniorkonsulent hos rådgivningsfirmaet Sweco
Jeg har haft et enormt udbytterigt studieforløb. Min start på biologistudiet var præget af, at jeg ikke vidste noget om natur, især ikke noget om natur i Danmark, og jeg var uden nogen form for netværk på universitetet.
I undervisningen var det vigtigste for mig at kunne vælge en bred vifte af forskellige fag, som var inden for mit interessefelt. Det var ikke vigtigt for mig, at være målrettet inden for ét fagområde. Så selvom jeg var – og er – feltbiolog, lavede jeg speciale i genetik. Et enkelt fag på min uddannelse, der handlede om dansk flora og vegetation, var min adgangsbillet til et studiearbejde med naturkortlægning, og det førte senere til en kommunal stilling og videre til mit nuværende job.
Min uddannelse som biolog har givet mig et alsidigt kendskab til planter, dyr, svampe og meget mere, samt en alsidig forståelse af samspillet mellem biotiske og abiotiske forhold som jord, klima og naturtyper. Altså den grundlæggende viden om mange af de emner, som jeg arbejder med i mit job i dag.
På uddannelsen har jeg også fået et godt socialt og fagligt netværk. De sociale tilbud på studiet var meget værdifulde for mig. Lige fra velkomsten i studiestarten med de engagerede tutorer, over fredagsbarer og festforening til de faglige udvalg. Der var også en masse mere eller mindre spontane feltture, fællesspisninger i biohuset og mange andre oplevelser, hvor vi studerende i fællesskab arrangerede noget fedt.
De folk, som jeg kom til at kende på studiet, er for en stor dels vedkommende dem, jeg i dag kalder mit netværk.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
”Jeg føler, at jeg i det daglige gør en forskel for miljøet, og det er en af de ting, jeg er rigtig glad for ved mit arbejde. Det er meget tilfredsstillende at arbejde med vurderinger af flotte naturområder med mange sjældne plantearter, og få det til at spille sammen med landbruget og de behov, der er i den sektor.”
- Peter Dalgas Kruse, Biolog, Randers Kommune
”Som laboratorieleder står jeg for udviklingen og driften af laboratoriet, hvor vi blandt andet udfører molekylære analyser, dyrkning af mikroorganismer, kemiske analyser og mikroskopi. Kombinationen af min erfaring med molekylære metoder og traditionel dyrkning af mikroorganismer fra specialet er virkelig nyttig, og jeg har en basisviden, der gør, at jeg ved, hvad der foregår i laboratoriet. Jeg synes også, at den strategiske udvikling af laboratoriet er spændende.”
- Anne Krestine Nørgaard, Sektionsleder kemisk og mikrobiologisk laboratorium, Teknologisk institut
"Konsulentbranchen er fed, fordi man hele tiden er på dupperne med nyeste viden, arbejder med mange forskellige opgaver og bidrager til grønne løsninger i samfundet. Man får lov at dyrke sin specialistviden og dygtiggøre sig i den retning, man er passioneret for. Som biolog i et konsulenthus samarbejder man med mange forskellige faggrupper og ofte med kollegaer, der sidder andre steder i landet. I min dagligdag er jeg mest foran computeren, men også en del i felten for at registrere bl.a. Bilag IV-arter (fx padder og flagermus) og botanik."
- Kathrine Lunding Villadsen, Biolog, Rambøll
En kandidatgrad i Biologi giver dig adgang til en stor vifte af jobs. Du kan eksempelvis arbejde i bioteknologi- og medicinalindustrien, inden for miljøadministration og miljøteknologiske virksomheder, eller som konsulent i virksomheder og organisationer. Du kan også arbejde som underviser i gymnasiet.
Læs om biologers arbejdsområder og karriereveje på bio.au.dk/uddannelse/karrieremuligheder.
En ph.d. er en forskeruddannelse, hvor du gennemfører et selvstændigt videnskabeligt projekt, som ender med en ph.d.-afhandling. Du kan søge ind på ph.d.-uddannelsen inden for dit fagområde på baggrund af din bachelor- eller kandidatgrad. Du søger via et ph.d.-projekt, som handler om det emne, du skal arbejde med og forske i. Du får tilknyttet en eller flere vejledere, som hjælper og vejleder dig undervejs. Udover ph.d.-projektet vil du også dygtiggøre dig gennem nationale og internationale ph.d.-kurser og i aktive forskningsmiljøer. Du vil også få erfaring med at undervise og formidle. Uddannelsen giver mange karrieremuligheder i både ind- og udland inden for universitetsverdenen og i det private erhvervsliv. Du kan læse mere om vilkår og løn på ph.d.-skolens hjemmeside.