Du er her: AU Uddannelse  Kandidat Sundhedsfaglig kandidatuddannelse

SUNDHEDSFAGLIG KANDIDATUDDANNELSE

Forskningsbaseret overbygning for sundhedsfaglige professionsbachelorer

Introduktion

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse bygger en akademisk uddannelse på din sundhedsfaglige professionsbachelor som eksempelvis sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker, bandagist, ergoterapeut, jordemoder, kiropraktor eller inden for ernæring og sundhed. Du kommer til at arbejde med indsamling, behandling, analyse og formidling af sundhedsfaglige data og med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. Uddannelsen bygger på et naturvidenskabeligt og tværfagligt grundlag, og du arbejder eksempelvis med de centrale metodefag, epidemiologi og biostatistik.

Karriere med projektarbejde, forskning og undervisning

Når du er uddannet fra Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, kan du arbejde med udviklingsarbejde og projektarbejde inden for sundhedsområdet. Du kan arbejde med forskning i den kliniske sektor, fortsætte som ph.d.-studerende, eller du kan vælge at undervise i dit grundfag på professionshøjskoler. Du har også mulighed for at arbejde med evaluerings- og kvalitetssikring samt sundhedsorienteret kommunikation, ligesom en lederstilling i sundhedssektoren også er en mulighed.

Adgangskrav

Sundhedsfaglig kandidatuddannelse udbydes pr. 1. september 2015 med to linjeforløb: Linje a) ”Prioriteringslinjen – vurdering af tiltag i sundhedsvæsenet” og linje b) ”Rehabiliteringslinjen – komplekse interventioner og tværsektorielt samarbejde”.

Følgende uddannelser er adgangsgivende til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse:

  • En sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse.
  • En sundhedsfaglig mellemlang videregående uddannelse (MVU) efter fulgt af min. 15 ECTS fra en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse
  • Bacheloruddannelse i medicin eller bacheloruddannelse i odontologi

Der kan efter individuel faglig vurdering gives dispensation til optagelse af ansøgere med tilsvarende faglige kvalifikationer – fx en sundhedsfaglig mellemlang videregående uddannelse (MVU), hvor det kan dokumenteres, at ansøger har opnået kompetencer svarende til en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse.

Adgangsbegrænsning og prioriteringskriterier

Der kan årligt optages 50 studerende på uddannelsen. Der er optagelse én gang om året mhp. studiestart 1. september.

I udgangspunktet optages 25 studerende på hver af de etablerede linjer. Det angivne antal pladser er vejledende og kan løbende justeres af universitetet.

Linjerne søges enkeltvist i ansøgningssystemet. Hvis ansøger ønsker at søge om optagelse på begge linjer, skal ansøger således aktivt gøre dette. I forbindelse med ansøgningen vil ansøger blive bedt om at prioritere, hvilken linje, der har den højeste prioritet. Man skal søge den/de linje(r), man er interesseret i. Uanset om man søger én eller begge linjer, vil man blive vurderet i forhold til kvalifikationer og ikke i forhold til, hvilken prioritet man har søgt den pågældende linje med.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte pladser, vil kvalificerede ansøgere blive prioriteret ud fra følgende prioriteringskriterier:

1. Ansøgere med mindst 2 års praksiserfaring inden for deres kliniske område ved ansøgningstidspunktet. Dokumentation for praksiserfaring skal være et officielt dokument, fx en udtalelse, lønseddel, anbefaling, ansættelsesbrev eller lignende. Dokumentationen skal vise, at ansættelsen har varet minimum to år. Dvs. at hvis man anvender et ansættelsesbrev, anbefaling eller lønseddel, skal man sikre sig, at længden på ansættelsen også fremgår og/eller dokumentere dette på anden vis.

2. Ansøgere med matematik B

3. Ansøgere med engelsk B

4. Ansøgere med dokumenteret videnskabelig erfaring. Dette kan være ansættelse i et forskningsmiljø, hvor man selv har forsket eller deltaget i andres forskning, eller ved at have publiceret i videnskabelige tidsskrifter eller fagtidsskrifter. Ved dokumentation af deltagelse i forskning skal det fremgå, hvilken rolle man har haft i forskningsarbejdet.

5. Herefter prioriteres ansøgere med det højeste karaktergennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse.

Prioriteringskriterierne skal være opfyldt senest 1. april  det år ansøgeren søger om optagelse på kandidatuddannelsen.

For ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har afsluttet den adgangsgivende uddannelse, og hvor der på beviset er beregnet et gennemsnit, vil dette gennemsnit blive benyttet. Er der ikke beregnet et gennemsnit, vil Aarhus Universitet beregne et simpelt gennemsnit.

For ansøgere, der på ansøgningstidspunktet ikke har afsluttet hele adgangsgrundlaget, vil Aarhus Universitet beregne et simpelt gennemsnit for de discipliner, der er afsluttet på ansøgningstidspunktet, og som indgår i adgangsgrundlaget, idet alle graduerede bedømmelser fra bacheloruddannelsen medregnes.

For ansøgere, der ikke har en professionsbacheloruddannelse anvendes karakteren fra den mellemlange videregående uddannelse og ikke den efterfølgende supplering. Da udvælgelseskriteriet er gennemsnittet fra den mellemlange videregående uddannelse, skal du i din ansøgning vedhæfte hele dit eksamensbevis, dvs. alle sider i dit eksamensbevis og ikke kun forsiden. Gennemsnittet udregnes på baggrund af alle karakterer på dit eksamensbevis uanset om de er interne eller eksterne. Alle karakterer på 13-skalen omregnes først til 7-trinsskalaen, hvorefter gennemsnittet udregnes.

Overflytning mellem Prioriteringslinjen og Rehabiliteringslinjen

Muligheden for at skifte fra Prioriteringslinjen til Rehabiliteringslinjen eller omvendt er begrænset.

Det er i udgangspunktet kun muligt at skifte linje inden påbegyndelse af 2. semester. Dette skyldes, at et senere skifte medfører tabte ECTS og studieforsinkelse.

Et skifte er også lig med indskrivning på en anden studieordning, og du vil derfor skulle ansøge herom.

Muligheden for at skifte mellem en af linjerne kræver følgende:

  • Der skal være ledige pladser på den linje, du ønsker at skifte til. Det betyder, at der skal være færre end 25 studerende herpå. Da der optages flere end 25 på hver linje pga. en forventning om et vist frafald i starten af uddannelsen, vil der formentlig kun blive tale om ganske få eller måske ingen ledige pladser.
  • Ansøgninger om skift af linje vil blive behandlet 1 gang årligt efter tilmeldingsperioden i november, og HE Studier skal have modtaget din ansøgning herom senest d. 10. november. Du ansøger via mit.au.dk.
  • Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, vil der blive trukket lod.

Uddannelsens opbygning

Når du begynder på Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, skal du vælge enten ”Prioriteringslinjen – vurdering af tiltag i sundhedsvæsenet” eller ”Rehabiliteringslinjen– komplekse interventioner og tværsektorielt samarbejde”.

I studiediagrammet for Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Studieliv

En typisk uge på Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

Mandag:
Kl. 09-12 Forberedelse til forelæsning
Kl. 14-17 Læsegruppearbejde

Tirsdag:
Kl. 08-10 Forelæsning: Introduktion til Sundhedsvidenskabelig forskning
Kl. 10-14 Holdtime: Introduktion til Sundhedsvidenskabelig forskning
Kl. 14-17 Læsegruppearbejde

Onsdag:
Kl. 08-10 Studenterundervisning: Epidemiologi og biostatistik
Kl. 10-12 Holdtime: Epidemiologi og biostatistik
Kl. 12-14 Forelæsning: Epidemiologi og biostatistik
Kl. 14-17 Læsegruppearbejde

Torsdag:
Kl. 08-10 Studenterundervisning: Kvalitativ forskning og metode
Kl. 10-12 Forelæsning: Kvalitativ forskning og metode
Kl. 12-14 Holdtime: Kvalitativ forskning og metode
Kl. 14-17 Læsegruppearbejde

Fredag:
Kl. 10-16 Forberedelse til undervisning

Arbejdsformen på Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

Du kommer til at gå til forelæsninger, deltage i holdundervisning og gruppearbejde. Du vil typisk arbejde med øvelser i mindre grupper, og efterfølgende gennemgå øvelserne i holdundervisningen. I de forskningsmetodiske fag følger du undervisningen sammen med studerende fra kandidatuddannelsen i Sygepleje og kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab.

 

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

 

 

 

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Derfor har andre søgt ind på Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

I 2011 udførte Aarhus Universitet en stor jobundersøgelse blandt færdiguddannede kandidater
med en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. I undersøgelsen blev deltagerne blandt andet spurgt om, hvorfor de havde valgt at læse Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse:

”Jeg ville være underviser på en videregående uddannelse, f.eks. Fysioterapeutuddannelsen.”

”For at give min meget brede ernæringsfaglige grunduddannelse en mere videnskabelig dimension, og for at kunne højne det faglige niveau i mit fremtidige sundhedsarbejde.”

”Jeg havde lyst til at tage en akademisk uddannelse og blive bedre teoretisk funderet. Desuden ville jeg gerne lære at forstå og udføre forskning i mit fag."

”Jeg havde nogle helt konkrete faglige ideer, som jeg gerne ville kvalificere mig til at bringe ud i livet.”

Portrætter af kandidater i job

Simone Kellenberger
Uddannet sygeplejerske og cand. scient. san.. Arbejder som udviklings- og
uddannelsessygeplejerske ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
På Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har jeg haft undervisning i udviklings- og

projektarbejde inden for sundhedsområdet. Det er én af mine hovedopgaver i mit daglige arbejde, hvor jeg eksempelvis laver koordinering af de kliniske uddannelsesforløb på Hammel Neurocenter for social- og sundhedsassistentelever samt sygepleje-, ergo- og fysioterapeutstuderende.

Jeg laver årshjul for de kliniske uddannelsespladser, afholder kliniske vejleder- og undervisningsmøder og praktikvejledermøder. Jeg udarbejder også årsrapport om de studerende og underviser kliniske vejledere, undervisere og praktikvejledere. Jeg hjælper også mine kolleger med litteratursøgning, laver projektbeskrivelser og skriver artikler.

Jeg deltager i diverse udvalg på de forskellige uddannelsessteder. I tilknytning til
Social- og Sundhedsskolen sidder jeg eksempelvis i et forum, hvor vi planlægger temadage
for de studerende og fordeler praktikpladser. I tilknytning til Sygeplejeskolen sidder jeg i
et pædagogisk klinisk forum, hvor vi planlægger temadage for kliniske vejledere.

 

Anders Due Suzuki Kristensen 
Projekt- og forskningssygeplejerske på Postoperativ Smerteteam, Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Mit arbejde består i at udarbejde projektprotokoller. Jeg indsamler, indtaster og laver statistisk analyse af data. Mine projekter har primært handlet om at undersøge akutte og kroniske smerter hos børn efter operationer for lyskebrok, hjertekirurgi og operationer for forskellige ortopædkirurgiske lidelser.
Jeg udarbejder spørgeskemaer til børn med henblik på vurdering af forekomsten af kroniske smerter efter operation. Jeg laver systematisk litteratursøgning og vurdering af publicerede artikler med henblik på at vælge de bedste redskaber til vurdering af børns smerter. Jeg skriver desuden artikler, laver præsentationer og underviser nyuddannede sygeplejersker, stud.stien.san.'ere og ph.d. studerende i smertefysiologi og smertemåling.

Sundhedsfaglig kandidatuddannelse har betydet, at jeg har kunnet lave mine egne forskningsprojekter i tæt samarbejde med forskningsoverlægen i det postoperative smerteteam. Jeg har blandt andet lært at forholde mig kritisk til både egne og andres forskningsresultater.


Kandidat Henrik Thomsen
Radiograf, Lektor på University College Nordjylland

For mig har kandidatuddannelsen betydet, at jeg har fået et videnskabeligt fundament under mit fag. Jeg har opnået viden om radiografiens betydning i en større samfundsmæssig og helhedsorienteret sammenhæng, og jeg har fået værdifulde, eksterne videnskabelige samarbejdsrelationer.

Mit arbejdsområde er efter kandidatuddannelsen i høj grad rettet mod undervisning i kvantitativ videnskabelig metode, kvalitetsudvikling, epidemiologi og statistik. Jeg har deltaget i forskellige udviklingsprojekter i vores lokale videncenter for radiografi - VIRA, og jeg arbejder med internationalisering i radiografuddannelsen.

 

 

Forskning

 

Helene Kierkegaard ved skrivebordet

Foto: Lars Kruse, AU Foto

Helene Kirkegaard

Ph.d. studerende, Sektion for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed

Hvad skriver du ph.d. indenfor?

Mit ph.d. projekt handler om kvinders fedmerelaterede helbred efter graviditet. Kort fortalt så
undersøger jeg, hvordan vægtændringer under graviditeten har betydning for kvindens vægt
senere hen i livet, samt hvilke andre faktorer der har betydning for dette. Jeg undersøger også,
hvordan det komplekse sammenspil mellem vægtudvikling, amning og fedtlagring i forbindelse
med graviditet har betydning for kvinders sygdomsrisiko senere i livet.

Hvorfor blev det netop dette emne, du har valgt at forske i?

Jeg endte med netop dette emne af tre grunde. For det første er jeg meget interesseret i
folkesundhed og livsstilens betydning for et godt helbred. For det andet har jeg i et tidligere job
arbejdet praksisnært med en stor gruppe borgere, som kæmpede med overvægten. En stor del af
kvinderne i denne gruppe beskrev graviditet som medvirkende til den høje vægt senere hen i deres
liv. Det vakte i høj grad min interesse for dette forskningsområde. Sidst, men ikke mindst var det
min kontakt til en lektor med forskningsområde inden for emnet, som gjorde, at jeg valgte
netop dette ph.d. projekt.

Hvad motiverer dig i dit daglige arbejde?

I mit daglige arbejde motiverer det mig, at jeg ved, at det jeg laver har stor betydning for mange
mennesker. Men hvad der også motiverer mig er min praktiske erfaring med målgruppen fra mit
tidligere arbejde, som gør, at jeg bag computeren stadig kan sætte ansigt på de mange tal.

Jeg synes det er spændende at arbejde med tal og analyser, hvilket er vigtigt, når man arbejder
med disse meget store befolkningsundersøgelser, som jeg gør. Hvad jeg også godt kan lide ved
at være ph.d. studerende er, at du lærer noget nyt hver dag og løbende har mulighed for at tilegne
dig ny faglig viden gennem de mange ph.d. kurser, som udbydes.

Katja Glejsted Ingstrup

Uddannet sygeplejerske og Cand. Scient San. For tiden Ph.d.-studerende ved Sektion for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Hvad skriver du ph.d. indenfor?

Mit Ph.d.-projekt handler om sammenhængen mellem stress/stærk sorg før og under graviditeten og udvikling af misdannelser hos det ufødte barn. Teorien er, at den stærke stressreaktion, som
moderen oplever ved at miste et nærtstående familiemedlem, fordrer en psykisk og kemisk reaktion i moderens krop, som muligvis kan påvirke udviklingen af det ufødte barns organer.

Hvorfor blev det netop dette emne, du har valgt at forske i?

Inden jeg blev ansat, søgte jeg penge til et andet ph.d.-projekt, men fik ikke pengene til det, hvilket flere ph.d.-studerende oplever. Da muligheden bød sig med en opslået finansieret ph.d., søgte jeg denne og blev ansat. I mit speciale beskæftigede jeg mig også med stress under graviditeten, blot målt som moderens oplevelse af stress, ængstelse og depression uden nogen specifik årsag. Her var fokus sammenhængen mellem stress og overvægt hos børn. Mit nuværende ph.d. projekt er derfor en naturlig forlængelse af mit speciale.

Hvad motiverer dig i dit daglige arbejde?

Tilværelsen som ph.d. studerende er meget alsidig. Forskning er selvfølgelig i hovedsædet, men også undervisning både på den ene og den anden side af katederet. Jeg bliver motiveret af spændende forskningsresultater, nye ideer, muligheden for at komme til udlandet, og friheden til selv at planlægge mine arbejdsopgaver.

Funktion i sundhedsvæsenet/hvad siger aftagerne

Der er i dag sundhedsfaglige kandidater spredt rundt i det danske sundhedsvæsen, hvor de gør gavn. Hvad siger aftagerne om deres kvalifikationer?


Vibeke Krøll, chefsygeplejerske ved Aarhus Universitetshospital

Vibeke Krøll foran Aarhus Universitetshospital

Foto: privat

"Cand.scient.san’ere er gode til at etablere sammenhængen mellem forskning, medicinsk teknologivurdering, kliniske retningslinjer og kvalitetssikring, som er afgørende for et hospitals funktion og troværdighed. Alt dette kræver, at man kan skrive en præcis problemformulering, mestre videnskabelige metoder, indsamle og analysere data, samt implementere resultaterne i daglig klinisk praksis. Og det er her cand.scient.san’erne siger goddag til opgaverne. De er i dag vigtige spillere i at sikre, at fremtidens patienter ikke modtager tilfældig pleje og behandling, men får en ydelse baseret på den bedste videnskabelige evidens. "


Jan Mainz, Professor og ledende overlæge, Psykiatrisk Sygehus Aalborg

Jan Mainz

Foto: privat

"I det danske sundhedsvæsen spiller kvalitetsudvikling en stor rolle. Der er brug for højtkvalificerede nøglemedarbejdere til implementering og drift af Den Danske Kvalitetsmodel, kliniske databaser, landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser, patientsikkerhed og meget mere. Cand.scient.san’erne er som skabt til disse opgaver på grund af deres metodemæssige kvalifikationer i kvantitativ metode, databehandling og evidensbaseret medicin. Netop denne styrke adskiller cand.scient.san-uddannelsen fra andre masteruddannelser. Deres alsidige kompetencer i relation til forskning, MTV og kvalitetsudvikling samt grundige træning i at udarbejde rapporter og publikationer er ligeledes vigtige. Dette betyder, at de kan løse stort set alle evaluerings- og analyseopgaver samt gennemføre forskningsprojekter."


Birgitte Foged, uddannelsesleder på Fysioterapiuddannelsen i Aarhus

Birgitte Foged ved receptionen

Foto: privat

"Der er i dag i høj grad brug for akademiske lærerkræfter på de mange nye University Colleges, hvor professionsbacheloruddannelserne er i stadig udvikling, og nye efteruddannelser hele tiden kommer til. Cand.scient.san’erne er rigtigt godt klædt på til disse opgaver! Deres kandidatuddannelse har givet dem en god akademisk skoling, som gør dem i stand til med høj faglighed og stor professionalisme at udføre disse opgaver. Samtidigt er de godt trænet i tværfagligt samarbejde. De udmærker sig ved at kunne indhente den nyeste viden, kritisk sortere den, og formidle centrale budskaber. Da de har arbejdet med mange projekter selv, kender de projektforløbets forskellige faser og er rigtigt gode vejledere. Alt dette gør at det falder naturligt for dem selvstændigt at planlægge og varetage undervisning samt vejlede de studerende i de mange projektforløb."