MEDICIN

En uddannelse for livet

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Medicin varer tre år, og bygger videre på din viden og færdigheder fra bacheloruddannelsen i Medicin. Din teoretiske viden og din praktiske kunnen bliver bragt op på et højere niveau, og dit medicinske perspektiv bliver større. På kandidatuddannelsen skal du hvert semester i praktik på sygehuse eller almen praksis i Region Midt. Praktikperioderne er på mellem 4 og 8 uger.

En uddannelse for livet

Læger arbejder i alle dele af sundhedssektoren. Det kan være som hospitalslæger, praktiserende læger, eller som forskere på universiteter og i medicinalindustrien. En helt central del af det at være læge er, at du altid videreuddanner dig. Medicin er et felt i rivende udvikling, hvor der hele tiden opdages nye sygdomme og nye behandlingsformer. Det kræver stor nysgerrighed at være læge.

 

 

Adgangskrav

Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen kræver, at du har gennemført en bacheloruddannelse i medicin fra et dansk universitet eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.

Senest 1 år efter, at den lægevidenskabelige bacheloruddannelse er afsluttet, kan man optages på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse.

Man skal være opmærksom på uddannelsens tidsgrænser: En dansk lægevidenskabelig bacheloruddannelse skal færdiggøres på max 6 år og der er en samlet tidsgrænse for hele uddannelsen på 12 år.

Ansøgere, der ikke har en dansk bacheloruddannelse i medicin, skal være opmærksomme på, udenlandske bacheloruddannelser sædvanligvis ikke er ækvivalerende, og at det derfor typisk ikke er muligt at blive optaget direkte på kandidatuddannelsen. I stedet skal der søges om overflytning til bacheloruddannelsen. Da der ikke er åbent for ansøgning om overflytning fra andre universiteter på grund af mangel på studiepladser på alle studietrin på bachelor- og kandidatuddannelsen, er chancen for optagelse på kandidatuddannelsen i medicin med en ikke-dansk bacheloruddannelse meget lille.

Børneattest 

I forbindelse med ansøgning om optagelse på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse skal du som ansøger give tilsagn om, at der må indhentes børneattest. Er du ikke dansk statsborger, skal du, derudover aflevere en straffeattest fra dit hjemland i autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Læs om børneattest og straffeattest

Retskrav

Studerende på bacheloruddannelsen i lægevidenskab ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i lægevidenskab på betingelse af, at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at Aarhus Universitet modtager ansøgningen rettidigt.  

Ved besættelsen af pladserne på kandidatuddannelsen bemærkes, at hovedreglen er, at en bestået bacheloruddannelse ved et universitet, giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. adgangsbekendtgørelsens §15).

Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, og der kan maksimalt optages 225* studerende per semester (henholdsvis vinter og sommer). Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte pladser, vil kvalificerede ansøgere blive prioriteret efter et vægtet gennemsnit for de discipliner bedømt efter en gradueret skala, der indgår i den adgangsgivende uddannelse, og som ved sommeroptagelsen er bestået pr. 1. april i det år, der søges om optagelse, og ved vinteroptagelsen er bestået 1. november i det år, der søges om optagelse.

* Dette tal er vejledende og kan løbende justeres af universitetet.

Sprogkrav

Studerende på kandidatuddannelsen i lægevidenskab skal være i stand til at følge undervisningen på dansk. Udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag skal derfor senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, have bestået studieprøven i dansk med karakteren 7 eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Overflytning/genindskrivning

Bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin er dimensioneret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Når optagelsen er gennemført, dimensioneres klinikpladser m.v. efter dette optag, og der kan derfor ikke ske indskrivning undervejs på uddannelsens semestre. Der vil derfor også kun rent undtagelsesvist kunne ske overflytning til/genindskrivning på uddannelsen. Hvis der er særlige forhold på uddannelsen, som bevirker, at der vil være ledige pladser på et semester, vil det fremgå af denne hjemmeside.

Uddannelsens opbygning

I løbet af Kandidatuddannelsen i Medicin skal du gennem seks store tværfaglige kurser kaldet Inflammation, Abdomen, Hjerte-lunge-kar, Hoved-neuro, Familie-samfund samt Akut-kronisk. Der er fokus på at lære den faglige ekspertise både i teori og praksis. Du skal også igennem Professionssporet, hvor du arbejder med din lægerolle som kommunikator, samarbejder, leder, akademiker og professionel. Alle kurserne bygger videre på det grundlag, som bacheloruddannelsen har skabt, og de danner udgangspunkt for dit fremtidige valg af speciale.

 

Undervisningen

Undervisningsformen på kandidatuddannelsen er meget varierende. Du har forelæsninger for hele årgangen, holdundervisning og laboratorieøvelser i hold på cirka 25 studerende, og du har klinisk undervisning på forskellige hospitalsafdelinger i grupper på 6−12 studerende. De fleste studerende får et stort udbytte af at være med i en læsegruppe, hvor kan man hjælpe hinanden med at løse opgaver og gennemgå pensum.

I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Medicin kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser. Bemærk: Det kræver personlige manuelle færdigheder at blive kandidat i Medicin. Både på studiet og i patientbehandlingen. Har du et fysisk handicap, bør du tage dette med i dine overvejelser. Er du i tvivl, så kontakt vores studievejledning.

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

 

 

Studieliv

En typisk uge på Medicin

Mandag:
Kl. 08-11: Holdundervisning
Kl. 12-15: Læsegruppearbejde

Tirsdag:
Kl. 09-11: Opsamling på holdundervisning
Kl. 11-15: Forberedelse til forelæsning

Onsdag:
Kl. 09-11: Forberede til forelæsning
Kl. 12-14: Forelæsning
Kl. 14-16: Holdundervisning

Torsdag:
Kl. 09-11: Opsamling på holdundervisning
Kl. 11-13: Forberedelse til forelæsning
Kl. 13-17: Læsegruppearbejde

Fredag:
Kl. 08-16 Forelæsning

Mulighed for forskerår

Mange medicinstuderende tager et forskningsår i løbet af uddannelsen. Året bliver for det meste brugt på konkrete projekter i samarbejde med et institut eller et hospital. Det er en rigtig god mulighed for dig, hvis du gerne vil give dit bidrag til et område, du brænder for.

Læs i udlandet

Du har gode muligheder for at komme til udlandet i løbet af kandidatuddannelsen. Dels i forbindelse med udvekslingsaftaler med forskellige universiteter i og uden for Europa, dels gennem studenterorganisationer. Størstedelen af de medicinstuderende, der tager af sted på et udvekslingsophold i udlandet rejser ud, mens de læser på kandidatuddannelsen.

Medicinerhuset som centrum

Studielivet på Medicin er centreret omkring Medicinerhuset, som er de studerendes fælles bygning med grupperum, computerrum, læsesale og forskellige foreningslokaler. Mange studerende på Medicin er engagerede studenterorganisationer, festudvalg og forskellige interesseforeninger.

"Studiemiljøet er en essentiel del af Medicin, og vi har alle forudsætninger for at komme
hinanden ved. Læsesalene på studiet bruges flittigt, og i Medicinerhuset og Victor Albeck-bygningen opstår en særlig hyggelig kaffe-drikkende-eksamens-læsende atmosfære, hvor
vi alle er i samme båd. Uanset om man læser til den indledende eksamen i anatomi eller
den afsluttende lægeeksamen, er der en gensidig forståelse og smil på trappen."
(Mads, stud. med.)

Fredagsbar og kapsejlads

Efter en lang og hård uge med studier, kan du slappe af i godt selskab og hyggelige
omgivelser i fredagsbaren. Baren afholdes af foreningen Umbilicus i Medicinerhuset. Umbilicus arrangerer også temafester i løbet af studieåret og står for den årlige, traditionsrige kapsejlads i Universitetsparken.

Vores lille fredagsbar er optimal for at komme rigtigt tæt på hinanden, og her kommer
mange uanset semester og eksamenspres! På medicin er der store traditioner for
frivilligt arbejde, så igennem diverse foreninger lærer man studerende fra andre
semestre at kende, og der falder gerne et par gode råd og noter af på vejen."
(Mads, stud. med.)

 

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Lær at være læge på den kliniske basisuddannelse

Når du har afsluttet kandidatuddannelsen i Medicin, er du stadig ikke færdiguddannet som læge. Du skal først igennem et 12 måneders forløb på den kliniske basisuddannelse, som består af 2 x 6 måneders ansættelse på et sygehus og/eller i almen praksis. På den kliniske basisuddannelse lærer du at være læge, og du tilegner dig generelle lægekompetencer, der ikke knytter sig til specifikke specialer. Når du har gennemført den kliniske basisuddannelse, får du ret til selvstændigt virke.

Introduktionsstilling, speciale og hoveduddannelse

Efter den kliniske basisuddannelse fortsætter du din karriere i en introduktionsstilling, hvor du i løbet af 6-12 måneder introduceres til et speciale. Herefter kan du fortsætte i et hoveduddannelsesforløb, der i løbet af 4–5 år sikrer dig speciallægetitlen.

Vil du forske?

Har du lysten, kvalifikationerne og forudsætningerne for forskning, kan du også efter kandidatuddannelsen vælge at kaste dig ud i et ph.d.-studium. Ph.d.-studiet er normeret til tre år.

Jobmuligheder

Efter specialiseringen bliver de fleste læger ansat på hospitaler rundt om i landet eller arbejder i almen praksis. Derudover ansættes læger i medicinalindustrien, på universiteter og i den offentlige forvaltning, hvor arbejdsområderne strækker sig fra undervisning og forskning til administration.

Mød uddannede læger i job

Forskning

Peter Hjertholm
Ph.d. studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Jeg forsker inden for kræftdiagnostik i almen praksis. Jeg undersøger, om variationer i brug af henvisninger, blodprøver og andre aktiviteter i almen praksis har betydning for, hvor tidligt kræftpatienter bliver diagnosticeret og dermed overlever. Som praktiserende læge har man ofte travlt, og man har derfor ikke tid til at gå i dybden med et emne. Dét har jeg mulighed for som Ph.d.-studerende.

Kræftdiagnostik i almen praksis er meget spændende. Man har mange patienter hver dag, som præsenterer potentielle kræftsymptomer, og det er den praktiserende læges opgave at vurdere, hvem der skal undersøges yderligere, og hvem der ikke skal. Den fornemste opgave som praktiserende læge er at fange de få, der er meget syge i en hverdag, hvor man møder mange ikke-specifikke og vage symptomer.

Praktiserende læge

Mette Videbæk Justesen
Praksisreservelæge i introduktionsstilling, arbejder hos Lægerne Doktorstien i Sulsted, Nordjylland.

Min dagligdag består af mange forskelligartede patientkontakter, lige fra snottede næser til mindre kirurgiske indgreb. Som praktiserende læge er ens primære arbejdsopgave at møde patienterne i deres daglige liv som en fremskudt del af sundhedsvæsenet. Jeg møder mange uklare problemstillinger, og i denne brogede masse skal jeg udvælge de få, der har brug for nærmere undersøgelse på hospitalet. Hver eneste dag bliver jeg præsenteret for nye problemstillinger, og det er derfor lidt af et detektivarbejde at være praktiserende læge.

Som praktiserende læge har jeg en stor grad af selvbestemmelse. Det betyder meget for mig, at jeg har indflydelse på, hvordan min arbejdsdag skal forløbe, og hvordan min arbejdsplads kan fungere mest optimalt. Herudover har jeg glæde af en unik og tæt patientkontakt. Ved de vedvarende patientkontakter opnår man en virkelig god indsigt i den enkelte patients psykiske og fysiske helbred.

På hospital

Tina Bødker Madsen
Læge i hoveduddannelse, Radiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Arbejdsopgaver 
Mine arbejdsopgaver består blandt andet i at beskrive CT-scanninger. Akutte, hvor jeg eksempelvis ser efter brud, blødninger og tarmslyng, samt ambulante som eksempelvis kontrolscanninger af cancerpatienter. Jeg ultralydsscanner patienter blandt andet for bylder, galdesten og væske i bughulen, og jeg lægger dræn og tager biopsier. Jeg udfører også beskrivelse af røntgenbilleder og gennemlysningsundersøgelser, hvor jeg tjekker for ting som lækage hos nyligt tarmopererede patienter. Endelig afholder jeg røntgenkonferencer for ortopædkirurger (primært læger fra skadestuen), anæstesilæger og cardiologer med flere.


Olav Schjørring
Læge i hoveduddannelse, anæstesien 4. afdeling, Aalborg Sygehus.

Arbejdsopgaver 
Mit arbejde består af dagarbejde og 3-4 længere vagter om måneden. I mit dagarbejde bedøver jeg patienter til operation på øre-næse-halskirurgisk og kæbekirurgisk afdeling. Der er typisk tale om bedøvelse af to-seks patienter om dagen. Jeg har en del narkosetilsyn på patienter, der skal bedøves til operation i løbet af de næste måneder. Et sådant tilsyn indeholder en samtale med patienten, en undersøgelse og planlægning af bedøvelsen.

I de længere vagter (kl. 15.00-08.00.) dækker jeg primært operationsgangen for størstedelen af Aalborg Sygehus. Her stabiliserer og bedøver jeg akutte patienter, hyppigst mave-tarm-kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter, men også øre-næse-hals og øjenpatienter. Desuden er jeg læge for sygehusets tre forskellige opvågningsafsnit. Her består opgaverne blandt andet i væske- og smertebehandling, anlæggelse af smerteblokader og epiduralblokader samt modtagelse og stabilisering af multitraumatiserede patienter i skadestuen.

Carsten Bach Baunsgaard
Roskilde Sygehus, neurologisk afdeling. Introduktionslæge til neurologien.

Arbejdsopgaver
Mine arbejdsopgaver er delt op i tre hovedfunktioner: forvagt, stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion. Som forvagt skal man løse ad hoc opgaver med akutte situationer på afdelingen, svare på spørgsmål fra sygeplejesker, tage imod nye patienter fra skadestuen og afgøre, hvilke patienter, der skal indlægges. Herudover besvarer jeg telefonopkald fra andre kolleger, der har spørgsmål vedrørende symptomer, de ikke er vant til at håndtere.

Som stuegangslæge tager man sig af de indlagte patienter og følger op på prøvesvar, blodprøver og lignende. Jeg snakker med patienter, laver de første indledende undersøgelser og laver en udredningsplan ud fra den enkelte problemstilling.

Medicinalindustrien 

Bent Winding
Læge, Medicinsk Direktør ved medicinalfirmaet Nycomed: a Takeda Company, Roskilde, Danmark

Arbejdsopgaver
Jeg har det overordnede, medicinske ansvar for Takeda Nycomeds mere end hundrede registrerede lægemidler i Danmark. Jeg arbejder blandt andet med at planlægge og beskrive de initiativer, vi fra medicinsk side skal iværksætte og støtte, så danske patienter kan få adgang til nye behandlingstilbud. Jeg skal desuden sørge for, at vigtige beslutningstagere orienteres om nye behandlingsmuligheder og de medfølgende sundhedsøkonomiske konsekvenser. Jeg er en del af den danske ledelsesgruppe i firmaet, og jeg deltager i internationale kliniske udviklingsgrupper. Jeg arbejder også med motivation og udvikling af mine kollegaer i afdelingen, og jeg har blandt andet ansvaret for, at mine kollegaers kvalifikationer er konstant optimerede.

Forskning

Et år fri til forskning?

Mange studerende vælger at tage et forskningsår i løbet af uddannelsen. Det bliver for det
meste brugt på konkrete projekter i samarbejde med et institut eller hospital, og er en rigtig
god mulighed for dig, der gerne vil give dit bidrag til et område, du brænder for.

Mød her en række forskningsstuderende, som fortæller om deres projekter (pd.f.)