INFORMATIONSVIDENSKAB

Introduktion

 

Samspillet mellem mennesker og teknologi

På kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er samspillet mellem mennesker og informationsteknologien i højsædet. Du lærer, hvordan organisationer fungerer, og hvordan du integrerer IT i virksomheder. Desuden lærer du, hvordan du gør kommunikationen bedre både internt og eksternt i virksomheder og organisationer, og hvordan du designer brugervenlige programmer.

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab giver dig en række analytiske og praktiske redskaber og kompetencer inden for områderne: organisationsteori, kommunikationsteori, samfund og virksomhed i forretnings-orienteret og teknologihistorisk perspektiv, design-, systemudviklings- og programmeringsteorier samt læringsteorier. Dermed vil du være i stand til arbejde som eksempelvis konsulent eller projektleder i det offentlige og i det private erhvervsliv.

Projekter med erhvervslivet

Undervisningen på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab er i høj grad baseret på projekt- og gruppearbejde, hvor du både arbejder med cases og empiri. Du vil i projekterne arbejde med eksempler fra erhvervslivet og herigennem få kontakt til både private virksomheder og offentlige institutioner. Mange studerende vælger også projektorienteret forløb, det vil sige praktik, som del af uddannelsen.

Linjer

Informationsvidenskab har fire linjer: en A1-linje, en A2-linje, en A3-linje samt den nye linje, Digital Liv.

  • A1-linjen er for dig, der har en bachelor med Informationsvidenskab som centralt fag (dvs. de første to år af din bachelor). På A1-linjen har du mulighed for at sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil, som er brugbar ude i erhvervslivet og i den offentlige sektor, hvor kandidater i Informationsvidenskab er efterspurgte. Det kunne for eksempel være inden for kommunikation, design og programmering af it-systemer, eller organisationsudvikling. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb – dvs. praktikophold - i erhvervslivet.
  • A2-linjen er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Dog undtaget bachelorer med centralt fag eller tilvalg i Informationsvidenskab eller Datalogi. Du har med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab mulighed for at tilføre din bacheloruddannelse nye synsvinkler, teorier og metoder og dermed erhvervsrette din uddannelse. For eksempel inden for kommunikation, organisations- eller systemudvikling. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb – dvs. praktikophold - i erhvervslivet.
  • A3-linjen er for studerende, der har tilvalg i Informationsvidenskab, og som ønsker at tage en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab. På A3-linjen har du ligesom på A1-linjen mulighed for at sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil. På A3-linjen er der et obligatorisk kursus på 1. semester, og ellers er uddannelsen opbygget som A1-linjen.
  • Linjen Digitalt Liv er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsfaglig bacheloruddannelse, dog undtaget bachelorer med centralt fag i Informationsvidenskab eller Digital Design fra Aarhus Universitet. Uddannelsen uddanner kandidater, der kan analysere digitale teknologiers betydning og brug, og herudfra aktivt forme dem og strategisk planlægge deres ibrugtagning og udbredelse. Uddannelsen indeholder derfor kurser, der giver grundlæggende teknisk viden om web-udvikling, APIer og mobile medier, således at studerende opnår forståelse af de tekniske sider, som former digitale medier og betinger udviklingspotentialer. Derudover har uddannelsen fokus på metodisk-analystiske kompetencer til undersøgelse af brugen af digitale medier, og på evnen til at handle og se nye muligheder, der således inkluderer it-projektledelse og it-innovation. Læs mere om Digitalt Liv længere nede på siden.

Adgangskrav

A1-linjen

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med Informationsvidenskab (AU) som centralt fag eller bacheloruddannelse i Humanistisk Informatik, linjen Informationsvidenskab, Aalborg Universitet.

A2-linjen

Adgangskravet er en bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse (f.eks. Historie, Erhvervsøkonomi eller Filosofi).Studerende med bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages. Ligeledes kan studerende ikke optages, hvis de har en bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg i Informationsvidenskab.Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Datalogi eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.

A3-linjen

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg i Informationsvidenskab. Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab eller Datalogi eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages.

Linjen Digitalt Liv

Adgangskravet er en vilkårlig bestået humanistisk eller samfundsfaglig bacheloruddannelse, dog undtaget bachelorer med grundfag i Informationsvidenskab eller Digital Design.

Retskrav på optagelse

Studerende på bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsvidensskab, A1-linjen, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Adgangsbegrænsning

Da kandidatuddannelsen i informationsvidenskab er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

Sprogkrav

  • Optagelse på A1, A2 og A3-linjen kræver dansk på A-niveau.
  • Optagelse på de engelsksprogede linje Digital Living kræver engelsk på B-niveau eller tilsvarende.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse

Uddannelsens opbygning

Studieordning

Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget, og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:

 

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab vægter 2 årsværk (120 ECTS-point). I de følgende tabeller kan du se opbygningen på linjerne A1, A2 og A3. Yderligere kan du se en grafisk præsentation af uddannelsen længere nede på siden. Her kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse.

Studiediagram for linjen Digitalt Liv bliver opdateret til september 2015. Se det nye studiediagram under "Linjen Digitalt Liv".



 

 

Kernefag

Kernefag er et fag med specialiseret viden inden for det informationsvidenskabelige felt. Faget er typisk baseret på aktuel forskning, og fokuserer typisk på enten teoretiske, analytiske eller metodiske problemstillinger. Du kan vælge kernefag ud fra interesser eller for at underbygge din egen faglige profil i uddannelsen. Indholdet i kernefagene varierer fra semester til semester, og kan findes i kursuskataloget, og kan fx være:

  • It-projektledelse
  • Vidensdeling i organisationer
  • Oplevelsesdesign
  • Kommunikationsplanlægning i sociale medier
  • 3D interaktion
  • Analyzing IT, organization and agency

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du en profil på 30 ECTS point. Du kan profilere uddannelsen på tre måder – nemlig ved at vælge mellem:

Profilfag (30 ECTS)

Udlandsophold (30 ECTS) – kan også placeres på 1. og 2. semester

Projektorienteret forløb (30 ECTS) ?

Profilfag

Profilfag er tværfaglige og arbejdsmarkedsorienterede fag, placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser efter 2013-studieordningen. Du kan vælge mellem fem profiler:

Underviserprofilen

Kommunikationsprofilen

Kulturformidlerprofilen

Organisations og entreneurshipprofilen

Analyse -og konsulentprofil

Udland

Det er oplagt at tage et semesters studieophold på et universitet i Norden, Europa eller uden for Europa. Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter i verden, og vi hjælper dig gerne med at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedr. udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD!

Projektorienteret forløb

Ved at vælge et projektorienteret forløb sætter du din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Sideløbende med dit uddannelsesophold/praktikforløb følger du undervisning og/eller vejledning, og du afslutter forløbet med en opgave. Du kan læse mere om kravene i studieordningen.

Du kan blandt andet finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Linjer

Informationsvidenskab har fire linjer: en A1-linje, en A2-linje, en A3-linje samt den nye linje, Digital Liv.

  • A1-linjen er for dig, der har en bachelor med Informationsvidenskab som centralt fag (dvs. de første to år af din bachelor). På A1-linjen har du mulighed for at sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil, som er brugbar ude i erhvervslivet og i den offentlige sektor, hvor kandidater i Informationsvidenskab er efterspurgte. Det kunne for eksempel være inden for kommunikation, design og programmering af it-systemer, eller organisationsudvikling. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb – dvs. praktikophold - i erhvervslivet.
  • A2-linjen er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Dog undtaget bachelorer med centralt fag eller tilvalg i Informationsvidenskab eller Datalogi. Du har med kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab mulighed for at tilføre din bacheloruddannelse nye synsvinkler, teorier og metoder og dermed erhvervsrette din uddannelse. For eksempel inden for kommunikation, organisations- eller systemudvikling. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb – dvs. praktikophold - i erhvervslivet.
  • A3-linjen er for studerende, der har tilvalg i Informationsvidenskab, og som ønsker at tage en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab. På A3-linjen har du ligesom på A1-linjen mulighed for at sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil. På A3-linjen er der et obligatorisk kursus på 1. semester, og ellers er uddannelsen opbygget som A1-linjen.
  • Linjen Digitalt Liv er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsfaglig bacheloruddannelse, dog undtaget bachelorer med centralt fag i Informationsvidenskab eller Digital Design fra Aarhus Universitet. Uddannelsen uddanner kandidater, der kan analysere digitale teknologiers betydning og brug, og herudfra aktivt forme dem og strategisk planlægge deres ibrugtagning og udbredelse. Uddannelsen indeholder derfor kurser, der giver grundlæggende teknisk viden om web-udvikling, APIer og mobile medier, således at studerende opnår forståelse af de tekniske sider, som former digitale medier og betinger udviklingspotentialer. Derudover har uddannelsen fokus på metodisk-analystiske kompetencer til undersøgelse af brugen af digitale medier, og på evnen til at handle og se nye muligheder, der således inkluderer it-projektledelse og it-innovation. Læs mere om Digitalt Liv nedenfor.

Linjen Digitalt Liv

SOCIALT LIV OG ARBEJDE I EN ÆRA MED SMARTE MASKINER OG SOCIALE MEDIER

Hvordan påvirker social medier os? Hvordan begrænser eller frigør digitale teknologier sociale praksisser, fællesskaber, organisationer og arbejdspladser? Hvordan ændrer digital teknologier vores forståelse af produktion, innovation, forretning og organisering? Kandidat programmet i Digital Living fokuserer på, hvordan digitale teknologier bruges i dagligdagen og giver studerende mulighed for at få kompetencer til at analysere, reflektere og blive aktive i forhold til, hvordan vi kan designe fremtider ved at undersøge krydsfeltet mellem netbaseret socialitet, organiserings-praksisser og IT.

Uddannelsen er internationalt orienteret. Den har multidisciplinære komponenter: Internationalt anerkendte undervisere i digital kultur giver viden om digitale teknologiers indflydelse på det sociale liv. Dataloger arbejder med studerende til at opnå viden om, hvordan digitale former for kommunikation og interaktion designes og programmers. Undervisere fra Informations- og Medievidenskab etablerer et stærkt grundlag i de politiske, sociale og økonomiske strukturer i det 21. århundredes organisationer og institutioner. Kurserne er designet til at hjælpe studerende til at opnå kompetence til at engagere sig i og blive aktive borger og kritiske forbrugere i et digitalt mættet liv.

AKTIVT ENGAGEMENT MENS DU LÆSER

Kurserne tilbyder studerende at design og bygge brugergrænseflader, udføre empiriske studier af digitale kontekster og udforske, hvordan e-Business modeller virker. Disse erfaringer giver praktiske erfaringer og træning i udvikling og forskningsmetoder. De giver også kompetencer til at forstå de infrastrukturer, der usynligt arbejder i baggrunden, og former måderne hvorpå digitale teknologier bruges.

DESIGNED TIL AT OPNÅ EKSPERTISE I SOCIALE MEDIER

Uddannelsen sigter mod at kandidater får kompetencer indenfor innovation og en solid forståelse for såvel værdiskabelse som for kompleksiteterne i digitale teknologier i kulturelle kontekster. Kandidater vil være velkvalificerede til at arbejde indenfor private såvel som offentlige institutioner som bruger eller ønsker at udvikle sociale medier som del deres interne eller eksterne infrastrukturer. Kandidater kunne arbejde med at udvikle services på sociale medier til borgere, klienter eller kunder. De kunne arbejde med at integrere digitale medier som del af organisationsudvikling, eller de kan udføre undersøgelser for at identificere trends med henblik på at lave mere effektive markeds analyser. Dygtige kandidater vil være godt klædt på i forhold til en ph.d. indenfor Informationsvidenskab, Medievidenskab, kommunikation, internet studier, og andre discipliner, hvor digitale medier og teknologier studeres fra multidisciplinære perspektiver.

STUDIETS OPBYGNING

Beskrivelse af de enkelte kurser findes nederst.

Fuldtidsstudier svare til 60 ECTS per år. I de to første semestre tager studerende hvert semester 3 kurser på hver 10 ECTS. Dette inkluderer kurserne ”Digitale identiteter og sociale medier” og ”Digital organisering: principper og praksisser”, der tilsammen udgør det sociologiske spor. Konstruktions-sporet udgøres af de to kurser i ”Udvikling af social interaktion til mobilt web”, mens det entreprenørielle spor udgøres af kurserne ”Digitale økonomier og innovation” og ”Projektledelse, design og evaluering”. I tredje semester kan studerende enten gå i projektorienteret forløb (’praktik’ eller et Digital Living projekt), tager kurser i udlandet, eller tage profilfag.

UNDERVISNING

I første og andet semester har studerende tre kurser parallelt og undervises af erfarne undervisere med interesse for at udvikle undervisnings metoder, der går udover det traditionelle forelæsningsformat.

Tre-kurser-parallelt afløses 2-4 gange hvert semester af en Temauge, hvor et emne, der går på tværs af kurserne, undersøges af studerende og en besøgende underviser med ekspertise indenfor dette område.

I 2014-2015 inkluderende Temaugerne flg. emner:

“Computational Thinking”: Debora Tatar and Steve Harrison, Virginia Technical University, USA

“The internet paradigm”: Andrew Herman, Wilfrid Laurier University, Canada

“Gamification”: John Carter McKnight, Lancaster University, United Kingdom (Se: gamesumption.tumblr.com or healthgroupgamification.tumblr.com

“Modes of Inquiry”: Terry Senft, New York University, USA

“Crowd-sourcing and –funding”, Antoni R. Telo, Barcelona University, Spain

“Multimodal Project Design and management”, Cheryl Ball, West Virginia University, USA

PROJEKTER OG TING STUDERENDE KUNNE LAVE

Blandt en bred vifte af muligheder kunne studerende:

  • Lave apps til borgere for at forbedre adgangen til myndigheder
  • Lave praktik-baseret forskning indenfor sundheds-IT for at fremme vor viden om, hvordan digitale teknologier kan udvikles for at borgere kan leve sikkert hjemme med sygdom
  • Udføre kvalitative eller kvantitative analyser af sociale medier eller internettet for at finde brugsmønstre, identificere nye trends eller kritisk undersøge digital kultur
  • Anvende informationssøgnings teknikker til bruge for marketing eller informationshåndtering.

Interesserede er velkomne til at henvende sig til fagkoordinator lektor Claus Bossen via imvcb@dac.au.dk eller (på engelsk) lektor Annette Markham via amarkham@dac.au.dk

BESKRIVELSE AF DE ENKELTE KURSER

Digitale identiteter og social medier

Kursets mål er at udforske, analysere og reflektere over subjektivitet og identitet i et digitalt mættet hverdagsliv. Kurset behandler forskellige forståelser af selvet, såsom det rationelle, virtuelle, netbaseret, og algoritmiske elv. Det giver en introduktion til induktive, kvalitative og eksplorative forskningsmetoder og relevante teoretiske begreber, der kan hjælpe med at forstå og forklare individets rolle i digitale kulturer. Kurset lægger især vægt på interaktion som præmis for identitet og socialitet, og på forskellige fortolkninger af identitet og subjektivitet ligesåvel som nye spørgsmål om etik og ansvar, kulturelle og sociale konventioner, kommunikation og magtstrukturer i digitale kontekster.

Digitale økonomier og innovation

Kursets mål at gøre studerende i stand til kritisk at analysere og reflektere over de nye økonomiske og kommercielle muligheder i digitale teknologier og over de sociale dynamikker som former og forandrer betingelserne for dette. Kurset præsenterer aktuelle teorier og studier af digitale økonomier med henblik på at gøre studerende i stand til at blive kritiske forbrugere, producenter og deltagere i digitale økonomier. Hovedvægten ligger på internettet og mobile teknologier.

Udvikling af social interaction for mobilt web I

Kurset introducerer til, hvordan computer-logik arbejder og virker, d.v.s. hvordan denne logik strukturerer og bearbejder information. Studerende introduceres til algoritmiske logikker og ’computational thinking’. Kurset vil gennemgå, hvordan disse logikker nødvendiggør logisk og systematisk strukturering af information. Kurset giver basal indsigt og kompetence til design af mobile enheder, browsere eller servers. Dette inkludere server-fokuseret programmering (f.eks. Java), databaser, SQL og html/CSS. Kurset gennemgår også, hvordan algoritmer bruger til at analysere bruger data og brugen af med henblik på at udvikle web-services.

Digital organisering: principper og praksisser

Kurset introducerer studerende til teorier og begreber om processer og strukturer for organisering. Det vil behandle, hvordan praksisser og principper for organisering påvirkes af og er sammenvævet med digital kultur, sociale medier og andre informations- og kommunikationsteknologier. Dette kan inkludere undersøgelse af virtuelle teams, digitale organisationer, spontan organisering i social bevægelser eller participatory borgerskab og trans-lokale eller glokale projekter. Kurset giver studerende indsig i digital arbejde og arbejdspladser ligesåvel som i organisationsprocesser og social bevægelser baseret på sociale medier. Kurset afsluttes med en analyse af samarbejde, kommunikation og/eller organisering med fokus på de digitale aspekter af dette.

Projektledelse, -design og evaluering

Kurset giver indsigt i centrale begreber og redskaber indenfor projekt design, ledelse og evaluering. Kurset introducerer til IT projektledelse i såvel sine klassiske som nyere udgaver, og herunder generelle principper, praksisser og teorier til, hvorledes projekter kan designes, håndteres og evalueres. studerende vil blive bedt om at reflektere over, hvordan projektdesign, -ledelse og –evaluering er influeret eller ændres af større kulturelle forandringer via eller p.g.a. digitale og sociale medier. Kurset dækker intra- såvel som inter-organisatoriske projekter og diskutere hvordan ’projekt’ er opstået som organisationsform historisk og aktuelt.

Developing social interaction for mobile web II

Kurset introducerer til, hvordan computerprogrammer strukturerer og bearbejder information, inklusivt for eksempel algoritmer og ‘computational thinking’. Studerende får indsigt og færdigheder i design for mobile enheder, browsere eller servere. Dette inkluderer programmering (f.eks. Java), databases, SQL and HTML/CSS. Fokus vil være på algoritmer til at analysere data og brugen af disse med henblik på at udvikle web-services.

3. semester

I tredje semester kan studerende vælge mellem projektorienteret forløb (praktik eller digitalt medie projekt), kurser i udlandet indenfor feltet Digital living, eller profilfag.

Studieliv

Som studerende på Informationsvidenskab er der god mulighed for at kombinere det faglige aspekt med et socialt element. En del af dit liv som studerende vil foregå i fagets computerrum. Desuden er der faciliteter som grupperum, radio- og video-redigeringsfaciliteter, TV-studie og ikke mindst de bløde sofaer. Informationsvidenskab ligger i IT-byen sammen med Digital design, Medievidenskab og en række IT- og medievirksomheder. IT-byen bliver din faste base undervejs i forløbet på Informationsvidenskab. Det er et inspirerende miljø, som er ret unikt for universitetet. På Katrinebjerg er der desuden en række foreninger, som du kan engagere dig i som aktiv eller som bruger.

  • SAIS er studenterforeningen på Informationsvidenskab. SAIS laver fagligt relevante foredrag, virksomhedsbesøg og studieture.
  • I fredagsbaren arrangeres bar og fest for studerende på instituttet.
  • Festudvalget (PANIK) står for Party All Night in Katrinebjerg. Hvert semester arrangeres to til tre fester.
  • KONTEKST er Katrinebjergs studenterblad, som udkommer 4 gange årligt. Skrevet af studerende, til studerende. Du kan altid finde seneste udgave af bladet på hjemmesiden.
  • UNITY: Katrinebjerg er et tværfagligt netværkscenter for IT-parken Katrinebjergs studerende. Formålet med netværket er at give IT-studerende på Katrinebjerg mulighed for at afprøve deres kompetencer i tværfaglige og erhvervsmæssige sammenhænge og derved fremme studiemiljøet i IT-parken.
  • I løbet af semesteret arrangeres der gæsteforelæsningermed personer fra erhverv, andre universiteter og udlandet. Disse samles i kalenderen sammen med andre relevante arrangementer i Århus.

Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab

 

Interview med en studerende (A1-linjen)

Michael Tornøe

Michael Tornøe

Hvorfor valgte du at læse din kandidat i Informationsvidenskab A1-linje ved Aarhus Universitet?
Jeg har læst min bachelor i informationsvidenskab, og har gennem den været rigtig glad for studiet, og den måde arbejdet foregår på på IMV. Dernæst passer fagudbuddet mig og mine forventninger i forhold til min uddannelse. Til sidst er der en meget høj frihed, hvilket giver mig en mulighed for selv at vælge lige præcis de ting, jeg mener er relevante for min uddannelse.

Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen?
Det er svært at sige, hvad der har overasket mig positivt, idet jeg kommer fra IMV og havde en god ide, om hvad jeg gik ind til, men jeg synes, der er udbudt nogle rigtig gode og interessante fag.

Beskriv en typisk studiedag
Det vil i mange tilfælde være en læsedag, eventuelt med en enkelt forelæsning. I eksamenstiden har det for mit vedkommende været grupparbejde, hvilket passer mig rigtig godt.

Hvilke arbejdsformer synes du særligt godt om?
Jeg foretrækker klart gruppearbejde, specielt i forbindelse med eksamensprojekter. Det er der mulighed for på Informationsvidenskab.

Hvad, synes du, især er godt ved studiemiljøet på uddannelsen?
Jeg synes, der for det meste er dygtige forelæsere, og brugen af gruppearbejde er jeg også rigtig glad for. Dernæst er der et godt socialt liv med en rigtig god fredagsbar og sjove fester

Ved du, hvordan mulighederne for praktik er på uddannelsen?
Mulighederne er rigtig gode, idet der er 20+10 point til valgfag, som kan være en praktik, i det omfang man har lyst.

Har du et job ved siden af studierne? Hvis ja, hvilket og hvad giver det dig?
Jeg arbejder ved IBM. Først og fremmest giver det mig penge, men dernæst giver det mig en indsigt i, hvordan en stor multinational koncern arbejder.

Hvad er dit bedste råd til en, som skal starte på kandidaten i Informationsvidenskab?
Sæt dig ind i de muligheder den meget frie kandidat giver. Det må være mit bedste råd.

Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdiguddannet?
Det ved jeg ikke endnu. Jeg vil gerne arbejde med organisationer, eventuelt som en form for konsulent. Ellers kunne jeg godt tænke mig at arbejde med forretningsudvikling.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Jobprofil

Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab kan du finde beskæftigelse inden for:

  • It-konsulentbistand og it-strategiudvikling i mindre eller større virksomheder. Du lærer at implementere og specificere komplekse it-løsninger
  • Human Ressource og organisationskommunikation. Du får kendskab til organisationsanalyse og forandringsprocesser, som du kan bruge i forbindelse med HR-funktioner og organisationsudvikling
  • Projektledelse. Du lærer at skabe overblik og se relationer mellem problemer, opgaver og projektdeltagere
  • Systemudvikling og design. Nøgleordet på Informationsvidenskab er brugerdrevet design. Du lærer at analysere brugerens behov og at designe brugervenlig teknologi
  • Undervisning og formidling – primært inden for IT-branchen
  • Forskning. Du har mulighed for at søge om optagelse på universitetets ph.d.-program - enten på den såkaldte Graduate School, hvor du søger efter første år på kandidatuddannelsen, eller efter du har skrevet dit speciale. Læs mere om Faculty of Arts' forskeruddannelser
 

Kompetenceprofil

Med en kandidatuddannelse i Informationsvidenskab får du kompetencer i at:

  • Vurdere, analysere og agere i samspillet mellem informationsteknologi, mennesker, organisationer og samfund
  • Indgå i systemudviklings- og informationsprojekter og formidle mellem forskellige faglige perspektiver/fagområder
  • Anvende analytiske begreber til at forstå virksomheders samspil med samfundet og deres brug af informationsteknologier
  • Anvende forskellige IT-værktøjer og -systemer, som støtter systemudviklingsprocesser samt at vurdere formaliseringsmuligheder og begrænsninger i et konkret arbejde med systemudvikling

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.

Her kan du se eksempler på jobs, som kandidater i Informationsvidenskab har fået:

  • Udviklingskonsulent, It-vest - samarbejdende universiteter

Herunder kan du læse, hvordan Jonas (linje A1) har brugt sin uddannelse i Informationsvidenskab i sin karriere.

På it-vests hjemmeside kan du yderligere læse om Sørens arbejde og udfordringer i dagligdagen.

Kandidater i job (A-linjen)

"Jeg har lært at omsætte de abstrakte begreber til noget praktisk", fortæller cand. it. og kommunikationsmedarbejder Jonas Andersen

Jonas Andersen har læst Informationsvidenskab og arbejder som kommunikationsmedarbejder på Advice, der rådgiver om kommunikation, ledelse og branding.

Ifølge Jonas giver Informationsvidenskab en god ballast, når man skal ud og arbejde som kommunikationsmedarbejder i den virkelige verden. Selvom studiet er teoretisk, bliver teorierne nemlig hele tiden ført ud i praksis.

- På Informationsvidenskab bliver man fra starten kastet ud i forskellige projekter, som ligner rigtigt arbejde. Da jeg startede på Advice fandt jeg ud af, at jeg grundlæggende kunne de ting, jeg skulle. Jeg fik ikke et chok, hverken fagligt eller i arbejdsformen, for jeg havde prøvet det før.

Man taler ind i forskellige systemer

Da Jonas i sin tid skulle vælge studie, spillede hans interesse for filosofi ind. Han valgte Informationsvidenskab, fordi filosofien her bringes i kontakt med virkeligheden og omsættes til noget, folk rent faktisk har gavn af. Også i sit nuværende job som kommunikationsmedarbejder bringer han interessen for filosofi og kommunikationsteorier i spil.

- På Advice har vi ofte kunder, som sidder i en politisk suppedas, hvor bestyrelsen er sammensat af arbejdstagere, arbejdsgivere, medlemmer og oveni kommer noget politisk regulering. Det kan være svært at navigere i. Her er det genialt at have læst om sociologi og Niklas Luhmann, som siger, at "forskellige sociale systemer har forskellige koder". Hvis du taler til din bestyrelse, skal du tale i overenskomst-termer, og hvis du taler til politikere, skal du tale i genvalgs-termer. Det handler altså om at være opmærksom på, hvilket system man taler ind i.

It gør noget ved mennesker

Jonas' kernekompetencer i Advice er hans viden om informationssamfundet, netværksteorier og kommunikation. Han ved noget om, hvad it gør ved mennesker og samfundet. Og det er en vigtig egenskab i dag, hvor flere og flere virksomheder satser på it.

- Virksomheder i Danmark har det generelt lidt svært med globalisering og netværkssamfund. Mange opfatter it og netværksmedier som en kanal som alle mulige andre. Her kan vi komme med nye input, og vi har virkelig en pointe at komme med i vores rådgivning.

Kandidater i job (B-linjen)

"B-linjen i Informationsvidenskab var det helt rigtige valg. Jeg skylder min uddannelse en hel del i forhold til at komme nemt og gnidningsfrit ind på en arbejdsplads", siger projektleder Mikael Havtorn Petersen

Mikael Havtorn Petersen er cand.it. i Informationsvidenskab og projektleder hos engodsag.dk, en virksomhed, der gør det muligt for forbrugeren gratis at donere penge til velgørende formål ved at handle på nettet. Mikael har en bachelor i historie, og han valgte at tage kandidatuddannelsen i It og Organisationer for at ruste sig bedre til et job i det private erhvervsliv.

Mikael understreger, at hans it- kompetencer fra uddannelsen i høj grad kommer i spil i jobbet som projektleder hos engodsag.dk

- Mine it-kompetencer kommer helt sikkert til sin ret. Det handler nemlig om at have en generel forståelse for it. I min studietid har jeg beskæftiget mig lidt med programmering og systemudvikling, og det har gjort det nemt at træde ind i dette job. Jeg kan forstå og kommunikere med dem, som er lidt mere tekniske, og jeg kan omsætte det, de siger, til noget brugbart i forhold til mine egne opgaver.

Jeg bruger hele min uddannelse

Udover et grundlæggende kendskab til it nyder Mikael i dag også godt af uddannelsens organisationsdel. Ifølge Mikael giver kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab et solidt indblik i, hvordan organisationer opererer, og dette er uvurderligt i jobbet som projektleder.

En del af Mikaels arbejde er desuden at skabe opmærksomhed omkring engodsag.dk ved at skrive pressemeddelelser og kontakte medierne. Her bruger han kommunikationsdelen fra kandidatuddannelsen i it og Organisationer.

- Man skal altid sætte sig ind i, hvilket medie man har med at gøre. Der er jo forskel på at sælge historien om engodsag.dk til Kristeligt Dagblad eller til Computerworld. Til Kristeligt Dagblad skal man lægge vægt på det næstekærlige aspekt, mens det er interessant for Computerworld, at et lille velgørenhedsprojekt samarbejder med en softwaregigant. Det er en ganske spændende øvelse hver gang.

Samarbejde er vejen frem

Mikael fremhæver gruppearbejdet som en stor styrke ved kandidatuddannelsen i it og Organisationer. Underviserne og tutorerne på studiet gjorde en stor indsats for at få skabt gode grupper, og det var godt at stå til ansvar over for andre end blot sig selv, fortæller han. Også i sit nuværende job nyder Mikael godt af erfaringerne fra gruppearbejdet.

- Jeg har en generel forståelse for, hvordan individer spiller sammen, og jeg prøver hele tiden at se det konstruktive. Det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage med korslagte arme, for vi har en forpligtelse til at få et professionelt samarbejde op at stå. Det er interessant, hvordan man selv kan påvirke gruppedynamikkerne.