FYSIK

Introduktion

Forståelsen for samspillet mellem masse, rum og tid

Kandidatuddannelsen i Fysik udbygger og udvikler dine evner inden for centrale fysiske discipliner, metoder og teorier. Uddannelsen foregår på engelsk, og du arbejder med klassiske fysiske fag som elektromagnetisme, optik og mekanik, kvantemekanik og atom- og kernefysik. Du har i løbet af uddannelsen gode muligheder for at specialisere dig inden for områder som eksempelvis atom- og molekylfysik, faststoffysik, subatomar fysik og astrofys

Karrieremuligheder

Som kandidatuddannet i Fysik kan du arbejde med forskning og udvikling i højt specialiserede virksomheder, hvor du kan udnytte din indsigt i emner som moderne optik, materialefysik, overfladefysik og meget mere. Du kan arbejde som hospitalsfysiker og eksempelvis beskæftige dig med strålingsfysik i forbindelse med strålingsterapi. Du kan arbejde inden for så forskellige områder som IT, patentbureauer, medier og i den finansielle sektor. Du kan også fortsætte på en forskeruddannelse, typisk som ph.d.-studerende i både Danmark og udlandet. Du kan desuden undervise i gymnasieskolen eller på seminarierne. Ønsker du at blive gymnasielærer, skal du bestå kandidatuddannelsen og gennem dine tilvalg af blandt andet fagpakker sørge for at opnå undervisningskompetence i yderligere ét gymnasiefag ud over fysik.

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i fysik:

  • En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet

Følgende uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i fysik:

  • En anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse, med fagelementer inden for fysik af et omfang på 60 ECTS samt grundlæggende fagelementer inden for matematik og statistik kan være adgangsgivende til kandidatuddannelsen.
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Sprogkrav

Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse

Uddannelsens opbygning

Undervisningen på kandidatuddannelsen i Fysik er tilrettelagt i kvarterer med 4 kvarterer per studieår. Kvartererne er organiseret i 7 ugers blokke med en 2−4 ugers eksamensperiode efter hver blok. Du kan se et eksempel på undervisningskalenderen her: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/undervisningskalender/

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

STUDIEDIAGRAM

 

 

Studieliv

Dagligdagen på Fysik

På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året. Du kan gå i Fysik-fredagsbar eller deltage i Fysikshowet, som afholdes hvert år og som indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende.

Undervisningen

Undervisningen på Fysik varetages af aktivt udøvende forskere, så du vil opleve den nyeste forskning inden for området på nærmeste hold, og du kommer til at arbejde med nogle af de mest spændende og relevante problemstillinger inden for faget. Selve undervisningen er både anvendelses- og forskningsorienteret. Du kommer til at gå til forelæsninger, hvor du stifter bekendtskab med fagets mange problemstillinger, for herefter at foretage eksperimentelle øvelser på hold, som sørger for, at du kommer i dybden med problemstillingerne på en mere håndgribelig måde. Du har stor indflydelse på, hvordan din uddannelse skal formes, da du sammen med en vejleder har mulighed for at sammensætte og tilrettelægge en individuel studieplan, som passer netop til dine behov og interesser.

Kolde atomer, kvanteoptik og stråleterapi – en dag på fysik

Du justerer laserne i laboratoriet, inden du går til din næste forelæsning om kolde atomer. Du fodrer din pc med data fra din seneste måling med scanning-tunnelingmikroskopet og vil se, om de ekstra atomers placering på overfladen passer med din modelberegning. Du regner på din model for en kvantecomputer, inden du går til næste forelæsning i kvanteoptik. Eller måske er du lige nu en uge på CERN , hvor du laver eksperimenter med antiprotoner for at teste nye muligheder for stråleterapi eller med ultrarelativistiske blyioner for at kunne forudse deres skæbne i The Large Hadron Collider, LHC’en.

Dit afsluttende speciale

Dit speciale indgår med stor vægt på uddannelsens andet år. Som specialestuderende er du tilknyttet en forskergruppe, hvor du deltager i et eller flere af gruppens forskningsprojekter. Dine muligheder for specialisering har brede rammer, dels inden for Institut for Fysik og Astronomi, og dels via instituttets tætte samarbejde med Institut for Lagerringsfaciliteter, ISA, og med Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO.  Instituttet har endvidere forskergrupper, der arbejder adskillige steder i udlandet, blandt andet ved flere af de store europæiske laboratorier. Du kan finde oplysninger om specialemulighederne ved Institut for Fysik og Astronomis forskningsgrupper på: http://phys.au.dk/forskning/

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Mads Wraa Hyttel

Jeg er uddannet materialefysiker, dvs. jeg har en god viden om materialer. Det jeg arbejder med, er avancerede svejseoverflader, så man bruger en del viden inden for faststof fysik og materialevidenskab. Det er en blanding af generel viden inden for fysik – de grundlæggende fag, men også noget fra min specialisering om materialer. Derudover også en del praktiske ting og laboratorieviden – eksperimentelle færdigheder.

Mads Wraa Hyttel, kandidat i fysik, fastansat i FLSmidth