FYSIK

Introduktion

Du justerer laserne i laboratoriet, inden du går til din næste forelæsning om kolde atomer. Du fodrer din pc med data fra din seneste måling med scanning-tunnel mikroskopet og vil se, om de ekstra atomers placering på overfladen passer med din modelberegning. Du regner på din model for en kvantecomputer, inden du går til næste forelæsning i kvanteoptik. Eller måske er du lige nu en uge på CERN, hvor du laver eksperimenter med antiprotoner for at teste nye muligheder for stråleterapi eller med ultra relativistiske bly ioner for at kunne forudse deres skæbne i The Large Hadron Collider, LHC’en.

Fokus på forskning

Undervisningen på kandidatuddannelsen i fysik, både i kurser og under specialet, er i høj grad præget af, at underviserne er aktive forskere. I denne kontekst får du som studerende stor glæde af det jordnære forhold, der er mellem fakultetets ansatte og de studerende. Som specialestuderende er du tilknyttet en forskergruppe, hvor du deltager i et eller flere af gruppens forskningsprojekter. Dine muligheder for specialisering har brede rammer, dels inden for Institut for Fysik og Astronomi, IFA, og dels via instituttets tætte samarbejde med Institut for Lagerringsfaciliteter, ISA, og med Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO.  Instituttet har endvidere forskergrupper, der arbejder adskillige steder i udlandet, blandt andet ved flere af de store europæiske laboratorier. Du kan finde oplysninger om specialemulighederne ved Institut for Fysik og Astronomis forskningsgrupper på: http://phys.au.dk/forskning/ 

Fleksibel uddannelse med mulighed for specialisering

Optagelsesgrundlaget på kandidatuddannelsen i fysik er en bacheloruddannelse i fysik eller evt. en anden bacheloruddannelse inden for Science & Technology med mindst 60 ECTS relevant fysik og 30 ECTS relevant matematik. Uddannelsen er både praktisk orienteret samt forskningsbaseret og reflekterer interesser fra private virksomheder, forskningsinstitutioner og den offentlige sektor. Uddannelsen er meget fleksibel, og der er derfor stor mulighed for at særlige interesseområder og ønsker til uddannelsens indhold kan imødekommes. Som studerende får man mulighed for at specialisere sig inden for (eksempelvis) atom- og molekylær fysik, faststoffysik, subatomar fysik eller astrofysik. Uddannelsen kvalificerer også til opbygning af en karriere inden for forskning: Man har mulighed for at søge ind til universitetets ph.d. program, enten i løbet af kandidatuddannelsen eller efter specialet er afleveret.

Karrieremuligheder

Arbejdsløsheden for kandidater i fysik er meget lav, og de fleste studerende finder et job umiddelbart efter dimissionen. Der er en bred vifte af karrieremuligheder, når man har en kandidatuddannelse i fysik i rygsækken. En stor andel af de dimitterede studerende på fysik arbejder nu i den private sektor, fx inden for ledende konsulentvirksomheder og andre store virksomheder. Desuden er der også mange færdiguddannede fysikere, der bliver ansat i gymnasieskolen.  Endvidere finder et stigende antal af de færdiguddannet studerende jobs inden for hospitalsvæsenet, lige som en del bliver ansat inden for forsknings- og universitetsverdenen. Læs mere omkring jobmuligheder under menupunktet karriere.

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i fysik:

  • En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet

Følgende uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i fysik:

  • En anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse, med fagelementer inden for fysik af et omfang på 60 ECTS samt grundlæggende fagelementer inden for matematik og statistik kan være adgangsgivende til kandidatuddannelsen.
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Sprogkrav

Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse

Uddannelsens opbygning

Kandidatuddannelsen i fysik er på 120 ECTS point, hvilket svarer til 2 år. Uddannelsen består hovedsagligt af fysikkurser, og da man har stor indflydelse på, hvilke kurser man vil have på sin uddannelse, er der rig mulighed for at specialisere sig gennem disse samt specialet. Du kan læse mere om de kurser, der bliver udbudt i kursuskataloget.
Hvis du ønsker at vide mere om hvilke muligheder, der er for at skrive speciale i en af forskningsgrupperne ved Institut for Fysik og Astronomi, kan du læse mere på deres respektive hjemmeside.

Undervisningsformer

Modsat mange andre steder vil du hurtigt få en oplevelse af at være i meget tæt kontakt med forskerne på Aarhus Universitet. Døren til forelæserens kontor er altid åben, hvis du har brug for hjælp til at forstå undervisningsmaterialet, og du vil blive opfordret til at stille spørgsmål både under forelæsninger, laboratorieøvelser og til teoretiske øvelser. Der vil være store krav til dine akademiske evner og evnen til at arbejde selvstændigt. Til gengæld vil du kunne tilskrive evnen til, at tilgå faglige problemstillinger professionelt ud fra en videnskabelig videns grundlag, til en bred vifte af kompetencer, du vil opnå under din fysikuddannelse.

Undervisning på universitetet er baseret på selvstændighed, en kritisk tankegang og evnen til at samarbejde. En del af undervisningen vil være i form af forelæsninger, hvor nye vinkler i forhold til tekstbogen vil blive præsenteret. I de teoretiske og eksperimentelle øvelser arbejdes der i grupper, og relevante emner undersøges i dybden.

Den varierende undervisningsform, gruppesamarbejde og muligheden for at bruge et videnskabeligt sprog i dialogen med forskere giver dig generelt nogle kompetencer, der er stor efterspørgsel på på arbejdsmarked. Disse kompetencer inkluderer en abstrakt, kritisk og selvstændig tankegang, analytiske egenskaber og strategisk planlægning. Du vil kunne udnytte disse evner i mange sammenhænge - selv i jobs, du ikke vidste, at du var kvalificeret til. 

Struktur

Undervisningsåret er opdelt i to semestre af 15 hver ugers varighed. Heraf vil der være 14 ugers undervisning samt en skemafri uge, som hhv. vil være uge 42 i efterårssemesteret og påskeugen i forårssemesteret. Efter hvert semester vil der være en eksamensperiode på 4 uger. For at se et eksempel på undervisningskalenderen klik her

Ph.d. program

Hvis du har de nødvendige evner og interessen, har du mulighed for at søge ind på ph.d-uddannelsen.  Du har mulighed for at søge ind, når du er færdig med din bachelorgrad, efter første år på kandidatuddannelsen, eller når du har afsluttet din kandidatgrad. Under dit ph.d.-studium vil du arbejde i en forskningsgruppe, og du vil gradvist blive trænet op til at blive forsker gennem kurser og personlig vejledning. Klik her for at få mere information omkring ph.d-skolen.

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

STUDIEDIAGRAM

 

 

Studieliv

Dagligdagen på Fysik

På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året. Du kan gå i Fysik-fredagsbar eller deltage i Fysikshowet, som afholdes hvert år og som indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende.

Undervisningen

Undervisningen på Fysik varetages af aktivt udøvende forskere, så du vil opleve den nyeste forskning inden for området på nærmeste hold, og du kommer til at arbejde med nogle af de mest spændende og relevante problemstillinger inden for faget. Selve undervisningen er både anvendelses- og forskningsorienteret. Du kommer til at gå til forelæsninger, hvor du stifter bekendtskab med fagets mange problemstillinger, for herefter at foretage eksperimentelle øvelser på hold, som sørger for, at du kommer i dybden med problemstillingerne på en mere håndgribelig måde. Du har stor indflydelse på, hvordan din uddannelse skal formes, da du sammen med en vejleder har mulighed for at sammensætte og tilrettelægge en individuel studieplan, som passer netop til dine behov og interesser.

Kolde atomer, kvanteoptik og stråleterapi – en dag på fysik

Du justerer laserne i laboratoriet, inden du går til din næste forelæsning om kolde atomer. Du fodrer din pc med data fra din seneste måling med scanning-tunnelingmikroskopet og vil se, om de ekstra atomers placering på overfladen passer med din modelberegning. Du regner på din model for en kvantecomputer, inden du går til næste forelæsning i kvanteoptik. Eller måske er du lige nu en uge på CERN , hvor du laver eksperimenter med antiprotoner for at teste nye muligheder for stråleterapi eller med ultrarelativistiske blyioner for at kunne forudse deres skæbne i The Large Hadron Collider, LHC’en.

Dit afsluttende speciale

Dit speciale indgår med stor vægt på uddannelsens andet år. Som specialestuderende er du tilknyttet en forskergruppe, hvor du deltager i et eller flere af gruppens forskningsprojekter. Dine muligheder for specialisering har brede rammer, dels inden for Institut for Fysik og Astronomi, og dels via instituttets tætte samarbejde med Institut for Lagerringsfaciliteter, ISA, og med Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO.  Instituttet har endvidere forskergrupper, der arbejder adskillige steder i udlandet, blandt andet ved flere af de store europæiske laboratorier. Du kan finde oplysninger om specialemulighederne ved Institut for Fysik og Astronomis forskningsgrupper på: http://phys.au.dk/forskning/

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Mads Wraa Hyttel

Jeg er uddannet materialefysiker, dvs. jeg har en god viden om materialer. Det jeg arbejder med, er avancerede svejseoverflader, så man bruger en del viden inden for faststof fysik og materialevidenskab. Det er en blanding af generel viden inden for fysik – de grundlæggende fag, men også noget fra min specialisering om materialer. Derudover også en del praktiske ting og laboratorieviden – eksperimentelle færdigheder.

Mads Wraa Hyttel, kandidat i fysik, fastansat i FLSmidth