Du er her: AU » Uddannelse » Kandidat » Digital design

Kandidatuddannelsen i Digital design

Introduktion

Forståelse for Facebook?

Infoskærme. Computerspil. Mediefacader. Markedet for digitale oplevelser bliver større og større. Kandidatuddannelsen i Digital design lærer dig at udvikle og designe produkter inden for en række digitale platforme. Uddannelsen kombinerer teoretisk indsigt med analytiske kompetencer og kreative færdigheder inden for eksempelvis spiludvikling og visualisering. På kandidatuddannelsen i Digital design lærer du at designe oplevelser til en digital og mobil kultur. Det vil sige, at du for eksempel lærer at designe interaktive applikationer, lave avancerede visualiseringer til infoskærme eller mediefacader, arbejder med computerspil eller koncepter til sociale medier.

Det kræver en teoretisk forståelse af digital kultur, lige fra Facebook og computerspil til æstetik og 3D-modellering. Den forståelse får du på Digital design. Du lærer også at analysere og udvikle digitale designprocesser og frem for alt: du lærer at bruge din viden i praksis. Dels gennem intensivt og dynamisk gruppearbejde undervejs i studiet, men også gennem de gode muligheder for projektorienterede forløb i digitale virksomheder.

En del af branchen

Du får din daglige gang i det kreative miljø på Katrinebjerg. Her vil du gå til forelæsninger samt arbejde projektorienteret og kreativt med for eksempel sensorer, 3D-modellering og udvikling af computerspil. Senere i uddannelsen har du bl.a. mulighed for at søge om optagelse på det projektorienterede forløb DADIU, der afvikles i samarbejde med computerspilbranchen. DADIU står for Dansk Akademi for Interaktiv Underholdning og er et uddannelsessamarbejde mellem kreative uddannelser i Danmark. I det hele taget giver uddannelsen gode muligheder for at skabe kontakter inden for den digitale branche. Mange af dem har til huse lige ved siden af.

Projekter med prototyper

Forelæsningerne vil give dig en teoretisk forståelse af digital kultur og designprocesser. Du vil udvikle en bredere teoretisk forståelse af æstetik, design og kommunikation inden for forskellige medieplatforme. Den viden får du mulighed for at afprøve i en række små- og store projektforløb, der er integreret i undervisningen. Du kommer altså til at udvikle konkrete produkter inden for 2D og 3D-modellering, sketching og prototypeudvikling inden for flere typer af digitale og audiovisuelle medier.

Du vil altså dels opnå teoretisk viden inden for digital kultur, ligesom du lærer at analysere og styre designprocesser inden for feltet. Men du vil også lære at arbejde intensivt og målrettet med at udvikle audiovisuelle produkter i tæt samarbejde med andre. På den måde afspejler kandidatuddannelsen i Digital design på mange måder arbejdsformen inden for den digitale mediebranche.

Linjer i Digital Design

Digital Design har tre linjer: en A1-linje, en A2-linje og en linje i AudioDesign.

A-linjen er for dig, der har en bachelor med Digital Design som grundfag (dvs. de første to år af din bachelor) eller med Digital Design som tilvalg. A1-linjen videreudvikler de designmæssige og æstetiske kompetencer fra bacheloruddannelsen i kombination med en bredere viden om digital kultur og sociale medier. På kandidatuddannelse kan du endvidere sammensætte din uddannelse på en måde, som giver dig en individuel kompetenceprofil. Du kan f.eks. styrke dine kompetencer inden for 3D programmering, computerspil, mobile medier, interaktionsdesign eller digital kunst og eventuelt i samarbejde med virksomheder og organisation gennem projektorienterede forløb, dvs. praktikophold. For de der er særligt interesserede i computerspil er der på 3. Semester mulighed for at søge om ophold på DADIU (link til DADIU.dk).

A2-linjen er for dig, der har en vilkårlig humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, dog undtaget bachelorer med grundfag eller tilvalg i digital design eller tilsvarende uddannelser. På kandidatuddannelsen i Digital Design A2 linjen har du mulighed for at tilføre din bacheloruddannelse nye synsvinkler, teorier og metoder inden for digital design. Du indføres således i teori om digital design, design og innovationsprocesser, samt digital æstetik og kultur. Du kan også vælge at afprøve dine faglige kompetencer gennem et projektorienteret forløb – dvs. praktikophold, i samarbejde med relevante virksomheder og organisationer.

 

Linjen i AudioDesign er for dig, der har en humanistisk bacheloruddannelse i Musik, Digital design, Informationsvidenskab, Medievidenskab eller lignende uddannelser, evt. en anden bacheloruddannelse med et bachelortilvalg i Digital design. På linjen i AudioDesign får du en særlig IT-kompetence i forhold til produktion, programmering og implementering af lyd i primært interaktive sammenhænge, f.eks. computerspil og interaktive installationer. På uddannelsen kan du kombinere din viden om lyd med bredere aspekter af digital design gennem kernefaglige moduler og du kan samarbejde med virksomheder og organisation gennem projektorienterede forløb, dvs. praktikophold. For de der er særligt interesserede i computerspil er der på 3. Semester mulighed for at søge om ophold på DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning).   

 

 

 

Adgangskrav

En kandidatuddannelse i Digital design vægter 2 årsværk (120 ECTS) og der er tre linjer på uddannelsen:

  • A1-linjen
  • A2-linjen
  • Linjen Audiodesign

Der er forskellige adgangskrav til kandidatuddannelsen i Digital design afhængigt af hvilken linje du ønsker optagelse på.

 

A1-linjen:

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse i Digital design (AU) eller en anden bacheloruddannelse (fx Kunsthistorie eller Engelsk) med et bachelortilvalg i Digital design.

A2-linjen:

Adgangskravet er en bestået humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse (f.eks. Erhvervsøkonomi, Historie eller Idehistorie). Studerende med en bacheloruddannelse i Digital design eller andre tilsvarende uddannelser kan ikke optages. Ligeledes kan studerende ikke optages, hvis de har en bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg i Digital design eller tilsvarende.

Linjen Audiodesign:

Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse i Digital design, Informationsvidenskab, Medievidenskab, Musik eller lignende uddannelser eller en anden bacheloruddannelse med et bachelortilvalg i Digital design.

Retskrav på optagelse

Studerende på bacheloruddannelsen i digital design ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i digital design, under forudsætning af at der søges om optagelse på henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Adgangsbegrænsning

Da kandidatuddannelsen i Digital design er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse. 

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

Sprogkrav

Foruden ovenstående kræver optagelse på kandidatuddannelsen i japanstudier dansk på gymnasialt A-niveau eller tilsvarende.

Sprogkrav

Foruden ovenstående kræver optagelse på kandidatuddannelsen i Digital design dansk på gymnasialt A-niveau eller tilsvarende.

 

 

Uddannelsens opbygning

Kernefag

Kernefag er et fag med specialiseret viden indenfor det videnskabelige felt for Digital design. Faget er typisk baseret på aktuel forskning og fokuserer typisk på enten teoretiske, analytiske eller metodiske problemstillinger. Du kan vælge kernefag ud fra interesser eller for at underbygge din egen faglige profil i uddannelsen. Indholdet i kernefagene varierer fra semester til semester, men vil typisk dække fag indenfor:

  • Computerspilsteori
  • IT-projektledelse
  • 3D interaktion
  • Audiovisualitet
  • Designteori og digital kunstteori

Profilfag

Profilfag er tværfaglige, arbejdsmarkedsorienterede fag placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser efter 2011-studieordningen. Du kan vælge mellem fem profiler:

Underviserprofilen

Kommunikationsprofilen

Kulturformidlerprofilen

Organisations og entreneurshipprofilen

Analyse -og konsulentprofil 

Udland

Det er oplagt at tage et semesters studieophold på et universitet i Norden eller Europa. Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter i verden, og vi hjælper dig gerne med at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedr. udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD! 

 

Projektorienteret forløb

Det er oplagt at bruge 3. semester på Digital design på at tage et projektorienteret forløb, dvs. praktik i en virksomhed. På denne måde for du mulighed for at afprøve dine færdigheder i en mere professionel sammenhæng. Det vil gøre dig bedre rustet til at møde arbejdsmarkedet, når du er færdig med din uddannelse.  Fra studiets side bliver du vejledt i, hvilke virksomheder det ville være oplagt at tage et projektorienteret forløb hos. Du skal dog selv stå for kontakten. Mulighederne er mange. Som regel vælger studerende i Digital design et praktikforløb hos mindre virksomheder inden for computerspilsudvikling, reklamevirksomheder eller IT-virksomheder.

Det er en oplagt mulighed for studerende at deltage i DADIU-modulet om computerspilsproduktion på 3. semester. DADIU står for Dansk Akademi for Interaktiv Underholdning og er et uddannelsessamarbejde mellem kreative uddannelser i Danmark. På modulet har du mulighed for at deltage i en computerspilsproduktion som lyddesigner. Du vil komme til at arbejde sammen med dataloger, animatorer og grafiske designere om at udvikle computerspil. Til slut vil jeres produkt blive evalueret af folk fra den danske computerspilsbranche. Det er en enestående mulighed for at prøve sine færdigheder af, samtidig med at man skabe kontakter til den computerspilbranchen.

Læs mere om DADIU

I den følgende grafiske præsentation af faget kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse. Da vi har fået nyt studieadministrativt system, er der stadig nogle af dem, der ikke virker. Vi arbejder på den grafiske præsentation af kandidattilvalget samt at få alle link til kursuskataloget til at fungere igen.

 

 

Studieordning

Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:

Studieliv

Digital design ligger i IT-byen på Katrinebjerg sammen med Informationsvidenskab, Medievidenskab og en række IT- og medievirksomheder. Det er her, du har undervisning og arbejder på dine projekter. Bygningerne rummer alle de faciliteter, du og dine holdkammerater skal bruge til at skabe og udvikle comptuterspil, medieflader med mere.  IT-byen bliver din faste base undervejs i forløbet på Digital design. Det er et inspirerende miljø, som er ret unikt for universitetet. På Katrinebjerg er der desuden en række foreninger, som du kan engagere dig i, som aktiv eller som bruger.

 

  • ODDS. ODDS står for Organisation for Digital Design Studerende. ODDS er stiftet i 2010 af studerende fra tre forskellige årgange på Digitalt design. ODDS er for dig der studerer Digital design på bachelor- og kandidatniveau samt tilvalg i Digital design
  • Fredagsbar.dk. Informations- og Medievidenskabs fredagsbar finder sted hver fredag. Åbningstiden er normalt 14-19, men nogle gange i løbet af et semester, vil der blive afholdt semilange/lange barer fra 14-22/02.
  • Fredagscaféen. Datalogi afholder fredagsbaren "Fredagscaféen", som har åbent hver fredag kl. 15.00.
  • PANIK. Festforeningen i IT-parken hedder PANIK, som står for Party All Night I Katrinebjerg. Foreningen er for alle studerende i IT-parken, og to gange pr. semester holdes der fest til den lyse morgen.
  • KONTEKST. KONTEKST er IMV's studenterblad, som udkommer 4 gange årligt. Skrevet af studerende, til studerende. Du kan altid finde seneste udgave af bladet på hjemmesiden, eller få det i fysisk form på redaktionen i Wienerbygningen, lokale 033.
  • UNITY: Katrinebjerg. UNITY: Katrinebjerg er et tværfagligt netværkscenter for IT-parken Katrinebjergs studerende. Formålet med netværket er at give IT-studerende på Katrinebjerg mulighed for at afprøve deres kompetencer i tværfaglige og erhvervsmæssige sammenhænge og derved fremme studiemiljøet i IT-parken. .
  • I løbet af semesteret arrangeres der gæsteforelæsninger på Katrinebjerg med personer fra erhverv, andre universiteter og udlandet. Disse samles i kalenderen sammen med andre relevante arrangementer i Århus.

Desuden foregår der en masse arrangementer for de studerende på Faculty of Arts og Aarhus Universitet i det hele taget – såsom foredrag, studiestarts- og jobmesser, seminarer, fester og idrætsdag.

Interview med en studerende (A1-linjen)

Merete Rødsgaard-Mathiesen                                   

Hvorfor valgte du at læse din kandidat i Digital design ved Aarhus Universitet?
Først og fremmest søgte jeg i sin tid ind på Digital design bacheloren, fordi jeg ville læse Oplevelsesøkonomi som kandidat, og Digital design er adgangsgivende hertil. Men i løbet af bachelorforløbet blev jeg så glad for studiet, at jeg fandt det naturligt at fortsætte i samme spor. Derudover er kandidaten i Digital design meget fleksibel, bygger i høj grad på valgfag og har mange muligheder for praktik og udlandsophold. Især dette tiltaler mi,g da det for mig som studerende kan være svært at planlægge, hvad jeg vil to år ud i fremtiden.

Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen?
Vi er ikke kun digitale designere på holdene. Vi bliver blandet med studerende fra blandt andet Kunsthistorie og IT samt udvekslingsstuderende. Det giver undervisningen en bred faglighed, og vi kan benytte os af hinandens forskellige kompetencer i for eksempel projektarbejde.

Beskriv en typisk studiedag
(Det er lidt svært for mig da jeg i praksis kun fulgte ét fag sidste semester, men jeg skal gøre et forsøg):

Jeg mødes med min projektgruppe én gang om ugen. Gruppen består af en digitalt designer, en it-studerende og to fra Informationsvidenskab. På grund af vores forskellige studier har vi kun mulighed for at mødes en gang om ugen. Vi arbejder sammen om et projekt i 3D-modellering. I gruppen supplerer vi hinanden godt, da nogle har en god analytisk tilgang til designprocessen, hvor andre er gode til at formidle ideerne igennem programmet. Vi arbejder tre til fire timer, hvorefter vores underviser dukker op og bygger videre på de teknikker, han viste os i sidste uge. I løbet af undervisningen har vi også mulighed for at stille spørgsmål til konkrete problemstillinger i forbindelse med vores eget projekt. Efter undervisningen uddelegerer vi hjemmeopgaver imellem os indtil næste gang vi mødes.

Hvilke arbejdsformer synes du særligt godt om?
Jeg synes især godt om den vekselvirkning, der er mellem teori og praksis. Nogle fag er meget praktisk baseret, hvor andre er mere teoretiske. Især de praktiske fag tiltaler mig, da vi her opnår en rigtig god forståelse for det teoretiske stof ved rent faktisk med det samme at omdanne det til praksis gennem større eller mindre gruppeprojekter. Når jeg ”mærker” teorien på egen krop, føler jeg mig også bedre rustet til rent faktisk at anvende den. Gruppearbejdet giver en god forståelse for stoffet, da vi har mulighed for at sparre med hinanden.

Hvad synes du især er godt ved studiemiljøet på uddannelsen?
Her bliver jeg jo nødt til at sige, at fredagsbaren virkelig har gjort meget for mig i løbet af hele min studietid. Katrinebjergs undervisningslokaler ligger meget spredt, og nogle dage møder man måske ikke andre studerende i forbindelse med undervisning. Det kan til tider føles en smule ensomt at studere, hvis man kun ser sine holdkammerater. Men fredagsbaren er et centralt samlingssted, hvor flere studieretninger mødes. At jeg har været medlem af baren siden min start på bacheloren har givet mig en masse bekendtskaber på tværs af studieretninger og årgange. Det har også givet mig et godt indblik i, hvad der foregår på instituttet generelt og selvfølgelig venskaber for livet!

Ved du hvordan mulighederne for praktik er på uddannelsen?
Ja, mulighederne er forholdsvist gode. Da Digital design er et så fleksibelt studie, kan det tilpasses ens egne ønsker og fremtidsdrømme. Derfor er mulighederne for praktik mange. Det handler om at forme sin egen ide, om hvordan studiet kan omdannes til et virkeligt job.

Har du et job ved siden af studierne? Hvis ja, hvilket og hvad giver det dig?
Jeg har i to år arbejdet i Computercity i Århus, uden at det på noget tidspunkt har givet mig problemer på studiet. Som sagt er studiet meget fleksibelt, og mine arbejdstider har nemt kunne tilpasses undervisning og eksamen. Jobbet som sådan har ikke været relevant for studiet og jeg har derfor nu valgt at søge efter job, der giver mig mulighed for at afprøve mine kompetencer i den virkelige verden.

Hvad er dit bedste råd til en, som skal starte på kandidaten i Digital design?
Puha den er svær! Jeg har ikke noget endegyldigt svar på dette spørgsmål. For mig har det handlet om at vælge fag ud fra, hvad jeg føler giver mig den største alsidighed både nu og her og på længere sigt. Ikke blot når det handler om de kompetencer, jeg kan tilbyde som færdig digital designer, men hvad jeg synes er med til at gøre min studietid spændende.

Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdiguddannet?
Det er svært at sige. Jeg interesserer mig rigtig meget for det rum der opstår, når tilfældige mennesker indgår i en interaktiv installation. Det møde, der opstår mellem dem. Det er spændende at studere hvilke interaktionsformer, der fordrer bestemte former for samvær og interaktion mellem mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd. Disse møder kan være anvendelige for eksempel. i forbindelse med branding og marketing i et oplevelsesøkonomisk perspektiv.

 

Interview med en studerende (A2-linjen)

Mikael Laursen

Mikael Laursen


Hvorfor valgte du at læse din kandidat i Digital Design linje 2A ved Aarhus Universitet? 

Jeg havde gennemført en anden uddannelse (journalist) og havde lyst til at prøve universitetslivet og supplere mit CV.

Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen?
Det er fedt at gå sammen med seriøse medstuderende, der har noget at byde ind med. På vores linje er der folk fra mange fagrretninger, og de mange input gør det både spændende og lærerigt.

Beskriv en typisk studiedag
Vi har typisk tre timer med en underviser, som foregår i et klasseværelse. Underviseren holder et oplæg, og der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Ud fra disse timer er der gerne tre øvelsestimer, hvor man får lov til enten at diskutere pensum eller bruge det i praksis. Den opdeling er virkelig god til at få en dybere forståelser for teksterne.

Hvilke arbejdsformer synes du særligt godt om?
Eftersom jeg ikke er vant til universitetslivet, er jeg faktisk glad for at komme ind på et studie, hvor der er en underviser, som tager udgangspunkt i teksten og lægger sin fortolkning frem. Det er dermed op til en selv at få noget med hjem, som man kan bruge.

Ved du hvordan mulighederne for praktik er på uddannelsen?
Jeg ved ikke meget andet, end der er mulighed for det på 3 semester…

Har du et job ved siden af studierne? Hvis ja, hvilket og hvad giver det dig?
Nej

Hvad er dit bedste råd til en, som skal starte på kandidaten i Digital Design linje 2A?
Gør dig klart, hvad du vil. Gå dernæst ind i det 100 procent. Det skylder du dig selv og dine medstuderende. 

Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdiguddannet?
Jeg har ikke et specifikt job i tankerne, men på et både et overordnet og praktisk plan ønsker jeg at udføre visuelle opgaver i forbindelse med kommunikation og /eller journalistik.

Interview med studerende (Linjen i Audiodesign)

 

Mai Lykke Ekmann
 

Hvorfor valgte du at læse din kandidat i Audiodesign ved Aarhus Universitet?
Jeg læste Musikvidenskab på Københavns Universitet og var godt i gang med min kandidat, men jeg manglede noget mere konkret at forholde mig til i uddannelsen. Det hele var tørt og entydigt og jeg ville gerne arbejde med det, som musik egentlig kan bruges til, i stedet for kun at analysere for at analysere...

Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen?
Det overraskede mig meget, hvor praktisk uddannelsen er: brugen af computere og udstyr, læren om mikrofoner og lyde. Og så har det overrasket mig, hvor meget vi arbejder praktisk med computerspil (studieordningen er blevet revideret siden jeg valgte at starte). Det har også overrasket mig, hvor meget lyduniverset er blevet større - lyd er ikke længere bare musik!

Beskriv en typisk studiedag:
Vi har cirka ni timers undervisning om ugen, så ofte bruger jeg min dag på at læse eller på at arbejde med lydprogrammerne, som vi bruger på studiet. En gang i mellem optager vi lyde ude i byen og ud fra det, vi har optaget, skaber vi vores eget lydbibliotek. Lydene kan vi så bruge i vores projekter. Øvelserne har det formål, at vi lærer mikrofonerne at kende, og at vi får et forhold til akustisk kontra bearbejdede lyde.

Hvilke arbejdsformer synes du særligt godt om?
Det er helt klart de praktiske aspekter ved studiet. Det er hands on i stedet for ren teori.

Hvad synes du især er godt ved studiemiljøet på uddannelsen?
Mit hold er meget lille, så studiemiljøet er meget uhøjtideligt og man har lettere ved at spørge underviserne, uden at man føler sig dum.

Ved du hvordan mulighederne for praktik er på uddannelsen?
På tredje semester skal vi være audiodesignere på et DADIU-projekt (Det Danske Akademi for Interaktiv Underholdning). Her mødes spilprogrammører, projektledere og så videre fra hele landet for at arbejde sammen om en spilproduktion. På projektet er det folk fra branchen, der er vejledere og censorer. At være en del af dette projekt er måske bedre end almindelig praktik, for her er du med i hele processen og lærer at arbejde sammen med andre fagligheder.

Har du et job ved siden af studierne? Hvis ja, hvilket og hvad giver det dig?
Jeg er freelance scenebygger og er ofte med til at bygge scener og sætte lys op til forskellige arrangementer rundt omkring i landet – for eksempel i Parken, Bella Center, DR, Værket og til diverse festivaler. Det giver mig et godt netværk og det er rart at lave noget fysisk. Det giver mig også et flerdimensionelt billede af musikbranchen, og af hvordan de store produktioner fungerer. Derudover er jeg frivillig i Muskelsvindfondens grønne crew, hvor jeg souschef/chef på Roskilde Festival, Grøn Koncert og DR"s Slotskoncerter. Her får jeg gode sociale erfaringer og ledererfaringer blandt mange forskellige typer mennesker. Her er det ikke faglighederne, der er i fokus. Udfordringen er, at få de mange personligheder til at fungere sammen, så projektet bliver en succes.

Hvad er dit bedste råd til en, som skal starte på kandidaten i Audiodesign?
Udnyt din bachelorfaglighed - og nyd godt af holdets forskelligheder. Selvom holdet er lille, er baggrundene meget forskellige, og det lærer man meget af.

Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdiguddannet?
Jeg vil gerne arbejde med, hvordan musik og lyd og alt det, det kan, påvirker mennesker.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

 

 

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Digital design jobprofil

Med en kandidatuddannelse i Digital design kan du arbejde inden for:

  • IT-branchen. Du får typisk job som projektleder inden for IT, kommunikation, web, visualisering, sociale medier eller spil
  • Marketing og kommunikation. Som kandidat i Digital design har du erfaring med formidling, og du kan arbejde med marketing og kommunikation på for eksempel reklamebureauer
  • Undervisning. Du kan undervise inden for IT-branchen, på højskoler, aftenskoler, i virksomheder, på gymnasier eller på universiteter
  • Forskning. Hvis du vil gøre karriere som forsker kan du søge om optagelse på universitetets ph.d.-program – enten efter første år på kandidatuddannelsen, eller efter du har skrevet dit speciale. Læs mere om forskeruddannelser på Faculty of Arts.
 

Digital design kompetenceprofil

Med en kandidatuddannelse i Digital design får du kompetencer i at:

  • Anvende forskellige IT-værktøjer til interaktionsdesign, mediebehandling og programmering
  • Planlægge og implementere digitale designløsninger
  • Samarbejde i tværfaglige grupper om udvikling af digitale designprodukter
  • Analysere og vurdere digital design og digital kultur med afsæt i æstetiske teorier og metoder
  • Analysere samspillet mellem menneske og digitale medier i forskellige sammenhænge
 

Audiodesign jobprofil

Med en kandidatuddannelse i Audiodesign kan du finde beskæftigelse inden for:

  • Computerspilsproduktion, hvor du designer og implementerer lyd
  • Medievirksomheder, hvor du kan arbejde med produkter, der involverer lyddesign og sonificering. For eksempel videoproduktion, web og reklame
  • Sammenhænge, hvor du udvikler adaptive lydinstallationer og lydscenografier, der tilpasser sig sine omgivelser. F.eks. i tilknytning til museer, forlystelsesparker eller andet
  • Undervisning inden for lydredigering og medieproduktion, for eksempel på kursusforløb, højskoler og tekniske skoler
  • Forskning. Hvis du vil gøre karriere som forsker kan du søge om optagelse på universitetets ph.d.-program – enten efter første år på kandidatuddannelsen, eller efter du har skrevet dit speciale. Læs mere om forskeruddannelser på Faculty of Arts.
 

Audiodesign kompetenceprofil

Med en kandidatuddannelse i Audiodesign får du kompetencer i at kunne:

  • Designe og implementere lyd i interaktive og adaptive medier
  • Bruge forskellige IT-værktøjer til lydbehandling og lydprogrammering
  • Analysere og vurdere lyd i digitale medier med afsæt i æstetiske teorier og metoder
  • Analysere samspillet mellem lyd og billede i forskellige sammenhænge
  • Sammensætte og bearbejde lyd med musikalsk udtryk for øje
  • Samarbejde i tværfaglige grupper om udvikling af digitale designprodukter
 

Her kan du se eksempler på jobs, som kandidater i Digital design og Audiodesign har fået:

  • Projektleder, KLEAN A/S
 
  • System Architecture Trainee at Logica Denmark (and freelance web developer)
 
  • Systems Architecture Trainee, Logica A/S
 
  • Project coordinator at CAVI, Ph.d. scholar at Aarhus University
 
  • Creative Programmer at Unity Technologies
 
  • Game Designer at NoGap A/S
 
  • Komponist, musiker og videnskabelig assistent, Aarhus Universitet
 
  • Specialist/rådgiver om lydkvalitet, produktlyd og lytteforsøg, DELTA SenseLab

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.

 

  Kandidater i job

uffe steffensen

Uddannelsen i Digital design har givet Uffe Steffensen kendskab til de mange processer i produktionen af digitale designprodukter. Computerspil som case og tværfaglighed blandt de studerende var nogle af de ting, der har rustet Uffe Steffensen til et job for Statens It.


- Jeg ser det som en stor fordel, at jeg igennem min uddannelse har fået indsigt i de forskellige håndværk, der skal til for at lave digitalt design og multimedieprojekter. Det vil sige både design og det æstetiske, programmeringen og det mere generelle kendskab til web- og it-teknologier. Det gør, at jeg nogenlunde kender grænserne, men også mulighederne. Når vi sidder og brainstormer eller konceptudvikler på vores projekter, kan jeg måske se en smutvej, så vi kan få 1 plus 1 til at give 3.

Projektansat for Statens It

Uffe Steffensen arbejde består da og så i at analysere processer og undersøge, hvordan han kan forbedre kommunikationen på intranet og på kundeportalen.

- Jeg er projektansat til at bistå med udviklingen af et intranet og en kundeportal til Statens It, der er en helt ny styrelse, som skal stå for drift, kvalitetssikring og support af it-systemer i dele af staten. Min arbejdsdag varierer selvfølgelig en del. Noget af tiden bruger jeg på møder med de andre interessenter i projektgruppen. Så bruger jeg tiden på at analysere de behov, de forskellige interessenter har, sammenkæde dem til nogle fælles principper og se på, hvordan det kan udmønte sig i konkrete løsninger til intranettet og kundeportalen. Selve kodningen og det konkrete design lader vi en anden virksomhed gøre.

Sonderer terrænet for jobs

Jobsøgningen har ikke været den største udfordring for Uffe Steffensen. Selv om det indtil nu er blevet til tidsbegrænsede stillinger, ser han det som en chance for at prøve nogle forskellige jobsituationer af.

- Jeg har samlet set ikke brugt lang tid på at søge jobs, men har dog kunnet mærke finanskrisen, idet jeg har været ansat i to tidsbegrænsede stillinger indtil videre. Jeg ser det dog som en mulighed for at sondere terrænet og dermed finde ud af, hvad jeg synes bedst om at lave inden for mit felt. Uddannelsen er også bred nok til, at man netop har en del forskellige muligheder.

Det tværfaglige miljø på Digital design har været med til at udfordre Uffe Steffensen til at se og forstå designprocesser på en anderledes måde. Han lærte at samarbejde med forskellige faggrupper og bruge hinandens styrker i et fælles projekt.

- Der er et særligt tværfagligt miljø, man nok ikke ser så mange andre steder. Folk kommer med forskellige forcer. Nogle er gode til det tekniske, andre til det kunstneriske eller noget helt tredje. På samme måde har folk forskellige forestillinger om, hvad de gerne vil opnå, hvilket også ofte medfører, at man får udvidet sin horisont på måder, man måske ikke lige havde forudset.

- Samarbejdet mellem folk med forskellig baggrund synes jeg var rigtig spændende ved uddannelsen i Digital design samt kombinationen af, at man både skulle producere noget håndgribeligt og bakke det op med ord og analyser. Studiemiljøet var bestemt også en god back-up, hvis bøgerne blev lidt for tunge en gang imellem.

Computerspil som cases

Det kreative og det tekniske går, ifølge Uffe Steffensen, hånd i hånd på Digital design, hvor man sætter mediale udtryksformer sammen på en ny måde.

- Jeg synes specielt godt om den måde, computerspil blev brugt som case i nogle af kurserne på uddannelsen, og jeg skrev selv speciale om spil som redskab i markedsføring på internettet. Emnet indeholder utroligt mange aspekter, hvoraf mange også er indbegrebet af digitalt design - fra det kreative og kunstneriske til programmeringen bagved og kombinationen af forskellige medieformer i ét nyt fælles udtryk. Jeg synes på den måde, at det er spændende at se medier blive brugt sammen i en ny kontekst.

Find din røde tråd

Uffe Steffensen mener, at man som studerende bare skal springe ud i studiet og lade sine personlige interesser skabe vejen for de fremtidige karrieremuligheder.

- Go for it! Når du er kommet i gang, vil jeg dog sige, at der er rigtig mange muligheder inden for området. Derfor kan det være en god ide at finde et emne eller et par emner, du synes specielt godt om, som du kan bruge som rød tråd i uddannelsen og fordybe dig særligt i.

Kandidat i job - interview med Sidsel Bech-Petersen

Jeg arbejder videre med det, som optog mig under studierne, fortæller cand.mag. i Multimedier Sidsel Bech-Petersen, der arbejder som porteføljekonsulent på Hovedbiblioteket i Århus.

Sidsel Bech-Petersen er cand.mag. i Multimedier og arbejder som porteføljekonsulent på Hovedbiblioteket i Århus. Sidsel valgte at tage sin kandidatuddannelse på Multimedier, fordi hun gerne ville have en humanistisk uddannelse med et IT-perspektiv. Hun fremhæver blandingen af teori og praksis som et stort plus ved kandidatuddannelsen i Multimedier.

- Det gode ved Multimedier er, at man har mulighed for rent faktisk at afprøve den proces, det er at lave et færdigt produkt. Det har jeg stor gavn af i mit nuværende job på Hovedbiblioteket, hvor jeg er med til at udvikle fremtidens interaktive biblioteksrum.

Studiemiljøet skaffede mig et job

Ifølge Sidsel er studiemiljøet på Multimedier meget attraktivt, fordi der ikke er særlig langt fra de studerende til forskerne og erhvervslivet. Det er nemt at få kontakter, og der er altid nogle projekter, man kan koble sig på som studerende. Det er også sådan, Sidsel har fået sit nuværende job.

- Jeg blev sammen med nogle andre studerende koblet på et projekt, som Interactive Spaces fra it-parken lavede i samarbejde med Hovedbiblioteket. Vi skulle finde ud af, hvordan bibliotekets mange digitale tilbud kan promoveres i det fysiske rum. Vi designede en prototype, der hed ’Infosøjlen’ – et kæmpestort møbel med en rund skærm, der viste bibliotekets digitale ressourcer. Man kunne interagere med skærmen ved at dreje på et stort rundt håndtag, og hvis man fandt noget interessant, kunne man overføre det til sin mobiltelefon via bluetooth. Hovedbiblioteket var begejstret for idéen, og projektet var en måde at få en fod indenfor i biblioteksverdenen. Da jeg var færdig med specialet, blev jeg ansat.

Jeg inddrager brugerne i mine projekter

Sidsel er med i mange forskellige projekter på Hovedbiblioteket. Hun er blandt andet med som konsulent i et projekt kaldet ’Mindspot’, der skal få flere unge til at bruge biblioteket. Mindspot er et rum på biblioteket med en masse interaktive installationer.

- Mange synes, at unge er en lidt besværlig gruppe at have med at gøre. Men jeg tror, at unge kan være med til at skabe nogle ting, hvis de inddrages på den rigtige måde. Derfor har vi ansat seks unge mindspottere, der skal være med til at skabe projektet. De får ideer til aktiviteter og fungerer som ambassadører ude i byen. I dette projekt har jeg god brug af min viden om brugerinddragelse, som også er en del af studiet. Jeg ved noget om, hvordan man inddrager brugerne, hvordan man bruger resultaterne, og hvordan man omsætter det hele til et færdigt produkt.

Kandidater i job (linjen Audiodesign)

Jeg har meget med fra Audiodesign

Der er et stigende fokus på lyd og design i samfundet, fortæller Marie Højlund, der har taget kandidatuddannelsen i Audiodesign.

Marie Højlund er uddannet lyddesigner, og siden hun blev færdig med kandidatuddannelsen i Audiodesign har hun været involveret i en lang række forskellige projekter. Hun er projektansat i en mindre virksomhed, hun medvirker i et musikalsk børneprogram på DR og endelig har hun succes med sit band. Marie læste sin bachelor på musikvidenskab men vidste, at hun ville noget andet med sin kandidatuddannelse. Audiodesign var ifølge Marie det helt rigtige valg.

En gynge med lyd

Marie bruger i høj grad sine kompetencer fra Audiodesign i sit nuværende arbejdsliv. Hun er projektansat i den virksomhed, hun skrev speciale i samarbejde med. Projektet drejer sig om at udvikle en gynge med lyd til større børn. Legeredskaber med lyd indbygget er et helt nyt felt.

- Der er tale om et slags computerspil i virkeligheden. Når du sidder i gyngen kan du fx høre en lyd, der signalerer, at der bliver kastet en stor genstand efter dig fra højre. Og så gælder det om at flytte gyngen for at undgå genstanden. Vi har indbygget noget i gyngen, som måler hvorvidt man bliver ramt eller ej.

Marie arbejder for tiden på at lave en præsentation af projektet, som virksomheden kan bruge i forhold til sine investorer.

Vi må udnytte de digitale muligheder

Et andet vigtigt projekt i Maries liv er arbejdet med bandet Marybell Katastrophy, et projekt Marie sammenligner med det at være selvstændig erhvervsdrivende. Også her gør Marie brug af de ting, hun lærte på Audiodesign.

- Vi har på Audiodesign haft nogle fag, som ikke direkte har noget med lyd at gøre, men som handler om designstrategi og den digitale verden i det hele taget. Når man skal promovere et band, bliver man nødt til at tænke over, hvor folk i dag møder musik – og det er typisk på nettet. Det handler derfor om at se på, hvordan man kan udnytte de digitale muligheder i stedet for at være skræmt og irriteret over, at tingene forandrer sig. Denne tankegang er central på Audiodesign, og det er med til at gøre det til et rigtig godt studium.  

Teknikken er nødvendig

Marie fortæller, at det ikke er den tekniske side af Audiodesign, som er hendes primære interesse. Men teknikken er vigtig for at kunne nå målet, som for Marie er at lave forskellige lydlige udtryk. Marie understreger, at man ikke skal lade sig skræmme af studiets tekniske del.

- Jeg synes tingene bliver lettere, når man også laver noget praktisk-teknisk, fordi man kan se, hvad der foregår. Lige pludselig kan man gennemskue ting, som folk normalt anser for at være meget komplicerede. Og så bliver man jo også taget ved hånden på studiet.

 

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.04.2016