Aarhus Universitets segl

COMPUTERTEKNOLOGI

Kandidatuddannelse (civilingeniør)

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar

Introduktion

Computerteknologi har over de seneste år revolutioneret måden, hvorpå vi udvikler teknologiske løsninger til samfundets store udfordringer. Med kunstig intelligens, innovativ softwareudvikling og avanceret databehandling baner ingeniører vejen for nye muligheder på tværs af brancher og sektorer.

På civilingeniøruddannelsen i Computerteknologi opnår du viden om og kompetencer inden for områder som kunstig intelligens, trådløs kommunikation, big data, avancerede softwareteknologier, computer vision, cyber-physical systems, robot- og droneteknologi. Alt sammen computerteknologiske discipliner, der bidrager til udviklingen af et bæredygtigt og moderne samfund.

Kandidatuddannelsen i Computerteknologi er en overbygning til bacheloruddannelsen i computerteknologi, diplomingeniøruddannelserne inden for softwareteknologi, elektrisk energiteknologi, sundhedsteknologi eller andre beslægtede uddannelser.

Fleksibel kandidatuddannelse med spændende specialiseringer

Uddannelsen er fleksibel, og du har gode muligheder for at designe dit studie efter dine interesseområder, når du vælger valgfag og specialisering.

Du kan du vælge mellem følgende specialiseringer:

Kan det betale sig at læse til civilingeniør?

Efterspørgslen på ingeniører er høj i samfundet, og jobmulighederne er derfor gode.  Det betyder også, at mange studerende på et tidspunkt skal forholde sig til et valg om at gå direkte ud på arbejdsmarkedet med en diplomingeniør- eller bacheloruddannelse eller fortsætte på en kandidatuddannelse.

Vi har spurgt tre tidligere studerende fra Institut for Elektro- og Computerteknologi om, hvorfor de valgte civilingeniør-vejen, og hvad det har betydet for deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på civilingeniøruddannelsen i Computerteknologi.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Computerteknologi: 

  • Bacheloruddannelsen i Computerteknologi fra Aarhus Universitet 

Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.  

Læs mere om retskrav 

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen: 

  • Bacheloruddannelsen i Computerteknologi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Computer Engineering fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Computer Science fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) I Computerteknologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Cyberteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Cyber- og computerteknologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Robotteknologi fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Development fra IT-universitetet i København 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Engineering fra Syddansk Universitet og University of the Faroe Islands 

  • Bacheloruddannelsen (B.Sc.) i Software Technology fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Elektronik fra Aarhus Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i IT og økonomi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) IT-elektronik fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Robotteknologi fra Syddansk Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software fra Aalborg Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (BEng) i Sundhedsteknologi fra Aarhus Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software Engineering fra Syddansk Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Software Teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet 

  • Professionsbacheloruddannelsen (B.Eng.) i Softwareteknologi fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet 

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.

Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.

Du kan opfylde adgangskravet med en anden bacheloruddannelse (BSc) eller professionsbacheloruddannelse (BEng), hvis du har følgende fagområder:  ECTS-krav

Matematik 

inden for følgende fagområder:  

  • Calculus  

  • Lineær Algebra   

  • Sandsynlighedsregning 

  • Statistik 

20

Computerteknologi 

Eksempler på emner inden for fagområdet er fx programmering og modellering, algoritmer og datastrukturer og computerarkitektur.

30

Yderligere bachelorkurser inden for et eller flere af emnerne:  

  • Computernetværk 

  • Reguleringsteknik 

  • Digital signalbehandling 

  • Machine learning 

10
I alt 60

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.

Download bilag til din ansøgning

Du skal udfylde dette bilag og vedhæfte til din ansøgning. Bilaget bruges i vurderingen af din ansøgning. Hvis du har retskrav til kandidatuddannelsen, skal du ikke udfylde og vedhæfte bilaget.
Download bilag


Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.

Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).

Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen. 


Udvælgelseskriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):  

  1. Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse   

  2. Opnåede karakterer i relevante fagområder:

    • Fri projektarbejde 

    • Matematik  

    • Programmering 

    • Datastrukturer og algoritmer 

    • Computerarkitektur 

    • Signalbehandling  

    • Maskinlæring 

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.  

  1. Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’. 

    • Fri projektarbejde 

    • Matematik  

    • Programmering 

    • Datastrukturer og algoritmer 

    • Computerarkitektur 

    • Signalbehandling  

    • Maskinlæring 

* Fagområderne vurderes ud fra følgende pointsystem: 1 point pr. ekstra ECTS inden for de relevante fagområder med undtagelse af fri projektarbejde hvor der gives 1 point per 5 ECTS. Du kan maksimalt få 1,5 point per fagområde og 6 point for fri projektarbejde. Du kan maksimalt få 15 point indenfor dette kriterie.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning 2025

Kandidatuddannelsen i Computerteknologi er normeret til to år bestående af fire semestre.

De første 3 semestre følger et program, der indeholder:

  • 20 ECTS obligatoriske fællesfaglige ingeniørkompetencer
  • 40 ECTS specialisering
  • 30 ECTS valgfag

Du sammensætter dit individuelle studieprogram under faglig vejledning og ud fra dine interesseområder. Fra sommeren 2025 kan du vælge mellem 9 specialiseringer.

Læs mere om specialiseringerne på studieportalen:

På specialiseringen kombinerer du kurser på ”Level I” og ”Level II”, så du får mindst 15 ECTS-kurser på ”Level II” (avanceret).

Når du vælger valgfag, kan du vælge bredt i Aarhus Universitets store udbud af kurser.

Undervisningen på Computerteknologi

Undervisningen på Computerteknologi har fokus på problemløsning i alle fire semestre. Du får en praktisk tilgang til ingeniørarbejdet i laboratorierne, og i takt med at du specialiserer dig, vil du opleve, at du kommer til at anvende din viden til at løse problemer inden for mange forskellige områder. Ofte i samarbejde med virksomheder fra forskellige brancher.

Civilingeniøruddannelsen i Computerteknologi er forskningsbaseret. Det vil sige, at du bliver undervist af aktive forskere, og du har gode muligheder for at blive involveret i deres projekter.

Se eksempler på forskningsprojekter fra Institut for Elektro- og Computerteknologi


Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.


Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.

Uddannelsens opbygning 2024

Undervisningen på Computerteknologi

Undervisningen på Elektroteknologi er tilrettelagt med to semestre per studieår.

Dit første år på uddannelsen sammensættes individuelt under faglig vejledning.

Den faglige specialisering består af 20 ECTS obligatoriske kurser og 40 ECTS kurser fra studielinjer. Kurserne på studielinjerne kombineres med kurser på "level I" og kurser på "level II". Du skal mindst 15 ECTS kurser på Level II (avanceret).

På andet år kombinerer du den studielinjer med et valgfrit program og vil på den måde specialisere dig yderligere inden for relevante fagområder.

Studielinjer

  • Wireless Networks (CE)
  • Distributed Systems
  • Embedded Systems
  • Software Engineering
  • Computer Vision
  • Robotics
  • Time Series Signal Processing

Læs mere om de enkelte studielinjer på studieportalen


Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.


Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.


Studiediagram

Studiediagrammet nedenfor viser et anbefalet studieforløb for studiestart sommer. For studiestart vinter vil rækkefølgen for de obligatoriske kurser være omvendt, så Informationsteori og kodning, Systems Engineering og Trådløse sensornetværk og elektronik ligger på første semester.

 


Forskeruddannelse

Har du lyst og evner, kan du efter endt kandidatuddannelse søge om optagelse på forskeruddannelsen, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker. Du kan læse mere på Graduate School of Technical Sciences eller studere eksempler på aktuelle PhD projekter.


Samarbejde med forskerne

Studieliv

Du får din daglige gang i IT-byen Katrinebjerg, hvor mange af Aarhus Universitets IT-uddannelser befinder sig. Her bliver du en del af et aktivt studiemiljø, hvor du har gode muligheder for at engagere dig i studenterforeninger og sociale eller faglige arrangementer. Om fredagen kan du besøge Katrines Kælder, der er ingeniørernes fredagsbar på Katrinebjerg.

Som civilingeniørstuderende på Computerteknologi består din hverdag af både forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde og opgaveløsning sammen med dine medstuderende. De fleste studerende bliver involveret i forskningsprojekter eller projektsamarbejde med virksomheder, og mange vælger også at skrive deres speciale med tilknytning til en forskergruppe eller en virksomhed.

Studiejobs under din studietid

Under din kandidatuddannelse i Computerteknologi har du gode muligheder for at få et spændende studiejob på universitetet. Det kan være som undervisningsassistent, forskningsassistent eller som projektvejleder for studerende på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen.

Mange vælger også at få et studiejob i en virksomhed, hvor jobbet er relateret til fagområder på din uddannelse.

Find ledige studiejobs på AU’s jobbank

Ingeniør i Aarhus

Som civilingeniørstuderende på Aarhus Universitet bliver du en del af et studiemiljø med cirka 4000 andre ingeniørstuderende inden for forskellige discipliner.

Studiemiljøet er kendetegnet ved et godt sammenhold og gode studieservices som for eksempel studievejledning, studiearbejdspladser og IT-support. Samtidig er der en lang række fritids- og foreningstilbud, som arrangeres af forskellige grupper af ingeniørstuderende.

Læs mere om Aarhus som studieby


Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere


Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.


Med en civilingeniøruddannelse i Computerteknologi åbner du mange forskellige døre til et spændende arbejdsliv, og du vil opleve stor efterspørgsel på din viden og dine kompetencer overalt i samfundet.

De typiske titler for en nyuddannet civilingeniør i Computerteknologi kan være konsulent, udviklingsingeniør, softwareudvikler, rådgivende ingeniør, forskningsingeniør, projektleder, tech-specialist eller teknisk chef. Mange civilingeniører kommer desuden til at arbejde med organisationsudvikling og ledelse.

Startlønnen for en civilingeniør i Computerteknologi er cirka 47.000 kr. om måneden.

Du kan læse mere om lønstatistik for ingeniører her

Fortsæt din karriere med en ph.d.

Som civilingeniør i Computerteknologi kan du efter endt kandidatuddannelse søge ind på ph.d.-uddannelsen. Det er en forskeruddannelse, hvor du arbejder med et videnskabeligt forskningsprojekt inden for dit fagområde. Du får tilknyttet en vejleder og bliver en del af et fagligt dygtigt og anerkendt forskningsmiljø. Undervejs på ph.d.-uddannelsen besøger du også andre forskningsmiljøer, og du får du erfaring i at undervise og formidle.

Du kan læse mere om ph.d.-uddannelsen på Graduate School of Technical Sciences