Kandidatuddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi arbejder med de merværdier, som bliver skabt gennem oplevelsesorientering i kreative industrier, oplevelsesindustrier og i samfundet. Studiet indfører dig i oplevelsesøkonomien som en fase i kapitalismens økonomiske udvikling, dens følgevirkninger og dens muligheder. Du bliver metodisk rustet på en lang række fronter. Du får en stærk entrepreneuriel faglig indsigt, der kan anvendes til enten at starte egen virksomhed eller til at skabe værdiskabende forandringer i etablerede virksomheder og institutioner. Dette kan både være inden for og uden for de gængse kulturindustrielle sektorer. Du får også en stærk kulturanalytisk faglighed, der anvendes til at arbejde kvalitativt med oplevelsers symbolske, emotionelle og sociokulturelle dimensioner. Ligeledes får du en stærk brugerstyret designfaglighed, der lærer dig at lave lokalt forankrede oplevelsesdesign, der inddrager borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Du kommer til at arbejde med forretningsforståelse, performativ økonomi og alternative økonomiske forståelser. Du lærer at styre projekter og processer, hvor du kommer til at arbejde med forbrug og forbrugsoplevelsesorienterede kommunikative dimensioner i form af markedsføring og branding. I løbet af uddannelsen kan du specialisere dig enten via valgfag eller et projektorienteret praktikforløb.
Med kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du blandt andet arbejde i din egen virksomhed eller som konsulent inden for fritids-, kunst- og kulturliv. Herunder festivaler, spillesteder, oplevelsesparker, teatre, biograf- og kulturhuse, biblioteker eller museer. Derudover kan du også arbejde som projektansat i kommuner med turisme, kommunikation og markedsføring, patientinddragelse i sundhedssektoren eller natur- og kulturarvsforvaltning. Du kan arbejde med alt lige fra udarbejdelse af efteruddannelseskurser til forandring af bedemænds roller, klimaspil til skoler, oplevelsesdesign i detailhandlen, inddragelse af unge i demokratiske processer på byniveau, bæredygtig turismeudvikling i trængte verdensdele eller regioner eller med nye måder at opleve koncerter på. Du har også mulighed for at gå forskervejen og søge en ph.d.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Kulturstudier, designstudier eller businessstudier | 10 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Kulturanalyse og kulturgeografi (fx fag med fokus på kulturteori og kvalitative metoder, stedsteori eller placebranding)
Design (fag med fokus på designprocesser og -metoder, interaktionsdesign, AI og design)
Entrepreneurship og projektledelse (fag med fokus på entreprenørielle metoder, forretningsmodeller, etablering, styring og evaluering af forskellige projekttyper)
Anden relevant erfaring
Anden relevant erfaring dokumenteres i form af:
Relevansbeskrivelse. Relevansbeskrivelsen skal være på 1-2 sider og forklare:
Din bacheloruddannelses faglige relevans i forhold til uddannelsen i Oplevelsesøkonomi
Hvilke kurser i din bacheloruddannelse, som indfrier de faglige adgangskrav til kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi
Curriculum Vitae (CV). Som beskriver din relevante uddannelses-, erhvervs- og anden erfaring i kronologisk rækkefølge. Du kan desuden vedlægge uddybende dokumentation for dit CV, eksempelvis anbefalinger, udtalelser, mv. Dette er dog ikke et krav.
Fagområderne vurderes ud fra følgende pointsystem: 1 point pr. 5 ekstra ECTS inden for de relevante fagområder. Du kan maksimalt få 5 point pr. fagområde.
Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse.
Du skal desuden kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af to forskellige profiler:
Mandag:
8-13 Forberedelse
13-17 Studiegruppearbejde
Tirsdag:
8-11 Forelæsning i Kulturanalyse
12-17 Studiegruppearbejde
Onsdag:
8-13 Forberedelse
13-15 Forelæsning i Entrepreneurship
Torsdag:
8-11 Forberedelse
12-15 Holdundervisning i Entrepreneurship
Fredag:
8-11 Forelæsning i Kulturanalyse
11-16 Studiegruppearbejde
Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og på at mødes med din studiegruppe.
På kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi bliver der fokuseret på pædagogiske og didaktiske indlæringsmetoder, hvor gruppearbejde er i højsædet. Læringen iværksættes og reflekteres systematisk via de mange gruppeprocesser op gennem uddannelsen. Den tværfaglige studentersammensætning med studerende fra mange forskellige uddannelser gør grupperne i stand til at svare på komplekse udfordringer, som den moderne verden stiller. Således lærer du at forstå dig selv i tværfaglige sammenhænge. Du lærer at se andres faglige styrker i de mange fælles projekter, I kommer til at udføre i skiftende grupper. Denne anerkendende og kombinatoriske faglige diversitet vil med fordel kunne anvendes i arbejdslivet efter studierne.
Allerede fra første dag på studiet arbejdes der med at praktisere teoretiske og analytiske perspektiver til at igangsætte processer i helt konkrete og hverdagslige sammenhænge. I faget ”Entrepeneurship” på 1. semester konceptualiseres og realiseres et helt konkret projekt med udgangspunkt i arbejdsgruppernes interesser og koncepter. På 2. semester udføres et designprojekt med helt konkrete samarbejdspartnere inden for semestrets tema. På 3. semester bliver der fokuseret på oplevelsesorienteret markedsføring i tæt kontakt med en helt konkret virksomhed, en offentlig institution eller et borgerdrevet initiativ. Der vil altså være afveksling mellem længerevarende forløb med eksterne partnere som virksomheder, kommuner og andre aktører. Derudover også med eksplorative workshops, med projektarbejde og med praktikere inviteret ind på uddannelsen som oplægsholdere. Dette i samspil med de velkendte universitetsformer som forelæsning, studenteroplæg og holdundervisning.
Årgangene på Oplevelsesøkonomi er sammensat af studerende med meget forskellige baggrunde. Du vil møde studerende med kompetencer lige fra kulturanalyse, erhvervsøkonomi, design og designprocesser, medieteknologier, æstetiske fag og kommunikation mm. Det gør, at studiemiljøet på Oplevelsesøkonomi er meget dynamisk og givende både fagligt og socialt.
På kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi får du din daglige gang i Halfdanhuset på Finlandsgade 4, som er nabo til IT-byen Katrinebjerg. Huset er nabo til uddannelser som Medievidenskab, Datalogi og Digital Design.
Som studerende på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du være aktivt deltagende i ON – det Oplevelsesøkonomiske Netværk. Her kan du få et godt netværk til praktik og jobs, og du får styrket dit netværk blandt Oplevelsesøkonomi-studerende på tværs af årgangene.
Sandra Nielsen Saabye, tidligere kandidatstuderende på Oplevelsesøkonomi.
Jeg vil fremhæve, at praktisk talt alt arbejde (i hvert fald på 1. semester) er baseret på gruppearbejde. Det er rigtig spændende, fordi holdets studerende kommer fra vidt forskellige studier. Den store tværfaglighed giver et meget inspirerende og fascinerende arbejdsmiljø - det fungerer godt, at vi er så forskellige, og det er virkelig udfordrende på en god måde, at vi ikke ”ved det samme” og har forskellige tilgange til arbejdet. Studiet kan være ret krævende med blandingen af ekstremt meget gruppearbejde, en temmelig stor læsemængde, mange løbende afleveringer og undervisning oveni, så man skal være indstillet på at yde en stor indsats.
Job under uddannelsen
Jeg har to ubetalte og et betalt job. Jeg har været frivillig i PR-gruppen i Studenterhuset i 1½ år, hvilket er rigtig skønt, da jeg har fået mulighed for at prøve nogle ting af, diskutere, planlægge og føre nogle events eller PR-idéer ud i livet. Derudover arbejder jeg for en socialdemokratisk folketingskandidat, hvor jeg er med i hans strategigruppe og hjælper med at føre kampagne for ham. Endelig er jeg en gang imellem vikar i den vuggestue, hvor jeg tidligere har arbejdet, hvilket er herligt, afslappende og rent faktisk også skaffer lidt penge på kontoen modsat de andre jobs.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Kandidater fra Oplevelsesøkonomi finder typisk arbejde i følgende sektorer:
Kandidater arbejder typisk med:
Det er også muligt at forfølge en karriere som forsker. Du kan ansøge om optagelse på universitetets ph.d.-program enten på den såkaldte Graduate School, hvor du ansøger efter færdiggørelse af dit kandidatuddannelses første år eller efter afslutningen af din afhandling.
Med kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du:
Du kan få inspiration til karriereveje blandt Arts Karrieres alumneportrætter af færdiguddannede kandidater fra Oplevelsesøkonomi. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs i Arts Karrieres karrierekatalog.
Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.