-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar |
Kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi handler om, hvordan fødevarer og sundhed fungerer i samspil med hinanden. Uddannelsen foregår på engelsk, og du lærer blandt andet at udvikle fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber. Du arbejder med, hvordan forskellige forarbejdningsmetoder har indflydelse på fødevarers funktionelle egenskaber, og du opnår indsigt i den samfundsmæssige betydning af ernæring og fødevarekvalitet. Du kan i løbet af uddannelsen specialisere dig inden for emner som ernæringsfysiologi, human sundhed, livsstilssygdomme, bioaktive komponenter, functional foods, råvarekvalitet, forarbejdningsmetoder, enzymologi og fødevarestrukturer.
Som kandidat i Molekylær ernæring og fødevareteknologi kan du blandt andet arbejde med forskning og udvikling i fødevarevirksomheder og hos andre virksomheder, hvor fokus er på forebyggelsen af livsstilssygdomme, råvarekvalitet eller forbrugernes præferencer i relation til udviklingen af nye sundhedsfremmende produkter. Du kan også arbejde med undervisning eller varetage ledelsesmæssige og administrative opgaver, ligesom du har mulighed for at fortsætte dine studier i form af en ph.d.-uddannelse.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
| Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
| Biokemi | 10 |
| Kemi, organisk kemi, analytisk kemi og molekylærbiologiske fag | 50 |
| I alt | 60 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Molekylærbiologi
Biokemi
Celle biologi
Fødevarekemi
Organisk kemi
Analytisk kemi
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Molekylærbiologi
Biokemi
Celle biologi
Fødevarekemi
Organisk kemi
Analytisk kemi
I kriterie tre scores der ud fra, hvor stor en andel af fagene på bachelorbeviset der ligger inden for de for uddannelsen relevante fagområder. I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I studiediagrammet kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
I stedet for 60 ECTS speciale kan de studerende vælge et 45 ECTS speciale og 15 ECTS valgfrie kurser.
Kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi byder på hårdt arbejde i hverdagen med både forelæsninger og opgaveløsninger. Du bliver også en del af et godt socialt miljø, hvor du kan være sammen med dine medstuderende til sociale arrangementer og fester, så I sammen kan få et afbræk fra dagligdagens fordybelse og seriøsitet.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Mit projekt går ud på at undersøge protein fra kartofler. Proteinet er et restprodukt, som man står tilbage med, efter man først har fjernet stivelse og fibre. Jeg isolerer proteinet, og herefter kan det bruges i alle typer fødevarer. Hvis man for eksempel bruger proteinet i fremstillingen af pølser, så er formålet at erstatte animalsk kød og fedt med vegetabilsk, som dermed gør produktionen mere bæredygtig for miljøet, og billigere for virksomhederne og forbrugerne. Det samme kan man gøre, når man skal fremstille mayonnaise eller måske endda flødeboller. Her kan protein fra æg helt eller delvist erstattes med protein fra kartoffel.
JESPER MALLING SCHMIDT, Kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, ph.d-studerende i Fødevarer
På min kandidatuddannelse var jeg særligt glad for de praktiske øvelser i laboratoriet og besøgene hos relevante fødevarevirksomheder, som gav mig stor indsigt i fødevareanalyse, mulige jobs og formålet med min uddannelse. I dag er jeg dog mest glad for den dybe og kritiske forståelse, jeg har fået af at udføre videnskabelig research og læse videnskabelige tekster, for det bruger jeg hver dag i mit arbejde.
Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg arbejdet i ‘Kulinarium’, som er en research and development-afdeling i ernæring, mad og måltider, der er placeret i køkkenafdelingen på Aalborg Universitetshospital.
I ‘Kulinarium’ fokuserer vi på research rettet mod patienter, som lider af fejlernæring. Det er et kæmpe problem for hospitaler og patienter verden over, for det er en enorm økonomisk byrde for samfundet og mindsker patienternes livskvalitet.
Mit arbejde drejer sig om at designe bedre hospitalsmad ud fra en evidensbaseret tilgang og innovative løsninger, der er baseret på patientens individuelle behov. I mit arbejde bruger jeg mange kompetencer og megen viden fra min uddannelse, som fx hvordan man opbygger solidt videnskabeligt arbejde og er kritisk over for videnskabelige artikler.
Jeg drager også nytte af min viden om fødevaresystemer og -analyser, når jeg designer bedre måltider. Især min viden om proteiner og fødevareberigelse. Endelig har min uddannelse også givet mig et solidt grundlag indenfor og forståelse af molekylær ernæring, som hjælper mig med at specialisere måltiderne til specifikke patientgrupper og deres individuelle behov.
ANNE KATHRINE LARSEN, MSc i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, ansat på Aalborg Universitets Hospital
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.