Kandidatuddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september (ingen vinterstart) |
Kandidatuddannelsen i Human Security tager udgangspunkt i FN’s Human Security tilgang og har særligt fokus på konflikt og miljø. Blandt andet på baggrund af FN’s arbejde er begrebet ”human security” de seneste år blevet omdrejningspunkt for at forstå og arbejde med (menneskelige) udviklingsprocesser i usikre miljøer. Globale miljøforandringer truer i dag med at udløse en hurtig eskalering af konflikter over hele kloden, konkurrencen om adgangen til knappe ressourcer intensiveres, forsyningen af nødvendige varer svinder ind, og det globale befolkningstal vokser. På kandidatuddannelsen i Human Security lærer du derfor at analysere og intervenere i disse komplekse netværk af sammenflettede sociale, miljømæssige, økonomiske og politiske faktorer, og du udvikler evnen til at udføre en informeret og kritisk analytisk vurdering af menneskelig sikkerhed ved at kombinere videnskabelige teorier med erfaringer fra det virkelige liv. Human security er mere end bare fraværet af fysisk vold; det handler om frihed fra frygt, men også om frihed fra nød og et værdigt liv.
Kandidatuddannelsen i Human Security er den første af sin slags i Europa. Kandidaten er et samarbejde mellem Institut for Kultur og Samfund, Institut for Biologi og Institut for Agroøkologi. Underviserne kommer fra forskellige afdelinger, har forskellige baggrunde og understøttes af gæsteforelæsere fra hele verden. I løbet af kandidatens to tværfaglige år (120 ECTS) vil du opnå en dybere forståelse af konflikter og økosystemer rundt omkring i verden, samt lære om forskellige tilgange til human security.
Uddannelsen er aktiv på sociale medier, hvor du kan finde mere information og blive inspireret af tidligere og nuværende studerende. Tag et kig på vores Programme community site, vores Facebookside og vores LinkedIngruppe.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Human Security.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Studier inden for samfundsvidenskab | 90 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Samfundsrelaterede studier
Miljørelaterede studier
Fagområderne vurderes ud fra følgende pointsystem: 1 point pr. ekstra ECTS inden for de relevante fagområder. Du kan maksimalt få 7,5point pr. fagområde.
Anden relevant erfaring
Anden relevant erfaring dokumenteres i form af:
Relevansbeskrivelse på engelsk. Beskrivelsen skal være på 1-2 sider og forklare:
Din bacheloruddannelses faglige relevans i forhold til kandidatuddannelsen i Human Security
Hvilke kurser i din bacheloruddannelse, som indfrier de faglige adgangskrav til kandidatuddannelsen i Human Security
Et Curriculum Vitae (CV), som beskriver din relevante uddannelse og erhvervserfaring i kronologisk orden
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Human Security kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af tre forskellige profiler:
I forbindelse med tilvalgs- og kandidateventet 2025 er der produceret en video om denne uddannelse.
Tilvalgs- og kandidateventet foregår på campus 29. januar 2025 kl. 10-14 samt online, hvor du i ugerne op til kan tjekke videoer ud om de forskellige tilvalg og kandidatuddannelser.
Følg dette link og bliv klogere på, hvordan du deltager i messen og find flere videoer om de forskellige tilvalg og kandidatuddannelser.
Tilvalgs- og kandidatevent 2025.
Gruppearbejde er en vigtig del af studiet på kandidatuddannelsen i Human Security. Denne form for læring giver mulighed for dybdegående diskussion og analyse af litteratur og casestudier i relation til human security. Kandidaten er tværfaglig med studerende fra hele verden, der kommer med mange forskellige akademiske baggrunde (f.eks. humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab). Vores studerende har således en unik mulighed for at lære af hinanden.
For at støtte vores studerende begynder specialevejledningsprocessen allerede første semester. Hver studerende får tildelt en vejleder på baggrund af vedkommendes personlige forskningsinteresse. Vejlederen guider dig igennem planlægningen af dit projekt og din dataindsamling og er løbende i kontakt med dig under din praktik og støtter dig, når du skriver dit speciale. Vi lægger vægt på, at alle studerende får samme vejledning og bliver færdige til tiden. Derfor har vi udarbejdet en struktureret vejledningsproces for at sikre vejledningens kvalitet.
Kandidatuddannelsen i Human Security udvikles konstant for at skabe et spændende studiemiljø. De studerende har stor indflydelse på studiemiljøet og har mulighed for at være med i programmets studenterkomité. Komitéens vision er at skabe et inspirerende læringsmiljø uden for den obligatoriske undervisning samt at tilbyde et socialt og professionelt netværk for de studerende. Dette opnås gennem komitéens tre fokusområder, som de studerende kan deltage i på frivillig basis: Outreach og diskussioner, Sociale arrangementer samt Medier & kommunikationer. Studenterkomitéens manifest findes her.
Uddannelsen er desuden aktiv på forskellige sociale medier, hvor deling af viden mellem nuværende og tidligere studerende skaber mulighed for løbende at udvikle evner og viden i relation til human security. Tag et kig på vores Programme community site, vores Facebookside og vores LinkedIngruppe.
Kandidatuddannelsen i Human Security holder til på det smukke Moesgaard Campus lige ved siden af Marselisborgskovene og tæt på havet. På campus er der adgang til et bibliotek, grupperum og stille studieområder. Du får også mulighed for at reservere en plads på biblioteket til at skrive dit speciale. Det er nemt at komme fra Aarhus centrum til Moesgaard med bus, bil eller på cykel.
Som studerende på Moesgaard får du også gratis adgang til Moesgaard Museum ved blot at fremvise dit studiekort og indskrivningsbrev.
Campussen har sin egen fredagsbar – BarBaren – hvor du kan slappe af efter en videnfyldt uge, lære dine medstuderende at kende eller møde studerende fra andre studieretninger, såsom antropologer eller arkæologer.
Som Danmarks andenstørste by er Aarhus et ungt og dynamisk sted med masser af muligheder. Byen har 40.000 universitetsstuderende, hvilket er 17,5% af Aarhus’ befolkning. Der er aldrig langt til strand og skov; begge dele blot er en kort cykeltur væk fra det meste af Aarhus. Derudover har byen en masse kulturelle tilbud året rundt, som for eksempel Aarhus Festuge i september, byens teatre og ARoS kunstmuseum.
- Følg studielivet på Aarhus Universitet
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med kandidatuddannelsen i Human Security har du mulighed for at arbejde i mange forskellige sektorer. Afhængigt af dit interesseområde kan du få arbejde for NGO’er, internationale organisationer, statslige virksomheder, private virksomheder eller konsulenthuse, som beskæftiger sig med human security.
Hvis du er interesseret i menneskerettigheder, kan du komme til at arbejde for organisationer som Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, CARE, IBIS og mange andre. Store internationale organisationer som UNDP, UNICEF eller Verdensbanken kan også bruge din ekspertise, og hvis du er mest interesseret i bæredygtig udvikling, bliver du måske ansat hos Danida, Norad eller USAID. Det er også muligt at arbejde for nationale ministerier eller statslige myndigheder, hvor du kan beskæftige dig med international nødhjælp eller miljøprojekter. Hvis du gerne vil fokusere på fødevaresikkerhed, naturressourcer eller konsekvenserne af klimaforandringerne, kan du komme til at arbejde for virksomheder som Vedvarende Energi, QualiTree eller Undesert. Uanset hvad dine specifikke faglige interesser er, vil du uden tvivl kunne bruge det, du har lært.
I vores human security profiler på www.humansecurity.dk beskriver tidligere studerende, hvordan de bruger deres human security baggrund i deres nuværende karriere.
Kandidatens kompetenceprofil er beskrevet i studieordningen. Nedenfor oplistes nogle af de kompetencer, du vil erhverve dig på kandidatuddannelsen i Human Security:
Du har mulighed for at søge om optagelse ved ph.d.-programmerne på fakultetet Arts. Du kan ansøge, når du har fuldført en bachelorgrad plus et års kandidatstudier, eller når du er færdig med din kandidat. Yderligere information findes her.
Vi har et stærkt Human Security ph.d.-miljø på Aarhus Universitet. Dette skyldes ikke mindst Anthusia ph.d.-programmet, der har optaget 16 studerende. Seks af disse arbejder på Moesgaard Campus. Læs mere om programmet her.
Kontakt Studievejledningen for at få råd om kandidatens struktur, dine muligheder på tredje semester eller karrierevejledning.
Du kan læse mere om de forskellige karrierevejledningstilbud hos Arts Karriere. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs med kandidatuddannelsen i Human Security i Arts Karrieres karrierekatalog