Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Sikrer og forbedrer befolkningens sundhed

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient 2018: Alle kvalificerede optaget
Undervisningssprog: Dansk  | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september (ingen vinterstart)

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab udbygger din faglighed inden for politiske, sociale og økonomiske tilgange til forbedring af sundhed hos befolkninger og befolkningsgrupper. Du øger dine teoretiske og metodiske færdigheder, og du vil arbejde mere selvstændigt i forhold til bacheloruddannelsen. I løbet af kandidatuddannelsen har du mulighed for praktikophold, udlandsophold og valgfag, så du kan forme uddannelsen i den retning, du ønsker.

Fremtid med samfund, borger og sundhed

Som kandidatuddannet i Folkesundhedsvidenskab kan du arbejde med befolkningens sundhed inden for områder som analyse, udvikling, planlægning, projektledelse, rådgivning, undervisning og forskning i form af en Ph.d.-uddannelse. Du kan arbejde i regioner og kommuner, ved universiteter, forskningsinstitutioner, ministerier og styrelser. Du kan også arbejde hos konsulentfirmaer, i medicinal- og levnedsmiddelindustrien og i analyseinstitutter.

 

 

Adgangskrav

Adgangskrav og forudsætninger

Optagelse på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab kræver

·         En bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab  eller

·         En bacheloruddannelse på universitetsniveau indenfor samfundsvidenskab og/eller sundhedsvidenskab herunder Idræt, hvor ansøger skal dokumentere følgende specifikke uddannelsesaktivitet:

Minimum 10 ECTS indenfor hvert af følgende fagområder:

-          Sundhed og sygdom, Sundhedsfremme og forebyggelse

-          Kvantitative metoder (f.eks. statistik og/eller epidemiologi)

-          Kvalitative metoder (f.eks. interview, casestudie og diskursanalyse)

-          Sundhedsøkonomi, økonomi, offentlig forvaltning    

Retskrav

Det bemærkes, at bachelorer i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet har et retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Adgangsbegrænsning

Der kan årligt optages 55 studerende på uddannelsen. Dette tal er vejledende og kan løbende justeres af universitetet. Der er optagelse én gang om året mhp. studiestart 1. september.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte pladser, vil ansøgerne blive prioriteret efter faldende gennemsnit for den adgangsgivende uddannelse:

1. For ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har afsluttet den adgangsgivende uddannelse, og hvor der på beviset er beregnet et gennemsnit, vil dette gennemsnit blive benyttet.

2. For ansøgere, der på ansøgningstidspunktet ikke har afsluttet hele adgangsgrundlaget, vil Aarhus Universitet beregne et vægtet gennemsnit for de discipliner, der er afsluttet på ansøgningstidspunktet, og som indgår i adgangsgrundlaget, idet alle graduerede bedømmelser fra bacheloruddannelsen medregnes.

3. For ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har afsluttet hele adgangsgrundlaget, men hvor der ikke forefindes et gennemsnit for adgangsgrundlaget (fx fordi der indgår supplerende discipliner), vil Aarhus Universitet beregne et vægtet gennemsnit ud fra følgende retningslinjer:

  1. Hvis man har en afsluttet bacheloruddannelse, vil alle graduerede bedømmelser fra uddannelsen altid indgå i gennemsnitsberegningen med deres ECTS vægt.
  2. Hvis der indgår supplerende discipliner i adgangsgrundlaget, vil disse indgå i gennemsnitsberegningen med deres ECTS-vægt, såfremt der er tale om graduerede bedømmelser.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer. 

Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab varer to år og er fordelt på fire semestre. Du kan vælge at skrive et speciale på enten 30 ECTS eller 60 ECTS. 

Studieliv

En typisk uge på Folkesundhedsvidenskab

Mandag:
Kl. 09-12 Læsegruppearbejde
Kl. 12-16 Forelæsning: Interventioner i folkesundhed: Implementering

Tirsdag:
Kl. 08-10 Forberede til holdtimer
Kl. 10-14 Holdtimer: Interventioner i folkesundhed: Implementering
Kl. 14-17 Læsegruppearbejde

Onsdag:
Kl. 08-12 Forelæsning: Interventioner i folkesundhed: Evaluering
Kl. 12-16 Læsegruppearbejde

Torsdag:
Kl. 09-11 Forberede til holdtimer
Kl. 11-15 Holdtimer: Interventioner i folkesundhed: Evaluering

Fredag:
Kl. 10-16: Læsegruppearbejde

Fagpakker

Fagpakkerne har særligt fokus på at anvende og uddybe metoder og teorier, som bliver bundet op på folkesundhedsvidenskabelige relevante temaer. Du specialiseres dermed i enten videregående kvantitative eller videregående kvalitative metoder (eller begge dele, hvis du vælger to fagpakker).

Erhversorienteret projektforløb

Som en del af uddannelsens valgfrie elementer kan du vælge et erhvervsorienteret projektforløb, hvor du på en arbejdsplads løser opgaver der ligner hvad en nyuddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab kan møde. Det erhvervsorienterede projektforløb giver dig mulighed for at anvende og reflektere over brugen af den faglige viden, samt de færdigheder og kompetencer, som du har tilegnet dig i løbet af dit studium i folkesundhedsvidenskab.

Projektledelse og sundhed

I faget Projektledelse og sundhed opnår du indsigt i at starte, gennemføre og afslutte projekter, hvor der indgår aktører på forskellige niveauer. Kurset indeholder gennemførelse af et konkret projektforløb. Med udgangspunkt i en sundhedsrelateret problemstilling kommer du til at anvende både din viden om sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme, konkrete projektlederværktøjer og ledelse af et projektteam.

Foreningen SIFFOS

På Folkesundhedsvidenskab vil du møde foreningen SIFFOS (Sygelig Interesse For FOlkeSundhed). Foreningen varetager studiets sociale arrangementer uden for studietiden lige fra fredagsbar, større fester til bankospil. SIFFOS har desuden et fagligt udvalg, som arrangerer studieture, ekskursioner og foredrag.

Gratis kaffe på kanden

I bygning 1150, hvor undervisningsaktiviteterne for Folkesundhedsvidenskab foregår, har de studerende deres egen lounge. Loungen er et mindre lokale med et afslappet miljø med sofaer og gratis kaffe på kanden. Her mødes de studerende i pauserne til en god snak og hygge.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

 

Data er indsamlet via AU's beskæftigelsesundersøgelse 2016. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Når du er uddannet kandidat fra Folkesundhedsvidenskab, kan du varetage forskelligartede opgaver og funktioner i forbindelse med sundhedsplanlægning og sundhedsadministration. Du kan arbejde inden for områder som:

  • Sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser
  • Befolkningssundhed og sygdom
  • Sociale forhold og mekanismer
  • Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • Miljøpåvirkninger og sundhed
  • Sundhedssystemer, sundhedspolitik og sundhedsøkonomi
  • Epidemiologiske design, begreber og analysemodeller
  • Planlægning, udførelse og evaluering af interventioner, sundhedsplanlægning og sundhedsadministration.

Mød færdige kandidater i job

Mette Lindholm Eriksen 
Country Team Operator/Videnskabelig assistent på Syddansk Universitet, 
Institut for Sundhedstjeneste Forskning - Enheden for Epidemiologi.

Arbejdsopgaver
Jeg er ansat under projektet SHARE, der står for Survey of Health Ageing and Retirement in Europe. SHARE er en repræsentativ forløbsundersøgelse af, hvordan +50 årige europæere lever og ældes. I SHARE indsamles individuelle informationer om både sundhed, socio-økonomiske forhold, sociale netværk og brug af sundhedsydelser. Vi kan følge det enkelte individ over tid, mens vedkommende ældes og oplever alderens muligheder og eventuelle udfordringer som eksempelvis helbred og økonomi.

Jeg er ansat som Country Team Operator for Danmark SHARE. Vi har ansvaret for Danmarks deltagelse i SHARE, og hovedansvaret for hele sundhedsdelen i SHARE spørgeskemaet. Mine arbejdsopgaver tæller blandt andet videreudvikling af sundhedsspørgsmål og objektive målinger for sundhed, klargøring og anvendelse af indsamlede danske data i statiske analyser og validering af de indsamlede danske data med danske databaser såsom Lægemiddeldatabasen og Lands Patient Registeret. Herudover har jeg kontakt med de andre Country Teams på tværs af Europa. Desuden underviser jeg også i basal Epidemiologi og biostatistik på medicinstudiet i Odense.

Sammenhængen mellem Folkesundhedsvidenskab og mit job
Jeg bruger dagligt de færdigheder, jeg tilegnede mig under mit studie. Det tværfaglige
uddannelsesforløb lærte mig at arbejde multifacetteret og samarbejde med og forstå 
andre med forskellige baggrunde. Specielt anvender jeg mine tilegnede færdigheder i epidemiologi og biostatistik dagligt. Folkesundhedsvidenskab er unik i den brede studieopbygning med tværfaglige fag og samtidig muligheden for at specialisere sig. For mig betyder det, at jeg i dag relativt hurtigt har mulighed for at finde og tilegne mig den ønskede viden, hvis jeg står overfor en opgave eller spørgsmål, der ikke lige ligger inden for mine daglige opgaver.

 

Line Zinckernagel
Videnskabelig assistent ved Center for Interventionsforskning, Statens Institut for 
Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Arbejdsopgaver
Ved Center for interventionsforskning forsker vi i hvilke sundhedsfremme- og 
forebyggelsesindsatser, der virker for hvem og under hvilke betingelser. Jeg er ansat på 
projekt Trivsel, Fællesskab & Faglighed, der undersøger, om en række indsatser med 
fokus på fællesskaber øger trivslen, fastholdelsen og samtidigt reducerer rusmiddelbruget 
blandt elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Projektet har haft en udviklingsfase,
og nu implementeres det og gennemgår en proces- og effektevaluering. Jeg arbejder med 
effektevalueringen, som er en større spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 6000 elever,
der udføres på 10 tekniske skoler.

Mine opgaver består i at konstruere spørgeskemaer og rekruttere respondenter. Jeg står desuden for at planlægge og udføre dataindsamlingen på en måde, så vi opnår en høj svarprocent, og jeg har ansvaret for at etablere og bevare gode samarbejdsrelationer med skolerne. Mine opgaver tæller herudover databearbejdning og rapportskrivning.

Sammenhængen mellem Folkesundhedsvidenskab og mit job
På det projekt jeg er på, og på Statens Institut for Folkesundhed generelt, kommer vi fra 
forskellige fagtraditioner, og vi anvender både kvalitative- og kvantitative metoder. Her er
eksempelvis antropologer, læger, statistikere og kandidater i folkesundhedsvidenskab. Tværfagligheden på Folkesundhedsvidenskab gør, at vi forstår og taler mange fagsprog og kan fungere som brobyggere mellem de mange fagtraditioner.

I mine daglige arbejdsopgaver trækker jeg primært på de kompetencer, jeg har opnået 
i metodefagene epidemiologi, statistik, kvalitative metoder og spørgeskemakonstruktion. 
For eksempel når jeg udformer en interviewguide eller et spørgeskema. 

 

Rune Schmidt
Projektkoordinator i Komiteen for Sundhedsoplysning, København

Arbejdsopgaver
Som projektkoordinator er mine arbejdsopgaver mange og meget forskellige. Jeg er primært ansvarlig for ledelsen, udviklingen og driften af Ung Dialog. Ung Dialog er et ung-til-yngre projekt, der søger at give unge folkeskoleelever viden og handlekompetence inden for emnerne rygning, fester & alkohol og sex. Arbejdet indebærer udvikling af materiale og metode til at fremme en 
hensigtsmæssig sundhedsadfærd hos de unge og baseres på eksisterende viden. Med til dette arbejde hører rekruttering og uddannelse af frivillige og studerende, kvalitetssikring og supervision. Derudover har jeg en lang række andre arbejdsopgaver som eksempelvis evalueringsopgaver og undervisning af sundhedsprofessionelle og læsning af videnskabelige artikler.

Sammenhængen mellem Folkesundhedsvidenskab og mit job
Tværfagligheden og forståelsen af forskellige tilgange til sundhedsproblematikker 
er nogle af de forcer fra uddannelsen, jeg trækker på stort set hver dag. Jeg oplever
for eksempel, at det er en klar fordel at kunne trække på både psykologiske og sociologiske
forklaringsmodeller som indgang til en given problemstilling og sammenholde det 
med en kritisk vurdering af epidemiologiske og statiske data. Derudover er noget 
af det vigtigste, jeg har taget med mig fra studietiden, og som jeg kan overføre
direkte til stort set alle arbejdssituationer, den solide metodestyrke og systematik 
man opnår gennem flere forskellige fag - nogle gange næsten uden at være bevidst 
omkring det.

 

Stine Nielsen
Infektions-epidemiolog på Robert Koch Instituttet (RKI) i Berlin. RKI i Tyskland 
svarer til Statens Serum Institut i Danmark.

Arbejdsopgaver 
Jeg arbejder i afdelingen for infektions-epidemiologi, hvor vi står for overvågning af infektionssygdomme i Tyskland. Mit fokusområde er overvågningen af seksuelt overførte sygdomme som HIV, klamydia og gonoré. Det sidste års tid har en af mine hovedopgaver været et studie af risikofaktorerne for kønssygdomme blandt kvindelige prostituerede i Tyskland. Her har de praktiske arbejdsopgaver blandt andet været design af spørgeskemaer, analyser af data fra 1500 deltagende kvinder og en tæt kommunikation med især læger og socialarbejdere, der arbejder med gratis rådgivning, test og behandling af prostituerede i Tyskland. Herudover har jeg arbejdet med rapport- og artikelskrivning samt lavet oplæg på konferencer.

Som infektions-epidemiolog består mit arbejde også i at springe til, når der pludselig opstår store udbrud, som for eksempel i 2009 med svineinfluenzaen (H1N1) og i 2011, hvor vi i Tyskland havde et stort udbrud af livstruende E. colibakterier (EHEC). I de tidlige faser af et udbrud arbejder man ofte meget intenst på at indsamle data. I forbindelse med H1N1 og EHEC udbruddene udførte jeg interviews med udvalgte patienter og indgik i et kriseteam, hvor politikere, laboratorier og 
bekymrede borger kunne få svar på deres spørgsmål.

Sammenhængen mellem Folkesundhedsvidenskab og mit job
For mig er styrken ved min uddannelse i Folkesundhedsvidenskab i første omgang
tværfagligheden. Man får en bred indgangsvinkel til sundhedsproblematikkerne, og 
man forstår, hvad andre faggrupper snakker om. Den viden, man får omkring
indsamling og analyse af indsamlet data på studiet, har jeg også brugt rigtig meget 
sidenhen. En anden af uddannelsens absolutte styrker er den store viden, man får omkring
metoder, blandt andet inden for epidemiologi og statistik.

Interviews med kandidater i job

Interview med Martha, som er uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab. Martha arbejder som projektkoordinator for komiteen for sundhedsoplysning.