Aarhus Universitets segl

BIOINFORMATIK

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

Bioinformatik kombinerer biologi, statistik samt datalogi og fokuserer på udvikling og anvendelse af metoder og computerprogrammer til analyse og håndtering af biologisk og biomedicinsk data. Bioinformatik spiller en meget vigtig rolle inden for moderne biologi og biomedicin, hvor indsamling og analyse af store datamængder er helt centralt. For at imødekomme disse udfordringer, så må en bioinformatiker kunne kombinere praktiske og teoretiske færdigheder indenfor statistik, dataanalyse og programmering med stor viden om biologi og biomedicin. Dette netværk af kompetencer opnås på kandidatuddannelsen i bioinformatik ved Aarhus Universitet.

Kandidatuddannelsen i bioinformatik er relevant for alle studerende med en bacheloruddannelse inden for naturvidenskabelige, teknisk- eller sundhedsvidenskabelige fag, der omfatter væsentlige elementer af matematik, biologi og/eller programmering. Uddannelsen foregår på engelsk, og du kommer til at arbejde med mange forskellige emner, eksempelvis sammenhængene mellem sygdomme og genetiske faktorer, med analyser af dna-sekvenser og proteinstrukturer, og du lærer om algoritmer, programmering og statistisk. Gennem projekt- og specialeforløb vil du specialisere dig i bestemte områder af bioinformatik, men du vil også opnå generelle færdigheder inden for dataanalyse og programmering. 

Karrieremuligheder

Som kandidat i bioinformatik kan du arbejde inden for erhvervslivet, i forskningsinstitutioner og hos sundhedsvæsenet. Du kan eksempelvis arbejde som specialist i den bioteknologiske eller biomedicinske industri, i IT-branchen eller inden for områder, hvor analyse af store datamængder er vigtig.

Læs mere på birc.au.dk/studies.


Vi har arbejdet sammen om flere opgaver i løbet af vores studie, og nu er vi begge i gang med at skrive vores speciale i samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor vi deler et kontor med tre andre studerende. Mathias og jeg arbejder med blærekræft, og vi har et stort datamateriale fra kræftpatienter, der er blevet undersøgt på hospitalet. Vi sammenligner undersøgelserne af blærekræft med blodprøver fra hver patient for at undersøge forandringer i DNA, som måske kan have været medvirkende til udvikling af sygdommen. Vi anvender begge det samme datamateriale, men vi bruger forskellige statistiske analysemetoder. Vores mål er at finde celler, der er væsentligt muterede, og måske at finde årsagen til sygdommen.

MADS KROGH JENSEN AND MATHIAS BRYGGER HANSEN
Kandidatstuderende i Bioinformatik

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Bioinformatik.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:

  • Bacheloruddannelse i datalogi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i matematik med tilvalg i statistik fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i biologi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i molekylær medicin fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i agrobiologi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i datavidenskab fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i datalogi fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i matematik fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i matematik med retning statistik fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i biologi fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i bioinformatik fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i biokemi fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i Biokemi og molekylær biologi fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i biologi fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i biomedicin fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i medicinalkemi fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i matematik fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i datalogi fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i biologi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i datalogi fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i datavidenskab og machine learning fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i Fysik fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i matematik fra Aalborg Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i Data Science fra IT Universitetet 

  • Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling fra IT Universitetet 

  • Bacheloruddannelsen i Data Science og Management fra DTU 

  • Bacheloruddannelsen i Bioteknologi fra DTU 

  • Bacheloruddannelsen i Computer Engineering fra DTU 

  • Bacheloruddannelsen i Kunstig Intelligens og Data fra DTU 

  • Bacheloruddannelsen i Matematik og Teknologi fra DTU 

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser:

  • En bacheloruddannelse i fysik med et tilvalg af 15 ECTS inden for datalogi eller kognitionsvidenskab med et tilvalg af 15 ECTS inden for biologi eller molekylærbiologi fra et dansk universitet. 

  • En anden bacheloruddannelse med grundlæggende fagelementer inden for matematik og statistik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS, og derudover med grundlæggende fagelementer inden for enten datalogi, molekylærbiologi og genetik eller bioinformatik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS er adgangsgivende til kandidatuddannelsen, såfremt den også indeholder yderligere fagelementer på mindst 60 ECTS inden for mindst et af de nævnte fagområder (matematik, statistik, datalogi, molekylærbiologi og genetik eller bioinformatik). 

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser. 

Læs mere om hvilken dokumentation du skal uploade til din ansøgning. 


Adgangsbegrænsning

Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.

Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:

Akademisk baggrund

  • Karakterniveau for bachelorgraden
  • Karakterer for relevante kurser*
  • Relevante kurser* (målt i ECTS) indeholdt i din bachelorgrad

*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor matematik, sandsynlighedsteori, statistik, programmering og algoritmer samt molekylær biologi og genetik. 

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.

Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning

Med en kombination af to specialiseringer, valgfag og projekter er der mange måder at strukturere din kandidatuddannelse i Bioinformatik på. Alle studerende skal lave et speciale på 30 ECTS og et projekt på 10 ECTS. Alle studerende skal også følge et obligatorisk kursus i enten computational thinking eller molecular evolution afhængigt af deres baggrund. Det obligatoriske kursus kan være en del af en specialisering, der gør det muligt at have endnu et valgfag. Projektet på 10 ECTS kan planlægges i ethvert semester, hvilket gør det muligt at studere i udlandet i løbet af tredje semester.

Læs mere om "Recommended Study Program" på birc.au.dk/studies.

Specialiseringer

  • Algorithms and Programming
  • Machine Learning and Data Science
  • Molecular Evolution and Genomics

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Studieliv

Dagligdagen på Bioinformatik

Kandidatuddannelsen i Bioinformatik byder på hårdt arbejde med både forelæsninger, arbejde i projektgrupper og opgaveløsninger. Du bliver også en del af et godt socialt miljø, hvor forskellige studenterorganisationer arrangerer både faglige aktiviteter, ekskursioner, fester og socialt samvær. Undervisningen på Bioinformatik varetages af aktive forskere og er anvendelses- og forskningsorienteret, og der bliver stillet store krav til både din faglighed og selvstændighed.

Besøg Center for Bioinformatiks hjemmeside - birc.au.dk.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser.

Mød de studerende

SIMON GRUND SØRENSEN, kandidatstuderende på Bioinformatik, BSc i Molekylær medicin

Mit kandidatstudie kan bruges til forskning og arbejde i mange retninger inden for biologi, medicin og genetik. For mig, er det særligt den medicinske retning, som er spændende, og jeg er fascineret af de fremskridt, vi kan lave inden for diagnose og behandling, når vi udnytter store biologiske datasæt, programmering og statistiske metoder sammen med medicinsk viden og biologisk sammenhæng.

Jeg nyder fleksibiliteten i mit studie – min computer er mit laboratorium, og der er helt fra starten af kandidaten lagt op til, at den studerende selv tager et stort ansvar for sit arbejde såvel som studiets opbygning. Des mere man lærer om de forskellige bioinformatiske metoder, jo flere spørgsmål kan man pludselig besvare – og med hvert nyt svar, kommer der som regel fem nye spørgsmål.

Vi er studerende fra mange forskellige bacheloruddannelser og det er vigtigt, at vi kan drage nytte af hinandens viden. Kombinationen af studerende fra f.eks. Datalogi, Biologi og Molekylærbiologi gør, at der er plads til projekter og interesser inden for forskellige områder af bioinformatikken, og der er stor fordel ved at kunne diskutere og samarbejde på tværs af undervisernes og de studerendes ekspertiser.

Bioinformatik er et lille studie, så undervisningen foregår typisk i små klasser på 20-30 elever, og man føler sig hurtigt som en del af fællesskabet. Vi mødes hver onsdag til morgenmad, og Ph.d.-studerende såvel som undervisere er altid glade for at dele deres erfaringer. Generelt arbejdes der i et fladt hierarki, hvor nysgerrighed og fokuseret arbejde er det vigtigste. På Bioinformatik har vi et tæt forhold til underviserne, og det gør det muligt for os at stille spørgsmål og være med til at have indflydelse på undervisningen i løbet af semestret. Typisk inddrager underviserne nuværende forskningsprojekter fra instituttet og den internationale forskningsverden, og der er stor plads til "learning by doing" og projektarbejde i løbet af uddannelsen. Al undervisningen foregår på engelsk, og vores forskningsmiljø er meget internationalt.

Min interesse er særligt inden for, hvordan nye, hurtigere og billigere metoder til at læse biologisk data, kombineret med effektiv databehandling, kan være en af grundstenene i fremtidens sygdomsbehandling og diagnostik. Jeg vil gerne bruge min erfaring som bioinformatiker til at gøre disse nye muligheder klar til at kunne bruges af læger så hurtigt som muligt.


CLARA ALBIÑANA, kandidatstuderende på Bioinformatik, BSc i Bioteknologi fra Universitat Politècnica de València, Spanien

På kandidatuddannelsen i Bioinformatik har du kurser inden for forskellige områder af bioinformatikken; for eksempel lærer du om udvikling af algoritmer, populationsgenetik og statistisk modellering. Både studerende og undervisere kommer fra forskellige faglige baggrunde – her er både dataloger, matematikere, statistikere og biologer.

Som biolog synes jeg, det har været virkelig spændende at stifte bekendtskab med faglige emner, der ligger uden for min normale comfort zone – jeg har blandt andet haft kurserne Machine Learning og Data Science. Jeg har også valgt at lægge mange projekter ind i mit studieprogram, hvor du kan arbejde mere selvstændigt og gå mere i dybden med et fagligt emne, mens du får vejledning af en underviser.

På Bioinformatik arbejder du side om side med Ph.d.-studerende, Postdocs og professorer, og det er med til at give en nogle gode erfaringer i løbet af studiet. Der er en ret afslappet stemning på instituttet, og mange af os deltager i de forskellige sociale aktiviteter, der bliver organiseret.

Jeg er nu på andet år af min kandidatuddannelse, og jeg bliver forhåbentligt færdig til sommer. Herefter vil jeg gerne lave en Ph.d., som jeg netop har ansøgt om. Min tid på Bioinformatik har gjort mig interesseret i evolutions- og populationsgenetik, og jeg vil gerne specialisere mig inden for dette felt. Alt i alt er jeg virkelig glad for, at jeg kom ind på denne kandidatuddannelse, for den har givet mig både evnerne og troen på, at jeg kan have en karriere inden for den akademiske verden. 

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Kompetenceprofil

Som kandidat i bioinformatik får du følgende kompetencer:

  • Du behersker bioinformatik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for bioinformatik
  • Du kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces
  • Du kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder for analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
  • Du kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling
  • Du er i stand til systematisk og kritisk at sætte dig ind i nye fagområder
  • Du kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum
  • Du kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger

Jobprofil

Aarhus Universitet uddanner bioinformatikere til det regionale, nationale og internationale arbejdsmarked. Kandidater i bioinformatik finder arbejde inden for et meget bredt spektrum af jobområder og institutioner; specielt inden for forskning, udvikling og rådgivning. Bioinformatikere ansættes i stillinger der kræver bioinformatiske kompetencer, som strækker sig fra rådgivning og analyse, over administration og drift af bioinformatik- og it-systemer, til udvikling af it-løsninger inden for den bioteknologiske og biomedicinske sektor. Herudover er flere bioinformatikere også beskæftiget som konsulenter og softwareudviklere i it-branchen generelt