Kandidatuddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september |
Bioinformatik handler om analyse og håndtering af store mængder biologisk og biomedicinsk data. Uddannelsen er for dig, der har en bacheloruddannelse inden for natur-, teknisk- eller sundhedsvidenskabelige fag, der indeholder væsentlige elementer af enten matematik, biologi eller programmering.
På Bioinformatik kombinerer du statistik, algoritmer, dataanalyse og programmering med biologi og biomedicin. Uddannelsen foregår på engelsk, og du kommer til at arbejde med emner som sammenhængene mellem sygdomme og genetiske faktorer, analyser af dna-sekvenser og proteinstrukturer.
I løbet af uddannelsen specialiserer dig inden for bestemte områder af bioinformatik. Du skal følge mindst to af følgende specialiseringer:
Som kandidatuddannet i Bioinformatik kan du for eksempel arbejde som specialist i den bioteknologiske eller biomedicinske industri eller inden for områder, hvor analyse af store datamængder er vigtigt. Du kan også arbejde i IT-branchen som softwareudvikler eller med udvikling af IT-løsninger inden for den bioteknologiske og biomedicinske sektor.
Du kan også undervise på gymnasiale- og videregående uddannelser, eller du kan uddanne dig til forsker via en ph.d.
Du kan læse mere om uddannelsen på birc.au.dk/studies
Vi har arbejdet sammen om flere opgaver i løbet af vores studie, og nu er vi begge i gang med at skrive vores speciale i samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor vi deler et kontor med tre andre studerende. Mathias og jeg arbejder med blærekræft, og vi har et stort datamateriale fra kræftpatienter, der er blevet undersøgt på hospitalet. Vi sammenligner undersøgelserne af blærekræft med blodprøver fra hver patient for at undersøge forandringer i DNA, som måske kan have været medvirkende til udvikling af sygdommen. Vi anvender begge det samme datamateriale, men vi bruger forskellige statistiske analysemetoder. Vores mål er at finde celler, der er væsentligt muterede, og måske at finde årsagen til sygdommen.
MADS KROGH JENSEN AND MATHIAS BRYGGER HANSEN
Kandidatstuderende i Bioinformatik
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Bioinformatik.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav på optagelse på denne uddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Du kan få adgang til kandidatuddannelsen, såfremt universitetet vurderer, at din uddannelse har et niveau, omfang og indhold, som svarer til de faglige krav, der angives herunder.
Du kan opfylde adgangskravet med en anden uddannelse, hvis du har følgende fagområder: | ECTS-krav |
Grundlæggende fagelementer inden for matematik og statistik | 15 |
Grundlæggende fagelementer inden for enten datalogi, molekylærbiologi og genetik eller bioinformatik | 15 |
Yderligere fagelementer inden for mindst et af de nævnte fagområder (matematik, statistik, datalogi, molekylærbiologi og genetik eller bioinformatik) | 60 |
I alt | 90 |
Hvis du har en bacheloruddannelse i Fysik, skal du have bestået følgende tilvalgsfag: | ECTS-krav |
Datalogi | 15 |
Hvis du har bacheloruddannelse i Kognitionsvidenskab, skal du have bestået følgende tilvalgsfag: | ECTS-krav |
Biologi eller molekylærbiologi | 15 |
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.
Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).
Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, lægges der vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen (hvert kriterie vægter 1/3):
Karakterniveau fra adgangsgivende uddannelse
Opnåede karakterer i relevante fagområder:
Matematik
Sandsynlighedsteori
Statistik
Programmering og algoritmer
Molekylærbiologi og genetik
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningsfristen ikke er inkluderet i karakterniveauet.
Relevante fagområder (målt i ECTS). I denne vurdering indgår ikke ECTS, som er en del af adgangskravene beskrevet under ’Andre uddannelser der kan give adgang’.
Matematik
Sandsynlighedsteori
Programmering og algoritmer
Molekylærbiologi og genetik
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
Med en kombination af to specialiseringer, valgfag og projekter er der mange måder at strukturere din kandidatuddannelse i Bioinformatik på. Alle studerende skal lave et speciale på 30 ECTS og et projekt på 10 ECTS. Alle studerende skal også følge et obligatorisk kursus i enten computational thinking eller molecular evolution afhængigt af deres baggrund. Det obligatoriske kursus kan være en del af en specialisering, der gør det muligt at have endnu et valgfag. Projektet på 10 ECTS kan planlægges i ethvert semester, hvilket gør det muligt at studere i udlandet i løbet af tredje semester.
Læs mere om "Recommended Study Program" på birc.au.dk/studies.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Kandidatuddannelsen i Bioinformatik byder på hårdt arbejde med både forelæsninger, arbejde i projektgrupper og opgaveløsninger. Du bliver også en del af et godt socialt miljø, hvor forskellige studenterorganisationer arrangerer både faglige aktiviteter, ekskursioner, fester og socialt samvær. Undervisningen på Bioinformatik varetages af aktive forskere og er anvendelses- og forskningsorienteret, og der bliver stillet store krav til både din faglighed og selvstændighed.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
SIMON GRUND SØRENSEN, kandidatstuderende på Bioinformatik, BSc i Molekylær medicin
Mit kandidatstudie kan bruges til forskning og arbejde i mange retninger inden for biologi, medicin og genetik. For mig, er det særligt den medicinske retning, som er spændende, og jeg er fascineret af de fremskridt, vi kan lave inden for diagnose og behandling, når vi udnytter store biologiske datasæt, programmering og statistiske metoder sammen med medicinsk viden og biologisk sammenhæng.
Jeg nyder fleksibiliteten i mit studie – min computer er mit laboratorium, og der er helt fra starten af kandidaten lagt op til, at den studerende selv tager et stort ansvar for sit arbejde såvel som studiets opbygning. Des mere man lærer om de forskellige bioinformatiske metoder, jo flere spørgsmål kan man pludselig besvare – og med hvert nyt svar, kommer der som regel fem nye spørgsmål.
Vi er studerende fra mange forskellige bacheloruddannelser og det er vigtigt, at vi kan drage nytte af hinandens viden. Kombinationen af studerende fra f.eks. Datalogi, Biologi og Molekylærbiologi gør, at der er plads til projekter og interesser inden for forskellige områder af bioinformatikken, og der er stor fordel ved at kunne diskutere og samarbejde på tværs af undervisernes og de studerendes ekspertiser.
Bioinformatik er et lille studie, så undervisningen foregår typisk i små klasser på 20-30 elever, og man føler sig hurtigt som en del af fællesskabet. Vi mødes hver onsdag til morgenmad, og Ph.d.-studerende såvel som undervisere er altid glade for at dele deres erfaringer. Generelt arbejdes der i et fladt hierarki, hvor nysgerrighed og fokuseret arbejde er det vigtigste. På Bioinformatik har vi et tæt forhold til underviserne, og det gør det muligt for os at stille spørgsmål og være med til at have indflydelse på undervisningen i løbet af semestret. Typisk inddrager underviserne nuværende forskningsprojekter fra instituttet og den internationale forskningsverden, og der er stor plads til "learning by doing" og projektarbejde i løbet af uddannelsen. Al undervisningen foregår på engelsk, og vores forskningsmiljø er meget internationalt.
Min interesse er særligt inden for, hvordan nye, hurtigere og billigere metoder til at læse biologisk data, kombineret med effektiv databehandling, kan være en af grundstenene i fremtidens sygdomsbehandling og diagnostik. Jeg vil gerne bruge min erfaring som bioinformatiker til at gøre disse nye muligheder klar til at kunne bruges af læger så hurtigt som muligt.
CLARA ALBIÑANA, kandidatstuderende på Bioinformatik, BSc i Bioteknologi fra Universitat Politècnica de València, Spanien
På kandidatuddannelsen i Bioinformatik har du kurser inden for forskellige områder af bioinformatikken; for eksempel lærer du om udvikling af algoritmer, populationsgenetik og statistisk modellering. Både studerende og undervisere kommer fra forskellige faglige baggrunde – her er både dataloger, matematikere, statistikere og biologer.
Som biolog synes jeg, det har været virkelig spændende at stifte bekendtskab med faglige emner, der ligger uden for min normale comfort zone – jeg har blandt andet haft kurserne Machine Learning og Data Science. Jeg har også valgt at lægge mange projekter ind i mit studieprogram, hvor du kan arbejde mere selvstændigt og gå mere i dybden med et fagligt emne, mens du får vejledning af en underviser.
På Bioinformatik arbejder du side om side med Ph.d.-studerende, Postdocs og professorer, og det er med til at give en nogle gode erfaringer i løbet af studiet. Der er en ret afslappet stemning på instituttet, og mange af os deltager i de forskellige sociale aktiviteter, der bliver organiseret.
Jeg er nu på andet år af min kandidatuddannelse, og jeg bliver forhåbentligt færdig til sommer. Herefter vil jeg gerne lave en Ph.d., som jeg netop har ansøgt om. Min tid på Bioinformatik har gjort mig interesseret i evolutions- og populationsgenetik, og jeg vil gerne specialisere mig inden for dette felt. Alt i alt er jeg virkelig glad for, at jeg kom ind på denne kandidatuddannelse, for den har givet mig både evnerne og troen på, at jeg kan have en karriere inden for den akademiske verden.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Som kandidat i bioinformatik får du følgende kompetencer:
Aarhus Universitet uddanner bioinformatikere til det regionale, nationale og internationale arbejdsmarked. Kandidater i bioinformatik finder arbejde inden for et meget bredt spektrum af jobområder og institutioner; specielt inden for forskning, udvikling og rådgivning. Bioinformatikere ansættes i stillinger der kræver bioinformatiske kompetencer, som strækker sig fra rådgivning og analyse, over administration og drift af bioinformatik- og it-systemer, til udvikling af it-løsninger inden for den bioteknologiske og biomedicinske sektor. Herudover er flere bioinformatikere også beskæftiget som konsulenter og softwareudviklere i it-branchen generelt