Kandidatuddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Beijing | Studiestart: September |
Vil du være med til at imødekomme de stigende krav fra fremtidens forbrugere og fra fødevareindustrien? Vil du have en intens tværkulturel oplevelse og styrke dine karrieremuligheder? Med en kandidatgrad i international fødevarekvalitet og sundhed får du et godt greb om den rejse, fødevarerne foretager fra gård til gaffel. Gennem studiet opnår du en forståelse for fødevarekæden på tværs af forskellige fagområder ved at fordybe dig i emner som bæredygtig fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, ernæring og international markedsføring.
Det stigende befolkningstal og den øgede velfærd i verden kræver et hidtil uset fokus på bæredygtighed og ressourceeffektiv fødevareproduktion samt evnen til at imødekomme en voksende efterspørgsel på fødevarer af høj kvalitet – det gælder især i Kina. Når indtægterne hos de kinesiske forbrugere stiger, øges også efterspørgslen efter højere kvalitet, bekvemmelighed og sikkerhed i relation til fødevarer. Derfor investerer den kinesiske fødevareindustri store beløb i teknologi og har et stort behov for innovation og knowhow for på den måde at kunne imødekomme befolkningens behov.
Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi vokser hurtigt, og den danske fødevareindustri har en unik mulighed for at bevare og styrke sin position som innovatør og leverandør af produkter af høj kvalitet.
Med en kandidatgrad i International fødevarekvalitet og sundhed vil du være i stand til at imødekomme et behov fra fødevareindustrien, især fra de virksomheder, der fokuserer på at udvide deres markeder ud over de danske og europæiske grænser, med blikket rettet mod især Asien og Kina.
Studiet vil lære dig at igangsætte, styre og implementere fødevarerelaterede udviklingsprojekter, og du vil udvikle stærke kompetencer inden for fødevarekvalitet, innovation og kulturelle opfattelser af fødevarer, som er relevante for en karriere i fx fødevareindustrien og den offentlige sektor. Uddannelsen åbner ligeledes op for en akademisk karriere, da færdiguddannede kan søge ansættelse som PhD studerende på de danske universiteter.
Efter afslutningen af studiet får du tildelt en dobbelt kandidatgrad med følgende titler: Master of Science in International Food Quality and Health fra Aarhus Universitet og Master of Science in Food Safety and Health fra University of Chinese Academy of Sciences.
”Erfaring med at arbejde på tværs af kulturer, kendskab til hele fødevarekæden og modet til at gøre noget anderledes. Det er kompetencer, som vi vægter højt – og som jeg er overbevist om, at dimittenderne fra uddannelsen i International Food Quality and Health kommer til at besidde.”
- Anne Louise Mørkbak, Head of Nutrition & Health, Arla Foods
Ansøgningsfristen er 1. marts for alle ansøgere.
Optagelse kræver en naturvidenskabelig bachelorgrad med et passende hovedfag.
Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i international fødevarekvalitet og sundhed:
Følgende bachelorgrader kan også være adgangsgivende: Ernæring og sundhed, biologi, kemi, fødevareteknik, fødevareteknologi og landbrug, fødevarer og miljø. Bacheloruddannelserne skal omfatte mindst ét grundlæggende kursus i statistik og biokemi.
Uddannelsen optager højst 15 studerende om året.
I henhold til Kinas nationale lovgivning kan kinesiske statsborgere ikke søge om optagelse på uddannelsen gennem et dansk universitet. I stedet skal kinesiske statsborgere søge om optagelse via University of Chinese Academy of Sciences.
Da der kun optages 15 studerende på kandidatuddannelsen om året, giver opfyldelse af adgangskravene ikke automatisk adgang til uddannelsen.
Ved bedømmelsen af kvalificerede ansøgere vurderer optagelsesudvalget hver ansøger på grundlag af følgende kriterier:
1. Akademisk baggrund (75%)
2. Andre relevante erfaringer (25%)
Akademisk baggrund:
Dette kriterium inkluderer gennemsnitskarakteren på bacheloruddannelsen og gennemsnitskarakteren på relevante kurser vægtet i henhold til studiebelastningen (ECTS-point).
Andre relevante erfaringer:
Relevant erhvervserfaring, bachelorprojekter, laboratorieprojekter etc.
Bedømmelsen foretages på grundlag af den fremsendte dokumentation. Der kan således ikke tages hensyn til karakterer, der er opnået efter udløbet af ansøgningsfristen.
Engelskfærdigheder svarende til 'engelsk på B-niveau' i Danmark.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse
Læs følgende nøje for at se, om du skal betale et gebyr for at deltage i uddannelsen.
Hvis du er dansk statsborger eller EU-/ EØS-borger, og du er indskrevet på et dansk universitet på ansøgningstidspunktet, skal du ikke betale undervisningsgebyr. I alle andre tilfælde skal du betale undervisningsgebyr. Du kan finde mere information om undervisningsgebyret her.
Ansøgningsfristen for kandidatuddannelsen i International fødevarekvalitet og sundhed er 1. marts for alle ansøgere.
Studiet består af fem moduler med i alt 11 fag. Generelt indeholder hvert modul: 1) en introduktion, der er udformet med henblik på at give studerende med varierende akademiske baggrunde et grundlag for at forstå indholdet af fagene, og 2) et synergistisk engagement fra såvel danske som kinesiske undervisere til at understøtte læring af tværkulturelle forskelle.
Den primære tilgang er problembaseret læring, hvilket betyder, at der fokuseres på udfordringer fra den virkelige verden og på relevante scenarier, som de studerende identificerer, analyserer og løser under opsyn.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
Første semester
På baggrund af studiets indgangsvinkel til fødevarekæden introducerer det første semester emnerne fødevareproduktion og -analyse, fødevaresikkerhed og -hygiejne samt risikostyring, alt imens man bevæger sig opad i kæden til fødevarekvalitet og indtag af fødevarer i tværkulturelle sammenhænge.
Du deltager i fem fokuserede fagmoduler:
Miljø og kvalitet i fødevareproduktionen (5 ECTS)
Andet semester
Andet semester fokuserer på fødevareproblemstillinger som toksikologi og kemisk sikkerhed og videre over økonomisk styring af fødevarekæden, virksomhedsdrift og markedsføring til fødevarer og deres samfundsmæssige betydning i tværgående markedsforhold. I andet semester vil du også beskæftige dig med fødevarekædens indflydelse på ernæring og sundhed.
Semestret består af seks fagmoduler:
Fødevaretoksikologi (3,75 ECTS)
Tredje semester
Som afslutning på studiet vil du på tredje og fjerde semester definere, gennemføre og afslutte dit forskningsbaserede speciale. Her har du mulighed for at fordybe dig i et specifikt område eller i en synergi af områder inden for fødevarekæden, f.eks. emner, der er relevante for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fødevarestyring, sundhed og/eller markedsføring.
Fjerde semester
Specialet vil typisk blive gennemført som en del af et praktikophold i en fødevarevirksomhed eller på et universitet og vil sigte mod, at du får en praksisorienteret oplevelse. Du vil modtage vejledning og få et unikt akademisk perspektiv fra en dansk såvel og en kinesisk vejleder. Specialet skal udføres i Kina.
Retten til at ændre kurserne forbeholdes.
Studiet finder sted på Sino-Danish Center (SDC). SDC er et partnerskab mellem alle otte danske universiteter, det kinesiske Academy of Sciences (CAS) og University of Chinese Academy of Sciences (UCAS).
SDC's aktiviteter inkluderer et dansk-kinesisk forskningssamarbejde inden for seks udvalgte fokusområder, otte tilknyttede kandidatuddannelser med årlig optagelse af ca. 150 kandidatstuderende samt uddannelse af et stort antal ph.d.-studerende.
Undervisningen i SDC-kandidatuddannelserne finder sted på Yanqihu Campus i Huairou District, 60 km nordøst for Tiananmen Square i Beijing. Yanqihu Campus tilbyder indendørs og udendørs sportsfaciliteter, kantiner, kaffebarer, supermarkeder og en beliggenhed tæt på maleriske bjerge, kun 25 km fra den kinesiske mur.
SDC-bygningen er doneret af Industriens Fond. Den huser auditorier, læsefaciliteter, klasseværelser, administrative faciliteter og fællesarealer.
Læs mere om studielivet på SDC.
Du finder SDC på
”Kina er et af de vigtigste markeder for Danish Crown. Vi har oplevet en bemærkelsesværdig vækst i afsætningen de seneste år, og det er vigtigt for os konstant at beholde og styrke vores position på markedet. Uddannede fra kandidatuddannelsen i International Food Quality and Health, der har kendskab til den kinesiske forretningskultur vil være i høj kurs hos os.”
- Søren Tinggaard, Vice President, Pork Export Strategy & Marketing Export, Danish Crown A/S
Som kandidat fra studiet vil du have en stærk international profil og en dybtgående forståelse af:
Problemstillinger vedrørende fødevarekvalitet set fra sundheds- og ernæringsmæssige, sensoriske, markedsføringsmæssige, økonomiske og tværkulturelle perspektiver
Din kernekompetence er din brede forståelse af fødevarekvalitet set fra sundheds- og ernæringsmæssige, sensoriske, markedsføringsmæssige, økonomiske og tværkulturelle perspektiver i relation til produktions-, proces- og markedsoptimering inden for fødevareindustrien. Denne forståelse gør dig i stand til at analysere et problem, komme med en relevant løsning og igangsætte, implementere og evaluere løsningen.
En uddannelse i international fødevarekvalitet og sundhed forbereder dig på et tværkulturelt arbejde inden for forskellige områder som fødevarekvalitet, sikkerhed, ernæring og sundhed i relation til fødevareforsyningen. Karrieremulighederne omfatter stillinger i alt fra små til meget store fødevarevirksomheder, især virksomheder, der allerede fokuserer eller ønsker at fokusere på spirende markeder, eksport eller produktion på tværs af vestlige og asiatiske markeder.
Du kan arbejde med projektledelse, forskningsudvikling, drift, salg samt i rådgivnings- og konsulentfunktioner. I den offentlige sektor vil du også finde relevante funktioner relateret til udvikling af politikker, undervisning, implementering og kontrol.