VIDENSKABSSTUDIER

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog: Engelsk  (Se sprogkrav)  | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar (kun ansøgere med dansk adgangsgrundlag)

Introduktion

Naturvidenskabelige fag i et historisk perspektiv

Kandidatuddannelsen i Videnskabsstudier giver dig mulighed for at udforske de historiske, filosofiske og samfundsmæssige aspekter af naturvidenskab og teknologi. Uddannelsen foregår på engelsk, og du lærer at analysere det komplekse samspil mellem naturvidenskabelig viden, teknologisk innovation, samfundsmæssig relevans og kulturel udvikling. Du får indsigt i, hvordan videnskabelige opdagelser har påvirket mennesket gennem historien, og du arbejder med fremtidens natur- og ingeniørvidenskabelige udfordringer for vores samfund. I løbet af uddannelsen kan du specialisere dig inden for Videnskabshistorie og –filosofi, Teknologi, miljø og innovation, Naturvidenskab og samfund eller Forskningskommunikation.

Karrieremuligheder

Med en kandidatuddannelse i Videnskabsstudier kan du arbejde med kommunikation af naturvidenskabelig viden inden for mange forskellige områder. Du kan blandt andet arbejde med undervisning og kandidatgraden kvalificerer dig desuden til at tage en ph.d.-grad og en eventuel forskningskarriere inden for videnskabsstudier.

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i videnskabsstudier:

  • En naturvidenskabelig bacheloruddannelse fra et dansk universitet.


Følgende uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i videnskabsstudier:

  • Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for videnskabsstudier kan være adgangsgivende.
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen.

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Sprogkrav

Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

Optagelse 2019

Fra og med sommeroptaget 2019 optages der hvert år et begrænset antal studerende på kandidatuddannelsen Videnskabsstudier. Det betyder, at det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse. Fordeling af studiepladser sker på baggrund af en helhedsvurdering.

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i videnskabsstudier:

  • En naturvidenskabelig bacheloruddannelse fra et dansk universitet.

Følgende uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i videnskabsstudier:

  • Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for videnskabsstudier kan være adgangsgivende.
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen.

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Sprogkrav

Undervisningssproget er engelsk, og derfor skal alle ansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

Udvælgelseskriterier

Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.

Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:

Akademisk baggrund

  • Karakterniveau for bachelorgraden
  • Karakterer for relevante kurser*
  • Relevante kurser* (målt i ECTS) indeholdt i din bachelorgrad

*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor historie, videnskabs-og teknologihistorie, videnskabsformidling og relaterede områder. 

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.

Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.

Uddannelsens opbygning

Undervisningen på Videnskabsstudier

Undervisningen på kandidatuddannelsen i Videnskabsstudier er tilrettelagt med 2 semestre per studieår. Selve undervisningen består af forelæsninger samt teoretiske og eksperimentelle øvelser på hold. Du kan se undervisningskalenderen her:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/videnskabsstudier/undervisning/undervisningskalender/ 

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Læs mere om kurserne

Du kan læse mere om kurserne på Videnskabsstudier her: http://css.au.dk/uddannelse/undervisning/ .

 

Studieliv

Din dagligdag på Videnskabsstudier

Du får din daglige gang på Center for Videnskabsstudier. Her har du adgang til delekontorer og læsepladser på instituttets bibliotek, og du har gode muligheder for tæt kontakt med forskere og medstuderende. Der er uformel tirsdagskaffe og fredagsbar, og instituttet arrangerer introduktion til specialeskrivning og kandidatstudier og forskellige ekskursioner.

De studerendes råd

De Studerendes Råd (DSR) er de studerendes talerør og samlingspunkt for et bedre studiemiljø. DSR varetager de studiepolitiske og sociale interesser for alle studerende på Aarhus Universitet og er omdrejningspunkt for sociale arrangementer og aktiviteter for de studerende.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Kurser og uddannelser i videnskabsstudier vil klæde dig på til at varetage en bred vifte af jobs f.eks. inden for:

  • Forskning, udvikling og undervisning i virksomheder og offentlige organisation
  • Videnskabsformidling i forskellige medier og til forskellige målgrupper
  • Konsulentvirksomhed for private og offentlige institutioner
  • Administrative og politiske forhold vedrørende forskning og innovation
  • Undervisning i gymnasieskolen

Forskeruddannelse

Efter et år på kandidatuddannelsen, eller når du har afsluttet kandidatuddannelsen, kan du søge om optagelse på forskeruddannelsen, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker. Du kan læse mere på http://phd.au.dk/graduate-schools/scienceandtechnology


Maiken Lykke Lolck, kandidat fra Aarhus Universitet

MAIKEN LYKKE LOLCK, Cand.scient. i Fysik og Videnskabshistorie, udviklingschef hos Naturvidenskabernes Hus  

På mit kandidatstudie i fysik og videnskabshistorie gik to temaer igen: Astronomihistorie og klimafysik. Astronomien har altid været udgangspunktet for min interesse for naturvidenskab, og jeg fulgte mange kurser om verdensbilledets og astronomiens historie. Her fik jeg blandt andet viden om, hvordan vores forståelse, observationer og teorier om verden og universet har været med til at forme den grundlæggende verdensforståelse, som har været udgangspunktet for menneskelige kulturer til forskellige tider.
Det andet tema var klimafysik, som jeg også skrev mit bachelorprojekt i fysik om. Med den voksende debat om klimaforandringer syntes jeg, det var spændende, hvordan de videnskabelige teorier spillede sammen med politiske og ideologiske diskussioner om klimaforandringer og menneskets rolle i disse. 
På kandidatstudiet i videnskabshistorie kunne jeg kombinere min fysikfaglige interesse for klimaforandringer med videnskabshistorie, da jeg skrev mit speciale om dansk klimaforskning i det 20. århundrede.

Jeg var glad for studiemiljøet på videnskabshistorie, som var et lille institut. Det gjorde det muligt at få et nært forhold til underviserne og de andre studerende. Samtidigt var det også et institut med internationalt udsyn, og der var ofte oplæg fra højtprofilerede forskere fra både ind- og udland.

Nu arbejder jeg som udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus. I mit job er jeg ansvarlig for vores udviklingsprojekter, der er målrettet grundskolen og gymnasiet, og som har til formål at inspirere flere unge til at vælge uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi.
Vi arbejder især med skole-virksomhedssamarbejde, hvor elever arbejder med fagenes anvendelse i konkrete virksomhedscases.
Her trækker jeg på min brede, naturvidenskabelige forståelse, når jeg har kontakt til mange virksomheder, som arbejder med alt fra stålproduktion til sårpleje. Samtidig arbejder jeg strategisk med udvikling af nye projekter og fundraising, hvor jeg i høj grad bruger den generelle forståelse af naturvidenskabens og teknologiens betydning i samfundet, som jeg har fået gennem mit studie på videnskabshistorie.