25, Bryrup
Fysik
BA Fysik, Aarhus Universitet
Efter at have færdiggjort bacheloren i fysik har jeg kun fået mere blod på tanden. Studiet er super spændende, og når man først er kommet ind i en god rutine, kører det hele mere på skinner. Selvom man har lært meget i løbet af bacheloruddannelsen, er der stadig mange andre emner, som jeg håber at blive klogere på. På fysik er det meget normalt at tage kandidatuddannelsen lige efter bacheloren, da bacheloren ikke giver adgang til så meget i sig selv. Jeg har dog også venner som er skiftet til andre studier efter bacheloren.
De fleste dage går med at læse. På fysik har man en stor arbejdsbyrde, så det kan være svært at balancere et socialt liv, en hobby og studiet. For at gøre læsningen mere overkommelig, sidder jeg tit med andre og læser op - også selvom de ikke har samme fag som mig. Så tager læsningen lidt mere tid, men man får plejet det sociale samtidigt. Når der er tid til overs, bruges det ofte foran computeren, hvor jeg nyder at spille med venner.
Selvom studiet er spændende, er det også meget krævende, og der er desværre flere, der går ned med nakken i løbet af kandidaten. Derfor tog jeg beslutningen om at gå på nedsat tid, så min kandidat tager 2,5 år at gennemføre. Det giver mig mere tid til at fordybe mig i hvert af mine fag.
Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?
Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?