Aarhus Universitets segl

Spørg Nicolaj

Nicolaj

25, Aarhus

Informationsvidenskab

Informationsvidenskab, Aarhus Universitet

Spørg mig om:

  • Hvordan jeg valgte uddannelse 


  • Studiemiljøet og det sociale liv 


  • Retskrav eller ikke retskrav 



Valg af kandidat:

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville fortsætte på en kandidatuddannelse efter færdiggørelsen af min bachelor. Jeg tilbragte mit sidste semester af bacheloren på udveksling i Tel Aviv, Israel, og var derfor klar og genopladt til endnu to år. Dog var jeg meget i tvivl om, hvilken kandidatuddannelse jeg skulle vælge efter min bachelor. Valget stod mellem ITKO og Informationsvidenskab. Min beslutning om at vælge Informationsvidenskab blev taget ud fra min overordnede tilfredshed med studiet på bachelorniveau, og jeg kunne derfor sagtens forestille mig at bruge 2 år mere i samme retning. Fagene på ITKO virkede meget interessante, men det afgørende for mig var, at man på Informationsvidenskab skulle i praktik i løbet af 3. semester. Dette var meget tiltalende, da jeg i høj grad ønskede at opnå mere praktisk erfaring inden for det felt, vi studerer. Alt i alt var begge uddannelser tiltalende for mig, men den praktiske erfaring i form af praktikforløbet vejede tungest, da mit valg til sidst skulle træffes.

Dét at studere

Der er selvfølgelig forskel på studielivet alt efter hvilket studie, man vælger. Generelt er det dog en hverdag fyldt med fordybelse, men også med en del fritid. På Informationsvidenskab er der udover forelæsninger og holdtimer en del selvstudie, hvilket både giver tid til arbejde i studiegruppen og til selv at administrere sin individuelle forberedelsestid. Dermed er det stadig muligt at fungere socialt, både med folk på og uden for studiet, samt at have et studiejob ved siden af.


Mine råd

  1. Tænkt dig godt om: Selvom det kan være besværligt og træls at undersøge og kigge nærmere på uddannelser og fag, så betaler det sig i sidste ende
  2. Mærk efter: Mærk efter hvor din største interesse er, og/eller hvor du kan få opfyldt dine største og vigtigste kriterier
  3. Spring ud i det: Selvom du er i tvivl, så spring ud i det. Du lærer en masse uanset hvad!

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?