Aarhus Universitets segl

Spørg Laura Lykke

Laura Lykke

25, Horsens

ITKO, 1. semester

BA i IVK i Engelsk, Aarhus Universitet

Spørg mig om:

  • Hvordan det er at læse ITKO i Herning
  • Det sociale studieliv, når man pendler langt
  • Tvivl om studievalg
  • Overgangen fra bachelor til kandidat
  • Hvordan jeg kombinerer min bachelor med en IT kandidat

Hvilke overvejelser gjorde jeg ifm. kandidatvalget?

Jeg valgte IKTO, fordi jeg gerne vil kombinere kommunikation med IT og differentiere mig i et tæt arbejdsmarked. IT er i konstant udvikling og noget, jeg synes er spændende og vigtigt. Det var ikke mit førstevalg – jeg søgte egentlig Aarhus – men kom ind i Herning. Det betød dobbelt transporttid, hvilket var en udfordring, men jeg bruger tiden på lektier og til at slappe lidt af.

Hvad tænkte jeg om uddannelsen, inden jeg søgte ind?

Jeg havde længe haft ITKO i kikkerten, fordi det netop kombinerer flere fagligheder. Mit retskrav tiltalte mig ikke på samme måde som ITKO gjorde, da det kunne give mig nye kompetencer i form af fx. projektledelse, IT og digital forretningsudvikling ovenpå min bachelor i IVK Engelsk.

Overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse

Det har været en omstilling. Niveauet er højere, og der forventes mere selvstændighed, men også mere refleksion. Jeg føler mig mere som en "rigtig" fagperson nu, hvilket er motiverende.

Min hverdag

Transporten tager over to timer dagligt, hvilket kan være hårdt. Det begrænser også det sociale liv lidt, især spontant. Men jeg prøver at være effektiv og prioritere det, jeg kan. Når jeg er fysisk på studiet, giver jeg mig 100 %, og jeg har heldigvis mødt nogle gode medstuderende, som gør transporttiden det værd!.


Mine råd

  1. Accepter, at alting ikke går som planlagt
    Det er okay at ende på andenprioriteten – det handler ikke om, hvor du starter, men hvad du får ud af det. Du kan stadig få en god faglig og social oplevelse.
  2. Brug transporttiden klogt
    Hvis du – som jeg – har lang transporttid, så brug den aktivt. Læs op, lav noter, eller slap af. Det gør en forskel for overskuddet.
  3. Tag selv initiativ
    Det sociale liv kræver lidt mere, når man pendler. Vær ikke bange for selv at række ud og foreslå noget – selv små ting kan gøre en stor forskel i fællesskabet.

Fun facts om mig

  • Jeg har cyklet hele vejen til Berlin – på landevejscykel!
  • Jeg har en drøm om at lave en IRONMAN inden for de næste 5 år
  • Jeg bor i hus!

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?