23, Søborg
Statskundskab
BA Statskundskab, Aarhus Universitet
Oskar
23, Søborg
Statskundskab
BA Statskundskab, Aarhus Universitet
Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?
Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?
Jeg er gået direkte på kandidatuddannelsen, som jeg har retskrav på. I forbindelse med mit valg af kandidat har jeg ikke haft særlig meget tvivl, fordi kandidatuddannelsen på statskundskab giver dig meget frihed som studerende. Det var en vigtig faktor i mit valg af kandidat, fordi det giver mulighed for at dykke ned i de dele af statskundskaben, som virkelig interesserer mig. På kandidaten har man også mulighed for at komme tættere på sine undervisere end til store forelæsninger, fordi ens fag er på mindre hold. Friheden giver også mulighed for praktik og udveksling, og det frie studieforløb er både motiverende i forhold til de fag man vælger, men også muligheden for at komme udenfor de gule mure fra AU og prøve sig af.
Det at man i vid udstrækning selv bestemmer, hvilke fag man skal have stiller også store krav til, at man selv skaber struktur i sin hverdag. Man har nye hold for hvert fag, hvorfor det kan føles som om, man er mere alene omkring det faglige. Der er et rigt studiemiljø på statskundskab, og det sikrer, at det kun er selve studieforløbet, man står alene med. Det kræver dog overblik at vælge fag, fordi man selv står for at tjekke, at der ikke er undervisnings- eller eksamensoverlap. Det skal man lige vænne sig til i forhold til det mere strømlinede bachelorforløb med begrænset valgfrihed. Der er heldigvis rig mulighed for at få studievejledning, men man skal huske at være opmærksom på de krav, der stilles til eksamensformer i løbet af kandidaten.