Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørg Louise

Louise

27 år, Tjæreborg

Uddannelsesvidenskab, 4. semester

Læreruddannelsen, VIA University
College

Louise

27 år, Tjæreborg

Uddannelsesvidenskab, 4. semester

Læreruddannelsen, VIA University College

Jeg kan hjælpe med:

  • Overgangen fra en professionsbachelor (Lærer) til en kandidatuddannelse på AU
  • Overvejelser omkring studietvivl og studievalg.
  • Et indblik i det at være tilknyttet til en studiegruppe, men også at arbejde individuelt.
  • Manglende SU-klip til hele kandidaten, og hvordan man navigerer i det.
  • At få overblik over kollegielivet i Aarhus - og fortælle dig om alt det fede ved fælles-køkken og venskaber på tværs af uddannelser og aldre

Fun facts

  • Jeg har boet på kollegie med fælles-køkken i 5,5 år.
  • Jeg elsker chokolade til morgenmad.
  • Jeg var 24 år, før jeg turde at få huller i ørene. 

Fra læge til lærer til uddannelsesvidenskaber til hvad?

Jeg har været studerende siden, jeg startede på Aarhus Universitet i januar 2015. Det var slet ikke min intention at skulle læse i så mange år. Jeg startede med at læse medicin, fordi mine forældre begge befandt sig i sygehusverdenen. Jeg har altid elsket at læse og gå i skole og havde hele gymnasie-tiden gået efter et højt gennemsnit, hvilket i sig selv var rimelig hårdt. Da det endelig lykkes at blive optaget, glædede jeg mig. Men det viste sig dog ikke at være den vej, jeg skulle gå. Det var hårdt at være i tvivl. Især fordi, jeg allerede havde etableret et godt netværk og mange nye venskaber på studiet. Især var tvivlen hård, da jeg var bange for både at skuffe mig selv, men også min familie. Efter mange overvejelser havde jeg modet til det og startede i sommeren 2016 på lærerstudiet, som er noget helt andet end universitetslivet. Jeg var utrolig glad for studiet, men jeg kunne mærke, at jeg skulle noget mere. Igen kørte tvivlen om fremtid, valg og livsstil. Jeg besluttede mig for at søge ind på en kandidat i Uddannelsesvidenskab. 

Nu synger mit studieliv på sidste vers, men det betyder ikke, at jeg nu ved, hvad jeg vil. Hvad fremtiden bringer og hvilken vej, jeg går, er stadig uvis. Og det er spændende, men også lidt utrygt!

Studiegruppe: Skal, skal ikke?

Min hverdag på Uddannelsesvidenskab er meget forskellig og en blanding af studiegruppe-møder, individuel læsning og forelæsninger. På 1. semester blev jeg sat i en studiegruppe, men jeg fandt ud af, at jeg på 2. semester ville prøve at arbejde og aflevere eksamen alene. Her var jeg så i stedet med i et fagfællesskab, hvor vi hjalp hinanden med deadlines, teori og spørgsmål. På mit nuværende 3. semester er jeg i et projektorienteret forløb, hvor jeg får mulighed for at afprøve teori i praksis, hvilket minder om min egen praktik på læreruddannelsen.

Mine råd

  1. Nyd din studietid. Den går alt for hurtigt - siger jeg, der indtil videre har studeret uafbrudt siden januar 2015.  
  2. Det er helt okay at komme i tvivl om sit studie fra tid til anden. Træk vejret og find ud af, hvorfor du er i tvivl. Er det fordi, det er hårdt fagligt eller socialt? Du har mistet motivationen halvvejs igennem semesteret? Fordi der lurer en eksamen lige om hjørnet? Eller er du faktisk i tvivl om selve studiet?
  3. Husk der findes ikke en lige vej til dit drømmejob/drømmeliv. Din vej vil oftest være snoet, uforudsigelig, til tider hård, men forhåbentlig også skøn. 

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?