22, Frederikshavn
Digital Design
BA Digital Design, Aarhus universitet
Emma
22, Frederikshavn
Digital Design
BA Digital Design, Aarhus universitet
Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?
Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?
Jeg er gået direkte fra folkeskolen til gymnasiet til bacheloren til kandidaten. Det betyder også, at jeg konsekvent er en af de yngste, hvis ikke den yngste, på mit hold. Og i lang tid føltes det som om, jeg skulle kæmpe mere for at blive taget seriøst (det har heldigvis ændret sig). Jeg har også ofte overvejet, om det var en fejl ikke at tage et sabbatår. Men jeg kommer hver gang frem til, at jeg ville være kørt død i det, fordi jeg bare gerne ville starte på det næste. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg skulle, jeg gjorde det, fordi jeg oprigtigt glædede mig til at begynde. Så lad ikke din alder være en stopklods.
Det kan virke som ”den nemme løsning” at fortsætte direkte på den kandidat, man har retskrav på, men jeg synes nu alligevel, at vejen hertil var en rutsjebanetur. Det meste af bacheloren havde jeg tænkt, at jeg selvfølgelig bare fortsatte direkte på kandidaten. På 4. semester begyndte jeg for alvor at overveje, om jeg ville læse en kandidat direkte eller tage et år fra. Og i lang tid var det planen, at jeg skulle tage en pause fra studie. Undervejs på 5. semester ramte tanker som ”jeg ved ikke engang, hvad jeg skal bruge min tid på”, ”hvordan får jeg økonomien til at hænge sammen?”, ”hvad hvis jeg ikke begynder igen?”, ”det bliver også svært at komme tilbage på SU, hvis jeg har vænnet mig til mere” og ”jeg vil gerne læse med mine veninder”. Så kommer de forskellige kandidatdage, og jeg forelskede mig mere og mere i de fag, der ventede på kandidaten, samtidig med, at de andre kandidatuddannelser jeg havde overvejet, ikke længere interesserede mig. Jeg står igen med en følelse af, at jeg er havnet det helt rigtige sted, og studieglæden er mindst lige så stor, som da jeg søgte ind på bacheloren i sin tid.