26, Nimtofte
Internationale Studier
BA Antropologi, Aarhus universitet
Danielle
26, Nimtofte
Internationale Studier
BA Antropologi, Aarhus universitet
Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav?
Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?
Jeg startede på bacheloruddannelse i antropologi i 2018 på AU. Jeg har været virkelig glad for at læse antropologi, da det har givet mig en god forståelse for sociale sammenhænge. Men da valget kom til valg af kandidat, vidste jeg, at jeg gerne ville tilføje et mere internationalt og politisk perspektiv. Og så synes jeg egentlig, at internationale studier lød rigtig spændende. Jeg tænkte, at den, for mig, ville komplementere min bachelor godt. Så for mig var det faktisk ret naturligt, at jeg ikke skulle læse mit retskrav. Men sådan er det selvfølgelig ikke for alle :)
Derfor faldt valget på internationale studier. En af mine mange overvejelser om studiet var, om jeg nu kunne følge med på det høje niveau. Dels fordi det var et studie, jeg ikke havde retskrav på, og dels fordi det var en kandidatuddannelse. Jeg vidste jo ikke helt, hvad jeg gik ind til. Det har også været udfordrende at læse en så tværfaglig kandidat, men det er egentlig ret fedt at blive udfordret på min akademiske baggrund – både af undervisere og medstuderende.
Dette semester har vekslet meget mellem undervisning og læsning. Jeg har haft fuld skema hver anden uge, og næsten helt undervisningsfrit de andre uger. I mine ”friuger” (læs: læseuger) har jeg læst op til hele ugen efter og lavet diverse undervisningsopgaver. Derudover har jeg brugt meget af tiden på at søge praktikpladser og legater.