Velkommen til vejledningen
Er du i tvivl om, hvilken kandidatuddannelse, du skal vælge?
På Aarhus Universitet er vi flere vejledere, der kan hjælpe dig, hvis du har brug for information og inspiration til at træffe det rette studievalg.
Hvad vejleder vi om?
Ved den centrale vejledning på Aarhus Universitet, der holder til i Informations- og vejledningscenteret, vejleder vi blandt andet om:
- Optagelse og indskrivning
– adgangskrav på uddannelserne, KOT-ansøgning, optagelse på kandidatuddannelse, sommersupplering, dispensation, ansøgning om optagelse, merit, orlov, dispensation etc. - Uddannelsesvalg
– valg af uddannelse, kombinationsmuligheder etc.
- Udmeldelse og tvivl
– er du i tvivl om, hvorvidt dit studium er det rette for dig? Ring til os og book en vejledningssamtale før du udmelder dig, så kigger vi sammen på de alternativer, du har. - Tilværelsen som studerende
– få en uforpligtende samtale om din trivsel på studiet, studiemiljøet etc.
- Jobperspektivet i din uddannelse
Hvor skal du henvende dig?
Har du brug for at tale med en vejleder omkring nogle af ovenstående punkter, skal du henvende dig enten telefonisk eller personligt i Informations- og vejledningscenteret - se kontaktinfo her på siden. Mange spørgsmål kan vi umiddelbart hjælpe med, men det er også muligt at booke en vejledningssamtale (se nedenfor).
Har du spørgsmål af mere studiefaglig karakter?
For eksempel spørgsmål om, hvor undervisningen på et studium foregår, spørgsmål omkring
AULA, studiekort mv., skal du kontakte studienævnet på det institut, du tilhører.
Har du spørgsmål omkring SU?
I så fald skal du kontakte studievejledningen på dit fag. SU-kontoret på Aarhus Universitet har
ikke en skrankemodtagelse mere, men kan dog fortsat kontaktes telefonisk på 89 42 10 00
mandag til fredag fra kl. 10-14.
Det kan også være, at du har brug for få en vejledningssamtale med en af vore vejledere:
Hvordan foregår en vejledningssamtale?
Vejledningssamtaler skal som udgangspunkt bookes i forvejen ved henvendelse i Informations- og vejledningscenteret på Aarhus Universitet, se kontaktinfo her på siden.
Vejledningssamtalen finder sted i et vejledningslokale i tilknytning til Informations- og vejledningscenteret, hvor du får mulighed for at tale med en af de tilknyttede vejledere på stedet.
- Samtalen varer normalt ca. 15-30 min.
- Samtalen tager udgangspunkt i dit behov og det, du har brug for at vende
- Samtalen foregår i fuld fortrolighed for som vejledere har vi tavshedspligt
Ønsker du en samtale med en vejleder?
Ring til Informations- og vejledningscenteret og beskriv ganske kort, hvad du ønsker at tale om og hvorfor med evt. forslag om dato og tidspunkt – så vender vi tilbage til dig så hurtigt vi kan med en tid.







