Studiebyen Aarhus

Aarhus bliver ofte betegnet som Danmarks bedste studieby. Du kan hurtigt komme fra den ene ende af byen til den anden, og alligevel finder du alverdens muligheder i Aarhus. Det er din fordel som studerende – uanset om det gælder bolig, studiejob, byens parker, stranden, seværdigheder eller om at komme fra den ene fredagsbar til den anden. Du finder alt indenfor cykelafstand.

Tæt på hver 5. indbygger i Aarhus er studerende. Det er landets højeste gennemsnit.

Aarhus er en ung by. Den gennemsnitlige borger er 24 år. De studerende er en del af byens DNA.

Aarhus er Danmarks mest veluddannede by. 33 % har en videregående uddannelse.