Du er her: AU » Uddannelse » Kandidat » Studieliv » Campus Aarhus

Campus Aarhus

Vil du læse medicinalkemi, kinastudier eller revision? Innovation management, teologi eller agrobiologi? På Aarhus Universitet er mulighederne for kandidatuddannelser mange - og det faglige miljø er tilsvarende spændende med mulighed for mange kombinationer på samme universitet. Det betyder også, at du kommer til at møde mange forskellige typer af mennesker her - uanset om det er over en øl i en fredagsbar eller en volleyballkamp til den årlige idrætsdag.

Campus i hjertet af Århus

Med universitetsparken i centrum forgrener Aarhus Universitet sig ud i byen. Centralt ligger de gule bygninger omkring parken, som er centrum for både eksamenslæsning, fester og kapsejlads. Bygningerne rummer det meste af Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet. En smule længere væk findes ASB, Moesgaard-afdelingen, lokalerne på Trøjborg, hvor DPU hører til samt Ingeniørhøjskolen i Århus, der ligger på Frederiksbjerg.

Campus rummer desuden alle de faciliteter, du har brug for i din hverdag som studerende - alt lige fra biblioteker og boghandlere til kantiner og fredagsbarer. Meget af det kan du endda finde frem til via det underjordiske gangsystem.

Universitetets historie

Den 11. september 1928 startede "Universitetsundervisningen i Jylland" med 64 studerende i lejede lokaler. Den samlede lærerstab bestod af en professor og fire docenter. Til sammenligning omfattede det samlede Aarhus Universitet omkring 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere i 2008. De markante gule bygninger, som i høj grad tegner campus blev opført frem mod 1940'erne.

Det centrale på Aarhus Universitet er dog stadig, at forskning og uddannelse hører uløseligt sammen, for kun med forskning på et højt nationalt og internationalt niveau får det videnskabelige personale den dybe indsigt, der sikrer, at du som studerende får den bedste undervisning.

Du kan desuden se en soundslide om AUs historie her.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk