Aarhus Universitets segl

PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog |  Studiested: Aarhus og København (Emdrup) | Studiestart: August / september (ingen vinterstart)

Introduktion

På kandidatuddannelsen i Pædagogisk antropologi får du viden om kulturelle forhold og sociale processer i pædagogiske relationer, forhold og institutioner. Uddannelsen har fokus på sammenhænge, hvor ’nogen vil noget med nogen’ og udforsker således formative processer og praksisser (såsom socialisering, civilisering, optimering, integration) i en række kontekster (f.eks. i familien, børnehaver, skoler, på arbejdspladser, i lokalsamfund, på gadeplan, og i subkulturelle, transnationale eller teknologisk medierede fællesskaber). Du får kendskab til pædagogisk antropologiske undersøgelser af menneskers praksis, subjektivering og betydningsdannelse og til komparative studier af pædagogiske forhold på tværs af samfund, kulturelle og sociale skel. Du lærer at bruge etnografiske metoder og klædes på til at foretage et tre-måneders langt feltarbejde, hvor du analyserer menneskers vilkår, perspektiver og relationer i hverdagslivet i en selvvalgt felt. Studiet forudsætter at du kan læse både danske og engelske tekster. 

På uddannelsen må du forvente, at der kan forekomme undervisning på engelsk ligesom meget faglitteratur vil være engelsksproget. AU arbejder digitalt. Du skal derfor anvende flere forskellige IT-systemer, herunder digitale kommunikations- og undervisningsteknologier samt litteratursøgnings- og E-læringsplatforme undervejs i din uddannelse.

Karrieremuligheder

Med kandidatuddannelsen i Pædagogisk antropologi kan du arbejde inden for det pædagogiske fagområde og en række beslægtede områder, hvor der kræves kompetencer inden for undersøgelse og analyse af kulturelle og sociale processer, som eksempelvis relations- og betydningsdannelse, identitetskonstruktioner, socialisering, integration og marginalisering. Valgfagsmoduler og det selvstændigt tilrettelagte feltarbejde giver dig mulighed for at styrke og målrette dine kompetencer i forhold til forskellige jobfunktioner. Du kan fx arbejde med undervisning, som pædagogisk konsulent, børne- og ungerådgiver, HR-medarbejder, boligsocial medarbejder, integrationsmedarbejder og uddannelses- og udviklingskonsulent. Du har også mulighed for at fortsætte dine studier og tage en ph.d.-uddannelse.

Hvilken kandidat er den rigtige for dig? Læs om forskelle og ligheder mellem DPU's kandidatuddannelser og bliv klogere på dit uddannelsesvalg.

Studerende, dimittender og undervisere fortæller om uddannelsen.

Adgangskrav

Pædagogisk Antropologi er en uddannelse med adgangsbegrænsning og en ansøgning skal derfor altid suppleres med en faglig begrundet ansøgning.  

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi skal du have bestået en af følgende uddannelser: 

  • Professionsbachelor som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, jordemoder, ergoterapeut, politibetjent eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik, i ernæring og sundhed eller i Kristendom, Kultur og Kommunikation.
  • Bachelor i antropologi, pædagogik, europæisk etnologi, sociologi, sociologi og kulturanalyse eller uddannelsesvidenskab
  • En anden humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 30 ECTS pædagogiske og/eller antropologiske moduler

Du optages på uddannelsen på baggrund af din adgangsgivende uddannelse. Der er grundet fremdriftsreformen stærke restriktioner på, hvad universitetet må vurdere af supplerende uddannelse. Optagelse på en af DPU’s kandidatuddannelser med adgangsbegrænsning sker på baggrund af en samlet vurdering af den adgangsgivende uddannelse, karaktergennemsnittet på ansøgningstidspunktet og den fagligt begrundede ansøgning, der også kan indeholde en beskrivelse af relevant erhvervserfaring.    
 

Sprogkrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi kræver dansk på A-niveau eller tilsvarende.

På dele af studiet kan der være undervisning på engelsk og meget engelsksproget faglitteratur. Det forudsættes, at du ved optagelsen på uddannelsen i udgangspunktet kan læse faglitteratur på engelsk, dansk og de øvrige skandinaviske sprog.

Fra sommeroptaget 2024 skal alle ansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

Hvordan fordeles pladserne?

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen end pladser, nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg, som udvælger ansøgerne efter følgende kriterier:

Optagelse med en anden baggrund

Aarhus Universitet kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder uddannelseskravene, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

I vurderingen vil der blive lagt vægt på, at din bacheloruddannelse har et tilstrækkeligt indhold af uddannelsesrelevante fag eller at din mellemlange, videregående uddannelse (MVU) er suppleret med moduler fra eller en hel diplomuddannelse eller en anden uddannelse på bachelorniveau.

Det er kun formel uddannelse (ECTS-belagt), der vurderes.

For at din uddannelse kan vurderes, skal følgende krav opfyldes:

  1. Din uddannelsesbaggrund skal være på niveau og med de adgangsgivende uddannelser.
  2. Din uddannelsesbaggrund skal have et omfang på mindst 3 årsværk – svarende til 180 ECTS point.
  3. Din uddannelsesbaggrund skal være fagligt relevant svarende til de adgangsgivende uddannelser, hvilket omfatter krav om min. 30 ECTS pædagogiske og/eller antropologiske moduler.
  4. Har du en ældre mellemlangvideregående uddannelse (MVU), skal du have suppleret med nedenstående eller tilsvarende:
    • Fuld Diplomeksamen (Pædagogisk Diplomeksamen) eller Master i: Visuel antropologi, Sundhedsantropolog, Etnologi, Socialpædagogik, Professional Master's Programme in African Studies, Udviklingsstudier, Dansk som Andetsprog, Køn og Kultur, Culture, Communication and Globalisation à 60 ECTS
    • Alternativ Pædagogisk Diplomeksamen eller MA med et indhold af overvejende antropologiske, pædagogiske og videnskabsteoretiske fagelementer
    • 60 ECTS antropologiske eller pædagogisk fagelementer på BA niveau fra et universitet, som modsvarer til tilstrækkelig bredde inden for videnskabsteori, kulturanalyse, udviklingsstudier og, pædagogik
    • Løse fagelementer eller privat udbudte kurser kan ikke indgå i suppleringen
  5. Hvis din uddannelsesmæssige baggrund er sammensat af forskellige moduler og/eller uddannelser ved flere universiteter/uddannelsesinstitutioner, og du ønsker optagelse på denne baggrund, skal du vedlægge et dokument med en oversigt over hele din uddannelsesbaggrund. Oversigten skal indeholde titlerne på de moduler og/eller uddannelser, du har bestået, hvilket år de er bestået og navnene på de forskellige uddannelsessteder. Det er kun formel uddannelse (ECTS-belagt), der vurderes.
  6. Dokumentationen for din uddannelsesmæssige baggrund skal indeholde: a) En beskrivelse af uddannelsens mål, indhold, niveau og varighed, fx i form af en studieordning. b) Dokumentation for, at du har bestået/gennemført uddannelsen i form af eksamensbeviser.

Optagelse Emdrup eller Aarhus?

Kandidatuddannelsen Pædagogisk Antropologi udbydes både i Emdrup (København) og Aarhus og du skal derfor vælge om du vil oprette en ansøgning til Emdrup (København) eller Aarhus. Dette vil du skulle gøre EFTER du har valgt ”pædagogisk antropologi– sommeroptag” i ansøgningssystemet, hvor der vil komme et spørgsmål om ønsket studieby. 

Du kan kun søge ét af studiestederne.

Overflytning

Det er ikke muligt at søge overflytning fra andre kandidatuddannelser til kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser. 

I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Pædagogisk antropologi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Forventninger til dig som studerende

Kandidatuddannelsen i Pædagogisk antropologi er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen, hvor du kommer til at bruge meget tid på at forberede dig til de enkelte undervisningsgange. Mængden af faglig læsning samt løbende skriveopgaver er stor. Det er derfor en fordel, at du har erfaring med akademisk læsning, opgaveskrivning samt metode og formidling på bachelorniveau. 

På studiet kommer du til at arbejde i studie-, læse- og eksamensgrupper, som du må forvente at engagere dig fagligt i og bruge tid på. 

En typisk uge på Pædagogisk antropologi

Ugeskemaet viser, hvordan de første 2-3 måneder på Pædagogisk antropologi typisk ser ud. Du har to dage med undervisning i ugen. Resten af tiden består af studiegruppearbejde og selvstændig forberedelse. I eksamenstiden vil det naturligvis se anderledes ud.

Mandag:
9-14 Undervisning i Centrale pædagogisk antropologiske teorier og begreber
14-17 Forberedelse

Tirsdag:
8-10 Forberedelse
10-16 Forelæsning i Temaer og tilgange i pædagogisk antropologi

Onsdag:
8-13 Forberedelse
13-16 Studiegruppearbejde

Torsdag:
9-16 Forberedelse

Fredag:
9-13 Forberedelse
13-16 Studiegruppearbejde    

Aarhus eller København

Du kan vælge at tage kandidatuddannelsen i Pædagogisk antropologi på enten Campus Aarhus eller Campus Emdrup (København).

Mød op og få information om de pædagogiske uddannelser

Du har mulighed for at stille spørgsmål, få information og tale med underviserne, når der afholdes informationsmøder på DPU. Du kan se årets programmer her.  

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Med en kandidat fra Pædagogisk antropologi har du mulighed for at søge jobs indenfor mange forskellige brancher og sektorer, hvor samfund, læring, udvikling og pædagogik er omdrejningspunktet. Du er i høj grad med til at definere din retning både undervejs og efter uddannelsen, i samspil med de virksomheder og organisationer du er i kontakt med. Nedenfor ser du nogle eksempler på, hvad andre med en kandidat i Pædagogisk antropologi arbejder med.

Færdiguddannede kandidater finder bl.a. arbejde i kommunerne som familiebehandler, netværkskoordinator, specialpædagogisk konsulent eller pædagogisk udviklingskonsulent. Andre bliver ansat som leder i en daginstitution, som underviser på en professionshøjskole, som familievejleder for flygtningefamilier i et jobcenter, som kommunikations- eller projektmedarbejder i en fond eller privat virksomhed eller som frivilligkoordinator i en NGO. Nogle finder også arbejde, som de er kvalificeret til fra tidligere uddannelse, fx som lærer eller pædagog. Arbejdet kan være forbundet med nogle særlige ansvarsområder eller funktioner – fx som faglig koordinator eller lærer med AKT-ansvar.

Se evt. disse tre små film, hvor tidligere studerende fortæller om deres karriereveje.

Karrierevejledning 

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs med en kandidat i Pædagogisk antropologi i Arts Karrieres karrierekatalog.