Du er her: AU » Uddannelse » Kandidat » Optik og elektronik (civilingeniør)

Optik og elektronik (civilingeniør)

Civilingeniør i Optik og elektronik - Introduktion

Efter mastergraden er jeg fortsat med uddannelsen til ph.d. i optik og elektronik i samarbejde med virksomheden Vestas. Jeg arbejder med at udvikle fiberoptiske sensorer, der kan måle mekaniske påvirkninger af vindmøllevinger og -tårne og derved bruges til at optimere møllernes ydeevne og reducere produktionsomkostningerne.

Lars Glavind, kandidat i optik og elektronik, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet og Vestas


Som kandidatstuderende i optik og elektronik kan du specialisere dig i en lang række områder inden for optik og elektronik, såsom analog og digital elektronik til regulering, transmission og indsamling af data, fiberoptik, integreret optik og elektrooptik. Ingeniørernes og teknikernes arbejde er noget, vi alle bruger i vores dagligdag, bl.a. fordi komponenter udviklet af optik- og elektronikingeniører sætter os i stand til at kommunikere med hele verden via computere, fiberoptiknetværk og satellitter. Disse ingeniører sætter også deres fingeraftryk på udviklingen af moderne vindmøller, biologiske sensorer og scannere til sundhedsvæsenet samt mange andre moderne hjælpemidler.

Valgmuligheder og specialisering
På studiets første del arbejder de studerende med de grundlæggende fag og får dermed det faglige grundlag, der er nødvendigt for deres specialiseringsområde. Som studerende kan du vælge mellem en lang række specialområder, fra optik til elektrooptik og fra halvlederteknologi til ren elektronik. Du har stor frihed til at sammensætte din studieplan. De studerende kan derfor vælge mellem mange forskellige valgfri moduler, bl.a. eksperimentel teknologi, dataindsamling, mikrocontroller, materialefysik og mange andre. I samråd med specialevejlederen kan de studerende sammensætte deres helt personlige studieplan, så den passer til netop deres interesser og baggrund.

Dynamisk undervisning

De studerende deltager i undervisningen ved Institut for Ingeniørvidenskab og på Aarhus Universitets hovedcampus. Hovedparten af undervisningen på universitetet gennemføres på Institut for Fysik og Astronomi. De to uddannelsesinstitutioner ligger ikke langt fra hinanden, tæt ved Aarhus centrum. Som studerende kommer du til at opleve to dynamiske studiemiljøer, der med fokus på den enkelte studerende understreger samspillet mellem personlige og faglige udfordringer. De studerende bliver både en del af det teknisk orienterede miljø og det mere akademiske undervisningsmiljø. Dette samspil er et af uddannelsens centrale elementer, hvor basisviden kombineres med teknisk ekspertise og innovation.

Karrieremuligheder i Danmark og udlandet
Uddannelsen sigter mod at uddanne udviklingsingeniører med et stort innovativt potentiale til avancerede teknologivirksomheder i Danmark og udlandet. Der er også mulighed for at fortsætte med decideret forskning i form af et ph.d.-studium, gerne i form af erhvervs-ph.d. Danmark har en lang tradition for udvikling af telekommunikationsteknologi, optiske sensorer, avancerede lyskilder og tilsvarende teknologi. Der findes mange virksomheder, som arbejder med optiske og elektroniske systemer til produktion af sensorer samt optiske og elektroniske komponenter, som fx måler og overvåger flow, tryk, temperatur og bevægelse.

Studiested

Aarhus

Undervisningssprog

Engelsk

Eksempel på adgangsgivende BA-uddannelser

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.05.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk