Kandidatuddannelse
| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september og Januar / februar (for ansøgere med dansk adgangsgrundlag) |
Kandidatuddannelsen i Nanoscience lærer dig at forstå og beherske opbygningen af strukturer på det atomare og molekylære niveau. Uddannelsen foregår på engelsk, og du arbejder både med nanovidenskabens grundbegreber og teknikker samt de grundlæggende discipliner fysik, kemi, molekylærbiologi og biologi. Du har selv stor indflydelse på, hvordan din kandidatuddannelse skal formes, og du vil i samarbejde med en vejleder sammensætte og tilrettelægge din individuelle studieplan. Du kan blandt andet specialisere dig inden for nanomaterialer, nanokatalyse, nanobioteknologi, nanomedicin, nanofood, toksikologi eller de etiske aspekter af nanoteknologi.
Med en kandidatuddannelse i Nanoscience kan du udføre flere former for forsknings- og udviklingsarbejde i eksempelvis sundhedsvæsenet eller hos miljøvirksomheder. Med en baggrund indenfor Nanoscience er jobmulighederne mange og indenfor en lang række naturvidenskabelige områder lige fra nanomedicin, bioteknologi og informationsteknologi til energi-/miljøsektoren. Tidligere studerende med en baggrund indenfor Nanoscience arbejder i en bred vifte af virksomheder, som f.eks. Novo Nordisk, Teknologisk Institut, Arla, Grundfos, Cemecon og Unisense. Her er deres funktioner mangfoldige og eksempler kan være projektledelse og problemløsning i verdens største insulinproduktion, bidrage i udviklingen af værdifulde sygeplejeartikler, hjælpe virksomheder med at forbedre eksisterende eller udvikle nye gavnlige produkter indenfor kemisk katalyse eller nye materialer, eller udvikle kemiske sensorer til brug i miljø- og medicinsk forskning. Du kan også arbejde som underviser i forskellige naturvidenskabelige fag eller læse videre i form af en ph.d.-uddannelse.
I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Nanoscience.
De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:
Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.
Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Nanoscience:
Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse.
Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen:
Bacheloruddannelse i Nanoscience fra Aarhus Universitet
Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser.
Følgende uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i nanoscience:
Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen.
Ved universitetets vurdering af, om en bacheloruddannelse er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i nanoscience, lægges vægt på:
Bacheloruddannelsen skal give ansøgeren kvalifikationer til at følge en eller flere af de faglige specialiseringer på kandidatuddannelsen i Nanoscience. For at følge samtlige specialiseringer kræves mindst 80 ECTS fordelt bredt på følgende fagområder: Mekanik, termodynamik, elektromagnetisme, kvantemekanik, faststof- og statistisk fysik, uorganisk og organisk kemi, molekylær kvantekemi og kemisk spektroskopi, biokemi, cellebiologi, grundlæggende molekylærbiologi samt dedikerede kurser i nanoscience. Hertil kommer mindst 15 ECTS støttefag i matematik.
Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser.
Læs mere om hvilken dokumentation du skal uploade til din ansøgning.
Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.
Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:
*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder inden for kemi, fysik, molekylærbiologi og matematik så vel som nanoscience-kurser.
Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.
Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.
Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.
Undervisningen på kandidatuddannelsen i Nanoscience er tilrettelagt med 2 semestre per studieår.
I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.
Kandidatuddannelsen i Nanoscience er hårdt arbejde med både forelæsninger og opgaveløsninger, men du bliver også en del af et godt socialt miljø, hvor der er gode muligheder for samvær med dine medstuderende til sociale arrangementer og fester, der giver et afbræk fra dagligdagens fordybelse og seriøsitet. Du får din daglige gang i iNANO centeret, der er placeret omkring institutterne for Fysik, Kemi og Molekylærbiologi. Her arrangerer den faglige og sociale studenterforening Nanorama fredagsbarer og fester samt faglige foredrag og ekskursioner til danske virksomheder inden for Nanoscience.
Kandidatuddannelsen i Nanoscience er både praksis- og forskningsorienteret. Du kommer til at gå til forelæsninger og foretage eksperimentelle øvelser på hold, hvor du kommer i dybden med problemstillingerne på håndgribelig måde. Undervisningen bærer tydeligt præg af, at den varetages af aktivt udøvende forskere, som hele tiden bringer den nyeste viden om området ind i undervisningen.
Hvis du er interesseret i oplysninger om specialemuligheder ved iNANOs forskningsenheder, kan du besøge deres hjemmesider via www.inano.au.dk.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
NIELS RAMSKOV BØJE, Cand.scient. i Nanoscience, produktudvikler hos Fertin Pharma
Niels Ramskov Bøje havde regnet med, at han skulle have en ph.d., men planerne blev ændret, og i dag forsker han i og udvikler nikotintyggegummi. Og selv om det ikke blev til den velkendte ph.d. på Aarhus Universitet, fik han alligevel lov til at forske, som han ønskede.
”Jeg havde altid troet at jeg skulle have en ph.d. og være forsker i den akademiske verden. Men under mit speciale indså jeg, at der måske var andre veje at gå. I dag arbejder jeg som forsker – men i det private i stedet. Det har selvfølgelig ikke den samme faglige tyngde, men til gengæld er det man laver tættere på virkeligheden og et rigtigt produkt. Tyggegummi er noget vi alle kender til, men der ligger en masse viden og udvikling bag, især når det er til medicinsk brug”, siger Niels Ramskov Bøje.
Når Niels Ramskov Bøje tænker tilbage på tiden på universitetet, er det med en helt ny erfaring, som han gerne vil give videre til nuværende og kommende studerende:
”Vælg kurser med omhu. Vi får aldrig chancen for at få så meget viden, som når vi er studerende. Skal du vælge et ekstremt snævert videregående kursus, eller skal du tage værktøjsfaget som du kan bruge mere bredt? Måske ville det være en god ide at tage lidt mere statistik eller noget programmering. Arbejdsgivere jubler over ord som Quality By Design (QbD), Design of Experiments (DoE) og Lean. Så hvis man kan bare lidt af det, er man allerede mere interessant end andre kandidater. Og så skal man huske, at dyb faglighed ikke er alt. Det helstøbte, velfungerende menneske er mindst lige så vigtigt.”
RAM SARUSIE, Cand.scient. i Nanoscience, materialespecialist hos Færch Plast A/S
Jeg er rigtigt glad for, at jeg valgte at læse Nanoscience på Aarhus Universitet, fordi studiets opbygning passede rigtigt godt til mig, som elsker matematik og naturvidenskab generelt og ikke udelukkende fysik eller kemi. Jeg fandt det fascinerende, at grænsefladerne mellem fysik, kemi og molekylærbiologi blev visket ud, og man blev udfordret med undervisning, som gik på tværs mellem de traditionelle fag.
I løbet af studiet får man mulighed for at studere i udlandet, hvor jeg valgte et års udlandsophold på Hebrew University of Jerusalem i Israel. Det kan jeg klart anbefale! Udlandsopholdet udfordrede mig akademisk, men i lige så høj grad personligt.
Som afslutning på min kandidat skrev jeg mit speciale på Institut for Kemi inden for ’hydrogen opbevaring i faste materialer’, som en bæredygtig løsning til et samfund uden fossilt brændsel. Her fik jeg dyb viden inden for kemiske synteser og analysemetoder, samt hvordan man praktisk gebærder sig i et laboratorium med kittel, forsøgsopstilling og brandslukningskurser.
I mit job arbejder jeg i vores afdeling for Training & Development som materialespecialist og har i dagligdagen fokus på projektledelse af spændende projekter. Projekterne spænder fra udvikling af helt nye innovative bakke-løsninger, hvor der skal tænkes ud af boksen, og til optimeringsprojekter, hvor nuværende processer eller løsninger skal forbedres.
Jobbet indebærer at kunne forklare og forstå de fænomener, man støder på, hvilket kræver, at man konstant læser op på ny og gammel forskning, og at man kan gå tilbage til de fundamentale fysiske og kemiske lovmæssigheder, som man lærte under sin uddannelse. Jeg har lært, at det ikke er muligt at huske alle sine kurser fra bachelor- og kandidatuddannelsen, men at det vigtigste er, at min uddannelse har givet mig et robust fundament, som gør mig i stand til at vide, hvor relevant viden kan findes og samtidig forstå den. Netop dette, synes jeg, at Nanoscience-uddannelsen har givet mig med sin brede og tværfaglige vifte af naturvidenskabelige fag.
Da Nanoscience-uddannelsen udelukkende er teoretisk bortset fra laboratoriearbejde, kan jeg dog til gengæld til tider føle en vis mangel på den ingeniørmæssige og praktiske del af mit arbejde, men jeg er overbevist om, at der altid vil være dele i ethvert nyt job, som er nyt for en. Her føler jeg, at min uddannelse på Nanoscience har givet mig de rette forudsætninger for at lære nye færdigheder og kompetencer. Netop disse kundskaber hjalp mig også, da jeg i 2016 vandt Dean’s Challenge, som er en innovativ case-konkurrence for science-studerende på Aarhus Universitet.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Christian Smith, Development Engineers hos Grundfos
”Jeg vil gerne tæt på produkterne og deres anvendelse i samfundet. Her giver min kandidatuddannelse i Nanoscience rigtig god mening. Uddannelsen kombinerer fag som biologi, kemi, fysik og molekylærbiologi, hvilket er meget nyttigt for mig i mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med at udvikle teknologier til at måle på, om det vand, vi drikker og bruger i vores husholdning, er af en god nok kvalitet”.
Karin Dooleweerdt, Development Engineers hos Grundfos
”Jeg arbejder med at vurdere filtermaterialer, som bruges inden for vandrensning. I den forbindelse har jeg tilbragt 2 ½ måned hos vores produktionsselskab i Fresno, Californien, hvor nogle af vores kollegaer sidder. Det har givet mig et godt fagligt og personligt netværk, og det har været fagligt virkelig interessant at komme ud i verden med mit fag”.
