MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI

Udvikler og fremmer menneskets sundhed

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi handler om, hvordan fødevarer og sundhed fungerer i samspil med hinanden. Uddannelsen foregår på engelsk, og du lærer blandt andet at udvikle fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber. Du arbejder med, hvordan forskellige forarbejdningsmetoder har indflydelse på fødevarers funktionelle egenskaber, og du opnår indsigt i den samfundsmæssige betydning af ernæring og fødevarekvalitet. Du kan i løbet af uddannelsen specialisere dig inden for emner som ernæringsfysiologi, human sundhed, livsstilssygdomme, bioaktive komponenter, functional foods, råvarekvalitet, forarbejdningsmetoder, enzymologi og fødevarestrukturer.

Karrieremuligheder

Som kandidat i Molekylær ernæring og fødevareteknologi kan du blandt andet arbejde med forskning og udvikling i fødevarevirksomheder og hos andre virksomheder, hvor fokus er på forebyggelsen af livsstilssygdomme, råvarekvalitet eller forbrugernes præferencer i relation til udviklingen af nye sundhedsfremmende produkter. Du kan også arbejde med undervisning eller varetage ledelsesmæssige og administrative opgaver, ligesom du har mulighed for at fortsætte dine studier i form af en ph.d.-uddannelse.

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi:

  • Bacheloruddannelserne i molekylær biologi, molekylær medicin samt kemi og fødevareteknologi.
  • En naturvidenskabelig, jordbrugsvidenskabelig, teknisk-videnskabelig eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse med et molekylærbiologisk indhold svarende til minimum 60 ECTS. Dette inkluderer minimum 10 ECTS indenfor biokemi og andre 50 ECTS indenfor kemi, organisk kemi, analytisk kemi og molekylær biologiske fag.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav. 

 

I studiediagrammet kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Studieliv

Dagligdagen på Molekylær ernæring og fødevareteknologi

Kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi byder på hårdt arbejde i hverdagen med både forelæsninger og opgaveløsninger. Du bliver også en del af et godt socialt miljø, hvor du kan være sammen med dine medstuderende til sociale arrangementer og fester, så I sammen kan få et afbræk fra dagligdagens fordybelse og seriøsitet. 

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år. Mængden af indsamlet data er i dette tilfælde begrænset.

Kandidat i job

Jesper Malling Schmidt, Kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi, ph.d-studerende i Fødevarer

Mit projekt går ud på at undersøge protein fra kartofler. Proteinet er et restprodukt, som man står tilbage med, efter man først har fjernet stivelse og fibre. Jeg isolerer proteinet, og herefter kan det bruges i alle typer fødevarer. Hvis man for eksempel bruger proteinet i fremstillingen af pølser, så er formålet at erstatte animalsk kød og fedt med vegetabilsk, som dermed gør produktionen mere bæredygtig for miljøet, og billigere for virksomhederne og forbrugerne. Det samme kan man gøre, når man skal fremstille mayonnaise eller måske endda flødeboller. Her kan protein fra æg helt eller delvist erstattes med protein fra kartoffel.