Aarhus Universitets segl

MATEMATIK-ØKONOM

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar (kun ansøgere med dansk adgangsgrundlag)

Introduktion

Realkreditlån, renter og lånetyper i praksis

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi handler om matematik, statistik og økonomiske teorier. Uddannelsen foregår på engelsk, og du kommer til at arbejde med forskellige matematiske teorier og modeller. Du udvikler dine analytiske og logiske evner, og du opnår et dybtgående kendskab til matematiske og statistiske teorier. Store dele af uddannelsen er tilrettelagt efter dine faglige interesser, og du kan specialisere dig inden for matematisk finansiering, nationaløkonomi eller operationsanalyse.

Karrieremuligheder

Som færdiguddannet kandidat i Matematik-økonomi kan du eksempelvis arbejde med analyse af problemstillinger og opstilling af matematiske og økonomiske modeller, der kan bidrage til at løse disse problemer. Det kan være inden for telebranchen, rådgivningsfirmaer, banker, hos forsikringsselskaber eller finansieringsvirksomheder. Du kan også vælge at fortsætte dit studie og forske i form af en ph.d.-uddannelse.

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi:

  • Bacheloruddannelsen i Matematik-økonomi (fra Aarhus Universitet)

Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. 

Læs mere om retskrav

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen: 

  • Bacheloruddannelsen i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i Matematik-økonomi fra Syddansk Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i Matematik-økonomi fra Københavns Universitet 

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser. 

  • En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik med tilvalg inden for matematik-økonomi (dvs. finansiering, operationsanalyse, og nationaløkonomi) af et samlet omfang på mindst 50 ECTS tilsvarende til et af de anbefalede forløb for matematik bachelorstuderende, som kvalificerer til kandidatuddannelsen i matematik-økonomi; afhængigt af det valgte forløb kan der stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet. 

  • En anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse med fagelementer inden for matematik-økonomi af et omfang på 60 ECTS. 

Andre bacheloruddannelser eller lignende kvalifikationer kan give adgang til kandidatuddannelsen i matematik-økonomi, såfremt disse efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser, hvad i reglen kan antages, når den kvalificerende uddannelse omfatter kurser i 

  • matematisk analyse (min. 20 ECTS), 

  • lineær algebra (min. 10 ECTS), 

  • nationaløkonomi (min. 30 ECTS, heraf mindst 15 ECTS i mikroøkonomi og mindst 10 ECTS i makroøkonomi), 

  • optimering hhv. operationsanalyse (min. 10 ECTS), 

  • erhvervsøkonomi, finansiering og regnskab (min. 20 ECTS, f.eks., 10 ECTS i regnskab og 10 ECTS i finansiering), 

  • statistik (min. 20 ECTS), 

  • (videregående) sandsynlighedsteori (min. 10 ECTS), 
    integral- og målteori (min. 10 ECTS), 

  • progammeringssprog (min. 10 ECTS). 

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser. 

Læs mere om hvilken dokumentation du skal uploade til din ansøgning. 


Adgangsbegrænsning

Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.

Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:

Akademisk baggrund

  • Karakterniveau for bachelorgraden
  • Karakterer for relevante kurser*
  • Relevante kurser* (målt i ECTS) indeholdt i din bachelorgrad

*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor matematik (lineær algebra, matematisk analyse, mål- og integralteori), sandsynlighedsteori og statistik, finansiering, operationsanalyse (lineær og konveks optimering), og økonomi (mikroøkonomi, makroøkonomi, regnskab). 

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.

Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.

Undervisningen på kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi er tilrettelagt med 2 semestre per studieår. I studiediagrammet kan du se uddannelsens opbygning.

Studieliv

Dagligdagen på Matematik-økonomi

Du får din daglige gang på Institut for Matematik, hvor du får dit eget skrivebord i et kontor, som du deler med andre kandidatstuderende. På instituttet finder du forskellige studenterorganisationer som Eulers Venner og Kalkulerbaren, der er instituttets fredagsbar, og som arrangerer faglige og sociale aktiviteter, studieture og fester. Du vil også møde Foreningen PS! Personale og Studerende ved IFA, som hvert år afholder julefrokost og temaaftener og TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Faculty of Natural Sciences på Aarhus Universitet.

Undervisningen

Undervisningen på Matematik-økonomi varetages af aktive forskere og er anvendelses- og forskningsorienteret. Der bliver stillet store krav til både din faglighed og selvstændighed. En del af undervisningen udgøres af forelæsninger, mens den anden del primært består af teoretiske og eksperimentelle øvelser på hold.

Følg studielivet på Institut for Matematik 

Du kan følge Institut for Matematik og dets studerende på YouTube og Instagram. Her kan du se videoer, takeovers og opslag med studerende og undervisere og få et indtryk af, hvad det vil sige at være studerende netop her.

Følg Faculty of Natural Sciences

Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Mange forskellige jobmuligheder

En stor del af de kandidatuddannede fra Matematik-Økonomi får job inden for bankverdenen og forsikringsbranchen. Som kandidat kan du eksempelvis arbejde som problemknuser i konsulent- og telekommunikationsfirmaer, eller du kan arbejde med undervisning på eksempelvis handelsgymnasier. Du kan også arbejde på universiteter, i styrelser, ministerier og hos andre institutioner inden for offentlig administration og planlægning.

'Min faglige specialisering var det vigtigste valg på studiet' I videoen fortæller Sara, hvad hun har taget med sig fra sin uddannelse i Matematik-økonomi og til jobbet hos TDC i dag.