KUNSTHISTORIE

Visuel kultur, medier og billeder i et historisk perspektiv

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Kunsthistorie handler om kunstarter og visuel kultur i alle former og medier. Du arbejder med kunst, billeder og visuel kommunikation i både 2-D og 3-D, i ældre og nyere historie samt i æstetiske og sociale udtryksformer. Kunsthistorie er et teoretisk fag med forskningsbaserede workshops på 1. og 2. semester, mens 3. og 4. semester har et tydeligt erhvervssigte med profilfag, praktikophold, feltstudium og muligheden for et produktspeciale.

Karrieremuligheder

Med en kandidatuddannelse i Kunsthistorie kan du bruge dine visuelle kompetencer til at arbejde med medier, markedsføring, reklame og design. Du kan arbejde med visuel kommunikation, kunst- og kulturformidling i kulturinstitutioner, oplevelsescentre, gallerier, udstillingshaller, ved museer og kunstinstitutioner. Du kan arbejde med administration og ledelse i virksomheder og med projektledelse og events i erhvervslivet, i kultur- og oplevelsesbranchen. Du kan også undervise i gymnasier, på højskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Adgangskrav

En kandidatuddannelse i kunsthistorie vægter 2 årsværk (120 ECTS) og opdeles på tre linjer:

  • A-linjen består af to års studier i kunsthistorie
  • B-linjen indeholder 1 ¼ års studier i kunsthistorie kombineret med ¾ års studier i et andet fag inden for gymnasiets fagrække.
  • C-linjen udbydes ikke længere
    • Fra og med sommeren 2017 udbydes C-linjen på kandidatuddannelsen i Kunsthistorie ikke længere. Du kan læse om, hvilken kandidatuddannelse din bachelorgrad giver retskrav til på de enkelte uddannelsessider eller i kandidatuddannelsens studieordning. På kandidat.au.dk kan du også orientere dig om, hvilke uddannelser dit tilvalg eventuelt er adgangsgivende til.

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i kunsthistorie:

 

A-linjen:

  • En bacheloruddannelse i kunsthistorie eller æstetik og kultur
  • En anden humanistisk bacheloruddannelse med et tilvalg (min. 45 ECTS) i visuel kultur, billedkunst og design, billedkunst, billedkunst og visuel kultur, æstetik og kultur eller æstetisk kommunikation

Eksempler på adgangsgivende bacheloruddannelser til A-linjen

  • Bacheloruddannelsen i kunsthistorie (Aarhus Universitet), jf. Adgangsbekendtgørelsen § 14.
  • Bacheloruddannelsen i kunsthistorie (Københavns Universitet)
  • Bacheloruddannelsen i æstetik og kultur (Aarhus Universitet)
  • Andre bacheloruddannelser (alle universiteter) med bachelortilvalg (45 ECTS) i billedkunst, billedkunst og design, visuel kultur eller billedkunst og visuel kultur (Aarhus Universitet).

B-linjen (75 ECTS point i kunsthistorie med 45 ECTS kandidattilvalg):

Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med 135 ECTS i kunsthistorie og et bachelortilvalg (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække.

Eksempler på adgangsgivende bacheloruddannelser til B-linjen

  • Bacheloruddannelsen i kunsthistorie (Aarhus Universitet eller Københavns Universitet) med 45 ECTS tilvalg inden for gymnasieskolens fagrække (eksempelvis tysk, historie, samfundsfag, retorik, fysik, film & tv, osv. – se tilvalg.au.dk)

Studienævnet vil på baggrund af en konkret, individuel vurdering afgøre, om ansøgere med andet adgangsgrundlag end ovennævnte har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de adgangsgivende bacheloruddannelser.

Retskrav på optagelse

Studerende på bacheloruddannelsen i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Kunsthistorie, under forudsætning af at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Adgangsbegrænsning

Da kandidatuddannelsen i Kunsthistorie er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

Sprogfærdighedskrav

Foruden ovenstående kræver optagelse på kandidatuddannelsen i Kunsthistorie dansk på gymnasialt A-niveau eller tilsvarende. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed i skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Linjer og profiler

På Kunsthistorie vælger du en af følgende linjer:

  • A-linjen, som består af 2 års studier i Kunsthistorie.
  • B-linjen, som indeholder 1 1/4 års studier i Kunsthistorie kombineret med 3/4 års studier i et andet fag inden for gymnasieskolens fagrække.

Kernefaglighed, fordybelse og intensitet i studiet

På kandidatuddannelsen i Kunsthistorie er der fuld skrue på de kernefaglige discipliner på de to første semestre, inden du vælger profil på 3. semester og skriver dit speciale på 4. semester. 1. semester fokuserer på historiske og samtidskulturelle emner inden for kunsthistorie og visuel kultur, mens 2. semester fokuserer på teorier, metoder og analytisk praksis inden for faget. Undervisningen veksler mellem holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, lærerstyret undervisning og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte foregår i grupper.

Du vælger din profil på 3. semester

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af tre forskellige profiler:

  • Udlandsophold - kan også placeres på 1. og 2. semester
    Det er oplagt at tage et semesters studieophold på et universitet i udlandet. Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter rundt om i verden, og du kan få hjælp til at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedrørende udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD!
  • Projektorienteret forløb
    Det projektorienterede forløb sætter din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Sideløbende med dit uddannelsesophold/praktikforløb følger du undervisning og/eller vejledning, og du afslutter forløbet med en opgave. Du kan læse mere om kravene i studieordningen. Du kan blandt andet finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Studieliv

Dagligdagen på Kunsthistorie

Kunsthistorie holder til på Kasernen sammen med fagene Musikvidenskab, Litteraturhistorie, Æstetik og Kultur, Dramaturgi, Kunsthistorie og Retorik. Det betyder, at studerende fra de forskellige æstetiske fag samarbejder om både faglige og sociale arrangementer som f.eks. det fælles institutblad, foredrag, fredagsbar og fester.

På Kasernen foregår der mange aktiviteter ud over undervisningen. Her mødes I på tværs af studier og årgange:

  • Kasernebaren er en fælles fredagsbar for de æstetiske fag på Kasernen, hvor du hver fredag kan nyde en kold øl eller vand, livemusik og samvær med dine medstuderende.
  • KaserneRevyen er for dig, der nyder et godt grin med et gran af alvor. Du kan også selv være med til at sætte dit præg på KaserneRevyen, der altid gerne ser nye medlemmer. Som medvirkende i revyen får du også mulighed for at blive en del af et samarbejde på tværs af de æstetiske fag.
  • Æstetisk Seminar står hvert semester for at arrangere foredrag med præsentationer og diskussioner af aktuel forskning. 
  • Visir er Kasernens studenterblad, der er skabt af de studerendes engagement og lyst til at skrive. Visir varetager de studerendes interesser og stræber efter at inddrage så mange studerende som muligt – som skribenter, redaktører og læsere. I Visir er ordet frit. Der er ingen krav om fagbegrænsning eller akademisk jargon. Visir tager imod såvel digte og noveller som faglige artikler og essays.
  • Mobil er en foredragsforening, der drives af studerende på tværs af årgangene. Foreningen har til formål at skabe et relevant forum for mødet mellem de på studiet opnåede kompetencer og de fagrelevante instanser i den kulturelle sektor. Af inviterede foredragsholdere kan nævnes kunstnere, kuratorer samt kunstteoretikere og -historikere, der bidrager med et indblik i kunstens verden uden for Kasernen. 
  • Passepartout er navnet på et landsdækkende tidsskrift for kunsthistorikere, som redigeres af studerende og undervisere.

Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik og kultur og Museologi

Mød en studerende

Rasmus Christian Stenbakken – kandidatstuderende ved Kunsthistorie, Aarhus Universitet  

Rasmus Christian Stenbakken – kandidatstuderende ved Kunsthistorie, Aarhus Universitet

Jeg er rigtig glad for den frihed, jeg har til at tilrettelægge uddannelsen mod mine specifikke interesser. Meget af studielivet på Kunsthistorie foregår for mit vedkommende lige så meget uden for universitetet som på universitetet. Vi tager til ferniseringer, nye udstillinger og mange forskellige kulturelle arrangementer sammen. Jeg er glad for holdundervisningen og de oplæg, vi går til. Til holdundervisningen er det inspirerende at blive undervist af afdelingens undervisere, og ved oplægsdelen, kommer vi lige et skridt dybere ned i et bestemt emne, end man ellers normalt ville.

Job under studierne og et godt råd
Jeg arbejder som udstillingsassistent og omviser på ARoS. Udover at jeg får brugt min faglighed og rent faktisk får lov til at arbejde med kunst, får jeg her en uundværlig erhvervserfaring. Hvis du er kommende studerende, vil jeg give dig det råd, at du skal gøre dig klart på forhånd, hvad det er, du vil med dit studie, og hvilken retning, du vil bevæge dig i fagligt og i forhold til din karriere. På den måde kan du fra starten bedre tilrettelægge din kandidatuddannelse mod arbejdsmarkedet.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.

Kandidat i job

mette dalby  

Mette Strømgaard Dalby, udviklingschef for Designskolen Kolding

Job under uddannelsen
Allerede mens jeg læste Kunsthistorie, havde jeg arbejde på Trapholt. Her var jeg så heldig at blive ansat som museumsinspektør, da jeg havde afleveret mit speciale. På Trapholt var jeg ansvarlig for designfeltet i næsten 10 år, indtil jeg skiftede til Designskolen Kolding.

Formidling, analyse og styring

Kunsthistorie har lært mig at analysere visuelt materiale. Det bruger jeg meget i min hverdag, hvor jeg også arbejder med formidling, koordinering af kommunikation, og idé- og konceptudvikling inden for områderne bæredygtighed og inkluderende design. Jeg arbejder med styring af udviklingsprojekter, udstillingsarbejde og udarbejdelse af formidlingsartikler om vores arbejde i designlaboratorierne. På Kunsthistorie var det fantastisk at blive introduceret til en masse kunst og design. Fra byzantinsk kunst til moderne design og videoinstallationer. Jeg skrev mit speciale om dansk møbeldesign: ”Smag, forbrug og livsstil – optikker på dansk møbeldesign 1940-60.”