-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Kandidatuddannelserne i Klassiske sprog handler om ånds- og kulturhistorie, om litterære og sproglige virkemidler og om den antikke litteraturs og civilisations betydning for senere epoker i den europæiske historie. Du læser de antikke forfatteres historiske og filosofiske tekster, komedier, tragedier og digte på originalsprogene græsk og latin. Du arbejder med græsk og latinsk historie, kultur og samfundsopbygning, og du lærer at videreformidle din faglige viden både mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper.
Som kandidatuddannet i Klassiske sprog vil dit primære jobmarked være gymnasiet, hvor du, afhængigt af din fagkombination, kan undervise i oldtidskundskab, græsk, latin og almen sprogforståelse. Du kan også arbejde med formidling på kulturinstitutioner i kommunikations- og informationsbranchen, med oversættelse, projektkoordinering, konsulentarbejde og inden for HR. Du har også mulighed for at gå forskervejen og tage en ph.d.-uddannelse.
En kandidatuddannelse i Klassisk Filologi vægter 2 årsværk (120 ECTS).
En kandidatuddannelse i Græsk og Latin vægter 2 årsværk (120 ECTS) og opdeles på tre linjer:
Der er forskellige adgangskrav til kandidatuddannelsen i Klassisk Filologi, Græsk eller Latin, afhængigt af hvilket fag og hvilken linje du ønsker optagelse på.
A-linjen (120 ECTS point)
Adgangskravet til kandidatuddannelsen i Klassisk Filologi er en bestået bacheloruddannelse i Klassisk Filologi (180 ECTS) ved Aarhus Universitet.
Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje i Græsk er en bestået bacheloruddannelse med 135 ECTS i Græsk og et bachelortilvalg på 45 ECTS
Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje i Latin er en bestået bacheloruddannelse med 135 ECTS i Latin og et bachelortilvalg på 45 ECTS.
B-linjen (75 ECTS i Græsk eller Latin med 45 ECTS kandidattilvalg)
Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med 135 ECTS i Græsk eller Latin og et bachelortilvalg på 45 ECTS i et andet fag inden for gymnasiets fagrække.
Studerende på bacheloruddannelsen i græsk ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i græsk under forudsætning af at der søges om optagelse på henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.
Studerende på bacheloruddannelsen i latin ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i latin under forudsætning af at der søges om optagelse på henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.
Studerende på bacheloruddannelsen i klassisk filologi ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i klassisk filologi under forudsætning af at der søges om optagelse på henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.
Da kandidatuddannelsen i klassiske sprog er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse.
Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.
Optagelse på kandidatuddannelsen i Klassisk Filologi, Græsk eller Latin kræver dansk på A-niveau eller tilsvarende.
Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende.
Den information finder du i fagenes studieordning, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav.
Se studieordning for:
OBS
Der er nye studieordninger under udarbejdelse for kandidatuddannelserne i Klassisk filologi, Græsk og Latin. Studieordningerne offentliggøres i løbet af foråret 2017. Hvis du har spørgsmål i den forbindelse, er du velkommen til at sende dem til Studiecenter Arts.
I studiediagrammet for kandidatuddannelserne i Klassiske sprog kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
På kandidatuddannelserne i Klassiske sprog vælger du en af tre følgende linjer:
På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af tre forskellige profiler:
Underviserprofilen
Kommunikationsprofilen
Kulturformidlingsprofilen
Organisations- og entrepreneurshipprofilen
Analyse- og konsulentprofil
Mandag:
Kl. 9-12 Læsegruppearbejde
Kl. 13-16 Forberedelse/læsning/skrivning
Tirsdag:
Kl. 9-15 Forberedelse/læsning/skrivning
Onsdag:
Kl. 9-11 Vejledning
Kl. 12-16 Forberedelse/læsning/skrivning
Torsdag:
Kl. 9-16 Forberedelse/læsning/skrivning
Fredag:
Kl. 9-12 Forberedelse/læsning/skrivning
Kl. 13-16 Læsegruppearbejde
Kandidatuddannelserne i Klassiske sprog hører til fagmiljøet Klassiske Studier sammen med Klassisk Arkæologi. Det er et lille og hyggeligt studiemiljø, hvor du kommer til at være tæt sammen med dine medstuderende både socialt og fagligt på tværs af årgange og studieretninger. På uddannelsen findes forskellige udvalg og foreninger. Symposion er Klassiske Studiers fælles fest- og fredagsbarsforening. I Fagudvalget kan du involvere dig i det faglige, sociale og politiske liv på universitetet. Det elektroniske tidsskrift Agora udgives to gange hvert semester med bidrag fra både undervisere og studerende.
Pernille Borch Petersen, kandidatstuderende Klassiske sprog
Jeg er meget glad for, at man i så høj grad selv bestemmer, hvad ens kandidatuddannelse består af. Man bliver ikke holdt ret meget i hånden, og på den måde lærer man selv at koordinere sin tid, og eksaminernes emner kan tilrettelægges af dig som studerende, så du har virkelig gode muligheder for at specialisere dig inden for det felt, du interesserer dig for.
Jeg bruger omkring otte timer om dagen på læsning, og det er virkelig rart, at der altid er nogle medstuderende, jeg kan snakke fagligt og hyggesnakke med. En typisk studiedag starter som regel ved et skrivebord med en ordentlig stak bøger. Senere på dagen er der måske undervisning, hvor jeg også kan sparre med andre studerende og ikke mindst underviserne. Man skal kunne lide at sidde og fordybe sig uden nødvendigvis at få ret meget undervisning. Der stilles forholdsvis store krav til ens arbejdsmoral, men man lærer så til gengæld at arbejde selvstændigt og strukturere ens uddannelse og læsning.
Der er rigtig gode muligheder for praktik på kandidatuddannelsen. Der er aftaler med forskellige gymnasier, hvis man ønsker gymnasiepraktik, og ellers har man frihed til selv at finde et praktiksted, hvor man har interesse i at være. Jeg arbejder på et akademisk tidsskrift ved siden af studierne. Her arbejder jeg med emner inden for antikken og middelalderen, så det er rigtig relevant for min uddannelse. Her lærer jeg også at redigere artikler skrevet af professorer fra hele verden, så jeg får et godt indblik i, hvordan man konstruerer et gyldigt akademisk argument, og hvordan forskning kan formidle
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
På studerende.au.dk/karriere kan du læse mere om karrierevejledningstilbud, arrangementer og workshops.
Anne Bisgaard Vase, gymnasielærer på Odder Gymnasium
Hver dag får jeg lov til at formidle viden om det fag, jeg brænder for. Som gymnasielærer underviser jeg i fagene græsk, latin, tysk, oldtidskundskab og almen sprogforståelse i både 1g, 2g og 3g. På en typisk dag underviser jeg mellem 1 og 4 lektioner à 70 minutter, og derudover har jeg ofte møder med kollegaer eller forskellige udvalg på skolen. Når jeg ikke underviser, forbereder jeg de næste dages undervisning og retter opgaver.
Jeg skrev speciale om moderne identitetsteori anvendt på romersk digtning, og det har faktisk vist sig at være meget anvendeligt i mit arbejde som gymnasielærer, hvor man hele tiden skal trække linjer frem og tilbage i for eksempel litteratur- og mentalitetshistorien.