Aarhus Universitets segl

GLOBALE OMRÅDESTUDIER

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar (vinterstart gælder kun for Brasilianske studier og Ruslandstudier) 

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Globale områdestudier henvender sig til studerende med en sprogbaseret bacheloruddannelse i enten Brasilianske studier, Indien- og sydasienstudier, Japanstudier, Kinastudier eller Rusland- og balkanstudier. Formålet med uddannelsen er at videreudvikle dine område- og sprogkompetencer og samtidig give dig mulighed for at anvende dem i en tværregional og global kontekst.

Øget globalt samspil

Du kommer til at arbejde sammen med studerende fra forskellige sprogbaserede bacheloruddannelser inden for en faglig ramme, der omfatter politik og samfund, historie, medier og kultur. Sammen vil I lære at forstå, analysere og kommunikere spørgsmål af global betydning inden for og på tværs af områder. Ved at udveksle din områdespecifikke analyse af fælles emner med andre studerende vil I kunne skabe tværregionale perspektiver på de mest presserende globale spørgsmål.

Karrieremuligheder 

Du vil tilegne dig færdigheder inden for projektledelse og arbejde med cases fra erhvervslivet, organisationer, NGO’er og statslige organer. Uddannelsen vil gøre dig i stand til udnytte din områdeekspertise i en verden med øget globalt og kulturelt samspil samt voksende tværregional udveksling. Desuden er der mulighed for specialisering i forhold til en kinesisk sprogunderviserprofil.

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Globale områdestudier.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Følgende bacheloruddannelser giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Globale områdestudier:

  • Bacheloruddannelsen i Brasilianske Studier (fra Aarhus Universitet)
  • Bacheloruddannelsen i Japanstudier (fra Aarhus Universitet)
  • Bacheloruddannelsen i Kinastudier (fra Aarhus Universitet)
  • Bacheloruddannelsen i Indien- og Sydasienstudier (fra Aarhus Universitet)
  • Bacheloruddannelsen i Ruslandstudier (fra Aarhus Universitet) (uddannelsens tidligere titel: Østeuropastudier / Rusland- og Balkanstudier) 

Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. 

Læs mere om retskrav

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen: 

A-linjen: 

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til Kandidatuddannelsen i globale områdestudier: 

  • Bacheloruddannelsen i brasilianske studier fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i japanstudier fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i kinastudier fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i indien- og sydasienstudier fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddanenlsen i ruslandstudier fra Aarhus Universitet (09.10.2017-01.11.2019: rusland- og balkanstudier, før 09.10.2017: Østeuropastudier).  

  • Bacheloruddannelsen i asienstudier (japanstudier) fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i asienstudier (kinastudier) fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i moderne indien og sydasienstudier fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i portugisiske og brasilianske studier fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i balkanstudier fra Københavns Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i russisk fra Københavns Universitet 

B-linjen: 
Adgangsgivende bacheloruddannelser til B-linjen er: 

  • Bacheloruddannelsen i kinastudier fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i asienstudier (kinastudier) Københavns Universitet med 45 ECTS tilvalg inden for gymnasieskolens fagrække. 

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser. 

A-linjen: 

Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Disse skal som minimum indeholde 90 ECTS sprogelementer fra en af de direkte adgangsgivende bacheloruddannelser i brasiliansk, japansk, kinesisk, hindi, russisk eller bosnisk/kroatisk/serbisk. 

B-linjen: 

Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Disse skal som minimum indeholde 90 ECTS sprogelementer i kinesisk. Eksempler på dette er en bestået bacheloruddannelse med 135 ECTS i Kinastudier og et bachelortilvalg på 45 ECTS i et andet fag inden for gymnasiets fagrække. 

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser. 

Læs mere om hvilken dokumentation du skal uploade til din ansøgning.


Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning på denne kandidatuddannelse.

Adgangsbegrænsning vil sige, at der er et begrænset antal studiepladser på uddannelsen. Der vil således blive prioriteret blandt de kvalificerede ansøgere ud fra nogle faste udvælgelseskriterier (se nedenfor).

Dette betyder, at det ikke i sig selv er en garanti for optagelse at have opfyldt adgangskravene. Hvis du har retskrav, er du dog garanteret en plads på uddannelsen. 

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har danskkvalifikationer svarende til Dansk A-niveau (Dansk A) i den danske gymnasieskole.
Læs mere om opfyldelse af Dansk A, hvis ikke du har en dansk gymnasial uddannelse. 

FigurDu skal desuden kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel. 
Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse


Uddannelsens opbygning

Studieordning

Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:

SE STUDIEORDNING FOR GLOBALE OMRÅDESTUDIER

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser. 

I den følgende grafiske præsentation af uddannelsen kan du klikke på de forskellige kurser, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse.

Linjer og profiler

Linjer

Globale områdestudier er delt op i to linjer. Den almene linje er for dig, som har en bacheloruddannelse i enten Kinastudier, Japanstudier, Rusland- og balkanstudier, Brasilianske studier eller Indien- og sydasienstudier. B-linjen er for studerende fra Kinastudier, som tager et tilvalg i et andet fag inden for gymnasiets fagrække.

Profiler

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af tre forskellige profiler:

  • Profilfag 
    Profilfag er tværfaglige, arbejdsmarkedsorienterede fag, som er placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser. Læs mere om profilfag
  • Udlandsophold
    Almen linje:
    På Globale områdestudier er det oplagt at tage et semester i udlandet på 3. semester. Her kan du udforske og anvende din ekspertise i områdestudier i forbindelse med dit specialiseringssprog ved at tage et udvekslingsophold på et internationalt universitet.  Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter rundt om i verdenen, og du kan få hjælp til at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedrørende udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD!  
    B-linje (kun for bachelorer i Kinastudier):
    På 3. semester skal du vælge en række bestemte fag inden for didaktik og lingvistik i forbindelse med at undervise i kinesisk som fremmedsprog på Institute of Global Chinese Language Teacher Education, East China Normal University, Shanghai (ECNU). Dette betyder, at dit tredje semester aflægges som et obligatorisk studieophold på ECNU for, at du kan specialisere dig i at undervise i kinesisk sprog.
  • Projektorienteret forløb
    Det projektorienterede forløb sætter din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Sideløbende med dit uddannelsesophold/praktikforløb følger du undervisning og/eller vejledning, og du afslutter forløbet med en opgave. Du kan læse mere om kravene i studieordningen. Du kan blandt andet finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Studieliv

Kandidatuddannelsen i Globale områdestudier er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og på at mødes med din studiegruppe. 

Som studerende på Globale områdestudier har dine medstuderende taget en bacheloruddannelse i enten Brasilianske Studier, Indien- og sydasienstudier, Japanstudier, Kinastudier eller Rusland- og balkanstudier. Dine undervisere er alle forskere ved Afdelingen for Globale Studier, hvilket betyder, at du kommer til at stifte bekendtskab med forskellige typer undervisere og faglige synsvinkler. Undervisningen foregår på engelsk og har en tværfaglig tilgang. I de fleste fag har alle studerende undervisning sammen, men du får også mulighed for at fordybe dig i dit eget område og udvikle dine sprogfærdigheder i mindre grupper på baggrund af dit specifikke område fra din bacheloruddannelse.

Det sociale liv

På kandidatuddannelsen i Globale områdestudier kommer du til at have din daglige gang i Nobelparken sammen med alle sprogfagene og andre fagområder som eksempelvis Filosofi og Teologi. Du lærer hurtigt både undervisere og studerende at kende fra de andre studieretninger og årgange. Derudover bliver du en del af et levende studiemiljø, og du har gode muligheder for at deltage i både faglige og sociale aktiviteter ved siden af undervisningen. På siden for Afdelingen for Globale Studier kan du holde øje med faglige arrangementer og den nyeste forskning inden for området. Derudover har du også mulighed for at deltage i forskellige foreninger.

Foreninger

På Globale områdestudier kan du melde dig ind i fagrådet for Rusland- og balkanstudier eller Globale Studiers Fagudvalg. Derudover kan du også tage en pause fra bøgerne i Globale områdestudiers fælles fredagsbar.

  • Fagrådet for Rusland- og balkanstudier: Hvis du vil have indflydelse på dit studiemiljø, så sker det i fagrådet. Fagrådet varetager de studerende ved Rusland- og balkanstudiers interesser og er dermed et bindeled mellem universitet, fagmiljø og de studerende. Derudover står fagrådet også for en lang række faglige og sociale arrangementer hvert semester i form af f.eks. foredrag, ekskursioner, filmaftener, podcasts og rejser til Østeuropa.
  • Globale Studiers FagudvalgAfdelingen for Globale Studier deler et fagudvalg. Det er de studerendes talerør på universitetet, og her kan du få indflydelse på dit studiemiljø.
  • Globarl: Hver måned arrangerer Globarl en temabar, hvor du kan hygge dig med dine medstuderende over en kold øl eller vand.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- Følg studielivet på Aarhus Universitet.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Med en kandidatuddannelse i Globale områdestudier er du i stand til at kombinere globale perspektiver med din områdeekspertise og stærke sprogkompetencer. Du lærer at gøre din viden operationel og kan derfor arbejde som mægler for virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med dit ekspertiseområde. Med de færdigheder, du har tilegnet dig på studiet, vil du kunne fungere som oversætter mellem forskellige kulturer og på den måde fremme transaktioner mellem mennesker og institutioner fra forskellige regioner. Desuden åbner kandidatuddannelsen op for en specialisering i kinesisk sprogundervisning (eksempelvis i forhold til gymnasieskolen).

Kompetenceprofil

På kandidatuddannelsen får du kompetencer til at:

  • organisere, styre og evaluere projekter, som er komplekse, uforudsigelige og kræver innovative tilgange til løsninger
  • bedømme, analysere, kontekstualisere og sammenligne information om forskellige regioner i en global kontekst
  • samarbejde proaktivt og ansvarligt i tværfaglige, internationale og interkulturelle miljøer på baggrund af stærke interkulturelle kompetencer
  • kommunikere og formidle i forskellige formater og genrer på specialiseringssproget
  • selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

På b-linjen får du kompetencer til at:

  • bedømme, analysere, kontekstualisere og sammenligne information om Kina
  • samarbejde produktivt og ansvarligt i tværfaglige, internationale og interkulturelle miljøer baseret på stærke interkulturelle kompetencer
  • undervise i kinesisk sprog, kommunikation og kinesiske forhold
  • selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
  • arbejde resultatorienteret på arbejdsmarkedets vilkår, der kan være både komplekse og uforudsigelige.

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs med en kandidat i Globale områdestudier i Arts Karrieres karrierekatalog.